Iversen ApS tilbyder totalløsninger inden for entreprenørfaget
www.hhave.dk
ANNONCESALG:
Rosengrenen ApS
Hovedgaden 8, 8670 Låsby Telefon 8695 1566
kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00
Mail: info@rosengrenen.dk hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.
Lev
Thistedgade 10, 1. tv.
2630 Taastrup
Telefon 36 35 96 96
Telefax 36 35 96 97
Mandag-torsdag
kl. 9.00-16.00
(telefonerne er lukket ml. 12-13)
Fredag kl. 9.00-13.00 www.lev.dk
Levs rådgivningstjeneste
Telefon 80 38 08 88
(Lev betaler samtalen)
Mandag-onsdag kl. 10.00-12.00
Levs aftentelefon
Telefon 28 51 52 52
Udviklingshæmmedes
LandsForbund (ULF)
Tlf. 75 72 46 88
Fax 75 72 46 33
E-mail: ulf@ulf.dk www.ulf.dk
Deadline til næste blad 1. maj 2025
Indlæg fremsendes til bladets redaktør
Marianne Bøgelund Dam på
E-mail: md@kmc.dk
Sats og tryk
Intryk ApS • Tlf. 70 21 10 00 www.intryk.dk
Formanden skriver
Af Vibeke Denert
Jeg håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år og nyder, at foråret er på vej. I dag så og hørte jeg lærken, det giver glæde og forventninger til den lyse og forhåbentlig varme tid, der ligger foran os.
Jeg ville SÅ gerne kunne skrive, at i år bliver kvaliteten og mængden af den støtte, som bevilges til mennesker med udviklingshandicap i Vejle Kommune, endelig meget bedre. Desværre kan det være svært at holde fast i optimismen og drømmen om en bedre fremtid, når jeg på nært hold oplever, at en sag bliver syltet så længe, at det medfører seriøst nedsat trivsel hos den enkelte borger – eller en anden sag, hvor borgeren inderligt beder om at måtte beholde sin ”let pakke” §85 socialpædagogiske vejledning/støtte på 1 – 2 timer pr. MÅNED, men bliver afvist, da kommunen ikke mener, at han har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Nu er det så, at det ville være passende med en snak om, hvad en betydelig funktionsnedsættelse betyder. Som jeg ser det, kan den jo ikke være særlig stor, hvis støtten udregnes til at være 1 – 2 timer PR. MÅNED.
Borgeren blev henvist til, at der en gang om ugen tilbydes åbenrådgivning af en sagsbehandler, der vil være til stede i Aktivitetscentret Papirfabrikken (vel at mærke ikke den samme person hver uge), som man uden foregående aftale kan henvende sig til.
At kommunen ønsker at fjerne §85-støtten til mange borgere med ”let pakken” rammer mange af de samme borgere, som i december 2023 fik fjernet deres jobkonsulent gennem mange år. Erstatningen derfor blev en markant mindre støtte fra jobcentret.
TV2 har lige bragt første afsnit af deres dokumentar om nogle bosteder, der ikke fungerer optimalt. De kalder dokumentaren ”Farlig Omsorg”, og vi kan vist sagtens blive enige om, at det virkelig ikke er rart at se på – jeg fik ondt i maven over den åbenlyse manglende empati, personalet viste borgerne.
Jeg håber virkelig, at flere snart vil vågne op og se, at denne forråelse er helt uacceptabel i et land som Danmark, der bryster sig af, at vi viser omsorg/ tager os af vores svageste borgere – hvilket der som bekendt er en af grundpillerne i den danske velfærdsstat.
Det må være på tide at begynde at tale anstændighed, værdighed og livskvalitet – ”bløde” værdibegreber, som er forsvundet fra dialogerne mellem alle led i samfundet, og som er blevet erstattet af begreber som ”balance i budgetter” og ”givne rammer”. Her vil det også være klædeligt for f.eks. Kommunernes Landsforening (KL) at rette ryggen og kæmpe for at skaffe passende livsbetingelser for
sårbare mennesker i stedet for at lægge kræfter i at give især det specialiseret socialområde (læs handicapområde) skylden for manglende ressourcer til resten af en kommunes opgaver.
