Issuu on Google+

165 mm

cigaret, om at lyve for bankrådgivere og uskyldige børn, om modebranchens kindkyssende hær af løgnere – og om de få ting i tilværelsen, der er ægte.

Julia Lahme

Sandheder fra en løgner er en uimodståelig bog om den allersidste

23 mm

165 mm

Julia Lahme

215 mm

Som chefredaktør på et modeblad levede Julia Lahme af at vise glansbilleder af det perfekte liv. Da hun mister sit job, rammer det store spørgsmål hende: Hvad er sandheden om hendes eget liv, nu hvor glansbilledet af karriere og succes krakelerer? Sandheder fra en løgner er en personlig fortælling om kvinders livsløgne. Hvilke løgne om familien, kærligheden, jobbet og vores ambitioner prøver vi at lokke andre – og os selv – til at tro på? Er identitet noget der står på et visitkort? Og må man overhovedet lyve? (Hvis ja, hvor tit?) Med humor og selvironi afdækker Julia Lahme feltet mellem karriere-, familie- og kærlighedsliv som et minefelt af løgne. AF FORFATTEREN TIL HVOR LAGDE JEG BABYEN?

Krakelerede Glansbilleder fra et voksenliv


Af samme forfatter Hvor lagde jeg babyen? Sig Farvel. Hvad præster ved om sorg

2. korrektur – side 2 sandheder fra en løgner – 2. oplag pretty ink ordre 33882


PROLO G

Kære Læser Du lyver. Jeg ved det godt. Det gør jeg også. Sandheden er, at jeg har løjet. Jeg har løjet. Mange gange, hele tiden, hver dag og altid. Ikke store, verdensomstyrtende løgne, ikke dem, der gør ondt på andre, river gulvtæpper væk eller rammer mennesker på liv, job eller kærlighed. Mere sådan små, snørklede løgne, dem, man tager op af håndtasken for at undgå at gøre andre mennesker kede af det, eller for ikke at vise, hvor det gør ondt. Jeg har løjet lige så længe, jeg kan huske. Da det begyndte, var det mere historier, end det var løgne, men da det fortsatte, åd løgnene historierne og blev til en slags sandhed. Løgnen er den lim, der kan få det hele til at hænge sammen, glatte ud over konfl ikter og sørge for, at mødre ikke behøver at bekymre sig unødigt. Løgnen er din og min ven, men vi tror ikke på det, for vi har lært, at sandheden er bedst. Men når kagen smager af død hest, skal man så fortælle værtinden det? Løgnen har også en grimmere side, har jeg lært. Jeg mødte den, da jeg blev fyret fra mit job som chefredaktør, fordi det magasin, jeg sad på, blev ædt af FinansGrisen, og jeg brugte al min tid på at holde sammen på mig selv uden at svare hverken entydigt eller sandfærdigt, når nogen spurgte, hvordan jeg havde det. Det er sandt, at løgnen har været hos mig, når alt andet forsvandt: Da min mor var syg af kræft og dopet med medicin, som hun ikke fortalte

6 2. korrektur – side 6 sandheder fra en løgner – 2. oplag pretty ink ordre 33882


os om bivirkningerne af, fi k hun noget, jeg senere forstod var en psykose. En del af den var rettet mod min far, men det meste af den var rettet mod mig. Hun mente jeg løj. Hele tiden. Altid. Hver gang jeg fortalte hende noget, tvivlede hun på, om det mon nu kunne passe. Når noget var særligt – enten særligt godt eller særligt skidt – mente hun, det var løgn. Eller rettere, hun var overbevist om, at det var løgn. Og her skete det så: Min virkelighed blev fyldt med løgn. Store løgne, små løgne, altædende løgne, bittesmå løgne, rigtige løgne, falske løgne, venlige løgne og den slags løgne, der ødelægger alt. Ikke at jeg ikke har været disponeret for det fra starten, for gode historier har altid siddet løst hos mig, de har ligesom rullet fra mit tankecenter ned over ganen, ned i munden, ud over tungen, forbi tænderne og ud gennem læberne. Men min mor lod sin mørkeste side overbevise hende om, at jeg ikke var andet end løgnen, og for hver gang hun beskyldte mig for en løgn, tog desperationen til. Den voksede og voksede i mig, og hver gang jeg sad hos hende, mens jeg skulle klippe håret på hendes hoved af inden den næste omgang kemo, mindede hun mig hvislende om, hvilken skuffelse det var ikke at kunne stole på sin datter. Sin ældste datter, som løj for hende om at have bestået sine eksaminer, om at være glad, om at elske hende, om at have en kæreste, om at være ude eller hjemme. Om alt. Pludselig begyndte jeg at lyve for alvor: Jeg løj hele tiden. Jeg løj om at være for syg til at besøge hende, om et vigtigt aftenmøde, om hvorfor jeg kun kunne blive tre timer. Jeg løj om, hvor godt jeg havde det, og om hvor meget jeg savnede hende. Og når det foregik over telefonen, tændte jeg en cigaret så tyst, at hun ikke hørte det. Løgnen og cigaretten gjorde alting lettere. Jeg udviklede en teknik til at ryge og græde lydløst samtidig, mens jeg fortalte de historier, hun gerne ville høre, og lod hendes verbale slag passere. Jeg var bare. En snakkemaskine, der bare er. Men det er ikke helt skidt, det med løgnen: At lyve handler nemlig om at tage ansvaret – det handler også om tusind andre ting, men indimellem handler det om at tage ansvaret. Når vi lyver om, at alt er godt,

