Dansk folkemusik, 3. årgang nr. 2, april 1992

Page 1

i__i

//

,, .

4 r

i .

, .

.

.

....

..

.

. -

,

*

;:

I..,


s FOLKEMUSIK ST1VAL

°rprogrammet (snart) på gaden!

ii1Ietter kan købes på alle større posthuse. Her kan man også se programmet. Billetsalget starter straks efter påske’ American QaféOchesti:::;: ::‘Ms{DK) (USA/S/SF/DK) Ash Plant (DKIIRL) Ath*nùc Wave Band (UKJDK) Baldnan (DK) Bal-X-Pressen (DK) Berit Søndergaard (DK) Bjarne Jes Hansen & Niels Martinussen (DK) Bluegrass Boulevard med gæstefiddier (DK/USA) Chili Wilh/Arnacion Sart (Gambia) Dalakopa (N) De Dannm (IFL) Foxhunters (DKISCO) Groupa (S) Grus i Maskinen (DK) Harald “Post”, Klaus Pmdstrup & “Bas-Ewil’ (DK) Elarp & Stnngs (DK) Hednmgarna (SJSF) Reidrun Opedal (N) Je Sweevers (DK) Jorgen Dudd& Astner (S) Karlekammeret (DK) Karl Skaanips Orkester (DK) the Kathryn Twkeii Band (UK) Koinunt (SF) Lang Lrnicen (DK) Maggies lig (DK) Orkney Danoer (SCO) Poul Dissing, Fuzzy, John von Daler & Jens Jefsen (DK) Rasmus (DK) Rejse-i Orkestret (DK) Robert M Childs (USA) Skolvan (F) Spahcek(CS) Speed the Stnngs (DK) Staumng & Kaos (DK) TomPaley, BarbaraLester& “Piddlmg” Ben Paley (USA) United Swinlarks (DK/USA/S/SP/9) Vasen (S) Wngley Sisters & CO (SCO) og flere ..

.

.

.

.:.:.

:.....:.

:.;:.:::&.;êere oplysninger:

25.-28. juni

,:

.

.


fôlkernusiIc

INDHOLD:

3. årgang:nummer 2 April 1992

Forsidefoto: Søren Lond

Bladets adresse: DANSK FOLKEMUSIK Postboks 263 4600 Kone

Redaktion Søren Lorid (ansv.) Pedersvej 34 4OO Køge telefon 53 65 19 i 9 Vagn Dahl Honsen Glælsersvej 30 4600 Køge telefon 53650036

.

..::......•:..:.•.:.::: .

...

....

............

Fremtidens musikuddannelser Fremtidens folkemusikunciervisning .:

Konference om uddannelse American Café Orchestra Bornholm kalder

.

Udgiveiöf Forlaget FILLIGUTTEN Sass og noder: HANDTRYK

Kaj Kok Horsens Folkemusik Festival Aalborg Festival Karlekammeret på tourné Tid og sted

Tryk: LEA Rekiamø Bladet udgives 6 gange årligt.

Folkmusik och Dansår i 990 Kurdere og danskere spiller LirumLarum2Oår

Abonnemert tegnes for 120 kroner årligt ved indbetaling på girokonto ô 48 80 8O De enkelte indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for redaklio riens egen holdning. ISSN nr. 0905-3964

Nyt fra Spillemandskredsens Forlag Landsstævnet i Aalborg Nye udgivelser Suleskær Lidt foreningsnyt Kompliment Vals Balforlovolsen -

Næste nummer udkommer 1o juni 1992.

Pensionister på week-end Historisk dansedag på Hindsholm Kulturens penge

Stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest den 7. maj 1992.

FQIUn Festival Hcirpens Kraft

.........................

4 6 7 8 13 14 I7 18 20 21 38 42 43 44 45 46 49 50 51 52 53 54 54 54


Iircfflffit&dkin Kulturministeriet og undervisningsministeriet har udsendt en tvær-ministeriel rapport “Fremtidens musikuddannel ser” og “Dansk Folkemusik” har fra Claus Jorensen og Ejnar Kampp, der begge er docenter og prorektorer ved henholdsvis Det jydske Musikkonservatorium i Arhus og Det kongelige danske Musikkonservatorium i København, fået et brev fra dem til kulturministeren et brev, vi finder så interessant og vidtrækkende, at vi har valgt at bringe det som leder i dette nummer al “Dansk Folkemusik”. -