Der er efter min opfattelse ingen argumenter for ikke som minimum at overholde servicelovens rammer og allerhelst også intentioner, og hvis der endelig skal skæres i en kommunes serviceniveau, så skal det ikke være ”fra bunden” af (dvs. det mest sårbare).
Og så er det i 2025 valgår (både regions- og kommunevalg tirsdag d. 18. november), og vi vil i de kommende 2 blade forsøge at sætte vores interesseområde i fokus og involvere kandidaterne til at reflektere over fremtidens syn på og tilbud til mennesker med handicaps.
Derfor vil jeg alligevel være lidt optimistisk – måske kommunalpolitikerne alligevel kan finde lidt goodwill og ressourcer, som kan sendes i vores retning – det vil jeg håbe på.
»Din lokale leverandør af mad til festen« Pattegris, pølsevogn m.m.
Hans Frisesdahl A/S
Estrupvej 17 . 6600 Vejen
Tlf. 75 36 07 43 . Fax 75 36 75 26
E-mail hans@frisesdahl.dk · www.frisesdahl.dk
Festlig nytårsfest
Af Rikke Blomgren, Lev kredskonsulent
Fredag den 24. januar 2025 afholdt Lev Kolding den traditionelle nytårsfest i Parkhallen i Kolding.
150 festglade koldingborgere med udviklingshandicap var mødt op i deres fineste tøj for at hygge og ønske hinanden et godt nytår.
Traditionen tro blev der også serveret julemad, og der var både sild, fiskefilet, frikadeller, flæskesteg og risalamande med mandelgave.
Hans Henrik var DJ og fik fin hjælp af sanglystne borgere, der gav den gas til blandt andet Kim Larsen og Lars Lilholt sange.
Amerikansk Lotteri er altid et hit, og her var der mange, der kunne tage flotte gevinster med hjem efter jubelråb, når netop deres nummer blev råbt op.
Og efter en god middag var det tid til dans, som altid bliver fyldt op med det samme, og alle fik slikposer med hjem, som også skabte glæde blandt deltagerne.
Ja – ”Sikke en fest, vi har haft nu i nat…” – og Lev Kolding var overbevist om, at der var mange, der faldt i søvn med et dejligt smil på læben – for et smil er den korteste
afstand mellem mennesker, og dem var der masser af denne aften.
Tak til Lev Kolding for et super arrangement.
Tlf. 26 20 30 73
familielivetifokus.dk
Hotel Fuglsangcentret – et sanseligt konference- og kursuscenter Søndermarksvej 150 – 7000 Fredericia fuglsangcentret.dk
Borgergade 77 7270 Stakroge
Tlf. 70 20 18 44 algedraeberen.dk
Vi har over 30 års erfaring inden for algebehandling. Vi kan hjælpe dig med dit tag, så du får et meget pænere og sundere tag Tybovej 2 6040 Egtved Tlf. 23 86 46 49
Dit alternativ til et traditionelt bureau, hvor du kan få knivskarp hjælp til profitabel annoncering på Facebook og Instagram, samt strategisk rådgivning og sparring inden for verdenen af digital markedsføring.
LEV VEJLE INVITERER TIL
FORÅRSBOWLING MED SPISNING
FREDAG DEN 23. MAJ 2025 KL. 16.45 PÅ
BOWL'N'FUN, ENGHAVEVEJ 9 7100 VEJLE
PRIS 50 KR FOR EN TIMES BOWLING
OG SPISNING PÅ THE GRILL
DU BETALER SELV DRIKKEVARER
Vi glæder os til at se dig til nogle hyggelige timer i godt selskab.
Tilmelding på SMS til Vibeke tlf. 51920610 eller på mail til levvejle@gmail.com
Der er kun plads til 25, så skynd dig... (NB. der er ikke krav om medlemskab af Lev).
Med venlig hilsen Lev Vejle
Betaling:
Bank nr. 5323 0000314150 eller MobilePay 21 68 22 senest den 9. maj 2025.
Arrangementet er med støtte fra
Et KLAPjob kan være et godt og spændende tilbud til førtidspensionister i Vejle Kommune
Af Ove N. Jensen, Lev Vejle
De fleste mennesker med kognitive handicaps (udviklingshæmmede) har fået tildelt førtidspension, der sikrer dem et stabilt økonomisk grundlag. Førtidspensionen giver mulighed for at få en bolig og have et godt liv med en rimelig levestandard. Selvom førtidspensionisten ikke skal ”arbejde” for at få udbetalt sin pension, ønsker mange førtidspensionister alligevel at have et meningsfyldt arbejde uden for hjemmet på en normal arbejdsplads.
