__MAIN_TEXT__

Page 1

høst &

Athena

S N E V A GR NDELSE A

2

age siden: der d e r t r fo n e un Egypte for nem mels

FØLG MED I H SERIEN FRA STAERLE TEN

W&A 1: Kejserens hemmelighed W&A 2: Gravens forbandelse 9 788763 817998

R AVE AVENS FORBANDELSE GRA

er, derlig g få r en u n i Konger nes Da l. Det e. lo o æ rk a n E av nd ing a f en g r a lder på he en udg rav n noget i g raven, der k r er som om de dag: Egypten i d mystiske skader me er fu ndet død iler en forba ndelse ov r e v li b n o s En per elser? t der hv e fr yg ter, a overhovedet forba nd ll A . n e p p der på k ro n eksisterer nsig t g raven. Me pludselig a vde n u h r tå s l n ha igeve tid, som hu ner nej. A ll Athena me en del a f sin mors for efinder hu n sig ed rt b til a nsig t m at støde ind i, og sna sine ma rer idt. a ig r håbet a ld n kender fr forba ndelser, u k s r e ll e n et sted, hu re i tv ivl om det med ha m. me r følge Willia m er e sy nes at fo n e ld e h u r fo rt åd til et sto r tr e d le n e eholde ende e er sig at ind y pten. Men tilsy nelad is v n e v a t. r g Da er på spore en nem Eg g r e n d , te g te s ja e r n å e e de fu nd, g Athena ik k Willia m og

2

FORB

1t a.

Willisaønm

k en rasmuss

k1t a.rasmussen


GRAVENS FORBANDELSE William & Athena 2

3. korrektur – side 1 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


I samme serie Kejserens hemmelighed (W&A 1)

3. korrektur – side 2 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


k1t a. r asmussen

Cam

VENS GRAAN DEL

B R O F

SE

William

2

Athena

høst & søn

H

3. korrektur – side 3 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


Gravens forbandelse – William & Athena 2 © Kit A. Rasmussen Og Høst & Søn/rosinante&co, København 2011 1. udgave, 1. oplag, 2011 Omslag: Anders Walter (illustration) og Leo Scherfig (design) Kort: Palle Schmidt Bogen er sat med Charter hos Christensen Grafisk og trykt hos Narayana Press, Gylling ISBN 978-87-638-1799-8 Printed in Denmark Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af den 14. juni 1995 med senere ændringer.

Se forfatterens hjemmeside www.kitarasmussen.dk og www.williamogathena.dk

Høst & Søn er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | 1019 København K www.rosinante-co.dk | www.hoest.dk

3. korrektur – side 4 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


Tre dage tidligere, i Kongernes Dal, Egypten Dammit, hun havde ikke fået en lygte med. Jeanette kørte en hånd igennem sit hår. Det gav en underlig, kradsende fornemmelse, når neglene gled over sandet, der satte sig alle de steder, hvor en krop kunne svede. Hun havde været opsat på at komme herned i graven hurtigst muligt, for stemmen havde fortalt hende, at der var noget hernede. Den ville ikke sige hvad; havde bare gentaget, at hun skulle gå herned, for der var noget, hun skulle finde. Og hun havde lært at stole på stemmen. De små spots i loftet blinkede. Blinkede igen. Og fik de ufatteligt livagtige tegninger af mennesker på gangens vægge til at se ud, som om de bevægede sig i små ryk. Især manden med den store økse. Karen, Jeanettes underviser på universitetet, som havde taget hende med på udgravningen, havde været helt oppe at køre over, hvor meget man havde gjort ud af en grav, der nærmest kun var halvt færdig. Som om nogen havde ment, at det var en helt særlig grav. Men hvorfor? Stemmen, der ellers plejede at sidde et sted bag hendes venstre øre og lød som hendes afdøde mormor, var meget tavs lige nu, og manden med øksen lidt for livagtig. Lyset var tændt igen, men måske skulle hun alligevel hellere komme tilbage en anden gang. Med en lygte. Så længe Karen bare ikke opdagede, at hun gik rundt hernede alene. Hun trådte et skridt bagud. Nogle sten skred under hendes fod. Tyngdekraften trak nedad. 5

