4. korrektur – side 3 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
Kære Johan Denne bog handler om Elias og om mig. Nok mest om mig. Men midt i de næste par hundrede siders gigantiske egotrip er der også blevet plads til dig. Selvom der ikke helt står nok om dig, for du er fuldstændig fantastisk. Du er mælken i min kaffe og stjernerne i Elias’ øjne. Og totalt zenagtig og cool, når jeg står med kæmpestore, lækkende mælkebryster, 40 i feber, rædsel i blikket og beder om en øl. Og en smøg. Og McD-mad. Og helst en milliard komplimenter. Du har båret over med mig, hver gang jeg har trådt i spinaten eller er gledet ud på lortebleen, og du har holdt mig i hånden, når jeg endnu en gang er faldet i staver over vores fantastisk lækre unge eller er kommet til at råbe ad din mor (endnu en gang undskyld for det, Kirsten). Selvom det her sindssyge babyliv ikke er noget, vi på nogen måde kunne have forberedt os på, og selvom det meste har taget røven på os, så vil jeg gøre det igen. Så længe det er med dig. Kys Din J PS: Kære Elias, du er det mest vidunderlige, der nogensinde er sket for mig. Og for din far. Vi lover ved først mulige lejlighed at starte en opsparing til psykologhjælp, til når du læser det her om 15 år og synes, at jeg har ødelagt dit liv lidt med alle de detaljer. Men søde lille Fidus, når du læser det her, kender du os vel efterhånden og ved, at hjemme hos os er overfladen ikke perfekt. Men kærligheden, den er.
5
4. korrektur – side 5 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
4. korrektur – side 6 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
Ventetid Jeg står på Nørreport Station og er gravid i ottende måned, og min mobiltelefon ringer. Det er min far. En halv time inden er han landet fra Afrika, hvor han har været på arbejde og været sammen med sin afrikanske kæreste, Anne. Han har været kæreste med hende i små tre måneder, og lige om lidt er det jul, og hun kommer og skal være med til juleaften. Min far siger: »Hej, så er jeg landet. Anne og jeg har aftalt, at når barnet kommer, så kommer vi hver dag og bader ham. For når man er nybagte forældre kan man slet ikke overskue det, og man er også bange for at drukne barnet.« Jeg svarer: »Hej far. Velkommen hjem. Nej, I skal fandeme ikke komme hver dag.« Vi skændes. Lige midt på Nørreport, mens jeg venter på toget hjem, råber jeg ad min far, som fortæller mig, at jeg altid har været lidt for skråsikker på alting, og jeg kan bare vente mig, jeg skal nok opdage, hvor meget jeg har brug for ham og Anne. Anne kan nemlig lære mig rigtig mange ting, og i Afrika ved de meget om børn, og jeg skal ikke være bange for fremmede kulturer, og jeg har jo ikke prøvet at have børn før, og det har både han og Anne. Glædelig jul. Anne er min nye afromor. I mit liv er det kvinderne, der betyder noget. Kvinderne, der har vægt. Det er deres meninger, jeg leder efter fodfæste i, og dem jeg identificerer mig med. Det har jeg fra min mor. Og det er derfor, Annes ankomst betyder noget. Derfor at det er svært, højgravid og første jul med hele svigerfamilien, at skulle byde hende velkommen. Afromors mening betyder nemlig også noget. Hun kan bedømme mig – kvinde til kvinde – og have en holdning til, hvordan hun mener, jeg klarer graviditeten. Og jeg kender hende ikke – jeg kender heller ikke min far sammen med hende. Min far er nemlig den ene halvdel af mine forældre, som gik i stykker, da min mor blev syg
7
4. korrektur – side 7 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
af kræft for fem år siden. Min far gik i tusind stykker, da min mor blev syg, og da hun døde blev de tusind stykker til ti tusind. Min søster og jeg passede så godt på ham, at vi selv blev væk i det indimellem. Vi var »de gode døtre«, men ikke særlig gode til at være det. Det er to år siden, at min mor skreg sig ud af livet, mens hun med hvide knoer klamrede sig til hospitalssengen på Herlev Hospital og lillebitte, afkræftet, næsten skaldet og med slanger og tuber nægtede at forlade os. Hun ville ikke væk. Og nu har min far forelsket sig i afromor Anne. Hun er sikkert fantastisk, og helt sikkert kulsort. Men jeg kan på forhånd ikke lide hende. Jeg kan ikke lide, at hun kommer nu, og at det er nu – NU – jeg skal have hende ind i mit hjem og i mit liv. Men min mor har lært mig rummelighed, og at hvis man har et bord, har man også altid en ekstra stol og en ekstra tallerken. Juleaften i storfamilien, og mine svigerforældre sidder og ser skræmte ud og er påfaldende stille. Min veninde Leila er der med sin muslimske far, og min nye afromor sidder der i hele sit afrikanske get up og kan kun lide noget af maden, og min søster vender øjne, og Leila siger til mig, at hun ville ønske, at jeg fødte nu, for så skete der da noget. Og det ville jeg sådan set også.
Køn Min mor mente, at det var synd for de kvinder, der fik sønner. Synd for dem, at de skulle slås med konkurrenceinstinkt, pikmåleri, hensynsløshed og ja, synd, at de ikke fik døtre. Måske derfor troede jeg ikke på, jeg skulle have en søn, da Johan og jeg til scanningen sagde ja tak til at vide, hvilken slags der lå der inde i min mave. Jeg vidste, at jeg skulle have en datter. Hun skulle hedde Elisabeth efter min mor, og for at arven ikke blev for tung, skulle det være et mellemnavn. Det havde ikke for alvor strejfet mig, at det kunne blive en dreng. Men det påstod sygeplejersken, at det var. Jeg sagde, nej, det er en lille pige, og hun sagde, at det tydeligvis ikke kunne være en lille pige. Efterhånden
8
4. korrektur – side 8 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
nærmede det sig en farceagtig samtale, så hun zoomede apparatet ind på babyens køn, tog et nærbillede, og dér i min hånd, var et foto af en lillebitte tissemand. Jeg brød helt sammen. Jeg var ikke ked af det, ikke trist, det var bare for meget, og mens Johan jublede over, at den førstefødte var en søn, rungede min mors stemme i baghovedet: En dreng?! Kunne du ikke gøre det bedre? Sønner forlader deres mødre og finder nye kvinder at elske. De sønner, der ikke gør, gider man ikke løbe ind i i nattelivet eller i livet i det hele taget. Døtre bliver hos deres mødre. I sindet i hvert fald. Min erfaring med mødre til sønner er rimelig dårlig. Jeg synes ikke, de er særlig seje – de er for servile og kræver intet af deres drenge. Kvinder, der får drenge, får »sønner«, som om de føder arvinger til imperier, mens mødre til døtre får »piger«. Mødre til drenge taler om lillemanden, mens pigemødre aldrig kunne drømme om at tale om lillekvinden i vuggen. Kvindekønnet har flere facetter, mens mandskønnet er ensporet. Døtre bliver hos deres mødre – vi er altid hos vores mødre. De betyder alt for os. Selv når vi hader dem, definerer de os. Alt, hvad vi gør, gør vi på trods af eller på grund af dem. Sådan har jeg det i hvert fald. Min mor er altid med mig. Jeg kan høre hende kommentere mit liv og alle de sidespor, jeg ryger udad. Jeg troede at det at få et barn, en datter, ville bringe mig tættere på hende, selvom hun ikke er her. Nu blev jeg bange for, at det at få en søn ville bringe mig længere væk fra hende. Jeg græd videre i hemmelighed. Johan måtte ikke se det. Jeg var så paf over, at jeg bar en dreng inden i mig (hvordan er man kvinde med en lille tissemand, der vokser inden i sig – altså ud over det mere underlødige svar?), at jeg bad Johan om, at vi ikke skulle sige det til nogen. Det gjorde han alligevel, og efter nogle uger begyndte det at gå op for mig. Da havde jeg købt mange meter lyserødt stof med blomster på og rodet i min mors gemmer for at finde de snitmønstre på børnetøj, jeg vidste hun havde gemt. Men efterhånden fattede jeg det og begyndte at glæde mig over, at mit barn netop ikke blev en pige. Fordi jeg så ikke kunne gøre som min mor. Jeg må finde min egen vej i moderskabet, selvom det roder, og selvom jeg ikke aner, på hvilke
