vægt på i billedet. De leksikalske opslag på side 32-33 er meget tekstdominerende, og tegningen af Viola i forskellige aldre giver primært mening i kraft af tekstens forklaring. Den forankrer billederne. Man kan finde mange eksempler på forskellige relationer mellem tekst og billede i Pssst! – også eksempler som går ud over de her nævnte kategorier. I kapitlet ‘24 timer’ reflekterer Viola over, at hun ikke kender sig selv særligt godt, hvilket hun mener forstærkes af, at hun ikke ved, hvad hendes yndlingsfarve er. Hun opremser forskellige farver nærmest associerende, og billederne er derfor i mindre grad sekventielle (side 49). Teksten får derved en funktion, der kan minde om billedbogsteksten, hvilket understreges af enkelheden i ordvalget og at billedet viser noget teksten ikke siger. Billederne forstærker og understøtter teksten, som ikke giver mening uden. De har, hvad man i billedbogsforskningen kalder en ekspanderende funktion (Nikolajeva 2004).
Tegneserieterminologi Grünewald pointerer, at det er væsentligt, at man som underviser gør sig klart, at billedfortællinger hverken er en afart af litteraturen eller af billedkunsten, men derimod »udgør en selvstændig kunstform, som kræver sin egen adækvate reception« (Grünewald, 2012). I den henseende er det en fordel at inddrage tegneseriebegreberne ‘sidelayout’ og ‘rude’, der ind-
12