3. korrektur – side 5 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


»Argh!« Hun fægtede med armene. Holdt balancen. Pustede ud. Sukkede. Tværede en tot hår om bag øret. Det var ikke helt sådan, hun havde regnet med, at det ville være. Faktisk var der meget, der ikke var helt, som hun havde regnet med. Hun vendte sig med et sæt. Gangen bag hende var tom. Hun rystede på hovedet. Videre, Jeanette. Mens hun skævede til figurerne på væggene, gik hun forsigtigt fremad. Det var, som om de holdt øje med hende. Latterligt. Stemmen havde sagt, at hun skulle søge ind på arkæologistudiet, og selvfølgelig var hun blevet optaget. Senere sagde den, at hun skulle melde sig til Karens sommerferiehold, der ville deltage i en udgravning i Egypten. Der havde været mange ansøgere, men naturligvis var Jeanette blandt de udvalgte. Stemmen sagde, at det var her, hun skulle udrette noget med sit liv. Men det her ... det her ... det var steghedt om dagen, isnende om natten. Graven indeholdt et lig. Et klamt, lille lig, men ingen skatte. Hvis ikke stemmen havde brudt sin lange tavshed og fortalt hende, at hun skulle gå herned, ville hun netop nu have siddet på et fl y på vej hjem til London og en familie, der mente, hun var bims, fordi hun kunne høre sin skytsengel. Det var også derfor, hun ikke havde sagt noget om stemmen til Karen eller de andre studerende. Hun havde efterhånden lært, at den slags skulle man holde for sig selv. Lyset blinkede. Hun stoppede og holdt vejret. Lyset vendte tilbage. Forsvandt. Vendte tilbage. Forsvandt. Vendte tilbage. Latterlige generator, der altid satte ud. Figurerne blinkede i takt med lyset. Stirrede på hende. Kiggede væk. Blink. Blink. Det var hendes fantasi, der legede med hende. Selvfølgelig. Hun var kommet alt for tæt på manden med øksen. Han så på hende. 6

3. korrektur – side 6 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


Strakte øksen ud mod hende. Ville hugge i hende. Se hendes blod fl yde. Fantasi! Det var den, det var galt med. Hun havde altid haft for meget af den. Det var også dumt, at de havde fortalt spøgelseshistorier ved lejrbålet i aftes. Blink. Mørket sænkede sig. Og lyset vendte ikke tilbage. Knæene rystede under hende. Manden med øksen var malet på væggen. De listende skridt, hun kunne høre i mørket, var indbildning. Øjnene, der hele tiden havde prikket hende i nakken, var fri fantasi. Hun prøvede helt stille og roligt at ånde ind og ud. Hun kunne altid vende tilbage en anden dag. En helt anden dag. Lige nu var det smartest at komme ud. Lige nu. Hun vaklede et skridt frem. Jorden var blevet skæv og underlig under hendes fødder. De rystende knæ gjorde ikke sagen bedre. En sten kom i vejen. Mørket susede forbi hendes øjne. Hagen ramte den hårde jord med en knasen. Det gav en skarp smerte i tænderne og lynede hele vejen op i kæben. Med et støn kom hun op på albuerne. Det rev og stak i underarmene, hvor hun havde skrabet sig i faldet. »Christ,« mumlede hun. Det var alt det drama, man fik ud af at blive arkæolog. Hjernerystelse og løse tænder, måske endda en brækket kæbe. Tårerne pressede sig på. Langsomt sænkede hun panden til jorden. Skulle bare lige hvile hovedet et øjeblik. Jorden var så kold. Så underligt kold. Hun løftede hovedet og lod fingrene glide over den. Kold og glat. En rynke satte sig mellem hendes øjenbryn, og hun glemte at græde. Meget mystisk. I små cirkler arbejdede fingrene sig fremad og udad, til de ramte en kant, der helt sikkert ikke var til at 7