9
4. korrektur – side 9 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
hylder det hele gemmer sig. Jeg må anstrenge mig, gøre mig umage og begynde at kigge i den lyseblå retning. Og forberede mig på at blive en cool mor, der ikke opdrager en lille dreng til at blive Prins af Alt og Mere Til, men til at blive en ordentlig mand, klar til at forlade mig. Det bliver januar, og folk begynder at sms'e og spørge, om der ikke snart sker noget. Svigermor ringer dagligt og spørger, hvordan det går med »mavsen«, og jeg bliver så hidsig, at jeg holder op med at tage telefonen. Jeg er vred over, at hun ikke spørger, hvordan jeg har det, for jeg findes også og er ikke bare et skib, som hendes barnebarn og nye liv sejler rundt i. Og en af mine medarbejdere nærmer sig intetanende en fyring, da hun sender mig en mail og skriver, at jeg skal huske at være glad, for barnet kan mærke lykke i den sidste del af graviditeten. Min nye afromor er på ferie hos min far, og hun er så sød. Min far spørger, om jeg regner med at nå at føde, inden hun rejser hjem, for det ville bare være superpraktisk, og jeg lyver og siger til ham, at det ville jeg sådan set ønske. Min fars forventninger til, hvordan Anne skal integreres i familien, fylder mig med rædsel. Samtalen på Nørreport spøger stadig, og jeg har ikke lyst til, at hun skal være del af mit nye liv som mor. Jeg kender hende ikke godt nok, og hans begejstring for hende er overvældende nok i sig selv. Vi har brugt to år på at se ham sørge over min mors død, og fra den ene dag til den anden er han stormende forelsket. Jeg kan ikke følge med, og bare det at holde mig oprejst med en kampvægt på 85 kg er udfordring nok. At skulle lære hende at kende oveni er for meget. Jeg har svært ved at forstå, at han vælger at tage hende med hjem til jul, første gang vi skal møde hende, og svært ved at forstå, at hun kan risikere at være her, når jeg skal føde. Da min mor døde, altså, lige da hun døde; da hun udåndede; greb min far familiens hænder og bad en bøn. Det havde han aldrig gjort før. Vi skulle alle stå omkring min døde mor og kramme hinanden og være sammen om det, og min søster og jeg var ved at brække os af grin, selvom intet var sjovt, og min mors lig lå der på sengen. Jeg har det som om, min far vil have det samme med Anne. Bare omvendt. At barnet kommer, og at hele familien, nu inklusive afromor, skal holde
10
4. korrektur – side 10 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
om hinanden og råbe halleluja for det nye barn. Jeg forestiller mig, at hun, afromor, skal tage min søn op og slynge ham i farvestrålende stof med kartoffeltryk over det hele og danse en rituel zambiansk dans omkring barselssengen, mens vi beundrer moderkagen, eller hvad fanden de nu gør i Afrika. Men det er hende, Anne, der overbeviser mig om, at hun er cool. Hun tager os alle med storm. Og jeg forstår faktisk godt min far og hende sammen. De er søde. Min store skræk er, at der er for mange mennesker, der vil se det lille nyfødte barn, og at jeg ikke kan holde dem væk fra barselsgangen. Jeg forestiller mig, at jeg står med en flammekaster og holder venlige mennesker på afstand, og jeg begynder at hade, at folk glæder sig så meget, og jeg savner at gå på arbejde og at have styr på noget og selv bestemme, hvordan ting sker. Jeg savner mine kolleger og at præstere andet end at spise og sove, og jeg har fået regulær præstationsangst over, at den lille unge ikke kommer på terminen, og jeg kan slet ikke holde ventetiden ud. Da jeg en eftermiddag mødes med Julie ved søerne for at drikke kaffe, er jeg stor som et hus. Mine fødder gør ondt, og mine hænder er så hævede, at det gør ondt at holde på en kop. Det første, Julie siger til mig, er at jeg ser godt ud. Jeg kan se på hende, at det ikke passer, og takker for komplimentet. Hun har to måneder gamle Bertram med i barnevognen, som er en flot trehjulet sag. Vognen er læsset med alle mulige farvestrålende ting, som man åbenbart har brug for, når man er på udflugt med en baby. Hun ligner sig selv, og det ser legende let ud for hende. Hun foreslår, at vi går en tur, men jeg siger nej tak med tanke på mine fødder, som jeg ikke har set i ugevis, og som gør ondt. Julie ser professionel moragtig ud og har helt styr på, hvordan man holder barnet og vognen, og hvilken frekvens babyalarmen skal indstilles på. Hun ved også alt muligt om, at man ikke må drikke kaffe, mens man ammer eller er gravid, og er sød ikke at sige noget til, at jeg når at inhalere tre kopper kulsort kaffe, mens vi er sammen. Jeg lader som om, jeg ikke opdager, hvad vi taler om.
11
4. korrektur – side 11 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
Ventetiden er på ingen måde sød, og det viser sig, at min afromor er den sødeste af alle. Hun har selv en søn og ville ikke have flere børn, fordi de sidste uger af graviditeten var så hæslige. Da hun fortæller mig det, forelsker jeg mig i hende og bliver overbevist om, at hun er den rigtige for min far.
Testen og tiden Det begyndte, da jeg blev gravid. Jeg talte dage, jeg var gået over tiden, og derefter minutter, mens jeg ventede på resultatet af testen. Jeg krydsede fingre sammen med min lillesøster, som så på mig med store øjne i køkkenet, og jeg kunne fornemme, at hun ikke helt vidste, hvilket resultat vi skulle ønske os. Jeg røg en cigaret, mens vi ventede, uden at det overhovedet faldt mig ind, at resultatet af testen kunne gøre det til en kriminel handling. Testen var positiv, og jeg tog et meget langt hiv af cigaretten, inden jeg slukkede den og begyndte at tælle uger. Jeg talte uger og talte dage hen til den næste uge. Efter 12. uge begyndte jeg så småt at tælle måneder og kom hele tiden til at glemme, hvilken uge jeg var i, til stor undren for andre gravide: Du må da vide, hvor langt du er henne? Som terminen nærmede sig, begyndte jeg at tælle dage til fødslen – jeg mente bestemt, at barnet måtte komme på den aftalte dag. Jeg har altid overholdt min deadline. En aftale er en aftale, og hvis lægen og jeg har aftalt en dag, så kommer barnet der. Ikke før, ikke efter. Det gjorde han ikke. Jeg gik over tid og talte igen dage. Under fødslen talte Johan og jeg minutter mellem veer og timer siden den første ve. Da Elias var født, var vi tilbage i timerne og regnede ud, hvornår han sidst havde spist, skidt og sovet. I dag tæller vi timer, vi regner hans alder ud i uger og så småt i måneder. Jeg tæller også timer, jeg selv har sovet, og dage, siden jeg sidst havde 20 minutter for mig selv.
