HVAD KAN ARKITEKTUREN SIGE OM KIRKEN OG TIDEN? Benny Grey Schuster, lektor, cand. theol.
Med en – ikke særlig stor – overdrivelse kunne man besvare overskriftens spørgsmål med: ”Ingenting!” Man kunne også sige, at bygningen peger på … om ikke direkte ”evigheden”, så et evindeligt tilbagevendende mønster. I en dansk sammenhæng viser arkitekturens tidløse plan sig at være små tusind år gammel, idet det også for Grøndalskirkens vedkommende kan være svært for en ikke-fagmand at tidsfæste stilen: Er kirken bygget i middelalderen eller i går? Sådan forholdt det sig groft sagt generelt her til lands helt op til tiden omkring 2. Verdenskrig, hvor idealet for kirkearkitekturen var den såkaldte historisme eller måske snarere eklekticisme: Akkurat som med Grøndalskirken er der ikke tale om en direkte kopi fra en given fjern tid, men en sammensætning af forskellige stilarter og elementer fra diverse epoker – dog alle med mange århundreder på bagen. Denne opfattelse ændredes radikalt med ”De glade 60’ere”, hvor man nærmest fra den ene dag til den anden ophørte med rene stilefterligninger af fortiden og i stedet tog farve og form efter strømninger i samtiden. Et andet ord for ”strømninger” kunne være ”mode”, og når arkitekter og menigheder for godt et halvt århundrede siden begyndte at ville være med på moden, så lyder svaret på titlens spørgsmål ganske anderledes, for nu siger arkitekturen pludselig en hel masse om kirken og tiden, og det vel at mærke på både godt og ondt. Hvis gevinsten er, at kirkebygningen kommer på omdrejningshøjde med nabohusene, så er omkostningen, at det hurtigt bliver svært at følge med, fordi ”naboerne” uafladeligt skifter fart og retning. For undertegnede er denne ”omkostning” ved at gå fra tidløs til tidstypisk dog ikke bare værd at tage med af teologiske grunde (som udtryk for kirkens bestræbelse på at være kirke i tiden for tiden), men den er også spændende ud fra en historisk og menneskelig betragtning, idet man ved hjælp af arkitekturen får foræret en håndfast hjælp til at erindre de bevægelser og forandringer, som ellers kan flyde ud for ens blik, mens man er midt i dem. 29