Page 1

Jeg sparker mine sko af i det tog, der er ved at føre mig til mit mål. Jeg kan ikke huske, om jeg er på vej hjem på hjemrejseweekend, eller om jeg er på vej tilbage til det behandlingshjem, jeg bor på. Jeg er fanget i toget mellem de to spøgelsesbyer i mit liv. DSB Kom med er

19,5 mm

135 mm

Ronnie Andersen

135 mm

du er (ikke) alene om at føle dig anderledes

190 mm

mit link mellem to døde verdener. På en togrejse mellem sine to hjem fortæller Mikke om sit liv blandt jævnaldrende unge med psykiske problemer. Mikke lider af social angst og beskriver sig selv som et menneske uden filter.

ekspressivt og humoristisk. Romanen klipper mellem Mikkes erindringer og tanker afbrudt af replikker fra medpassagerer i toget, musiktracks og udefrakommende støj.

AkAvet

Prisbelønnede Ronnie Andersen fortæller

Ronnie Andersen høst & søn

Der hvor læserne er


Akavet_BOG.indd 1

1/23/14 11:50 AM


Akavet Akavet_BOG.indd 1

1/23/14 11:50 AM


Akavet_BOG.indd 2

1/23/14 11:50 AM

Ronnie Andersen, Kristeligt Dagblad, marts 2006

»Jeg forestillede mig engang, at for at være forfatter, skulle man have noget meget klogt at sige.«

Til Ronnie

Af samme forfatter: Date med en engel (2008) 6 (2010) Tilfælde (2011) Komatøs (2012)


H ØST & SØN

Akavet

RONNIE ANDERSEN Akavet_BOG.indd 3

1/23/14 11:50 AM


Akavet_BOG.indd 4

1/23/14 11:50 AM

Akavet

Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE&CO Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København K | www.rosinante-co.dk

Forfatteren ønsker at takke Statens Kunstråds Litteraturudvalg for støtte til arbejdet med bogen.

Læs mere om forfatteren på www.ronnieandersen.dk

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

© Ronnie Andersen og Høst & Søn/ROSINANTE&CO, København 2014 1. udgave, 1. oplag, 2014 Omslagsdesign: Alette Bertelsen, Aletteb.dk Sat med Dante af Jesper Frederik Emil Hansen, Klahr | Grafisk Design og trykt hos Narayana Press, Gylling ISBN: 978-87-638-3302-8 Printed in Denmark 2014


5

Akavet_BOG.indd 5

1/23/14 11:50 AM

Mennesker er som cigaretter: De kommer med eller uden filter. Der er ingen tvivl om, at jeg er en af dem uden filter… – Du må gerne sidde her. Kommer den salgsvogn, eller hva? Vi venter i øjeblikket på signal for videre kørsel. Jeg fatter simpelthen ikke, at der er regler for dyretransport, men DSB Kom med må overbooke lige så meget, de vil, uden at staten eller EU griber ind. – De tjener kassen på Borgen. Hvad koster den? Vil du gerne bytte? Ha ha ha, du skal læse den her bog. Kan være reserveret, står der overalt. Infosystemet er nede, og det lille gule tog bevæger sig ikke. – Du må gerne sidde her. Vil du ikke godt lade være med at røre mig, hvad vil du?

Med eller uden filter


6

Akavet_BOG.indd 6

1/23/14 11:50 AM

– Hvad? En eller anden hiver mig i tøjet. TAK FOR ADVARSLEN . – Mit barnebarn kommer ikke, så sid ned. Hvad skal jeg med den oplysning? Jeg har ikke brug for et kort over dine tanker. Hold nu kæft. Du voldtager min hjerne med dit lort. Jeg er omringet af klovne, der råber i mobiler og forklarer aftensmaden, og de fortæller historier til andre medpassagerer eller prøver at overbevise hinanden om alt muligt. – Nej, nu hedder det Nets. Jeg læser stort set aldrig. Så vågner han og finder ud af, at han er landet i Helvede, men ved en fejl. Jeg løfter den sorte sæk, jeg har med, og prøver at undgå at ramme nogen i hovedet med mine albuer. Mine armhuler stinker sikkert af sved. Heldigvis er det en mand, der sidder på gangpladsen. Jeg maser mig ind foran ham. Fin skjorte og alt det der. Så flyt dog dine ben, din nar, du kan jo se, jeg ikke kan komme til. Jeg klemmer mig ind over for damen, der pegede på den ledige plads. – Jeg skal til fødselsdag, og mit barnebarn skulle have været med, men hun ombestemte sig i sidste øjeblik, så pladsen er ledig hele vejen.


7

Akavet_BOG.indd 7

1/23/14 11:50 AM

Det er mig, hun siger det til, så jeg nikker og får sagt tak, inden jeg river mine høretelefoner op af lommen for at vise, at jeg ikke gider underholde hende hele vejen som tak for pladsen. Hun ser sød ud med gammelt gråt hår og sådan brun i tøjet, så hvis jeg ikke skynder mig at lukke hende ned, bliver det Akavet, når jeg river hovedet af hende. Måske skal jeg også hive computeren frem, så hun tror, jeg skal lave lektier, eller fatter hun det godt? Hun smiler bare. Et stort smilefjæs. Klamme nar. Det er da klart, dit barnebarn ikke gider tage med dig. – Jeg synes, det er uforskammet at råbe i mobilen. Jeg mener, de ringer vel ikke SÅ langt væk. Når du siger løg, siger han så. Ha ha ha. Måske skulle jeg holde vejret og se, om jeg kan eksplodere og lade mit blod og mine indvolde oversprøjte hele kupeen og alle de klamme zombier? Jeg ved ikke, om det er en fordel, at zombierne ikke kan se, at jeg er uden filter. Måske ville det være smartere at farve mit hår i en blanding af orange og askegrå og kun være iført hvidt tøj, men fordi det er så varmt i dag, er jeg trukket i shorts. De har hvide og blå striber, og jeg ligner lidt en, der er på vej til golf. Men det mener jeg bestemt ikke, jeg er. – Hvor bliver den salgsvogn af? Herning er VIRKELIG blevet en storby.