4. korrektur – side 12 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
4. korrektur – side 13 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
1. MĂ…NED
4. korrektur – side 14 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
Hvad jeg ikke vidste 1.
Ved fødslen får du ikke en startpakke med en manual til dit barn forærende. Du bliver i stedet Gætteriets Mester, når du prøver at regne ud, hvad næste skridt kunne være.
2.
Du elsker nok ikke dit barn fra første sekund. Det kommer du til at have dårlig samvittighed over resten af dit liv.
3.
Ikke alle børn ææælsker at køre i barnevogn.
4.
Tre måneder efter fødslen har folk glemt alt om, hvordan det var at være nybagte forældre. De tror, at alt var vidunderligt. Det må være noget biologisk.
5.
Babyer kan heldigvis holde til mere, end man tror.
15
4. korrektur – side 15 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
Uge 1 JANUAR
Fødslen Endelig kommer barnet! FUCK, FUCK, FUCK, hvad fanden sker der! FUCK NU AF, HVOR GØR DET PISSEFUCKING ONDT! Fødslen er værre, end nogen kunne have forberedt mig på. De første mange timer har jeg veer hjemme på gulvet, og jeg trækker vejret, som jeg har lært, jeg skal, og ja, det hjælper lidt, men kun lidt. Da jeg ringer til barselsgangen, forklarer en irriterende rolig jordemoder, at jeg skal lægge varme omslag om lænden, og at det hjælper, så jeg kan tage nogle flere timer hjemme. Hvis jeg ikke er åben nok, sender de mig alligevel hjem igen, forklarer hun. Jeg sender Johan ud i køkkenet, og han lægger et vådt håndklæde i den nye mikrobølgeovn, og jeg lægger omslaget om lænden, og det er ikke varmt nok. I takt med at veerne bliver stærkere, skal jeg have varmere omslag, og da Johan efter seks timers veer fjerner et omslag og ser, at jeg har givet mig selv en andengradsforbrænding på lænden og røven, mener han, at det er på tide, vi tager mod sygehuset. Jeg har veer i taxaen, og jeg krabber mig ind på hospitalet, ingenting går hurtigt nok. Jeg har besluttet mig for en økofødsel, og for at jeg ikke skal have epidural, men efter 23 timer i fødsel, og efter jeg har fortalt Johan, at nu dør jeg, kommer en venlig læge med en mærkelig paphat på hovedet og forklarer mig, at hvis jeg ikke sidder helt stille, når han lægger sprøjten, bliver jeg lam fra halsen og ned. Johan holder mig fast, og det eneste, jeg tænker, er, om jeg så ikke kan mærke veerne, hvis jeg bliver lam, og hvor slemt er det egentlig sådan at være lam? To timer senere bliver jeg kørt på operationsstuen til akut kejsersnit, og jeg ønsker mig mere medicin og tigger og beder om det og tænker, at jeg ville være dygtig til at være narkoman, hvis jeg fik muligheden. Elias kommer og scorer topkarakter. Åbenbart begynder man sit
16
4. korrektur – side 16 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
liv med at blive vurderet. Ikke særlig økologisk. Jeg ligger på ryggen i en stor operationsstue med 11 læger omkring mig, og min smukke mand står med vores barn i armene. Minutter forinden har jeg for første gang nogensinde set Johan være bange. Jeg ligger på ryggen, mens fem læger snitter i mit maveskind, og en sjette er ansat til at simulere ve, så barnet ikke får en for let entre ud i den store verden. Man skal vel begynde realistisk. Johans ansigt er dækket til med pap og papir, og han har et skilt på brystet: Johan: Far. Hans øjne er fyldt med angst, og i mine tåger tænker jeg, at jeg hellere må prøve at klappe ham på skulderen. Jeg tror, jeg prøver, men det gør jeg ikke. Da barnet bliver løftet ud, går min krop amok og begynder at ryste, og før jeg tænker på barnet, tænker jeg på vand. Jeg har intet drukket i 27 timer, og jeg vil have vand. Jeg beder om vand hele tiden, og til sidst forbarmer de sig over mig og sprøjter destilleret vand fra en 10-mls pipette ned i min mund. Det er det eneste, de har. Min krop hopper videre på lejet, og det bliver den ved med, indtil jeg en time senere holder Elias’ lille nøgne ranglede krop med den løseste, blødeste hud i verden mod min nøgne overkrop. Han er her. Og han har scoret topkarakter. Men det har jeg ikke. Jeg kunne ikke føde. Jeg føler mig som en snyder, og jeg føler mig snydt. Men Elias er her hos os nu. Og han er o.k. og rask og har ti fingre og ti tæer og vejer 3400 gram, og hans hår er fedtet og ligger i små ottetaller over hele hans hoved.
Uge 1 JANUAR
Opvågning Vi ligger i en seng, Elias og jeg. Han sover nøgen på mit bare bryst, og jeg har slanger og tuber stikkende ind og ud af min krop. Jeg kender ham ikke endnu, og han føles fremmed og lille. Han trækker vejret stille, og hans næse ligner min. Der sidder et kateter og suger tis ud af
17
4. korrektur – side 17 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
min blære, og fra en dims i hånden pumpes medicin ind i kroppen. På en eller anden måde får jeg fat i min mobiltelefon og kan se, at min chef, Morten, har prøvet at ringe til mig 50 gange det sidste halvandet døgn. Jeg ringer naturligvis straks til ham. En af mine medarbejdere har sagt op, og jeg er lykkelig. Ikke fordi hun har sagt op, men fordi jeg kan ligge der og lige have født og være på tærsklen til et nyt liv, og alligevel har de brug for mig i den virkelige verden! Jeg gør min stemme kæk og kan høre mig selv grine, som jeg plejer, flere gange, og synes, jeg lyder som en idiot, men repræsentanterne fra den virkelige verden opdager intet. De kan måske ikke høre på min stemme, at jeg har startet et nyt liv for fire timer siden. Jeg er så lettet. Tænk, at de stadig kan bruge mig, og tænk, at de kan huske, at jeg findes! Jeg hører stadig til, derude på den anden side af Rigshospitalets tynde mure. Jeg har stadig adgang til alt det, der var engang. Og måske, hvem ved, til en ny klub, jeg skal til at forstå vedtægterne for. Og det var her, jeg havde regnet med min mor. På en eller anden måde troede jeg, at hun ville dukke op, om ikke andet så i mit sind og fortælle mig, hvordan jeg skulle balancere det hele. Hvordan man kan elske både sit barn og sit job, og hvordan man får det hele til at blive o.k. på en gang. Jeg ligger der og kommer i tanke om et avisudklip, der hang på køleskabet i mit barndomshjem. Overskriften lød: Du skal passe dine børn og bage dit brød. Jeg har aldrig forstået, hvilken del af et forvrænget selvbillede der fik min mor til at hænge den artikel op. Min mor bagte helt fantastiske brød, men med verdens bedste samvittighed passede hun os ikke. Der var serier af dagplejemødre, og børnehaven var et sted, vi hurtigt lærte at kende. Uden en skyld, hun nogensinde har nævnt for mig, løb hun med befriende lethed i retning af sine drømme og sin karriere, og med alle hendes skævheder, hendes fuldstændig overrumplende viljestyrke og mageløse politiske ukorrekthed mente hun, at glade forældre gav glade børn. Min mor var indædt modstander af det, hun kaldte kvinderi – alle, der kom til at starte en sætning med »som kvinde«, blev argumenteret ud af hoveddøren for deres eklatante mangel på forståelse for, at vi først og
18
4. korrektur – side 18 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
fremmest er mennesker, og at ligestilling aldrig ville komme, hvis vi (kvinder) var dumme nok til at bruge kønnet som indgang til noget som helst. Derfor var hendes aftener og fritid lige så hellig som vores (»Jeg er din mor, ikke et serviceorgan«), og når hun ikke gad andet, var aftensmaden en skål ymer. Eller det værste af alt: et kogt blomkålshoved. Uden noget til.
