Wedel - Hvad klæder mig? (læseprøve)

Page 1



Hvor godt vil du se ud? Denne bog handler ikke om mode og ikke om trends. Den handler om dig. Efter i en halv menneskealder at have arbejdet professionelt med de muligheder, som tøj, makeup og andre pyntesager giver, har jeg kun én vision for kvinder som dig: at du ikke kun én gang, men masser af gange herefter, må opleve, hvordan det er at se dit eget spejlbillede og være virkelig, virkelig tilfreds med det, du ser. Mange gange er det så lidt, der skal til, for at din unikke måde at se fantastisk ud på folder sig ud: Du prøver en kjole, der virkelig passer, for første gang. Du opdager, hvilket buksesnit der klæder dig bedst. Du skifter standardfarven i din garderobe fra sort til blå. Eller du finder ud af, at en lille hæl og en smalt bælte i taljen faktisk giver dig lige dét, der manglede, for at du bærer dig selv gennem dagen med fryd. Jeg ved, at alle kvinder – uanset størrelse, figur og alder – gemmer en møglækker variant af sig selv indeni. Ikke et glansbillede, ikke en fotomodel, men en lidt mere lækker, lidt mere sikker og meget mere glad version. Og jeg ved også, at netop de ydre virkemidler som tøj, tilbehør og makeup og hår, når de er doseret rigtigt, kan være lugen ind til det smukke lys, alle kvinder bærer på. Min facon er direkte. Jeg bruger gerne både en skovl, en hakke og en spade for at vise dig, hvilken fantastisk kvinde du går og gemmer derinde bag din sædvanlige garderobe af »sikre gengangere«. Men vid, at jeg gør det i stor respekt for og kærlighed til hende, du også er. Hende den lækre. Kom, tag turen med mig og se, om ikke du får mere end bare et glimt af hende over de næste 200 sider. Christina Wedel, 2009 www.christinawedel.dk

6


Sådan kan du bruge bogen 1. Tjek indholdsfortegnelsen. 2. Hvis der er noget, der trækker mere i dig end andet, så begynd med det. Tag lidt her og lidt der. Læs de enkelte kapitler, når du får brug for dem. 3. Eller brug bogen som dit eget private »styling-kursus«, og gå systematisk til værks. I så fald begynd med »Kickstart din garderobe«. 4. Vær tålmodig og kærlig ved dig selv imens – selvom lærerinden synes, det kunne være dejligt, så behøver du ikke gøre alt i lige præcis den rækkefølge, jeg foreslår det, og du behøver slet ikke gøre alt, jeg foreslår. 5. Hvis du bare lærer én ny ting og ser på dig selv med bare lidt andre øjne efter at have læst denne bog, så har jeg ikke spildt et sekund på at skrive den og vil for evigt være dig taknemmelig for, at du gav den og dig selv chancen. 7


Kickstart din

garderobe


D

et bedste, jeg ved, er at komme hjem til en kvinde og kigge i hendes skabe. Jeg ved nemlig, at allerede tre timer senere har hun haft mindst syv aha-oplevelser, fordi hun har fundet nyt liv i gamle klude. Du kan vælge at fortsætte med at stå og småtude med armene tungt hængende om dørene til dit klædeskab, eller du kan tage fat der, hvor det virkelig niver. Du ved, dit skab fortæller mange blandede historier om dig. Nogle bedre end andre. Men du ved også, at dit skab ikke er en skattekiste af valgmuligheder, som du jublende boltrer dig i. Selv du, som elsker at shoppe og har et skab, der bugner af tøj, tror stadig ikke rigtig, du har noget at tage på, vel? Måske er dit skab det sted, du smider ting, du har købt med hovedet under armen? Måske er dit skab en uoverskuelig samling sager, du har købt, fordi det så pænt ud på andre eller så fedt ud i et af de utallige blade, du køber som inspiration. Men søde skat: Du er din egen inspiration! Stå på hovedet i dit eget klædeskab og find ting, du ikke troede, du havde. Eller find ud af, hvad du altid har drømt om. Jeg skal nok hjælpe dig!

9


Mission klædeskab Dette klædeskabs-projekt tager en god dag. Så afsæt tiden til dig selv. Og lad familien lave noget sjovt uden for hjemmets fire vægge. Du må gerne have en veninde på besøg, men hun skal vide, at hun er der for at hjælpe! Forberedelser Ugen/aftenen før: ■■ Få renset det tøj, der trænger, og som du bruger inden for en uge. ■■

Vask alt i din vasketøjskurv (også det i bunden af skabet). Tør det, og læg/hæng det på plads.

■■

Print skemaet »Garderobe-analyse«, som ligger på min hjemmeside, www.christinawedel.dk. Hav en kuglepen klar.

På dagen: ■■ Gå i bad, og tag noget ordentligt undertøj på: trusser, der giver dig en god numse uden at dele den i fire, og en bh, som gør noget for din barm (og dig). ■■

Sørg for at have et par lækre, tætte strømpebukser på. Eller selvsiddende, hvis du er så avanceret.

■■

Tag makeup på (se evt. kapitlet »5 gode makeupper – som alle kan bruge«).