Det er vigtigt at fremhæve, at førtidspensionister ikke har et lovkrav på et arbejde. Omvendt er det også klart, at der er mangel på arbejdskraft i Danmark, og derfor vil mange offentlige og private arbejdsgivere gerne have ansat udviklingshæmmede, der er førtidspensionister, også selvom de ikke vil kunne udfylde en normal jobfunktion.
Vejen ud på arbejdsmarkedet kan starte med arbejde på et beskyttet værksted som f.eks. Karriereværkstedet på Ellehøj i Vejle
(jf. Serviceloven SL§103), og hvis denne jobmulighed er succesfuld for borgeren, vil jobcentret (dvs. Jobcenter Vejle) kunne hjælpe med at finde et ”job med løntilskud” (jf. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, LAB§52).
Det er jobcentrene i de enkelte kommuner, der skal hjælpe førtidspensionister med at finde et passende job, som den enkelte ville kunne klare. Som forberedelse til et løntilskudsjob kan en førtidspensionist i jobcenteret få tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik. Jobbet kan være på deltid eller fuldtid. Formålet med ordningen er at give førtidspensionister mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse. Det er jobcenteret, der godkender jobbet og løntilskuddet. Løntilskuddet er en betaling som kommunen betaler til arbejdsgiveren for at beskæftige den udviklingshæmmede. Typisk giver kommunen et løntilskud på 30-35 kr./ time, og resten betales af arbejdsgiveren.
Ved opstart i jobbet kan virksomheden søge om tilskud fra kommunen til en mentor, hvis personen har brug for hjælp eller vejledning. Virksomheden kan også søge tilskud fra kommunen, hvis der er behov for særlige hjælpemidler eller for at få tilpasset indretningen af arbejdspladsen.
En førtidspensionist kan søge om personlig assistance til at udføre arbejdsopgaverne
I Vejle Kommune var der indtil 2024 ansat to jobkonsulenter i Jobcenter Vejle, der arbejdede fuld tid på at få udviklingshæmmede i job med løntilskud. Disse jobkonsulenter havde kontakt til arbejdsgivere i kommunen, og de var gode til at finde et perfekt ”person-job-match” mellem den udviklingshæmmede og en virksomhed. Jobkonsulenterne organiserede praktikperioder, ansættelseskontrakter og opfølgning efter ansættelsen. Denne model fungerede fint, og eksempelvis har 8 udviklingshæmmede således fået et job med løntilskud i BILKA Vejle.
Desværre er denne ordning i Jobcenter Vejle ophørt ved en byrådsbeslutning i 2024, og nu findes der ikke længere nogen jobkonsulenter i Jobcenter Vejle, der specifikt arbejder med at finde løntilskudsjobs til udviklingshæmmede. I stedet har Vejle Kommune besluttet at anvende Lev KLAPjobkonsulenter, som dem der skal organisere arbejdet med at få udviklingshæmmede i løntilskudsjob
Jeg har talt med Kjeld Møller-Madsen, der er distrikts-koordinator for KLAPjobs i vores område. Han fortæller, at Lev KLAPjob har flere års erfaringer med at skaffe løntilskudsjob til udviklingshæmmede i Vejle Kommune. Udover et tæt samarbejde med Jobcenter Vejle har han regelmæssige dialogmøder med blandt andet Bøgevangskolen i Vejle og Bøgelundskolen i
Jelling, der begge har mange STU-elever, hvor mange ønsker at få et job efter endt skolegang. Derudover har Lev KLAPjob ”kædeaftaler” med store virksomheder som Salling Group, LIDL, REMA1000, Sunset Boulevard med flere, men også aftaler med mindre virksomheder som Jelling Kro. Netop samarbejdet med Jobcenter Vejle, skoler og virksomheder har betydet, at der er oprettet 10 løntilskudsjobs i 2023 og 11 i 2024. Han forventer et tilsvarende antal nye løntilskudsjob i 2025.