Uge 1 JANUAR
Barselssengen Vi er på Rigshospitalet, og Elias er fem timer gammel og får ros, fordi han er god til at sutte på mit bryst. Vi ligger på en firesengsstue, hvor de andre forældre tror, de hvisker, men det gør de ikke. Ved siden af mig, gemt bag et tyndt forhæng, ligger en pige med sin ugegamle søn. Hun græder og græder, og jordemødre og læger vimser om hende, og hun græder videre. Det gør ondt at høre på hende, og jeg forsøger at overbevise mig selv om, at det er af lykke, hun græder. Jeg tør ikke tale til hende, og min syning gør så ondt, og jeg er helt forsvundet ind i mig selv. Indtil jeg hører lægerne forklare hende, at hun har et sløvt barn, som skal finde viljen til at leve. I min seng ligger lille livskraftige Elias, og jeg føler en taknemmelighed så stor, at den vokser ud af min krop og omslutter mit nyfødte barn, og jeg hvisker lige så stille af frygt for at blive afsløret som Den Pinlige Mor, allerede inden han når puberteten, at jeg er taknemmelig over, at han valgte mig, at han er rask, og at han gider være her.
19
4. korrektur – side 19 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
Uge 1 JANUAR
Ammemafiaen Amningen er en trosretning i sygehusvæsenet, som bliver prædiket og anført af en heksekult af jordemødre. Lige så seje de er under fødslen, lige så rædselsfuldt påtrængende er de bagefter. Elias skal have fat i mine bryster og suge og suge, indtil mælken løber til. Og vidunderet gør, som han får besked på og suger, og jordemødrene kommer hele tiden og hjælper mig med at lægge ham til, så han får fat i hele vorten. Også det brune rundt om det, jeg altid har troet, var vorten. De kalder mine bryster for »babser«, og alting stritter på mig (ja, også brysterne), og jeg tør ikke bede dem tale pænt. De har magten over min krop, og jeg er så lille, at jeg vil have ros. Jeg ønsker mig ros, og at nogen siger, jeg gør det hele rigtigt. Elias er kun en halv dag gammel, og allerede vil jeg klappes på hovedet og have at vide, at jeg er den perfekte mor. Klogere er jeg ikke. Amningen er ikke et valg, det er en ordre, og jordemødrene får solgt sig selv som kilden til at mestre denne sportsgren. Åbenbart overlever børn kun, hvis de bliver ammet, og i mine tåger tør jeg ikke fortælle, at jeg selv er flaskebarn. Og det gør ondt. Og hver af de mange jordemødre underholder om, hvordan de selv har født og ammet, og hvordan de gjorde det (rigtigt). De har hver deres version af teknikken, og jeg lytter til det hele og prøver en ny måde at stoppe spændt hud og kød i hovedet på min søn. Jeg er forvirret og beder til, at han er født med større tålmodighed, end jeg er.
20
4. korrektur – side 20 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
Uge 1 JANUAR
Flugt Pigen ved siden af græder videre, det er torsdag morgen, Elias er et døgn gammel, og Johan er på vej. En jordemoder kommer ind og ser til os og prøver at bakse halvsovende Elias fast på mit bryst, eller som hun siger: »Hen til babsen« Jeg fortæller hende, at han er god til at sutte (sandt), og at jeg er rolig (falsk), at det 21 cm lange ar slet, slet ikke gør ondt (falsk!), at jeg har sovet hele natten (falsk), og at jeg gerne vil hjem (sandt). Jeg får hende overtalt, og da Johan er kommet, taler vi alle tre sammen om den første tid hjemme. Hun ser noget tvivlende ud, men vi overbeviser hende om, at vi sagtens kan klare det derhjemme. Vi får et farvekort med, så vi kan se, hvilken farve hans lort skal have og hvornår. Den grønne ligner sidste sommers hitfarve. Vi får også en folder om fødselsdepression og en om, hvad der sker med barnet i den første uge. Og et foredrag om, at vi skal huske at bruge prævention, ikke hvis, men når vi lige om lidt skal have sex igen. Og vi flygter. Vi pakker alting sammen så hurtigt, vi kan, og lægger barnet i den nye vogn, og jeg vralter så hurtigt, syningen kan holde til, ud af barselsgangen, væk fra jordemødrene og den grædende stakkels pige i sengen ved siden af. Og vi er kun lidt bange.
Uge 1 JANUAR
Blod Hjælp! Der er blod i Elias ble!
21
4. korrektur – side 21 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
Jeg fumler og leder, indtil jeg endelig finder nummeret og ringer til Rigshospitalet: Mig: Hej, det er Julia. Vi blev udskrevet i går, men vi bliver nødt til at komme tilbage med det samme! Min søn har nyresvigt! Jeg er bange for, at han er ved at dø! Han ligger også bare helt stille!!! Jordemoderen: Hej Julia, tag det helt roligt. Er der blod i bleen? Mig: Ja, vi har ringet efter en taxa, vi kommer med det samme! Jordemoderen: Bare tag det heeelt roligt, det er heeelt normalt. Det er slet ikke blod, det er små krystaller, der udskilles et par døgn efter fødslen. Det kan du læse om i folderen Hjem efter fødslen. (Vi når at ringe en fire-fem gange i løbet af den første uge med paniske spørgsmål, hvis svar alle findes i Hjem efter fødslen.)
Uge 1 JANUAR
Mælk Tre dage efter fødslen, og mælken løber til. Men jeg kan ikke mærke noget løbe eller se nogen mælk. Jeg oplever kun vanvittig smerte. Brysterne hæver, til de er store som bowlingkugler, og det gør ondt at sidde, ligge, stå, gå. Jeg kan ikke have tøj på, og brysterne er hårde som jorden i en køkkenhave i februar, og smerten skyller i bølger rundt i kroppen, og der er intet at gøre.