Så er du i gang Del dit tøj op i følgende kategorier: 1. Alt det, du bruger i løbet af en uge: undertøj, sko, støvler, tasker, tørklæder, smykker til tøjet, kjoler, nederdele, bukser etc. 2. Det tøj, du aldrig har brugt. 3. Alt det, du ikke har brugt inden for det sidste halve år. 10


Lav tre områder i dit hjem, hvor du har tøjet hængende eller har det liggende i bunker. Under hver bunke stiller du sko og støvler op i rækker. Hvis du kun har tre par i alt, er du slet ikke alene. Du tror bare, at alle andre end du bruger alle deres penge på dyre sko i Italien. Hvis du allerede under denne proces har tænkt: »Aj, den her får jeg da aldrig brugt«, så læg tingen ind i stuen uden at blinke. 1. Tag bunken med det, du bruger i løbet af ugen ■■ Alt, hvad der er i denne bunke, prøver du nu sæt for sæt med alt, hvad det indebærer fra inderst til yderst. Og du kigger dig godt i spejlet. ■■

Alt skal knappes, bindes og lukkes, før du ser dig selv an.

■■

Hav mit skema med »Garderobe-analyse« klar, hvis du gider. Dette skema kan du kigge på næste gang, du skal planlægge en shoppe-tur, og så vil du huske, hvad det egentlig er, du kan lide, og hvad der altid ender med mærke på inde i skabet.

■■

Det er godt at skrive lister, også selvom du aldrig får dem brugt. Vores hjerne er meget snedig, hvad den slags lister angår. Den lytter med og lagrer dem.

■■

Brug nu disse spørgsmål til at vurdere det tøj, du har på. –– Er det hullet eller bare for slidt? Hvis ja, så læg det i »Smid-ud-bunken«. –– Sidder det irriterende, dårligt, for stramt, for løst? Hvis ja, så læg det i bunken til genbrug eller sultne veninder, som altid har drømt om den sag, du står med der. –– Smiler du allerede, mens du tager det på, og ved du, at »den her får hun mig ikke til at smide ud!«, så er det tid til at skrive i skemaet:

11


Mærke

Farve

Str.

Det bedste ved pasformen

Den følelse jeg får

Bluse/ skjorte

Day

Sort

40

Den er lidt elastisk, krøller ikke og er lang nok.

Jeg ved, jeg ser seriøs ud, men stadig lækker. Jeg behøver ikke trække maven ind. Ser dyr ud.

Bukser

G star

Mørkeblå

30/34

Sidder lavt og dog ikke, så mine balDer stikker ud. Giver lange ben pga. bootcut.

Sexet og afslappet. Lige til en søndag, hvor jeg stadig gerne vil være lækker.

Nederdel

H&M

Grå

38

Havfrue-snit giver mig en god mås, den er højtaljeret; det gør mig slank.

Sexet og langbenet. Ved, at når jeg har den på sammen med støvler, så elsker Kasper at gå ved siden af mig.

Kjole

Zara

Blomstret

42

Husk, at Zara er små i str. Flot halterneck- snit. Flot bar ryg.

Som en million! Burde kun gå i halterneck!

Sko/ støvler

Billi BI

Høje blå ruskind

39

At hælen sidder inde under. Kan godt lide mønstret

Har det altså bedst med lidt runde snuder. Kan godt lide at kigge ned på dem.

Undertøj

Triumf

Lilla /sort

80cc

Bred under armene, så jeg ikke får deller.

Lækker kavalergang, og jeg ved, at jeg ikke har buler på ryggen. Trusserne sidder godt på hoften uden at lave buler.

Jakker/ habitter

Karen Millen

Sort

40

Rigtigt flot taljeret.

Klog, dyr og sikker.

12


Nu lægger du alt det til side, som du lige har godkendt, og går videre. 2. Tag bunken med det, du aldrig har brugt Stil dig selv følgende spørgsmål: ■■ Ser det billigt ud? Du ved, som chiffonbluser med lidt for computeragtigt blomstermønster, stramme bluser med gennemsigtige ærmer, nervøst velour, ren nylon ... Læg det i en bunke til UFF eller Kirkens Korshær. Der bliver de glade for det. ■■

Er det, fordi den var dyr, at du beholder den? Selvom du ikke kan passe den? Giv den videre til velgørenhed eller veninder.

Står du nu tilbage med en lille/stor bunke af ting, du virkelig drømmer om at bruge, og som du nu ved passer dig, så kan du regne med, at de virker. Din intuition er meget, meget vigtig. Du må ikke tvivle på, at du har en god fornemmelse for, hvad der klæder dig. Stil dig foran din nye uge-garderobe, og tænk over, hvor hver enkelt ting passer ind. Er det for eksempel en skøn kjole, du aldrig har brugt (fordi du i det hele taget ikke bruger kjoler?), så tag et par tætte strømpebukser/leggings på og de støvler, du elsker højest, og en af de jakker, du er glad for. Og nyd synet! Det handler meget om støvler og talje, når kvinder er bange for at føle sig for fine i kjoler. Se i øvrigt kapitlet om kjoler. Er det et par sko, som du synes er for fine til kjoler, så prøv at lade dem stikke ud under dine yndlings-jeans. Så!! Nu har du fede sko til jobbet. Giv tingene en sjov, ny chance. Tager det mere end 2 minutter pr. ting at finde en mulighed, skal du give dem videre til velgørenhed eller lignende. Når du har gjort dette med alt det, du ikke har brugt, hænger du de nye ting, som du lige har godkendt, hen sammen med din ugegarderobe. Og så går du videre.