3. korrektur – side 7 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


se i det normale lys. Kanten var jævn. Alt for lige til at være tilfældig. Jeanette kom op på knæ. Følte sig frem langs kanten. Cirka en meter lang. Og et hjørne i hver ende. Videre langs den ene af kanterne. Omkring en meter der også. Det var en plade af en slags. Af metal. Engang havde den nok været helt dækket af jord, men nu, under deres arbejde i graven, havde de fået sparket jorden løs. Det måtte være en lem. Når hun havde fundet ud af, hvad det var, kunne hun tage hjem til London; vise, at hun ikke var splittergal og ikke skulle indlægges. Jo tak, det havde hun hørt sine forældre tale om, ‘bare for en kort tid’, da de troede, hun ikke hørte dem. Men stemmen var ikke farlig og ikke indbildning. Den var en hjælper. En skytsengel. Den var god for hende. En dag ville de forstå. Hun kravlede ned fra pladen og lirkede langs kanten på lemmen. Forsøgte at rokke den. Den var ikke så tung. Det var dette her, stemmen havde talt om. Det var dette her, hun skulle finde. Stemmen havde aldrig svigtet hende. Med et stille suk af indeklemt luft gled pladen et par centimeter til siden. Hun mærkede hovedbunden klø og sveden samle sig mellem skulderbladene, mens hun arbejdede videre. Ganske små skub. Hullet voksede foran hende. Hun kunne ikke se det, men hun fornemmede det. Et stort, tomt mørke, der åbnede sig for hende. Nysgerrigheden efter at vide, hvad mørket gemte, fik hendes fingre til at danse, men uden lys ... Hun måtte tilbage til lejren. Ør af overraskelse over sit fund kom hun på benene. Hun prøvede at samle tankerne om, i hvilken retning hun skulle gå, da de med ét var over hende igen. De stikkende blikke. De listende trin. Nogen eller noget var i graven. Og hvad det end var, kom det nærmere! 8

3. korrektur – side 8 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


Hun trådte bagud. Mærkede jorden forsvinde under sig. Noget hårdt og køligt ramte hendes nakke, men hendes krop fortsatte ned i mørket.

9

3. korrektur – side 9 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


10

3. korrektur – side 10 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


Athena 1 Athena ville bare skrige. Skrige og skrige, til alle andre holdt deres kæft, men hun var for træt. Et knæ hamrede ind i flysædets ryglæn og fik hendes krop til at give et hop fremad, til sikkerhedsbæltet spændte ubehageligt over maven. William sad til højre for hende og opdagede ingenting, men så med tegneserierunde øjne ned på verden, som susede forbi mange kilometer under dem. Far sad på rækken skråt foran. På hendes venstre side sad en sindssygt tyk amerikaner. »Din tur!« En meget svedig armhule hang over hendes hoved, mens amerikaneren, der netop havde forsøgt at give hende rygmassage med sine knæ igennem flysædet, skubbede til sin kammerat ved siden af hende. Athena tog en dyb indånding. Alt for dyb. Lugten af sur sved kradsede op igennem hendes næsebor. Hun prøvede at rykke sig, men slyngen om hendes arm satte sig fast i armlænet. Hun ville faktisk hellere hænge ud over en skrænt i én arm igen end sidde her. »Okay, min favorit,« sagde det fede læs ved siden af hende og kæmpede sine deller omkring i det smalle flysæde, så han kunne se tilbage over ryglænet, »er den om mumien med de lange, spidse negle, som den bruger til at flå sine ofres hjerter ud med!« Athena vidste ikke, om hun skulle grine, græde eller bare lægge sig til rette på hans store puder af fedt og sove. Tænk, at 11

3. korrektur – side 11 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


nogen troede på den slags. Og tænk, at hun ikke havde kunnet sove på flyene fra Beijing til Kairo, så hun nu var så tæsketræt, at verden føltes mere som en drøm end som virkelighed. Efter en mellemlanding sad hun så i et indenrigsfly på vej til Kongernes Dal med Idioten William på den ene side og verdens fedeste mand på den anden. Nogen havde en rådden sans for humor. »Virkelig?« Williams stemme var alt for frisk og havde en alt for grim dansk accent, men amerikaneren gloede på ham med et smil. »Virkelig!« »Wow.« Williams øjne sad fast i ‘overordentligt opspærret’position. »Det lyder som en vild historie.« »Det er skam ikke en historie. Det er virkeligheden. Og jeg kender til mange flere eksempler på, hvordan virkeligheden overgår fantasien.« »Virkeligheden? Hvorfor ... øh ... tror du det?« William så allerede skræmt ud, og Athena skulle virkelig tage sig sammen for ikke at give ham en lammer. Manden blinkede med det ene øje. »Jeg er medlem af Det Paranormale Selskab.« »A-hva’-for-noget?« Athena sukkede og sagde på dansk: »Han er medlem af en forening, som tror på overnaturlige ting, William.« Williams ansigt strålede som en 15.000-watts-pære. »Årh, sejt!« »Faktisk er vi en hel gruppe fra Det Paranormale Selskab om bord på flyet. Vi skal undersøge nogle ting ...« Manden prikkede på sin næse. 12