8

Akavet_BOG.indd 8

1/23/14 11:50 AM

Jeg bladrer frem til Jonathan Johansson i musikken og vælger Klagomuren, som er det eneste popalbum i verden, jeg gider at høre. Jeg ved ikke, hvad Sigur Rós eller Múm hører under, men det er i hvert fald ikke pop. Indie? Er jeg til Indie? What the fuck er Indie for en betegnelse? Ligesom Grunge. Latterligt. Introen kører, støj og larmesnak flimrer væk bag musikkens elektroniske Du ringer sent lyde. Jeg sparker mine sko af i det tog, der er ved at føre mig til mit mål. och säger din lägenhet Jeg kan ikke huske, om jeg er på vej hjem på hjemrejseweekend, eller om jeg er på vej tilbage til det behandlingshjem, jeg bor på. kommer lossna ifrån huset Jeg er fanget i toget mellem de to spøgelsesbyer i mit liv. krossas emot gatan Kom med DSB er mit link mellem to døde verdener. Man måste bära Kom med Og DSB er et levende bevis på, at livet ikke er værd at leve. sin sorg i armarna


9

Akavet_BOG.indd 9

1/23/14 11:50 AM

Enten er jeg sent på den og må vente i Fredericia, eller for tidligt på den og må vente i Fredericia. Bor der nogen i Fredericia, eller venter alle bare på toget? Man måste härma dom som orkar Jeg skal lige til at dykke ned i min taske efter skiltet med stationernes navne skrevet på hver deres side. Væk mig, står der under det valgte stations­ navn. Men der står jo ikke Fredericia på nogen af siderne. dom som fortsätter ändå Og jeg kan stadig ikke komme i tanke om, hvilken vej skiltet skal vende. Det er også først efter Fredericia, jeg kan sove. Ingen annan skulle förstå och ingen annan skulle gå Bare jeg kommer i tanke om, hvor jeg skal hen, inden jeg skal skifte i Fredericia. Bleskifte, kalder jeg det. Der kan jeg købe øl That Calls for a Carlsberg. En meter för mig jag behöver dig På Hjemmet bor vi fire drenge og en pige. Du säger kom och ta mig På førstesalen bor lederen af Hjemmet. Han hedder Finn, og hans kone hedder Inger-Lise. någon annanstans Og ved siden af Hjemmet ligger skolen, som almindelige dødelige også bruger. alla väggar kryper närmare


10

Akavet_BOG.indd 10

1/23/14 11:50 AM

Da jeg flyttede ind på Hjemmet, sagde de, at vi måtte indrette vores værelser præcis, som vi ville. Det provokerede mig lidt. Jeg spraymalede radiatoren sort og pillede lampen ned, så der kun var

Det er vel meningen, at vi skal lære at blande os med zombierne. och närmare och du vet Jeg ved ikke, om det er godt tænkt. Man måste bära Det kunne være værre. Vi kunne bo sammen med zombierne. en rymd på axlarna Hjemmet er ikke et rigtigt hjem, men det kalder de det vel, for at vi skal føle os hjemme. Man måste härma dom som vaknar Det virker måske også lidt, men kun fordi beboerne og personalet er præcis lige sindssyge og lider af det samme: socialangst. At jeg også dealer med lidt andre problemer, gør det ikke nemmere. och vet vad dom vill ha Jeg tager høretelefonerne ud og lukker øjnene. – Hun kunne i det mindste have sendt en sms. For en kop kaffe? Er det bedste eksempel? Hvor mange?


11

Akavet_BOG.indd 11

1/23/14 11:50 AM

den nøgne pære tilbage, den viklede jeg noget tykt ståltråd rundt om, og på den ene væg malede jeg et stort selvportræt i sort og hvidt. Den ene madras, Jysk Jeg har et godt tilbud, hev jeg af sengen, og bordet slog jeg i stykker og stillede op ad væggen. Så trillede jeg et gammelt brugt bildæk ind på værelset, der bruges som stol. Stolen har jeg så sat mit anlæg på. Jeg havde forventet en sur reaktion, men Finn roste mig bare for min opfindsomhed. Han er gammel politimand, så ham kan jeg ikke løbe om hjørner med. Måske skulle jeg have udnyttet loftet bedre så. Han spørger aldrig, om jeg har drukket eller hvor meget, det kan han jo se, så i stedet lægger han tredjegradsforhøret fra sig og prøver at finde Den Stille Årsag. Han kalder det Den Stille Årsag, fordi jeg ikke taler om det. Der findes mange årsager. En af pigerne på Hjemmet, Maiken, er aldrig stille. Hun råber og flipper totalt ud, når der er det mindste. Hun splitter hele sit værelse ad, mens hun ulvehyler. Hendes årsager kalder vi for Den Bragende Årsag. På Hjemmet er jeg nok venner med alle. Især Emil og Steffen. Men selv Eiler vil jeg kalde en ven.


12

Akavet_BOG.indd 12

1/23/14 11:50 AM

Eiler er sjov, fordi han forstår ting præcis, som du siger dem. Hvis du fortæller en historie og på et tidspunkt siger, at du stod med håret i postkassen, tror han, at du virkelig stod med håret inde i postkassen. Han forstår ikke overført betydning og metaforer og har meget svært ved at tyde et symbol. Han kan finde på at sige en rund cirkel, selv om det ikke giver mening, for en cirkel er jo altid rund. Spørger du ham, om han mangler noget at sidde på, vil han svare, at han har sin røv at sidde på, men godt kunne bruge en stol. I starten drillede jeg ham ret meget med det. Hver gang jeg sagde noget til ham, eller når han var i nærheden, sikrede jeg mig, at der var noget, der ville gå hen over hovedet på ham. En hvid pind fx. I dag taler jeg stadig forbi ham, men jeg driller ham ikke, for på Hjemmet har vi alle mulige diagnoser, men Finn mener, at vi alle er meget ens. Børn af Angsten . Vi lider alle sammen af socialangst, selv om nogen er cuttere, og andre har et længere ord med sig i journalen. Finns kone Inger-Lise arbejder også på stedet, og de kæmper for, at vi skal føle os så normale som muligt.