Kjeld Møller-Madsen siger, at Lev KLAPjobkonsulenterne ikke vil kunne give den samme service til den udviklingshæmmede i løntilskudsjobs som de tidligere to jobkonsulenter fra Jobcenter Vejle. Især den tætte opfølgning og støtte vil være reduceret. Her må den udviklingshæmmede og arbejdsgiveren selv afklare eventuelle udfordringer.
Hvis du som udviklingshæmmet på førtidspension ønsker at få et arbejde, skal du kontakte Jobcenter Vejle, der vil sikre en kontakt til Lev KLAPjobkonsulenten.
På den måde vil der blive igangsat en proces, der forhåbentligt ender med et løntilskudsjob.
Jeg har talt med flere udviklingshæmmede i løntilskudsjob, og de er alle meget glade for at have et arbejde, hvor de kan være en del af det ”normale” samfund. Ingen tvivl om, at et arbejde vil styrke selvtilliden, selvværdet og give den enkelte øget livskvalitet, glæde og socialt samvær med andre.
Se hjemmeside: KLAPjob - Job til mennesker med kognitive handicap
Resume af Lev Vejles generalforsamling
den 25. februar 2025 i Foreningernes Hus, Vejle
Vi startede med præsentation af de fremmødte 11 deltagere, herunder vores kredskonsulent Rikke Blomgren.
Herefter blev Margit Jørgensen valgt som dirigent til den rettidige indkaldte generalforsamling via det store Levlandsblad (dec. 2024), i vores lokale Levblad (dec. 2024) samt på Lev Vejles hjemmeside (nov. 2024).
Marianne Dam blev valgt som referent, og derefter fik vores formand Vibeke Denert ordet for at aflægge bestyrelsens beretning for 2024. Der afholdes i Lev-regi bestyrelsesmøder (Lev Vejle) 10 gange om året; regionsmøder hvert kvartal samt for mit (Vibekes) velkommende hovedbestyrelsesmøder 5 gange om året.
Vi er også med i DH's (Dansk Handicaporganisationer) Forretningsudvalg, der holder 6 møder om året og arrangementer derigennem – f.eks. er der et årligt møde, hvor DH's formand Thorkild Olesen fortæller om Rigets tilstand,
hvilket altid er meget interessant og kan varmt anbefales. Vi deltog også i DH's EUvælgermøde, hvor der desværre var meget få deltagere. Vi afgav høringssvar på kommunens sundhedspolitik og budget 2025 sammen med DH (bemærk den uvildige Borgerrådgiver, der er på biblioteket, og som nu bliver gjort til en permanent ordning).
Ligeledes deltages der i Vejle Kommunes Handicapråd 10 gange/år; CSVbestyrelsesmøde (voksenundervisning og STU) 4 gange om året; Advisory Board (som blev oprettet i forbindelse med den alvorlige badeulykke) ved Bifrost 4 gange/ år årligt.
Der er også Social Politisk Interessegruppe (SL + repræsentanter for handicaporganisationer), hvor der er møder 4 gange årligt, hvor der kommer gæster, der kan gøre os klogere.
Planlægningsmøde med Karriereværkstedet ang. Ballonfestival, hvor vi
plejer at deltage hele dagen med 12 frivillige fra Lev. Det blev desværre ikke til noget i 2024, da kommunen valgte at flytte festivalen fra lørdag til torsdag i almindelig arbejdstid, og dermed havde vi ikke mulighed for at deltage. På senere forespørgsel lykkedes det arrangørerne at få 4 med fra Levs rækker. Det fremtidige afholdelsestidspunkt skal evalueres – også med Lev, men vi har endnu ikke hørt noget derom.
Der forsøges også at holde møde med Embedsværket fra bo-delen §108 2 gange om året, hvilket der skulle være 2 gange årligt, men desværre blev det i 2024 kun til 1 møde (i fremtiden vil kommunens deltagere også repræsenterer §85-støttede borgere i eget hjem).
Lev lokal-bladet udkommer i Kolding og Vejle Kommuner 4 gange årligt med lokalt stof og andet, vi finder interessant (send gerne et indlæg!). Bladet udgør vores eneste indtægtskilde, ud over hvad vi søger/får af andre midler (f.eks. Vejle Kommunes §108-midler) til aktiviteter.