3. korrektur – side 12 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


Athena skævede til far. Tarveligt. Han havde en vinduesplads ved siden af en meget slank dame, der sad stille og læste i et blad. Meget stille. Far sad og stenede ud ad vinduet, som om han var et helt andet sted. »Hvad skal I undersøge? Noget her om bord på flyet?« William hang halvt ind over armlænet, halvvejs ind over Athena. »Jeg har ikke set noget mystisk på flyet ... endnu.« Manden smilede. »Men ... egentlig må jeg ikke fortælle om vores mission.« Han sænkede stemmen: »Men kan du holde på en hemmelighed?« Idioten nikkede med hele kroppen, så Athenas sæde gyngede. Som om nikkeriet ikke var nok, kørte han også lige en finger over halsen og tegnede et kryds over sit hjerte. Skulle han da ikke også lige smide et ‘på spejderære’ med, nu han var i gang? Manden nikkede langsomt og lænede sig frem mod William. Et par deller eller 15 landede på armlænet og truede med at kvase Athenas underarm. »Har du hørt om Tutankhamons forbandelse, min ven?« Athena var ved at kløjes i en indånding. Forbandelser var noget pjat. Det sagde mor altid: ‘Man har ikke brug for overtro, når man har videnskab’. Men Idioten sad med halvåben mund og svarede hverken ja eller nej, så mr. Paranormal fortsatte: »I 1922 fandt Howard Carter indgangen til Tutankhamons grav. Og gik ind, naturligvis, på trods af at graven selvfølgelig var forbandet, så enhver, der trådte indenfor i graven, skulle dø.« »Dø?« William så lidt bleg ud. »Ja da,« sagde mr. Paranormal. »Det er den mest alminde13

3. korrektur – side 13 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


lige straf for at bryde gravfreden. De fleste af de 58 arbejdere på udgravningen myldrede ind i graven. Det varede selvfølgelig ikke længe, før folk fra udgravningen begyndte at dø. Den første var Lord Carnarvon. Han blev stukket af en myg, men kom til at skære hul på såret under en barbering. Der gik betændelse i det, og han døde!« William lignede én, der snart ville få brug for flyets brækposer. Men mr. Paranormal fortsatte: »Ikke helt normalt, vel? Da man senere lavede en obduktion på Tutankhamon, viste det sig, at han havde et sår på den ene kind. Og mon ikke det var det samme sted, som Lord Carnarvon havde skåret sig, hmm?« Han løftede sine øjenbryn et par gange. »Kun en måneds tid senere døde George Jay Gould af en mystisk sygdom. I alt er der i hvert fald 13 mennesker, der er døde efter at have været inde i graven! Og hvad så lige med tallet 13?« William rystede lidt på hovedet. Enten fordi han virkelig var dårlig, eller fordi han ikke kunne overskue tallet 13. »Der er mere mellem himmel og jord ...« Mr. Paranormal nikkede for sig selv. Athena rystede stille på hovedet. Alle mennesker døde jo på et tidspunkt, og tilbage i 1922 havde de sgu da dårligt nok opdaget panodiler, eller var sluppet af med byldepesten, så det var vel ikke så sært, at folk rendte rundt og kradsede af i tide og utide. Det med 13 passede helt sikkert ikke. Hvis folk havde været i live i 1922, måtte de for helvede være døde i dag. Eller oldgamle. »Men hvad, skal I så ned og undersøge hans grav?« Williams stemme blev skinger. 14