13

Akavet_BOG.indd 13

1/23/14 11:50 AM

Hvorfor puffer du til mig? Jeg åbner øjnene og ser på min fin skjorte-sidemand. Der står ingen maste passagerer ved siden af dig, hvad vil du nu? Jeg følger hans blik, der rammer midtergangen og en uniformeret kvinde. – Må jeg have lov at se din billet? Nej, det går virkelig ikke med den slags høflighedsspørgsmål. Jeg vælter og begynder at prikke hul på zombiernes talebobler med en spids finger. Der vælter ulækkert bumsesaft ud over hele kupeen, men zombierne æder det i sig. Det er derfor, jeg bor på Hjemmet. Fordi jeg ikke har noget filter, og min overlevelsesstrategi var blevet at klare mig alene. Være alene, og hvis jeg endelig skulle noget i nogen som helst social sammenhæng, så blev det i påvirket tilstand. Men det har Finn og jeg så arbejdet med, og Finn synes, jeg har gjort store fremskridt. Så store, at jeg måske snart skal klare mig selv igen. Du kan selv klare dig selv, tænker jeg om den sag. – Vil De handle? Salgsvognen er kommet hen til vores pladser. Jeg ved ikke, hvor klar jeg er, men det er vel heller ikke op til mig at bedømme. Det er jo lige det, jeg skal lære ikke at gøre. At se mig selv udefra.


14

Akavet_BOG.indd 14

1/23/14 11:50 AM

– Skal vi ikke være dus? Jeg kan ikke styre mit smil, men hvem kan egentlig også det? En Cola Zero Real Taste-Zero sugar og en Snickers Hungry? Grab a Snickers!, og kan du ikke også fortælle mig, om vi er på vej til … – Ja? Hendes øjne ser trætte på mig. Det må være af at se dum ud. – Bare Colaen Real Taste-Zero sugar og en Snickers Hungry? Grab a Snickers!, siger jeg. Heldigvis spørger hun ikke, om der skulle være andet. Giver mig mine varer og tumler videre med vognen og hendes insisteren på at tale som De Kongelige. Togføreren er forsvundet. Fik jeg vist min billet? Jeg finder frem til noget Sigur Rós i musik. Instrumentalmusik er bedre i denne her situation. Forsangeren synger faktisk, men kun på islandsk, så det er passende til DSB Kom med. Nogle gange synger han vist også vrøvletekster blandet med engelsk, men lige meget hvad, får jeg ikke andet end dejlig vrøvl ud af hans vokal. Lidt som at høre nyhederne. Bare omvendt. Den ældre dame over for mig, som gav mig pladsen, rømmer sig og siger noget til mig. – Hvad? spørger jeg lidt for højt og tager høretelefonerne ud igen.


15

Akavet_BOG.indd 15

1/23/14 11:50 AM

– Du har en halv Cola på sædet ved din side, siger hun og peger. Mine øjne vandrer med hendes pegefinger og hopper ned på Colaen Real Taste-Zero sugar. – Nå, ja. Jeg nikker bekræftende til hendes overraskelsesangreb, der har ramt flasken. TAK FOR ADVARSLEN. Det kunne jo tænkes, at jeg synes, den smager grimt, når der ikke er mere brus i, din gamle idiot. Ikke fordi det er rigtigt. Jeg glemte bare, at jeg havde den. Men det kunne have været derfor. Hvorfor bliver du ikke ovre på din egen side i stedet for at hoppe over i min hjerne og vade rundt? Min kampevne registrerer, at hendes hår sidder skævt, og hvis det ikke er en paryk, hun har på, så ved jeg ikke, hvad der er gået galt. Jeg tænker, at det er ulovligt at maskere sig, men at hun nok bare er lidt af en rebel. Revolutionen sidder i hovedet, har jeg hørt. Hun har nok hørt det som på hovedet. Jeg er ramt. Skridt for skridt glider jeg over i de andres fodspor i for små sko med et kapituleret landskab i baggrunden. Jeg venter, mens jeg vælter. Tilbagetrækning nu. Ingen scene. Hun er nok uskyldig. Jeg balancerer ud af Den Skrå Planet.


16

Akavet_BOG.indd 16

1/23/14 11:50 AM

Sådan er min hjerne. Den går bare derhen. Ramt. Sådan er min krop. Den går bare derhen. Tænker jeg højt? Nej, jeg vælter bare. Først mærker jeg et stik i brystet, og så får jeg lyst til at trække min kniv hen over huden på en eller anden. Den, der får mig til at føle sådan her. Så kommer den dårlige samvittighed. Og der, lige der, får jeg lyst til at såre mig selv. Før jeg vidste, hvad en kniv var, slog jeg mig selv med knytnæver. Jeg træder ind i Kan-Godt-Cirklen. Den gamle dame smiler stadig og ligner ikke en, jeg lige har sagt noget besynderligt til. Stigmamærket er ikke opdaget, og jeg smiler lettet til hende og tager en tår af den åbne Cola Real Taste-Zero sugar og stiller den anden på bordet ved siden af en JydskeVestkysten Sammen om det lokale. Hvis jeg kan se, hvilken dag det er, kan jeg regne ud, om jeg er på vej frem eller tilbage. Fredag er jeg en soldat på vej ud i friheden, og søndag er jeg på vej tilbage til kasernen. Bortset fra at hos mig er begge veje en kamp, og destinationen er altid krig. Jeg har slet ikke lyst til at vide det. Jeg vil bare gerne igennem denne tog-


Akavet_BOG.indd 17

1/23/14 11:50 AM

tur uden at vælte igen. Bare fordi zombierne kigger skævt til mig, betyder det jo ikke, at der sidder noget klamt på min kind. En fed ulækker bussemand fx. Men nogle gange gør der jo. Ofte kan jeg ikke helt skelne, om jeg bare føler mig bange, eller om der rent faktisk står en mand i mørket. Ikke at jeg er specielt bange for mænd i mørket, det kunne også være en kat, men hvem er bange for katte? Mig. Og klovne bryder jeg mig heller ikke om. Men en klovn i mørket med en kat mellem hænderne ville give et forkert billede. Måske er det stress. Det er helt sikkert stress. Måske. Hvis det ikke er stress, hvad er det så? Det er stress så. Og hvis det ikke er stress, så er det angst. Panikangst. Socialangst. Angsten for angst. Men det kunne også være stress. Angststress?


