Umahro - Mere køkkenrevolution fra Umahro (læseprøve)

Page 1



D

u lever kun livet en gang. Så hvorfor nøjes med o.k. mad? Det, du putter i din mund – som er et intimt og personligt sted – skal da være af den ypperste kvalitet. Det skal mere end smage godt, det skal mere end mætte dig, det skal mere end blot være ”ikkeusundt”. Mad kan være en enestående kilde til liv, næring og de flotteste og mest storslåede oplevelser. Så byd dig selv på eventyr og opdagelsesrejser, hver gang du skal i køkkenet, og hver gang du spiser. Så er du sikker på solskin hver eneste dag i dit liv, selv hvis det regner eller blæser udenfor. Jeg bliver aldrig færdig med at udvikle og eksperimentere i min madlavning. Der er altid flere smagsnuancer at fremelske, nye teksturer at opleve, nye råvarer at opdage, nye råvarer at kombinere, nye tilberedningsteknikker at lege med. Jeg håber, du har det ligesådan. At du lader madlavning og indtagelsen af god mad være et livslangt eventyr. En opdagelsesrejse, du kan tage ud på hver dag. Her har du 100 opskrifter, der er resultatet af mine opdagelsesrejser og gastronomiske eventyr i køkkenet over de sidste par år. Dem vil jeg dele med dig, foruden inspiration, ideer, fif, tips og gastronomiske tricks. Mad er en af livets basale fornødenheder og fortjener derfor din fulde opmærksomhed, dit nærvær og din energi. Din krop vil give dig det hele retur mange gange.

Bon appetit!

Umahro



kapitel 1 – salater

Appelsinmarinerede cherrytomater med rosiner og hasselnødder Når både appelsiner og tomater har drukket af solens stråler, hvad siger din krop så ikke til denne godbid …

Mængde: Cirka fire dl. Tilberedningstid: Ti minutter — plus en halv times trækketid. Holdbarhed: Blandingen holder sig i hvert fald en uge i køleskabet … hvis du altså ikke har spist den inden.

Du skal bruge • • • • • • •

1 dl semitørrede cherrytomater (se opskriften) 1 dl mørke rosiner 1 dl hasselnødder Friskpresset saft og fintrevet skal af 1 økologisk appelsin 2-3 spsk balsamicoeddike 2-3 spsk ekstra jomfruolivenolie Stenene fra 4-5 hele grønne kardemommekapsler

Så let er det

Vend alle ingredienserne og lad dem trække i mindst 30 minutter i køleskabet. Smagen bliver endnu bedre, hvis de får lov at stå nogle timer eller endda døgn i køleskabet.

Fif

Appelsinen kan erstattes med grapefrugt. En smule grønne krydderurter og blade som for eksempel basilikum, mynte eller dild er heller ikke af vejen. Et par dråber fish sauce giver lige lidt ekstra smag. Rosinerne kan erstattes med skårne, tørrede abrikoser eller dadler. Og hasselnødderne kan erstattes med mandler eller pecannødder.

23



kapitel 3 – Fisk og skaldyr

Citronmarineret torsk, rødløg og pærer Der sker noget helt magisk, når fintskåret rødløg og citron mødes. De æteriske olier blandes, og du får den fineste parfumerede smag … ud over alle de andre smagsnuancer i retten. Oplagt tilbehør vil være godt hjemmebagt brød, fuldkornspasta eller kogt quinoa.

Mængde: Til fire personer, eventuelt med noget tilbehør. Tilberedningstid: Ti minutter — plus trækkeog ovntid. Holdbarhed: To dage i køleskabet.

Så let er det

Bland alle ingredienserne sammen og lad dem trække i mindst 30 minutter. Allerbedst bliver det, hvis du lader det trække et par timer i køleskabet. Bred blandingen ud på en bradepande beklædt med bagepapir. Det skal bare ligge hulter til bulter. Giv alle godterne 7-8 minutter i en 175° C varm ovn, til torsken lige er mør.

Du skal bruge • 400-500 g fileteret torsk, skåret i grove bidder • 2 store rødløg, skåret i så tynde skiver som muligt • 1 fast pære, skåret i meget tynde både på langs • Friskpresset saft og fintrevet skal af 1 økologisk citron • 9-10 dråber fish sauce • 1-2 spsk ekstra jomfruolivenolie • Hav- eller stensalt • Friskkværnet sort peber

Fif

Torsk kan erstattes med megen anden fisk, bare den er skåret i grove bidder. Laks, ørred, makrel, multe, fjæsing, havtaskekæber eller hellefisk går alle an. 1 dl mørke vindruer, der er udstenet og skåret i halve, kan også tilføjes til retten. Og pæren kan erstattes med et æble. Ekstra krydderier er også værd at eksperimentere med. Lidt chili, kardemomme, timian, salvie, laurbærblade, karrypulver (med måde) eller allehånde er blot et par forslag.

81


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.