3. korrektur – side 14 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


»Nej nej.« Manden vinkede afværgende. »Det er jo en gammel sag. Der sker hele tiden nye ting, som vi er nødt til at undersøge. Det er for eksempel ikke ret lang tid siden, at en kvinde omkom under en udgravning her i Egypten. Et jordskred, siger de. Hun var ellers sund og rask. Ingen vil fortælle, hvad hun ledte efter, men når man forstyrrer gravfreden ...« Han trak på skuldrene. Athena sank en unaturlig stor klump spyt. Famlede efter brækposen i lommen på sædet foran. »Og nu er der endnu en kvinde, der er død. Under mystiske omstændigheder.« »Mystiske omstændigheder?« Deres stemmer hvirvlede omkring Athenas hoved. »Ja, hun døde i en grav! Man har forsøgt at holde det meget tys-tys, men vi i Det Paranormale Selskab har vores metoder ...« Mr. Paranormal prikkede sig på næsen igen. »Vildt!« William sagde det på dansk, men amerikaneren forstod åbenbart meningen. Athena holdt fast i kanten af brækposen. Ville kun hive den frem, hvis det blev virkelig nødvendigt. »Det er heftige sager. Desværre er vi ikke så velkomne rundt omkring. Folk insisterer på, at der findes ‘naturlige forklaringer’,« han viftede med fingrene i luften, »og at det er os, der tager fejl. Men de vil bare ikke se sandheden i øjnene: Der eksisterer ting, vi ikke kender til eller kan forklare!« Måske kunne hun bare stikke fingrene i ørerne og synge ‘lalalala’. »Undskyld mig!« Hun rejste sig brat op og faldt med det samme tilbage i sædet. Pokkers sikkerhedsbælte! 15

3. korrektur – side 15 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


»Øh, øjeblik,« mumlede mr. Paranormal og forsøgte at finde sit eget sikkerhedsbælte og derefter at kæmpe sin krop ud i midtergangen. Athena styrtede forbi ham med kurs mod toiletterne. »Nå, men jeg vil fortælle dig en interessant ting om, hvordan pyramiderne er opbygget, og hvorfor de står, som de står ...« hørte hun ham fortsætte, før hun smækkede toilettets dør bag sig og stod alene i den mikroskopiske bås. Hun sank sammen på toiletsædet. Gemte ansigtet i hænderne. En kvinde, der omkom i et jordskred under en udgravning ... mr. Paranormal sad altså og påstod, at en forbandelse havde taget livet af mor! Hun burde gå tilbage og kværke ham, men hendes fingre kunne ikke nå hele vejen omkring hans enorme hals. Og William sad bare og slugte alt, hvad han sagde, råt. Athena rystede. Forsigtigt tog hun dagbogen op af lommen. Mors dagbog. Holdt den op mod sin pande. Det var ikke en forbandelse, der tog mor. Det var en ulykke. En ulykke.

16

3. korrektur – side 16 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


William 1 For hulan, hvor William håbede, at de ikke skulle ned i en grav! Forbandede mumier, enorme, kødædende skarabæer og mystiske præster med stor magi fræsede rundt i hans hjerne og blandede sig med scener fra gyserfilm, han ville ønske, han aldrig havde set. Det var desværre ikke ret sandsynligt, at de ikke skulle ned i en grav. Athenas far, Bendt, var jo retsantropolog, og hans arbejde var at undersøge lig. Især gamle lig. Og finde ud af, hvad de var døde af og den slags. Bare, bare, liget ikke havde lange, skarpe negle ... »Farvel, min ven.« Manden fra Det Paranormale Selskab klaskede ham i ryggen, så han nær var trimlet ned på lufthavnens bagagebånd. »Hvis vi ses igen, har jeg flere spændende ting at fortælle dig!« Manden grinede og vinkede. Athena skulede efter ham. »Nar,« mumlede hun og lavede en bevægelse med armen i slyngen, som om hun gav manden fingeren. »Hvad?« spurgte Bendt og så op fra bagagebåndet. »Ikke noget.« Athena sænkede hurtigt armen. Bagagebåndet stoppede med et støn. Måske kunne man bare lade være med at gå ind i en grav nogensinde. Det burde være nemt nok at undgå. Han havde jo ikke været det endnu, så hvorfor skulle ... »William?« 17