18

Akavet_BOG.indd 18

1/23/14 11:50 AM

Vil du med på http://www.dating.dk ??? http://www.cfsr.dk/er-vi-kaerester ??? for så hedder det ikke date længere? http://da.wikipedia.org/wiki/Sex http://www.glaedeogborn.dk ??? ja, bare minus http://www.baby.dk/med lidt hjælp.dk fra http://www.kondomland.dk http://www.savn.dk/ ha ha ha, den side er for pårørende til folk, der sidder i fængsel … men http://videnskab.dk/kultur-samfund/sadan-opstod-kysset Jeg læser mine gamle beskeder fra Karla igennem. Vores sms-samtaler er næsten altid bygget op af links fra nettet. Sådan skrev jeg til hende en gang, da vi var uvenner og ikke gad bruge ord, og siden har vi bare gjort det hele tiden. Bortset fra nu.

VIRVAR


19

Akavet_BOG.indd 19

1/23/14 11:50 AM

Karla er en pige uden for Hjemmet, hun går på en privatskole i en anden by af en eller anden grund, jeg aldrig fandt ud af. Hendes mor har en blomsterbutik og laver kransene til begravelser og buketterne til bryllupper. Butikken ligger i en nedlagt Irmabutik (pigen står alene, da Irma ikke har noget motto eller slogan), som er blevet forladt, uden at nogen har pillet skiltet ned. Det ligner nu en Irma, der kun sælger blomster. Alle i byen ved, hvem de er, og der går en del rygter om dem, men ikke noget slemt. Ikke ligesom de rygter, der går om os fra Hjemmet. Hvis der mangler noget i SuperBrugsen Lidt ud over det sædvanlige, ringer de til Finn, før de gør varelageret op en gang til. Karla var ligeglad med rygterne om Hjemmet, og jeg tror ikke engang, hun vidste, at der fandtes rygter om hende. Hun var et filter uden cigaret. Hvid og højst lidt grå. Aldrig sort, selv om hun altid gik i sort tøj. Det gjorde moren også. Sort fra top til tå. Dag ud og dag ind og dagen lang SORT. Uden at starte et rygte, så sov de måske også i sort? Det gjorde de nu ikke. I hvert fald ikke Karla. Moren ved jeg ikke med sikkerhed. Første gang jeg faldt i snak med Karla, var da jeg startede til guitar­ undervisning. Først stod vi på bussen sammen uden at tale med hinanden,


20

Akavet_BOG.indd 20

1/23/14 11:50 AM

så gik vi begge hen til ungdomsskolen og ind i samme lokale. Og efter under­visningen gik vi ned mod bussen sammen. Eller hun gik ti skridt foran mig. Faktisk gik Karla ikke. Hun dansede. Hun var så let på tå, og det var umuligt for hendes hæle at nå jorden. Ved stoppestedet må hun have tænkt, at det var fjollet, at vi ikke talte sammen, for da jeg kom derhen, sagde hun: Jeg er lige begyndt. Har du gået der længe? Akavet. Mig? Næ. Også første gang for mig. Altså til guitar. Også for dig? Sjovt. Men så ses vi jo igen. Lækkert. – Første. Jeg støttede mig til skiltet. Fumlede en smøg Camel Filters since 1913 Rygning er yderst skadeligt for dig og dine omgivelser frem. Tilbød hende en. Gang. – Tak. Hun tog en fra pakken. Hun havde lange fingre. Sort neglelak. Var hun lidt punk? Emo? No way. – Normalt spiller jeg klaver og keyboard, men trængte til at prøve noget nyt.


21

Akavet_BOG.indd 21

1/23/14 11:50 AM

Hendes ord blev sagt med den største selvfølge, som havde vi kendt hinanden længe. – Nyt er godt, fik jeg sagt og hostede lidt. Der var en spænding imellem os, en intro til et nummer, jeg ikke kunne genkende. Små off beat fik mit hjerte til at synge i en underlig takt. Jeg klamrede mig til smøgen Camel Filters since 1913 Rygning er yderst skade­ ligt for dig og dine omgivelser og håbede, at hun ikke opdagede, hvor falsk min stemme lød. Den passede slet ikke til gråvejr og småsnak. Den ville mere og andet. Og begyndte at opremse navnene på stoppesteder. – Der skal vi af, sagde hun, da jeg kom til vores stoppested. – Du hedder Mikkel, ikke? – Bliver kun kaldt Mikke, svarede jeg og så efter bussen. Den var forsinket. – Jeg hedder Karla og bliver aldrig kaldt Karl. Okay. Godt at vide det. Hun lignede ikke en, der røg. Hverken smøger eller andet. Et øjeblik blev jeg bange for, at hun slet ikke røg, men bare havde sagt ja tak for at være venlig.


22

Akavet_BOG.indd 22

1/23/14 11:50 AM

– Det er din mor, der har blomsterbutikken, forklarede jeg hende, hvis nu hun skulle have glemt det. – Og du bor på Hjemmet, sagde hun, som om jeg kunne glemme det. Jeg huskede det ret tydeligt, men blev klar over, at jeg ikke havde en chance hos hende, når hun vidste, at jeg kom derfra. – Det gør jeg. Desværre, kom jeg til at tilføje. Hun lo. Bus 122 Grenaa Trafikterminal kom til syne længere nede ad gaden, og jeg tænkte, at jeg blev reddet af klokken. Men da jeg havde købt en billet, og hun havde vist sit buskort, satte hun sig ved siden af mig i bussen og tog min hånd, lagde den anden på mit lår og kyssede mig med halvåben mund og hviskede bagefter i mit øre: Vi ses igen, Mikke uden L. – Kommer du så igen, eller vil du hellere fortsætte med guitar? Kunne jeg ikke sige noget smart i stedet for? – Klaver, mener du. – Ja, klaver selvfølgelig. – Nej, jeg kommer igen. Men bliver aldrig god til det. – Guitar altså.