-

-

Til “Dansk Folkemusik” I “rapporten” såvel som i den efterfølgende debat om fremildens musihuddannelser er vores hjemlige (danske og nordiske) folhemusih stort set blevet fuldstændig igno reret. Indlysende nok: Når to heste (“klassisk” og “rytmisk skal enes og deles om et i forvejen alt for lille trug (konservatoriernes bevil linger), er lysten til at invitere en tredje hest (“folkemusik’) til at spise med forståeligt nok ikke særlig stor. Lige så vel som vi hilser med gkede, at man nu omsider på alle landets konservatorier er begyndt at tage den afro-ame rikanske musik alvorligt, lige så bekymrende finder vi det, at man samtidig fortsat hol der vore egne kulturelle rødder langt væk fra de professio nelle mus ikuddannelser. Derfor har undertegnede prorektorer ved konservatorierne 0 henholdsvis København og i Arhus fundet det nødvendigt at skrive direkte til kulturministeren om blandt andet dette anliggende. Brevet til kulturministeren, der indeholder en række argu menter, er her vedlagt. Det er vores håb, at såvel dag- som fagpresse vil forstå, at “noget må der gøres “ for at vores egen musikkultur ikke helt skal blive glemt. Vores inten siverede tilknytning til EF gør ikke problemet mindre aktu elt. Underskrevet Claus Jørgensen og Ejnar Kampp

4

Til kulturministeren vedro rende “Fremtidens musikud dannelser”.

for eksempel klaverlitteraturens virkeligt krævende mestervær ker?

Med henblik på kulturministe rens forestående arbejde med re vision af blandt andet konserva toriernes arbejdsrammer, tillader vi os at fremføre nogle betragtninger om emner, som vi skønner værende af langt større betyd ning, end det er kommet til udtryk i vinterens mange debatter om fremtidens musikuddan nelser. De sidste 25 år har vi begge på hver sin side af bæltet på det kraftigste argumenteret for opprioritering af de musikpædago giske færdigheder og uddannel ser, eksempelvis var vi medini tiativtagere til oprettelsen af AM-uddannelsen og stærkt invol verede i tilrettelæggelsen af stu dieplanerne for denne. Med blandt andet denne bagi forbindelse grund finder vi med de påtænkte omlægninger af det konservatoriestudierne magtpåliggende at advare imod:

2) at man godkender “kasseop delte” studieordninger med vandtætte skodder mellem de forskellige genrer og retninger. “Kasser” kan være nemme at overskue og blive enige om, men komplet uhåndterlige og en umådelig klods om benet for de mange studerende, hvis evner og lyster går på tværs af kasserne, og hvis specielle talentkombination måske netop derfor kunne få unik betydning for et fremtidigt mu sikliv og musikpædagogisk virke. Hvor skal for eksempel “musi for kerpædagogen” uddannes slet ikke at tale om, hvor man skal indplacere det formodent lig stærkt stigende antal musiktalenter, der behersker både det rytmiske og det klassiske område. En modul-opbygget studiestruk tur, hvor den enkelte studerende fleksibelt selv sammenstykker sin uddannelse, fremfor at skulle følge et “standardforløb”, bør væ re en selvfølge i fremtidens mu sikuddannelser.

-

-

-

-

-

1) at man nu vil gå så vidt for at fremme pædagogik og erhvervs rettethed, at man nedtoner det musikermæssige og det solistiske i en sådan grad, at mål, drømme og visioner om det optimale in denfor musikudøvelse nærmest £jernes fra konservatoriemiljøet til ubodelig skade for Danmarks fremtidige musikliv. Specielt er vi bekymrede for ik ke-”musikhøjskole”-fag som kla ver og consort-instrumenter. Hvor tilgodeses den professio nelle topkvalitet, der er nødven dig, både som miljøskaber og som traditionsbærer for udførelsen af -

-

-

-

Derudover vil vi gerne henlede kulturministerens opmærksomhed på folkemusikken, både som selvstændig genre og pædagogisk anvendt: I slagsmålet mellem klassiske og rytmiske studiepladser synes næsten alle (endnu en gang) at have fortrængt, at en tredje, mellemliggende genre, folkemusikken, byder på muligheder, hvis udnyt telse ville betyde en enorm ge vinst for dansk musikliv, kulturelt såvel som pædagogisk og -