3. korrektur – side 17 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


En kejsergrav. En kejsergrav i Kina var også en grav. »William?!« Og han var gået ind i sådan en grav. Flere gange! »Jorden til William!« Athena vinkede en hånd foran hans næse, og han trådte forskrækket et skridt tilbage. »Hvad sker der?« Bendt nikkede mod bagagebåndet. »Kan du se din taske nogen steder?« »Jeg ...« Williams blik gled rundt på den lange, sorte stribe, der bugtede sig igennem hallen. Bortset fra et stykke fladmast, lyserødt tyggegummi var båndet tomt. Han måtte synke og kigge en ekstra gang. »Nej? Hvor er den? Er der nogen, der har taget den?« »Vent her.« Bendt forsvandt. Nogen havde stjålet hans kuffert! Alt hans tøj og hans solcreme og solbriller og ekstra lakridser ... hvorfor ville nogen stjæle det? Williams øjne begyndte at svide. Og hvad skulle han nu stille op? Hvad havde han nogensinde gjort ...? Han havde været inde i en grav i Kina, og nu var hans taske blevet stjålet. Forbandelsen var startet! Først hans taske og senere hans liv! Og Athena var jo næsten faldet i døden fra en klippe! Det var ... »De har fundet din taske,« sukkede Bendt. »De er kommet til at sende den til Mexico.« »M-M-Mexico?« Bendt sukkede igen og sagde: »De sender den så hurtigt som muligt, men de kan ikke sige, hvornår den er fremme. Det er jeg ked af.« Bendts hånd landede på Williams skulder og gav den et 18

3. korrektur – side 18 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


forsigtigt klem. »Er du okay? Vi skal selvfølgelig nok finde ud af noget med noget tøj i mellemtiden ...« Om han var okay? En sær følelse af lykke spredte sig i Williams mave. Hans taske var ikke blevet taget af en forbandelse. Måske var han slet ikke forbandet alligevel! »Ja ja, lad os gå.« Han kunne ikke stoppe grinet, og Athena sendte ham et blik, som om hun mistænkte ham for at lide af et eller andet smittefarligt. Det var lige meget. Han var fri! Lige indtil han trådte ud af lufthavnen og hamrede ind i varmemuren og begyndte at svede på steder, han ikke vidste, man kunne svede. Måske var det bare første trin i forbandelsen. En mistet kuffert, som måske var i Mexico, fordi han alligevel ikke ville være i live til at se den komme tilbage! Sveden blev kold på hans ryg. »William,« pustede Athena, »skal du stå der hele dagen eller hvad? Kom nu.« Han kunne selv se, hvor langsomt han bevægede sig. Åh nej! Det var andet trin af forbandelsen! Han var blevet stukket af et mystisk insekt, og nu kunne han kun bevæge sig i slowmotion! Han ville sige det til Athena, men hans mund var lige så langsom som resten af kroppen. Athena greb fat om hans arm og begyndte at gå. Williams ben havde ingen anden mulighed end at følge med. I helt normalt, småløbende tempo. Godt så. Måske havde det ikke været en del af forbandelsen. Måske var han ikke forbandet alligevel. En hånd i et hvidt ærme sprang ud af ingenting og greb om Williams anden arm. 19

3. korrektur – side 19 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


»Urgh.« Han følte sig som en elastik, der blev spændt for hårdt. Den mørke hånd holdt fast i ham. Det var en mumie! Enden var nær og ... »Bendt?« spurgte manden. »Abba ... hubba ... aha.« Williams hjerte rutsjede tilbage på plads, men hans stemme var midt i et solo-breakdancenummer. I stedet måtte han nikke mod Bendt, der var stoppet og kiggede efter noget. »Bendt!« kaldte manden, og Bendt vendte sig. »Bilen er herovre.« Det var forbandelsen igen. Det gamle lig af et rugbrød blev tilsyneladende kun holdt sammen af nogle striber gaffertape, og airconditionen bestod af et hul i instrumentbrættet, hvor lunken luft og halvdøde insekter strømmede ind. Bilen skramlede hen ad vejen og larmede så meget, at det ikke var usandsynligt, at undervognen skred hen over asfalten. William sank. Så var spørgsmålet bare, om bilen ville køre ud over en skrænt, ramle sammen med en anden bil eller simpelthen eksplodere i en kæmpestor, sindssyg ildkugle. Athena så helt rolig ud. Alt for rolig. Nærmest dopet. »Athena?« Først reagerede hun slet ikke, men så drejede hun langsomt hovedet væk fra bilruden. »Hvad?« »Er du ... okay?« Hun skar en grimasse. »Jeg er træt! Det var jo umuligt at sove på flyene, når far og dig fyldte så meget, at I burde have haft hver jeres dobbeltseng. Og i det sidste fly her endte jeg ved siden af mr. 20