Lev Vejles arrangementer i 2024 har været:
a) Der deltog ca. 230 mennesker ved vores halbal i Give (som er afholdt 5 gange, aflyst 1 gang pga. corona i 2020) med levende musik af ”Kim & Hallo” i 2024. Der har de sidste år været overrækkelse af vandrepokal fra ROL (De rare olympiader), dog ikke i 2024. Lev Vejle og Give Gymnastikforenings frivillige muliggjorde igen i år en super god fest.
b) Bowling med fælles spisning inden jul hvor der var 10 Deltagere – meget hyggeligt, som er besluttet skal være en tradition.
Dernæst fremlagde kasserer Ove Jensen det reviderede regnskab. Fremlagt og godkendt uden kommentarer.
Lev Vejles 2025 årshjul v/Vibeke Denert blev gennemgået, og vedtaget gengivet her i bladet som en aktivitetsplan.
Der var ikke indkommet nogen forslag, og vi gik derfor over til valghandlingerne:
• Kredsbestyrelsens formand
• Vibeke Denert (genvalgt for 2 år)
• Kredsbestyrelsens øvrige medlemmer
• Birgit Børsting-Andersen (nyvalgt for 2 år i 2024, ikke på valg)
• Niels Børsting-Andersen (nyvalgt for 2 år i 2024, ikke på valg)
• Kasserer Ove Jensen (genvalgt for 2 år i 2024, ikke på valg)
• Næstformand Margit Jørgensen (genvalgt for 2 år i 2024, ikke på valg)
• Sekretær Marianne Dam (valgt for 2 år i 2023) – genvalgt for 2 år
• Suppleanter
• Pt. ingen
• Revisor
• Kirsten Lysgaard – genvalgt
Herefter gik snakken hurtigt over til ”hvad der optog folk her og nu” bla. for lang svartid på klager i Vejle Kommune samt Ankestyrelsens forløb med Vejle Kommune fra dec. 2025.03.01
Tak til alle for fremmøde og interesse – vi ser frem til et aktivt 2025!
OrtoDan markedsfører, leverer og udvikler produkter til den ortopæditekniske branche. Vort speciale er ortoser, materialer, halvfabrikat, specialløsninger samt komponenter til ortoser og indlæg.
Kom og prøv en parasport i Kolding
Af Rikke Blomgren, Lev kredskonsulent
Lørdag den 18. januar 2025 inviterede Lev Kolding sammen med Parasport Danmark og Kolding Kommune til ”Kom og prøv en Parasport” i Pulzion i Kolding. Alle familier med handicap var inviterede og kunne komme og prøve forskellige idrætter.
Der var mange deltagere i alderen fra 689 år med mange forskellige handicaps. Der var mulighed for at afprøve dart, boccia, pickleball, kørestolsrugby, kørestolsbasket, Frame Running, gymnastik, CP
Fodbold, Powerchair fodbold og håndbold.
Det blev en fantastisk dag, hvor alle virkelig fik indsigt i forskellige idrætsmuligheder for personer med handicap. Sikke et engagement og en skøn dag fuld af bevægelse og aktiviteter.
Tak til alle arrangører og deltagere, og Katja Bogetoft fra Lev Kolding håber, at mange fik interesse i at finde sunde fællesskaber gennem idræts-foreningslivet for handicappede.
Igen i 2024 inviterede Lev Vejle til hyggeligt samvær. Denne gang kunne vi ikke få plads i kalenderen mellem jul og nytår, så vi flyttede bowlingaftenen til d. 12. december. Vi var kun 11 deltagere, da der desværre var frafald pga. influenza.
Det viste sig at være et supergodt valg at flytte datoen, da der så var nogen med, som ikke tidligere kunne deltage, da de altid er på juleferie hos forældrene mellem jul og nytår.
Vi startede med at få lidt gang i kroppen i fredelig konkurrence om at vælte flest kegler. Der var dog også tid til småsnakken og hygge, medens man ventede på næste gang, man havde chancen for at lave en strike.
Alle nød vi at være sammen med venner – at få snakket om det, der lige rørte sig, og som vi var optaget af, hyggede, grinede og ikke mindst nød vi den lækre
Vi er jo tidligere blevet enige om, at vi holder fast i en bowlingaften som tradition hvert år omkring jul, men i år havde vi en snak om, at der måske også godt kunne bliver plads til en bowlingaften til sommer.