23

Akavet_BOG.indd 23

1/23/14 11:50 AM

– Præcis. Hun lo. Vi steg af bussen, og inden vi skiltes, sagde hun tak for i dag. – Selv tak. Håber, vi ses igen, fik jeg sagt. Det var da en slags kompliment. – Og Mikke, råbte hun og vendte sig om. – Jeg synes, det er skide godt, du bor på Hjemmet. Ellers havde vi jo aldrig mødt hinanden. Det var helt sikkert en kompliment. Jeg hoppede rundt i Kan-Godt-­ Cirklen. Røgen fra mine cigaretter gik ikke opad, men lagde sig om mig og krøllede sig varmt ind til huden. Jeg droppede at vente på Finn, der skulle hente mig ved stoppestedet, og fløj i stedet hjem i en Boeing 787 Dreamliner, der på vejen bombede og jævnede alle huse i byen med jorden. Det var et fatalt bagholdsangreb, og ingen havde set det komme. Der var flere, som klagede over, at deres haver stod i brand, men hvad er der at stille op? Jeg var ramt. Uden at falde. Men såret af det blotte savn efter den nye fremmede, der føltes så bekendt. Det var egentlig meningen, at Finn skulle køre mig i Hjemmets lille mini­bus, Nissan Evalia Innovation that Excites, men efter den dag var der en god


24

Akavet_BOG.indd 24

1/23/14 11:50 AM

grund til at tage den offentlige bus, så jeg sagde til Finn, at det måske var en god øvelse for mig at tage bussen selv. Det spurgte han ikke mere ind til og roste mig for at udfordre mig selv. Han havde et grønt glimt i øjet, da han sagde det, og inde i glimtet hang der et neonskilt med ordet pige efterfulgt af et ?-tegn. Jeg er sikker på, at mine øjne og mit smil besvarede alle hans spørgsmål og mere til. Selv hendes navn stod skrevet i panden med store bogstaver. Og hvis der ikke var plads i panden af mig, så manglede der enten et a i enden, og alle troede, jeg var lun på Karl, eller der manglede et K i starten, og alle gik ud fra, at jeg elskede mælkeprodukter. Jeg er ikke god til at gøre ting færdige eller holde fast i noget. Startede til fodbold, var der én gang og droppede det så. Det samme med håndbold og tennis og badminton, selv et løb på fem kilometer kan jeg forlade uden at nå i mål. Men guitar var der en helt ny chance for, at jeg ville holde fast i og gøre færdig. Starte på det og holde fast. Pga. Karla. Hende ville jeg gerne gøre færdig. Følge hende til dørs og se hende og mig gå hele vejen. Ramme målstregen og komme på samme tidspunkt.


25

Akavet_BOG.indd 25

1/23/14 11:50 AM

Damen over for mig taber noget på gulvet. Det tager lidt tid, før jeg bliver klar over, at hun ikke kan bukke sig ned og nå. Det er mig, der skal finde det til hende. Jeg trækker mig så langt ned under bordet, som jeg kan komme, og famler lidt, før jeg finder hendes briller under varmeapparatet. Hun siger noget. Jeg tager høretelefonerne af. – Sergent! HVAD, frivilligt, HVORFOR? Jeg elsker kage. Hvordan aldrig? – Tak, siger hun. Jeg holder munden lukket, men tungen danser wwwpunktumwikipediapunktumdkskråstregholdligeigenmedaltdethøflighed, så nikker jeg smilende, men det er ikke nok. Der skal mere til. Jeg er af hængig af Her & Nu-løsninger og må finde noget på Belønningshylden, hvis jeg ikke giver efter for at råbe, at hun skal holde sin forbandede kæft. Mit ben er en hunds hale, der hopper op og ned i forventning om et lille klap. – Det var så lidt, siger jeg og borer den ene nøgle i bundet ind i låret på mig selv. Tak, smerte. God belønning. Finn er uenig et sted. Hun smiler et modstandsbevægelsessmil og blotter sine kunstige tænder, der sidder som små stikpiller på rad og række.


26

Akavet_BOG.indd 26

1/23/14 11:50 AM

Jeg tager en tår af Colaen Real Taste-Zero sugar og leder efter min Snickers Hungry? Grab a Snickers!. Hvor fanden lagde jeg den? Musikken proppes i ørerne igen, og øjnene glider i, mens tankerne giver slip på toget. Internettet er fyldt med døde links. Ingen rydder op efter sig selv, og alle er ligeglade med, hvad de lægger op, eller også er de bange for at smide selv de mindst personfølsomme oplysninger som deres højde eller vægt ud. Hvis internettet var en by, ville du ikke kunne bestille en sandwich uden at blive tilbudt et knald og en rynkebehandling. Men alligevel er det verdens bedste by, og de fleste er søde turister, der bare venter på at blive frarøvet deres sjæl. Hvis jeg var på nettet lige nu, kunne jeg sende en bevæbnet håndlanger ud på Mission Dræb i stedet for at undertrykke mit stigende had mod den dame. Det er usundt at holde vreden inde. Men mit forbrug på 6Gb er brugt, så jeg må vente, til det bliver den første. Hvad dag er det nu i dag? Karla dukker op fra dybet igen, hun tager snorklen ud. Danser i min mave og siger: Uhhh hu uhhh hu. Hun vrikker med røven, og savnet glider ned ad mine lår, mens jeg undrer mig over, hvor meget jeg savner hende. Savn kan folde sig ud som en blomst, men det kan også komme med et tigerspring som Angsten .