3. korrektur – side 20 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


Paranormal, som godt nok ikke havde ret mange brikker at flytte rundt med. Han havde nok spist dem!« »Æh ...« Hm, hun var vist ikke dopet. »Okay.« Hvad nu, hvis forbandelsen kun ramte ham? Han kunne ikke engang huske, om han var den første, der var trådt ind i graven. Måske ville forbandelsen kun gå ud over ham. Det var egentlig ikke en lettelse. Åh nej, måske ville den også vide, hvem hans familie var, og ramme dem! For én gangs skyld var han glad for ikke at have bedsteforældre. Og hans far vidste han jo alligevel ikke, hvem var, bortset fra at mor sagde, at han var en sjuft. Så var der mor ... Hun var jo på et eller andet fint spa-sted. Hvis hun pludselig blev ramt af en mystisk sygdom, havde de måske et mudderbad, der kunne helbrede hende? Desværre gjaldt det jo så også hans ... ‘lillesøster’. Hun var en forbandelse helt for sig selv. Han sukkede. Den slags måtte han ikke sige for mor. Eller regnskabschefen, som hun havde giftet sig med. For dem var hun jo ‘søde-tøsen’, ‘min øjesten’ og ‘snullergris’. I det mindste havde hun hjulpet med at overbevise dem om, at William skulle tage med Bendt og Athena til Kina. Det var måske nok mest for at slippe af med ham og få mor og regnskabschefen for sig selv, men det var okay. Selvom det var lige lovlig udspekuleret af en otte-årig. Nu var han her jo. Det ville sige ... strengt taget var han ikke i Kina mere, og de havde forladt Kina ret brat, så mor vidste ikke engang, at han var i Egypten. Det var ikke så godt. Måske behøvede han slet ikke at fortælle hende det, for så kunne hun ikke blive sur og finde på at sige, at han skulle tage hjem. 21

3. korrektur – side 21 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046


»I er kommet for at hjælpe Karen?« Den egyptiske mand brød tavsheden. William skævede til Bendt. Han gloede ud ad vinduet og så slet ikke ud til at være til stede. Athena sad og halvsov. »Æh, ja ... tror jeg nok,« mumlede William. »Dejligt.« Manden smilede i bakspejlet og afslørede en guldtand i overmunden. »Du skal møde min søn. Han hedder Achmed! Ligesom mig!« »Det øh ... lyder da hyggeligt.« »Ja,« sagde Achmed og overhalede en turistbus proppet med mennesker indenom. »I vil blive gode venner. Nu er vi der snart.« Vejen var ved at blive overfyldt med busser i forskellige varianter og mennesker i alle former, farver og størrelser. Manden fra flyet var sikkert en af dem. Måske havde han en hel bus for sig selv. William smilede og skulle lige til at sige det til Athena. Det ville hun synes, var sjovt. Achmed drejede fra et sted, hvor de andre busser ikke gjorde. »Hov ...« men Williams ord druknede i bilens skramlen. Alt for hurtigt kurede de fremad i sand, hvor det føltes umuligt at standse. William klyngede sig til panikhåndtaget, der i forvejen kun sad fast med en enkelt skrue. »Pas ...« råbte han. Achmed huggede bremserne hårdt i. Bilen standsede 20 centimeter fra en politibetjent.

22

3. korrektur – side 22 gravens forbandelse – w & a 2 høst & søn ordre 34046

Profile for Gyldendal

GRAVENS FORBANDELSE  

"Gravens forbandelse. William og Athena 2" af Kit Rasmussen

GRAVENS FORBANDELSE  

"Gravens forbandelse. William og Athena 2" af Kit Rasmussen