13


3. Tag bunken med alt det, du ikke har brugt det sidste halve år Du kan starte med at hænge følgende til side: ■■ Brudekjolen, arvestykket fra mor eller mormor (hvis du har 40, så åbn et lille museum). ■■

Den kjole, din mand/kæreste elsker at se dig i. Jeg forklarer dig hvorfor senere.

■■

Jakkesæt og lignende, som du bruger ved jobsamtaler og møder. De skal være lækre, i god stand, og de må ikke være mere end 6 år gamle. De skal ikke gå ned under numsen og må ikke have dobbeltradede knapper og store skulderpuder!

■■

Sko og støvler, som stadig er pæne, nypudsede og oppe i tiden. Kig i blade og på andre kvinders fodtøj. Bare fordi de var dyre engang, hører de ikke nødvendigvis til mere.

Når alt det er hængt til side, står du tilbage med nogle fejlkøb, som du købte engang fem minutter før en fest, i en storby uden kuffert eller ved en skør indskydelse. Alt dette forærer du væk til velgørenhed eller veninder. Festtøj skal også sorteres. Husk, at fester er en dejlig lejlighed til at have nyt på. Ovenstående sorteringer skulle gerne betyde, at du nu står med nogle gode ting, som er fejlkøb for dig, men som andre kan have glæde af. (Det er tilladt at beholde to ting, du bare ikke kan give slip på, fordi de har en skøn historie. Hæng dem i en klædepose bagest i skabet.) Forsøg nu at integrere nogle af de tilbageværende ting i din ugegarderobe. Så har du måske allerede nogle nye sæt uden at have brugt penge! Gå nu ind i stuen og se på det, du lagde væk i starten. Du kan godt se, hvorfor det skulle ud, ikke? Bliv bedre til at stole på din mavefornemmelse. Du kunne have undgået disse køb, hvis du havde lyttet til dig selv. Fordel dem nu i dine forære-væk-poser. 14


Til sidst pakker du i klare skraldeposer. Noget skal til veninder, noget til UFF og resten til udsmidning. Bind en stram knude, og kør dem allerhelst af sted med det samme. Du må ikke åbne poserne mere! Få eventuelt familien til at hjælpe dig med at styre dig. Sig pænt farvel, og glæd dig over dit dejligt overskuelige klædeskab, som nu er klar til fornyelse – og måske allerede klar til brug.

Gitte ville gerne være mere feminin De fleste kvinder, jeg kommer hos, har en meget pyntet sag hængende i en plasticpose. En sag, som de kun har haft på én gang, men ikke nænner at smide ud. En skøn kunde, jeg har, som hedder Gitte, har en garderobe fyldt med sort, gråt og hvidt. Meget sikkert (læs: kedeligt) og konservativt tøj. Hun henvendte sig til mig, fordi hun manglede noget feminint og personligt i sin daglige garderobe. Det var under vores garderobe-gennemgang, at denne kjole dukkede op: florlet, lavendelfarvet, med bar ryg og de skønneste blonder ved brystet. Den fortalte mig om hendes allerinderste drømme. Jeg tog elementerne fra denne kjole: blonder, lethed, farven lavendel – og overførte dem til hendes daglige garderobe. Det gav megen mening for hende. Mærk efter, hvad der tænder dig, helt derned, hvor penge og fornuft ikke spiller nogen rolle. Kom tilbage, og brug elementer derfra i din hverdag. En suveræn garderobe giver dig et lettere liv. Et lettere liv giver dig mere overskud til at få succes. Succes giver dig råd til at shoppe efter alt det, du snart ved (også) gør dig lykkelig. And that’s a promise you can take to the bank!

15


6 gode starttips

1

Hold øje med dine egne hemmelige beskeder til dig selv. Når du pynter dig, det være sig både til fest og for din mand/kæreste, viser du en feminin og ærlig version af dig selv. Få den ud af skabet. Derfor skulle du gemme den kjole, din elskede bedst kan lide at se dig i. Den har nogle budskaber, der fortæller en smuk historie om dig selv.

2

Det er nok at have et par høje og et par lave støvler, bare de er lækre og gode at gå i.

3

Skal du ud at shoppe, så tag dine yndlingssko og -støvler med.

4

Har du ikke nogen, så start med at købe sko og støvler, før du køber tøj.

5

Mode er ikke noget, som du skal ligge under for. Tænk på det hele som blot én meget stor butik fyldt med muligheder, hvorfra du vælger lige nøjagtig det, du nu ved, virker for dig!

6

Et »walk-in-closet« burde stå højest på din ønskeliste, hvis du ikke allerede har et. Søg på Google under »walk-in-closet«.

16 18



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.