Akavet_BOG.indd 27

1/23/14 11:50 AM

Hvis Karla boede i den by, jeg bor i, så ville vi nok stadig være kærester. Hvis vi var kærester. Vi blev et, og vi blev to, så vi var nok kærester engang. Måske ville vi også stadig være sammen, hvis jeg skulle blive på Hjemmet for altid? Men på et eller andet tidspunkt skal jeg videre og klare mig uden Finn og hans overlevelsesstrategier og begynde at leve i stedet for at overleve. Når jeg kan mærke forskellen og ikke bare se den, siger Finn, som om det er mig, der har travlt med at komme … VIDERE! Som om. Hjemmet er sgu bedre end den virkelige verden med alle fjolserne og zombierne. Jeg er vel ikke klar til at komme videre, før jeg kan bevæge mig rundt uden at være bevæbnet med de tre overlevere, som jeg altid har på mig: Aben, der holder sig for munden, aben, der holder sig for øjnene, og aben, der holder sig for ørerne. Infrastruktur bumler igen, og jeg bliver revet tilbage i sædet på min plads i DSB Kom med -helvedet. Og jeg husker at se ud ad vinduet. Jeg holder vejret og lader udsigten blive udtværet og opløst af automatpiloten, der tager over og slår nuet fra. Fortiden er bedst på afstand. Bag ruderne i bevægelse. Træerne i horisonten svajer og nikker som en balletdanser. Musikken fra fortiden passer ikke ind i billedet. 1 … 2 … 3 ...


28

Akavet_BOG.indd 28

1/23/14 11:50 AM

– Prøv at tælle til fire igen og igen. Emil slog rytmen an med sine tromme­ stikker og begyndte på det usagte ét. Jeg skulle tælle 16 slag, fire takter, og så trykke på min effektpedal, der fik det til at lyde lidt sejt, men det lød ikke helt rigtigt. Endnu. Jeg var bedre til fingerspil end til at holde rytmen. Emil spurgte, om jeg var mongol. Det gad jeg ikke svare på. Så spurgte Steffen, om jeg var venstrehåndet, siden jeg var bedre til fingerspil end til at holde rytmen. Emil sluttede af med at spørge, om jeg kunne tælle. Akavet. Det er svært at være en cigaret uden filter. Ikke at jeg har nogen ide om, hvordan det er at have et filter, men jeg forestiller mig, at det er ligesom at have musik i ørerne eller at være under vand. Eiler er en cigaret med flere filtre, tror jeg. Men han har det heller ikke nemt. Måske er det bare svært at være til. Med eller uden filter. Emil lider af angst for at tale i mobil og

180°


29

Akavet_BOG.indd 29

1/23/14 11:50 AM

for sms’er og internettet. Vi kalder det for elektronisk-socialangst, mest for sjov, vi aner simpelthen ikke, hvad det hedder. Emil begik socialt selvmord ved at begynde at gå rundt på sin skole og hævde, at hans mobil Nokia Connecting People var groet fast til hans hånd. I starten troede zombierne bare, at han lavede sjov, men en dag fik han besked på at lægge sin mobil Nokia Connecting People væk, og så skreg han op og smed med borde og stole. Selv da fire lærere lagde ham i benlås, kunne de ikke vriste Nokia Connecting People ud af hans hånd. Hjemmet har et godt øvelokale, men de dyre instrumenter skreg ikke lige­ frem superstjerne-rock-and-roll-atittude. Jeg kunne ikke spille vildt godt, men udstyret er vel det vigtigste, så selv om det var luksus, at vi havde et øvelokale og dyrt udstyr, og jeg ikke burde brokke mig over, at instrumenterne ikke var Punk/Rock nok, gjorde jeg det alligevel. For vi lærte jo netop om retten til at brokke sig på Hjemmet, så hvorfor ikke bare brokke sig højlydt? Fuck fucking fuck. Emil kunne spille lidt trommer og Steffen var høj og kraftigt bygget, så ham havde vi hængt en bas Ibanez Anything but Traditional på. Han kunne kun holde rytmen, når han tyggede tyggegummi, men han så sej ud eller i hvert


30

Akavet_BOG.indd 30

1/23/14 11:50 AM

fald tyggende ud. Steffen er et syrehoved med hestehale, der aldrig helt ved, hvor han er. Og vi andre er aldrig helt sikre på, hvor vi har ham. Det kan være ret forvirrende, hvis du har aftalt at mødes med ham. Men ingen siger noget til ham, fordi han er et brød, som ingen vil op at slås med. Ikke engang byens finske præst, Taala, som er det største brød med hænder så store som et eller andet, Eiler ikke ville forstå. Steffen er den yngste af en søskendeflok på seks, men han er uden tvivl den største. Mens han endnu var lille, tævede de andre ham gul og blå, og hvis ikke han var skudt i vejret og havde taget 20 kilo på i muskler i løbet af en sommer, hvor han arbejdede på en gård, var han nok endt som roligan for det svenske landshold. Men selv om Steffen voksede sig stor og stærk, havde han det stadig ikke så nemt derhjemme, så en dag skrev han et postkort til sine forældre med besked om, at han ikke kom hjem igen. Senere fandt myndighederne ham, og så kom han på Hjemmet. Men selv om han gik med rygmærker og elskede hård metalmusik, og var stor som et brød, fik han gode karakterer. Han kunne læse en hel roman på et par timer og huske alle fakta i en fagbog, selv om han slugte den som en krimi. Han var lidt af et vidunder og kunne altid sætte en lærer eller


31

Akavet_BOG.indd 31

1/23/14 11:50 AM

censor på plads. Men han var ikke så god til at takle modstand, når han endelig mødte den. Han var vant til at få sin vilje eller skride, og han anede ikke, hvad han skulle stille op, når han ikke kunne smadre modstanden med næver eller gode argumenter. Vi startede tre mand. Vi behøvede ikke flere, men Karla kunne spille klaver, så jeg fik de andre i bandet overbevist om, at hun skulle være med. Så manglede jeg bare at overtale hende. Og måske en pakke Stimorol Twist Twist it Your Way til mig selv? To bundter for 50 kr. Tre bundter for 60 kr. Dagens buket 100. Stor 200 kr. Der var ingen kunder i blomsterbutikken, så jeg gik en omvej for lige at finde ud af, hvordan jeg skulle spørge hende. Ellers ville jeg bare gå ud af Den Skrå Planet. Det endte med, at jeg gik i kiosken. Quick Quick. 3 stk. Sommersby eller BREEZER 46.95 + pant. Onsdag 16 mio. Fadil er kioskejeren, og han er altid på vagt, når jeg kommer ind, fordi jeg benytter mig af ufine metoder og socialtræner på ham. Men den dag