22
4. korrektur – side 22 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
Uge 1 JANUAR
(U)gæstfrihed Elias er fire dage gammel, og vi er belejret af gæster. Venner har inden fødslen fortalt os, at vi skal huske at sige nej tak til besøg, og at vi vil få brug for tid for os selv. Jeg synes ikke, vi gør andet end at sige, råbe og sms'e »Nej«, og alligevel er det en kamp at få et par timer for os selv. Samtidig er jeg i gang med en hormontur af de helt store. Mælken er løbet til, og det gør vanvittigt ondt, og jeg tuder af sorg, smerte og lykkefølelse på en gang. Jeg kan kun tænke på rødvin og smøger og søvn og på, om jeg nogensinde igen bliver den, jeg kan huske, jeg var. Og tårerne løber. Alle vil holde mit barn, og hver gang han er ude af mine arme, græder jeg igen, og når jeg får ham tilbage, begynder tårerne at løbe af glæde over at røre ham. Min hud skriger på ham, og jeg er så træt, at jeg næsten ikke kan holde fast i ham. Inde under vandfaldet tænker jeg uhyggelig klart og ser mig selv udefra og synes, jeg ligner noget, der er løgn, og jeg spekulerer over, hvor alle de hager er kommet fra, og hvornår det er realistisk, at jeg har tabt de 25 forbandede kg? Og alle spørger mig smilende: Er du ikke bare mere lykkelig, end du nogensinde før har været? Jo, svarer jeg, det er derfor jeg græder hele tiden.
Uge 2 JANUAR
Min bedste ven Jeg har en bedste ven. Hun er så god, at vi efterhånden er i familie. Det betyder, at vi tager alle opture og nedture sammen, at vi bliver vrede på hinanden, skælder ud og indimellem ikke kan enes. Det betyder også, at jeg elsker hende, og at hun elsker mig. Leila og jeg mødte
23
4. korrektur – side 23 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
hinanden til en fælles venindes fest for syv år siden. Hun findes ikke rigtig mere i vores liv, men Leila og jeg stak af fra festen og nåede forbi tre andre fester. Dagen efter flyttede vi nærmest sammen. Vi festede tre-fire år væk sammen og brugte hverdagene til at komme os over weekenderne. Nu er vi sammen på alle helligdage og til alle højtider, og vores familier er blevet viklet ind i hinanden. Jeg ringede til hende den dag, testen var positiv, og fortalte hende, at Elias var på vej, og at han ville komme i marts. Leila er bedre til matematik end jeg, så hun fortalte, at han ville komme i januar. I ventetiden opstod der en slags afstand i nogle måneder. Leila gled væk, og jeg gled ind i mig selv og ind i min mave. Jeg flyttede fokus, og hun ledte efter sit. Det tog tid, og afstanden gjorde ondt. Vi har været hjemme i tre timer. Johan og jeg sidder med Elias i armene, og det ringer på døren. Det er Leila. Jeg åbner. Jeg står på trappeafsatsen og kigger ned. Leila kommer med blomster i favnen. Det er koldt, hun har røde kinder og en varm sort frakke på. Hun ser os og kan intet sige. Jeg lægger Elias i armene på hende, og vi græder begge to. Hun synes, han er så smuk. Hun opdager Elias’ hvirvel, da vi sidder i køkkenet og varmer mad fra fryseren op i den nye grimme mikrobølgeovn. Vi kan næsten ikke sige noget. Jeg er så træt, og Johan er så stolt, og Leila er lykkelig på vores vegne, og afstanden er væk.
Uge 2 FEBRUAR
Psykose Gæsterne siger, at vi bare skal sige til, hvis der er noget, de kan gøre, og Johan kigger på mig og er bange for, at jeg skal sige: »Ja, bliv væk.« Han holder om mig, hver gang et nyt hold forlader lejligheden og siger, at de var søde, og at jeg klarede det godt. Selvom jeg tuder og tuder. Jeg
24
4. korrektur – side 24 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
tuder i 22 dage for at være helt præcis. På dag 8 læser jeg pjecen om fødselspsykose og græder af lettelse over, at det nok ikke er det, jeg fejler. Da sundhedsplejersken kommer for første gang, og Elias er to uger gammel, og jeg stadig græder, begynder hun med munter stemme at spørge ind til, hvordan jeg har det – og lægger diskret den pjece om fødselspsykoser, vi allerede har fået én gang, i stakken med brochurer om, hvordan det er at blive forældre.
Uge 2 FEBRUAR
Ferie Da jeg bliver indlagt med brystbetændelse, beder Johan mig om at starte vandværket, så vi kan få en enestue, og det gør jeg. Jeg græder os lige ind i en afsidesliggende stue med to senge, og der bor vi så i knap tre døgn. Elias, Johan og jeg er på ferie. Ingen gæster, ingen besøg, og de 41 i feber føles som en lav pris at betale, for at Johan kan sende sms’er ud om, at vi ikke kan se nogen; heller ikke når jeg kommer hjem. Elias vokser og tager på, og vi gætter på, at han er et glad barn, for vi har ingen tydelige indikationer på, hvad han er for en slags, og om han i virkeligheden har det godt, eller om han synes, at vi er de mest forfærdelige forældre at ende hos. Johan tager hjem og henter de tre sæsoner af Buffy Vampyrerne Skræk, vi har liggende på dvd, og som vi af uransagelige årsager ikke har haft tid til at se i de år, vi har haft dem liggende. Da vi ser dem, slår det mig, at det er kunst på højt plan, og at Buffy virkelig ved meget om livet og tilværelsen, og jeg når lige at tænke, at det er mærkeligt, at jeg ikke har tænkt mere på Buffy som et ikon for kvindefrigørelse, inden jeg falder i febersøvn. Johan har købt et lager af vingummi og chokolade (som jeg nu ved, man ikke må spise, når man ammer, men jeg gør det alligevel), og vi holder ferie i hver sin justerbare hospitalsseng med Buffy på skærmen og vores
25
4. korrektur – side 25 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
lille bønne af en søn i armene, og jeg begynder at mærke kærligheden krybe ind under huden, i takt med at feberen forlader mig.
Uge 2 FEBRUAR
Heksekulten vender tilbage Jeg har 40 i feber, det er nat på Rigshospitalet, og jeg ryster og fryser, og alting gør ondt. Jeg ryster så meget, at en jordemoder må hjælpe mig med at »indføre stikpillen i rektalåbningen«, som hun kalder det. Johan ligger med Elias i favnen i sengen ved siden af mig, og de sover begge tungt og roligt og trækker vejret i takt. Jeg elsker Johan for, at jeg ikke skal være urolig for nogen af dem. Jeg ved, at han passer på dem begge. Jordemoderen kommer hver time og tjekker mit blodtryk og min temperatur – igen er rektalåbningen involveret, og jeg føler mig lille og udsat. Hun tjekker også Elias. Og Johan. Og retter på Elias i Johans favn og retter på Johan og påpeger hver time, at »barnet har det altså bedst hos moderen«. Og jeg er helt uenig, men kan intet sige, fordi mine tænder klaprer mod hinanden, men hver gang jordemoderen pusler rundt og retter på Elias og flytter på Johans arme, tænker jeg, at hvis jeg ikke kan finde mit eget røvhul, hvordan fanden skal jeg så holde ungen?