7 2. korrektur – side 7 sandheder fra en løgner – 2. oplag pretty ink ordre 33882


tager vi ansvaret for, at andre ikke skal blive kede af det og opleve, at de tager for meget fra os, eller blot få svien i øjnene ved at se os som dem, vi i virkeligheden er. Når vi lyver, tager vi ansvaret for billedet af vores egen og andres virkelighed. Løgnen giver mulighed for en bedre virkelighed end den, vi sidder plantet midt i fyldt med gamle aviser, fyldte skraldespande, stress og mad, der mangler at blive lavet; den virkelighed, vi ville ønske, vi havde: glansbillederne. Der hvor alt er godt, fint, rent, skinnende. Hvor børn har rosa kinder og ikke skriger, hvor kager bager sig selv, hvor familie og karriere går op i en højere enhed, og hvor menstruationen aldrig har gjort ondt. Blandt kvinder er der status i glansbillederne, i de billeder, vi bytter og giver hinanden, de billeder, vi viser frem og holder op – snapshots taget af det perfekte liv. Vi lyver og siger, at vi kan klare det hele, vi (jeg) kan sagtens både klare fyring, mand på tourné, dårlig økonomi og vasketøj på én gang. Hvem kan ikke det? Andre må ikke se os ligge der, krøllet sammen i en kugle på gulvet, nej, så er det bedre at smile og le og vise, at man kan bage og sylte og have sex og være lykkelig med ham stodderen, du fortrød i samme øjeblik, han kørte dig til sygehuset i en bil dækket til med presenninger, så veerne ikke endte med at sprøjte et eller andet kvindesaft ud over hans nye bil. Så ligger du der og føder hans barn, mens det eneste, du tænker på, er skilsmisse. Men det siger du ikke til nogen, vel? Jeg fortæller alle, der gider høre på det, at jeg mest holder af sandheden. At jeg er sådan en, der siger tingene, som de er. Og det er jeg også! (På æresord!), men jeg er også en af den slags kvinder, der indimellem trøster i stedet for at tale. Jeg trøster indimellem også mig selv – for det fantastiske ved løgnen er, at den kan blive sandhed. Jeg skal bare gentage den ofte nok, så tror jeg selv på den. Så det gør jeg. Gentager og gentager. Jeg er også begyndt at lytte. Ikke bare til mine egne løgne og sandheder, men også til andres historier og fortællinger om det gode liv. Om hvad der ville gøre de andre lykkelige, om hvad de fortier, hvad de overser, hvad de ikke ønsker at vise, hvad de drømmer om, og hvor de

8 2. korrektur – side 8 sandheder fra en løgner – 2. oplag pretty ink ordre 33882


mener, deres vej fører dem hen, fordi jeg selv har søgt efter en vej, jeg kunne gå. En vej, som vil give plads til familie, arbejdsliv og mig selv. Jeg troede egentlig, at jeg sad på min rette hylde med drømmejob, manden, jeg elsker, det vidunderlige barn, jeg elsker, gode venner, lækre sko – det hele. Så blev gulvtæppet revet væk under mig, det lækre visitkort med den smukke titel ligeså, og så stod jeg dér. Midt i ingenting. Og dér lod jeg for første gang mig selv tænke, at måske – kun måske – havde mit ønske om at blive en succes smurt en tyk løgn ud over hele mit liv. Den løgn, der fi k mig til at sige, at jeg var lykkelig. Måske var jeg det slet ikke, måske var lykken ikke halvanden time i døgnet sammen med mit barn, måske var lykken slet ikke visitkortet, andres opfyldte forventninger eller min egen stakåndede stressen efter et mål, jeg ikke mere kunne huske hvad var. Her stod jeg så. Alene. Løgnen har altid fulgt mig. Den har listet efter mig som en skygge, og indimellem har den pilet af sted foran mig som et sommerbarn i nye sandaler; let og legende. Nogle gange er den sprunget ud af min mund, inden jeg har nået at tænke mig om, andre gange har den sneget sig ind bag mig. Denne bog handler om mig og om mine første spæde forsøg på at leve en ny slags liv. Men mest om, hvordan lykken ligger lige bag løgnen og blinker til os, mens den klukler af vores bestræbelser på at holde historierne ude af vores liv. Det er sandheden.

Kærlig hilsen,

Julia

9 2. korrektur – side 9 sandheder fra en løgner – 2. oplag pretty ink ordre 33882


SANDHEDER FRA EN LØGNER af Julia Lahme