32

Akavet_BOG.indd 32

1/23/14 11:50 AM

slap han med skrækken. Jeg skulle bare bruge tid til at finde ud af, hvad jeg skulle sige til Karla, og hvordan jeg skulle sige det. – Hvad kan jeg hjælpe med? spurgte Fadil, da jeg havde stået stille inde i kiosken i et par minutter uden at røre mig eller sige det mindste. Jeg havde Camel Filters since 1913 Rygning er yderst skadeligt for dig og dine omgivelser i lommen og kunne ikke finde på andet end at købe en onsdags Lottokupon Jokeren er løs. Ved ikke, hvordan det gav mening inde i mit hoved. Måske noget med, at jeg så havde en større chance for at vinde en gevinst, hvis jeg ikke vandt et hjerte. Fadil var tydeligt lettet, da jeg gik igen. Ude på gaden var der ikke andre muligheder end at gå ind i blomsterbutikken eller at smutte over og tage bussen hjem igen. Mine ben begyndte at gå. To bundter for 50 kr. Tre bundter for 60 kr. Dagens buket 100. Stor 200 kr. Blomsterbutikken duftede selvfølgelig af blomster, men der var mere fugtigt, end jeg havde regnet med. Hvis jeg altså havde tænkt på temperatur og luftfugtighed på nogen måde, hvilket jeg næsten ikke kunne forestille mig, da temperatur og luftfugtighed ikke er noget, jeg normalt går og tænker på. Slet ikke inde i en butik.


33

Akavet_BOG.indd 33

1/23/14 11:50 AM

– Hej, Mikke, startede Karla, og desværre kunne jeg kun fremtvinge et lille nik. Havde ikke lige regnet med, at hun ville sige noget først. TAK FOR ADVARSLEN . – Er det dig, som er Mikke? Hendes mor kom ud fra baglokalet med lange grene i favnen. Hvis jeg ikke var slået ud af Karlas Hej Mikke, så skulle der åbenbart ikke mere til end et spørgsmål om min eksistens, før jeg satte spørgsmål ved, om det var dumt, at jeg overhovedet eksisterede. I hvert fald lige der. – Øh, ja. Jo, det er det. Altså mig. Det er, fordi jeg tænkte, eller vi er nogle stykker, som har et band, og jeg kan huske, eller vi snakkede om, at du jo spillede klaver, eller gør, og så var det, at vi måske overvejede, at vi gerne ville have dig med. – Fedt, sagde Karla. – Det vil jeg da gerne. – Okay, sagde jeg. Vi kan jo lige snakke sammen i … på guitarskolen. – Karla, brød hendes mor ind. – Du kan da holde din pause nu, så kunne I gå ud i det gode vejr og spise lidt frokost.


34

Akavet_BOG.indd 34

1/23/14 11:50 AM

– Ja, altså jeg har slet ikke spist, sagde jeg og tilføjede: – I dag. Troede jeg, det var Eiler, jeg talte til, eller hvad skete der for min mund? Akavet. Jeg ventede på, at Karla skiftede tøj. Hendes mor smilte til mig. Burde jeg sige noget? Det var for normalt at sige noget om vejret. Og hun havde jo lige sagt, at det var godt vejr. Jeg måtte finde på noget andet. Måske om fodboldresultater eller om hendes butik. – Hvor meget er sådan en blomsterbutik forsikret for? Det var ikke planlagt. Jeg var bare vadet ud af Den Skrå Planet. Jeg kom til at tænke på udgange. Så døre. Og døre, der gik op. Ind trådte dørsælgeren, og så skubbede han mine tanker over på, om dørsælgere kun fandtes på film, og så råbte dørsælgeren til mig, at jeg bare stod uden at sige noget, og så røg det bare ud af mig. – De kommer vel ikke og banker på, vel? Hvorfor blev jeg ved med de forsikringer? Karlas mor haltede lidt på det ene ben, mens hun kom om på den anden side af disken. – Jeg ved det faktisk ikke. Det er sjovt, du spørger, men jeg aner det ikke. – Det er, fordi jeg gerne vil være sælger, sagde jeg. – Hvor længe har du


35

Akavet_BOG.indd 35

1/23/14 11:50 AM

haltet? Så kunne jeg vist ikke dumme mig mere. Jeg kunne selvfølgelig lave et hattrick ved lige at spørge, om hun havde kondomer på tilbud. Hun smilte stadig og kærtegnede et blad på en plante eller et lille træ. Hvad fuck er forskellen? Og hvem går op i det? Dig lige nu. Idiot. – Jeg er født med en defekt fod, svarede hun. Hun så ikke sur ud. Måske var hun typen, der syntes, det var fedt, at zombierne sagde noget og ikke bare gloede. – Det gættede jeg også på, sagde jeg stille. Vi gik ned mod stationen for at bestille en sandwich i grillen ved siden af. Karlas mor havde givet hende nogle penge, sagde hun. Jeg forsøgte med en strategi, som Finn havde fortalt om. Hvis du sætter ord på din angst, forsvinder den. Det var sådan i grove træk det, jeg ville prøve, så jeg startede med at sige til Karla, at jeg var meget bange for at komme hen i butikken til hende. – Ej, hvorfor det? Finn havde ikke sagt noget med, at hun ville spørge mere ind til det, så jeg kom til at snakke lidt sort et stykke tid. – Det er svært at sætte ord på, men jeg lider en del, og din mor var der