Uge 2 FEBRUAR
Hjem Da jeg bliver udskrevet, er jeg lykkelig. For første gang er jeg helt igennem lykkelig. Lykken bobler i kroppen, og jeg føler mig som den lyk-
26
4. korrektur – side 26 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
keligste på jorden. Det er koldt og vinter, og jeg mærker det næsten ikke; i vognen ligger Elias, og i hånden har jeg Johan, og jeg begynder at tænke, at det da også er på tide, at vi har sex igen. På vej hjem køber vi en brystpumpe til mig. Den ligner en slags avanceret børnetrompet, og jeg føler mig lidt som en ko, når jeg bruger den, og mister igen lysten til at kaste mit store legeme over Johan og have vild sex. Vi køber sutter til Elias og cigaretter til Johan, og han lover mig, at vi skal drikke øl på bagtrappen, når Elias sover. Det gør vi, og jeg opdager, at jeg elsker Johan helt vildt højt, og at Elias er en lille klump lykke, jeg har været fuldstændig uhyggeligt fantastisk heldig at få betroet. Og jeg er lettet. Lettet over, at alt er godt, og endnu mere lettet over, at jeg er i stand til at elske mit barn på den der helt særlige måde, alle taler om, og som jeg var 14 dage om at opleve. Jeg har været så bange for ikke at have plads til de følelser; tænk, hvis jeg var blevet en af den slags mødre, der ikke helt elsker nok, hvis børn er kronisk forkølede og lidt beskidte, mens mødrene storker rundt i høje hæle og pelse og ikke ser deres børns snot løbe ud af næsen i et kontinuerligt grønt 11-tal? Pyha. Jeg føler mig reddet på målstregen og græder i otte dage over, at jeg elsker ham. Så højt.
Uge 2 FEBRUAR
Gennembrud Det er lige præcis her, noget går op for os. Vi har i 14 dage gjort alt, hvad vi fik besked på af jordemødre og læger. Alle med hver deres erfaring og holdning til, hvordan man bedst sikrer sit barns overlevelse eller i det mindste en nogenlunde start. Alle eksperterne har forelagt os hvert deres katalog over fejl, vi skal undgå, og måder at gøre det hele rigtigt på. Og helt modstridende har heksekulten af jordemødre samstemmende sagt, at vi skal huske at findes vores egen måde at gøre
27
4. korrektur – side 27 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
tingene på. Så NU har Johan og jeg besluttet os at lukke øjnene og springe sammen. Vi gør det sgu på vores måde! Ud i strakt arm med eksperterne og ind med mavefornemmelsen, de små prikker af viden, der måske er instinkter, og så ellers bare noget med dybe vejrtrækninger og tillid til, at vores lille søn har det godt hos os. Og det hele vender, og alt bliver lettere. Som i tusind gange lettere, lige med det samme. Og vi begynder at rose hinanden. Hver aften klapper vi hinanden på skuldrene og fortæller hinanden, hvor gode vi er til det her, og det hele føles lidt mere roligt og knap så farligt.
Uge 2 FEBRUAR
Morfar Min mor sagde altid, at min far var den bedste mor, hun kunne ønske sig for sine døtre. Hvor hun var kynisk, var han pylret. Når han prædikede frisk luft og slæbte mig med på kælkebakken, da jeg var lille, tog min mor over, da jeg blev teenager og lærte mig at sidde inden døre og drikke stærk sort kaffe. Da jeg var 14, lærte hun mig at ryge på en mere overbevisende måde, end min første veninde Anja havde lært mig. Gør det ordentligt, hvis du absolut skal, sagde min mor. Min mor lærte mig også at samle benene. Ingen sex før jeg blev 18, mente hun. Og p-pillerne blev udskrevet, da jeg var 11, gik på katolsk skole og ikke anede, hvad jeg skulle være bange for. På den anden side af p-pillerne sidder jeg nu med lille Elias. Og med min far. Min far, som i årevis har været deprimeret, trist og opfyldt af tabet af sit livs kærlighed, min mor. Den far, jeg har nu, er sjov, udadvendt, forelsket, hjælpsom og helt i synk med, hvad det vil sige at være småbørnsfamilie. Jeg havde ikke forventet noget som helst af ham. Tværtimod har jeg frygtet ham i rollen som den morfar, der, ud over at insistere på at bade barnebarnet, til dets hud falder af, ville flytte ind på
28
4. korrektur – side 28 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
sofaen. Men det gør han ikke. Han er slet og ret fantastisk. Laver mad til os, afleverer det og kører hurtigt igen. Køber bleer til os. Er afventende i forhold til Elias og insisterer ikke på at flå ham ud af mine arme, men sidder blot og betragter ham, mens han spørger, om vi mangler penge, mad, ro, søvn eller noget andet, han kan facilitere på en eller anden måde. Han spørger også, om vi vil have en afrikaner. Hans afrikanske chauffør har nemlig en datter, der sagtens kunne være ung pige i huset hos os nogle måneder. Hun er godt nok lige så gammel som Johan og strengt katolsk opdraget og har vist nærmest aldrig været alene med en mand. Men god til børn, det er hun. Vi takker pænt nej, og min far griner og synes, det er så sjovt, at han kan skaffe os alt fra gullasch til afrikanske damer. Og så elsker han sit barnebarn. Min far fortæller, at han indtil den dag, jeg ringede til ham i Afrika og fortalte, at han skulle være morfar, har levet sit liv i fortiden. Alt, hvad der var godt i livet, var sket, og nu var det bare noget med at vente på pensionen, døden og at se min mor igen. Det var dét øjeblik, da jeg sagde, at Elias var på vej, at han for første gang siden min mors død tænkte, at der var noget godt på vej. At livet havde godt i vente til ham. Og dér, han fik øje på Anne. Så Elias har hjulpet sin morfar med at score.
Uge 3 FEBRUAR
Rytmesans Elias er holdt op med at græde. Han har grædt en klynkende, lille gråd i to uger, siden han blev født. Han har også været stille, men gråden har været gennemtrængende, og jeg har ikke anet, hvordan jeg skulle stoppe den. Sutterne hjælper, og så tror jeg, at det er gået op for ham, at selvom han ikke ligger i vandboblen mere, så er alt godt. Vi prøver at forstå, hvornår han vil spise og sove, og hvornår han skal skiftes, og vi gætter på, hvad der mon er en rytme, bare et eller andet vi kan holde
29
4. korrektur – side 29 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
os til, så vi ved, hvad der sker om 5 minutter. Jeg er holdt op med at lægge mig til at sove om dagen, for jeg ved ikke, hvornår han vågner igen, og jeg orker ikke at sove 5 minutter for så at skulle op og præstere. Hver gang jeg har overbevist mig om, at nu, NU er den der – NU har vi fundet rytmen, så får Elias os til at danse til et nyt beat.
Uge 3 FEBRUAR
Syg igen Johan skal tilbage i studiet for at øve til sit forestående show i Pumpehuset og for at indspille numre til den plade, der har været længere undervejs end Elias. Er lige stået op. Har 40 i feber igen. Kan ikke holde det ud mere og græder og græder og græder op af Johan. Lægen giver mig mere medicin og salver til de betændte brystvorter. Det gør så ondt. Jeg kan ikke holde det ud mere og kan ikke klare endnu et nederlag. Først kunne jeg ikke føde, og nu, nu kan jeg så ikke amme. Jeg skal ikke andet end at stille min krop til rådighed for Elias. Hvis Christina og de andre fra De Unge Mødre kan få alt det til at hænge sammen, samtidig med de lever på en streng diæt af vodka, cigaretter, kylletter, og cola og ikke lader til at have opfundet den ene eller anden tallerken, hvordan kan det så være, at jeg, der har levet så økologisk, at jeg kunne blive udstillet på en landbrugsmesse i Jylland, ikke kan få det her til at virke? Og jeg lægger Elias til brystet, og han arbejder sig igennem sårskorperne og spiser roligt, trygt og helt tilfreds, mens jeg jamrer og græder og prøver at gøre det så stille, at jeg ikke forstyrrer ham.
30
4. korrektur – side 30 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
Uge 3 FEBRUAR
Hvor er jeg? (Er der nogen, der har set, hvor jeg har lagt mig?) Jeg sidder ude på bagtrappen med en forbudt cigaret i hånden og en øl i den anden hånd og græder. Hverken over at ryge eller drikke. Det er sådan set det mest normale i det her krops- og babyfængsel. Hvornår lærer jeg det her? Hvad er der galt med mig, siden alt det her føles så svært? Hvem er det, jeg prøver at være, og hvad gør jeg, hvis jeg aldrig, aldrig bliver mig selv igen? Hvor har jeg lagt hende, der har overblik, kan planlægge hvad som helst, og som ser positivt på udfordringer? Hende som ifølge personlighedstesten bare ææælsker at prøve nye ting? Hvor er hun henne? Er der et sted, man kan ringe til og få en livline, hjælp fra en ven eller bare noget fucking ros? Og hvordan kan jeg sikre mig, at jeg ikke ødelægger fantastiske Elias undervejs? Jeg må få et overblik over alt det her lige nu, men jeg kan ikke, jeg er så træt. Og Johan kan gå ind og ud af lejligheden, som han vil. Det vil jeg også. Jeg vil have 5 minutter, hvor jeg er, som jeg var engang. Jeg vil på arbejde. Nu.
Uge 3 FEBRUAR
En ny ven! Åh nej. Det var lige begyndt at køre for os med vores nye vi-ved-altingeller-vi-lader-i-hvert-fald-som-om-attitude, og nu kommer sundhedsplejersken på besøg. Jeg tror, hun er sundhedsvæsenets udsendte spion, som kommer for at tjekke, hvor forkert vi gør alting. Jeg regner med, at vi må ændre alt, når hun er gået. Jeg laver kaffe, og vi kravler ned fra
31
4. korrektur – side 31 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
fjerde sal og slæber barnevognen ud og går i Irma efter yndlingssmåkagerne. Jeg pisker Johan til at rydde op, og jeg stiller stearinlys på bordet, selvom det er for lyst til, at man kan se, de er tændte, og vi har for en gangs skyld haft Elias i bad. Og det ringer på døren. Ind kommer Helle. Hun har mørke krøller og venlige øjne. Hun drikker sort kaffe hurtigere end jeg, og hun er fiks og lille og smiler mere, end der er grund til, uden at ligne en klovn på overarbejde. Hun ser Elias og synes, han er dejlig, så isen omkring mig begynder naturligvis at smelte. Mit falske, arbejdsagtige smil bliver ægte, og da hun spørger, hvordan jeg har det, får jeg lyst til at springe over spisebordet og lægge hovedet på hendes skulder og bare sove. Hun siger, at hun kan se, at Elias har det godt og vejer og måler ham. Hun fortæller os, at han skal ud af vores seng, og vi protesterer, fordi heksekulten har lært os, at barnet skal sove i sin mors favn, til det er et år (ja, 12 måneder!). Men Helle mener, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at Johan og jeg har det godt. I skal jo være en familie, det handler ikke bare om Elias. Og hendes formaning, inden hun går: Bare gør, som I mener, I skal, gør os gladere og mere stolte, end vi næsten kan magte.
Uge 4 FEBRUAR
Mor? Jeg er i Matas for at købe suttebrikker. Suttebrikker er en gave fra himlen, når brystvorterne er gået helt i stykker eller, som i mit tilfælde, er meget betændte. Johan fandt dem ved at nærstudere sites for kvinder på barsel, og nu står jeg her i Matas på Trianglen med barnevognen, de terrængående vinterstøvler, ømme bryster, slasket tøj, fedtet hår og absolut ingen makeup. Jeg ser på den pudrede dame bag disken, og da det bliver min tur, føler jeg, at hun undres over mit bare, usminkede ansigt. Eller også er det mig selv, der er pinligt bevidst om, hvor trist
32
4. korrektur – side 32 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
jeg ser ud. Jeg beder om suttebrikkerne og får dem, og hun ser på Elias og på mig og siger med pibende babystemme: »Nårhdadadada, er det så til din mor?« Elias gider ikke engang åbne øjnene, men til gengæld hopper mit hjerte en syv-otte slag over: mor! Hvis mor? Jeg bliver rundtosset og sveder og fumler med dankort og suttebrikker og barnevogn og kan ikke komme hurtigt nok ud af butikken. Jeg stormer ned ad Odensegade med barnevognen klaprende af sted foran mig, mens det slår mig: Jeg er mor! Ordet runger inden i mig, og jeg tænker igen og igen: Jeg er Elias’ mor. Jeg sagtner farten og lader min nye titel sive ind. Jeg er stolt, som var jeg blevet forfremmet. At blive mor kræver kun at glemme en p-pille, men at være én kræver en del mere. Og det er lige præcis her, for enden af Odensegade, jeg får ambitioner. Jeg skal være en god mor. Jeg vil være en af den slags mødre, hvis barn ved, hvor skabet står, men også ved, at det er fyldt med kærlighed og tillid. Elias skal vokse op og blive en af den slags mænd, mine veninder ønsker sig at møde. En mand, som står ved sine følelser og tør satse og tror på kærlighed. En mand, der, som sin far, hjælper med at finde løsninger på ødelagte brystvorter. Men indtil da er det mit privilegium at sørge for, at han kan være en selvstændig, empatisk, tryg og tillidsfuld lille dreng. En dreng, der ved, at selvom lyset er slukket, når han skal sove, er der hverken monstre eller klovne under sengen. Hvordan gør man det?
Uge 4 FEBRUAR
På barsel. Et job Der går endnu to uger, før brystbetændelserne er overstået, og det går langsomt og tungt med at finde ud af det nye liv. Jeg synes, det er svært. Det begynder at gå op for mig, at det at være på barsel ikke er
33
4. korrektur – side 33 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
en slags lang ferie, men at det er hårdere end et fuldtidsjob og kræver mere nærvær, end det er muligt at stampe op efter en time og 26 minutters afbrudt søvn. Jeg havde troet, at jeg ville kunne nå at sy en komplet forårsgarderobe, bage kager og økologisk brød en masse, lige få skrevet søde breve til veninderne, for slet ikke at tale om alle de kopper cafekaffe, jeg havde forventet at kunne nyde i fremragende selskab, mens et yndigt barn sov sin englesøvn i barnevognen. Intet af det er sket. I stedet tager den ene time den anden, den ene dag flyder over i den anden, og jeg flyder bare med. Jeg føler ikke, der er meget at holde fast i, men en lille hånd holder hele tiden fast i mig, som om han regner med, at jeg ved, hvordan vi skal gøre tingene. Så jeg køber brødet og kagerne, dropper planerne om hjemmesyning og sms'er i stedet for at kalligrafere kærlige hilsener. Og lykken bobler.