36

Akavet_BOG.indd 36

1/23/14 11:50 AM

også, og jeg tænkte ikke lige på det med hendes fod, og nogle gange er det nemmere bare at blive væk, men så kommer … altså du jo aldrig igennem det. Okay, hvis du holder mund nu, får du noget fra Belønningshylden som fx et stykke chokolade mod ballade. Vi var nået frem til grillen. Tilbud pølsemix og 0,5 liter sodavand for 55 kr. Jeg så ned over menukortet. PØLSER: WIENERPØLSE 18.00 GRILL­ PØLSE 18.00 GRILLPØLSE I SVØB 23.00 GRILLMEDISTER 25.00 FRANKFURTER 25.00 RØDE MAX 25.00 FRANKFURTER SPECIAL 29.00 HENNING M/PRESENNING 29.00 BENNY M/BETRÆK 29.00 ALM. HOTDOG I CHICAGOBRØD 26.00 RISTET HOTDOG I CHICAGO­ BRØD 26.00 FRANSK HOTDOG 26.00 FRANSK HOTDOG – STOR 30.00 PØLSEMIX – LILLE 40.00 PØLSEMIX – STOR 50.00 BRØD LILLE/STOR CHICAGOBRØD 5.00/9.00 BURGERNE ER MED SALAT, TOMATER, AGURK, LØG, DRESSING OG FRISKE BØFFER FRA SLAGTEREN. VÆLG MELLEM ALM. ELLER GROV BOLLE BIG BURGER 42.00 CHEESE BURGER 46.00 M/ALM. OST ELLER CHEDDAR OST


37

Akavet_BOG.indd 37

1/23/14 11:50 AM

HAWAII BURGER 46.00 M/KYLLING, ANANAS, BACON & KARRY­ DRESSING FISKE BURGER 47.00 STJERNESKUD 75.00 M/2 FISKEFILETER, REJER, LAKS, ASPARGES & KAVIAR ½ GRILLKYLLING 68.00 M/POM. FRITES, REMOULADE & AGURKESALAT ½ GRILLKYLLING 47.00 M/ AGURKESALAT KYLLINGEMIX 65.00 M/POM. FRITES, SALAT & DRESSING GRÆSKE RETTER PITA M/KYLLING, SALAT & DRESSING 47.00 PITA M/GYROS, SALAT & DRESSING 47.00 PITA M/BØF, SALAT & HJ. LAVET TZATZIKI 47.00 GRÆSK BØF 250g 78.00 M/POM. FRITES, BONDESALAT & HJ. LAVET TZATZIKI GYROSMIX 65.00 M/POM. FRITES, SALAT & DRESSING GRÆSK BURGER M/HJEMMELAVET TZATZIKI 47.00 HJEMME­ LAVET TZATZIKI 15.00 POM. FRITES: BØRNE 22.00 LILLE 28.00 STOR 38.00 SALATER: MIX SALAT M/DRESSING 28.00 MIX SALAT M/KYLLING & DRESSING 40.00 MIX SALAT M/REJER & DRESSING 40.00 Jeg følte mig allerede mæt efter den smøre, og jeg kunne ikke spise noget foran Karla. Kendte hende jo ikke rigtigt så godt, så kom til at sige, at jeg havde været syg og hellere måtte holde mig til kaffe.


38

Akavet_BOG.indd 38

1/23/14 11:50 AM

Men kaffen Ukendt mærke gav mig ondt i nakken. Det spændte så meget, når jeg skulle løfte koppen op til munden, så jeg sad mest med koppen i luften uden at drikke af den. Jeg lignede en klovn. – Kender du hospitalsklovne? spurgte jeg hende og valgte at stille koppen fra mig. – Ja, altså. Du mener klovne, som arbejder på hospitaler, dem, der optræder for syge børn, ikk? – Jo, lige præcis. Det går jeg og overvejer lidt. At blive, altså. Der er en skole og alting. Garanteret også et diplom, hvis nogen skulle spørge. Hold nu kæft. Hun er med. Du ævler. – Der er godt nok ikke lige åbent for tilmeldinger, men jeg er med på deres mailingliste og går lidt og håber … – Nej, hvor lyder det bare fedt. Jeg er godt nok lidt bange for klovne, men sejt alligevel. Lad være. Træk vejret. Tænk først. Hun er også bange for klovne. I har noget til fælles. Brug det, og lad være med at sige noget kikset. – Nå, så må du blive hjemme og håbe, at jeg ikke tager arbejdet med hjem. Pis. – Ha, ha. Du er hurtig, du er.


39

Akavet_BOG.indd 39

1/23/14 11:50 AM

Fedt, fedt, fedt. Hun var på. Men nu stopper du. – Det er virkelig godt, at du synes, at hurtighed er en kvalitet, så bliver du virkelig ikke skuffet, første gang vi hopper i kanen. Stop. Hold inde. Du går over stregen. – Nå, nå har du tænkt så langt? – Ja, jeg havde lige en fritime og tænkte, hvad skal jeg lave? Lave de lektier, jeg ikke nåede i går, eller hov, så faldt den lige ned i skallen på mig: Jeg tænker lige langt ud i fremtiden og ser, hvordan Karla og jeg ser ud nøgne. Hvor blev stregen af ? Er der ingen kontakt? – Var det et smukt syn? Karla tændte en af mine smøger. Camel Filters since 1913 Rygning er yderst skadeligt for dig og dine omgivelser. Jeg rødmede og var ramt. Greb fat i luften for at finde støtte. Ikke vælte nu, tænkte jeg og fangede billedet af de andre i øvelokalet. – Men du vil gerne være med i bandet eller? Det ville hun gerne, så nu skulle hun bare præsenteres for de andre. Vi aftalte, at hun skulle komme forbi Hjemmet ugen efter, og da jeg ikke lige tænkte mig om, inviterede jeg hende til at spise med, hvilket Maiken flippe-


Akavet_BOG.indd 40

1/23/14 11:50 AM

de ud over. Jeg var heller ikke selv for glad over udsigten til, at hun skulle se mig spise. Det krampede allerede i nakken.

Andersen - Akavet (læseprøve)  
Andersen - Akavet (læseprøve)  

På en togrejse mellem sine to hjem fortæller romanens unge mandlige hovedperson om sit liv på Hjemmet blandt jævnaldrende med psykiske probl...