Uge 4 FEBRUAR
Brystbombe Siden teenageårene har jeg troet, at jeg ønskede mig store bryster. Nu har jeg fået dem. De er gigantiske. De er alle vegne, og jeg støder ind i dørkarme med dem. Jeg kan ikke ligge på maven, og selvom jeg pakker dem ind i to stofbleer og en undertrøje, gennemvæder jeg sengetøjet med sødt, klistret mælk nat efter nat. Jeg har ikke noget overtøj, der kan lukkes omkring dem, så jeg ifører mig mange lag uld i stedet. Når jeg ser ned af mig selv, kan jeg ikke kende mig. Brysterne er nye og fremmede, og jeg kan ikke gennemskue, hvorfra de er kommet. Selvom brysterne er blevet superstjerner i deres eget realityshow, har jeg bestemt, at vi ikke omdøber dem. På hospitalet kaldte de dem for babser, og forbavsende mange mennesker er begyndt at kalde dem for patter. Jeg har altså ikke patter. Johan kom til at tale om at give
34
4. korrektur – side 34 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
Elias pat, og jeg flippede skråt ud. Min svigermor har også talt om, at Nu vil lille Elias nok gerne have pat, og jeg må igen og igen insistere på, at vi er en patfri husholdning. Der ligger noget virkelig klamt i at gå fra bryster til patter, uanset hvor store de så er blevet, og jeg holder hovedet højt og siger fra, hver gang der bliver talt om mine patter. For jeg har bryster! Jeg er ikke blevet til et dyr. Selvom det kan føles sådan. Desuden har jeg altid været meget kropsgenert, så genert, at jeg engang har siddet i en sauna i joggingsæt, for at en mandlig kollega ikke skulle se så meget som en kvadratcentimeter af mit maveskind. Nu hiver jeg mine bryster frem foran hvem som helst. Når Elias kræver mad, så får han det. Jeg prøver at være så diskret som muligt, men det er svært ikke at vise hud, når jeg ammer. Mennesker, jeg kender for godt til at være nøgen foran dem, bliver ikke skånet, og folk, jeg ikke kender, får også liiige lov til at se mig sidde og fumle med dem i omegnen af Elias' mund. Det er voldsomt grænseoverskridende, og folks reaktioner over for mine bryster er det også: Min meget naturlige svigerfamilie, som nøgenbader ved større fester i familiens sommerhus, tager ikke blikket bort så meget som et splitsekund, når jeg ammer, selvom jeg prøver at vende siden til. Min far ved overhovedet ikke, hvor han skal kigge hen, og han vælger som regel loftet. Veninderne spørger, om de skal gå, og Johans ven Atilla bliver så genert, at han trods sin mellemøstlige kulør rødmer, når jeg ammer. Og det er altså ikke fordi, jeg laver en lapdanceagtig rystetur med brysterne for at påkalde mig opmærksomhed, det er bare fuldstændig umuligt at undgå, at en e-skål ikke hopper ud over selv den mest stabile bh. Jeg glæder mig, til b-skålen kommer tilbage, og det går op for mig, at man skal passe på, hvad man ønsker sig.
35
4. korrektur – side 35 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
Uge 4 FEBRUAR
På besøg? De er begyndt at ringe fra mit arbejde og spørge, hvornår jeg kommer og viser Elias frem. Min kollega Mette mestrede det, allerede da hendes lille Anna blot var et par uger gammel, og jeg havde faktisk troet, at lige præcis den del af barslen ville være let: bare putte ungen i barnevognen og så ud over stepperne. I et gennemstylet outfit, der signalerer coolstorbymor-med-tjek-på-baby-og-mode og ikke gennemsvedt-i-tøj-derer-bekvemt-at-amme-i-med-en-unge-der-er-ved-at-skrige-hovedet-af. Allerede fra første færd har Elias nemlig haft et eller andet imod barnevognen. Han nægter. Han skriger og skråler, indtil han enten er for træt til at skrige mere, eller til han kommer op af den ellers noget så fikse vogn. Og hans stemme når allerede decibel, som kan få huden til at krølle sig sammen på ryggen af én, og jeg er hundeangst for, at han skal slå hornet til, mens jeg står der foran mine tjekkede kolleger i det åbne kontormiljø med virkelig god akustik og askegrå i ansigtet skal vise min lille yndighed frem. Og nej, det er ikke nu, jeg bare skal finde min Just-do-it-attitude frem, for jeg ved ikke engang, hvor jeg skal lede efter den. Tror, jeg pakkede den væk sammen med min garderobe i størrelse 38, som jeg heller ikke ved, hvornår jeg skal bruge igen. Jeg vælger sgu at overgive mig, fordi jeg er ved at forstå, at det at være på barsel slet ikke handler om, at jeg skal planlægge, hvad jeg vil nå, men at jeg må sætte min kalender, mit ur og mine ambitioner efter, hvad Elias er klar til. Og foreløbig er han altså ikke klar til, at jeg praler med ham. Slet ikke helt ude på Frederiksberg. 23. februar 2008 Elias fylder én måned i dag. Kun en enkelt lillebitte måned, og han er allerede vokset ud af sit første tøj. Han vokser og trives og har det
36
4. korrektur – side 36 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
godt, han sover indimellem tre timer ad gangen, og amningen er ved at lykkes. Jeg er ved at fatte, hvad jeg står med, og ved at forstå, hvor skønt det her er. Glæden er krøbet ind i min krop, og når Elias sover, kan jeg indimellem stå og trippe for, at han skal vågne, fordi jeg savner ham så meget.
4. korrektur – side 37 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
Denne måneds nærdødsoplevelser var 1.
Fødslen, amningen og brystbetændelsen (får et fælles punkt for ikke at dvæle for meget ved det).
2.
At tabe Elias under amning. Jeg faldt i søvn, og han trillede ud af armene på mig.
3.
At Elias røg ud af sin vugge og landede med hovedet på et dørtrin (spørg ikke, hvordan det kunne lade sig gøre).
Månedens mest oplivende nyt fra lægeverdenen Børnelægen på Gentofte Hospitals Skadestue: »Små børn er ekstremt hårdføre. Der skal virkelig meget til, før du kan lave en rigtig bule i ham.«
4. korrektur – side 38 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
4. korrektur – side 39 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
2. MĂ…NED
4. korrektur – side 40 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351
Fem ting, jeg VIL nå i denne måned 1.
Barbere ben.
2.
Være alene med Johan i en time.
3.
Sex.
4.
Købe ind i Netto med Elias – uden assistance fra andre voksne, selvom barnet skriger.
5.
Gå minimum 300 meter i høje hæle.
41
4. korrektur – side 41 hvor lagde jeg babyen? pretty ink ordrenr. 33351