som kunne fungere som en tiltrængt “brobygger” mellem “klas sisk” og “rytmisk”. Folkemusik kan dyrkes på alle instrumenter, men typisk netop på instrumenter, indenfor hvilke der er en stor erklæret mangel på musikpædagoger (violin, fløjto, klarinet, harmonika m. fi.). Folkemusik er særdeles velegnet til fællesmusiceren i større eller mindre ensembler. Musikskolee lever kan på et meget tidligt tidspunkt deltage i sammenspil, der virkelig “lyder af noget”. Der er overordentlig gode erfaringer fra de musikskoler, højskoler, større og mindre amatørorgani sationer etc., der tilbyder folkemusik. Folkemusik bygger ligesom den rytmiske musik meget på ge hørspil, improvisation og et vitalt “drev” underlagt en stærk stabil puls. Folkemusik ligger til gengæld generelt ofte tæt op ad klassisk tradition med hensyn til klangideal, rytme og melodik, strøg- og blæseteknik samt udøvelse uden elektrisk forstærkning. Folkemusik har derfor klart vist sig at være et glimrende grundlag for videre dyrkning af musik i såvel rytmiske som klassiske genrer. Med folkemusik tænker vi på folkelig traditionsmusik, spillemandsmusik, viser med videre primært fra Danmark, sekun dært fra de øvrige nordiske lan de, men derudovet også i et vist omfang fra alle andre egne af verden. (Vi finder det i øvrigt helt absurd, at man opprioriterer undervisning i “afro-amerikansk” folkemusik og samtidig helt ig norerer vores egen). Alle øvrige nordiske og en lang række europæiske lande har folkemusik som ingrediens i deres klassiske uddannelser, og mange steder har man også fol kemusik som selvstændigt ho vedfag på højt fagligt niveau med tilknyttede professorater. Sibe hus-akademiet i Helsingfors har for eksempel for tiden 50 stu derende med folkemusik som hovedfag (og ingen af de færdige kandidater er arbejdsløse). -

14. til 20.

maj

1992

I forbindelse med Aalborg Festival og Aalborgs byjubilæum

afholdes for tredie år i træk Aalborg Internationale Folk Festival på Aalborgs havneområde, i Aalborghallen og forskellige andre spændende steder i byen.

-

-

-

-

-

-

B1.a. medvirker fig.: Bjørn Afzelius (S) * Mezcla (CUBA) * Lilholt Band (DK) * Alias Ron Kavana (IRL) * Savage Rose (DK) * R. Cajun & The Zydeco Brothers (GB) * Erik Grip Band (DK) * Allan Olsen Solo (DK) * Bola Suriana (MEX) * Lillebjørn Nilsen (N) * Stairheid Dynamite Ceilidh Band (Scoti.) * Mary Bergin m. band (IRL) * Pia Raug (DK) * Don Dunn (USA) * Christianshavns Bluesband (DK) * Bill Booth & The Convertible (USAIN) * Dave Goulder & Alisdar McCrae (Scoti.) * Los Rumberos (Lat.Amerika) * Bros. Marks (S) * Malthe & Co. (DK) * Bossen Bluegrass (DK) * Suleskær (DK/Færøerne) * Atlantic Wave Band (GB/DK) * HP’s Rag & Blues (DK) * med mange flere. Ændringer kan forekomme. Udover ovennævnte vil der være ng mulighed for jamsessions, åbne scener, masser af gademu sik m.m.

NYT I ÅR ! Festivalcamp på Fjordmarken til me get billige priser. Program fremsendes i frankeret svarkuvert, (kr. 4,75) Q2

e

Aalborg Festival

(

att. Karsten Højen %:,

Godthåbsgade 8

AaIbqg

9400 Nørresundby tlf 98 i i 22 i i lokal 4063

5


Endvidere kan det nævnes, at også på svenske og norske kon servatorier er en folkemusikalsk kunnen både obligatorisk krav og vurderingsgrundlag for klassiske uddannelser i for eksempel vio lin. Både rytmisk og klassisk musik står i dyb gæld til folkemusikken. I Danmark fører den offi cielt og i medierne en kummerlig og upåagtet tilværelse, skønt dyrket med stor kærlighed af talrige amatører. Professionelt udført er dens kvaliteter fuldt på højde med andre genrers. -

-

Yderligere finder vi det vigtigt at minde om den nære sammenhæng mellem musik og dans. Ikke mindst i den elementære musikpædagogik spiller musik og bevægelse en stor rolle. Vigtighe den heraf erkendes også i “rap porten” uden at der vises vej til udbygning af området. Folkemu sik er i særlig grad knyttet til dans, og folkedans og andre danseformer bør nu omsider få en rimelig placering i uddannelserne. Ved folkedans forstår vi både dansk, nordisk og andre natio ners traditionelle og nyudviklede danseformer med alle de muligheder for kreativitet og improvi sation, som de kan rumme. I disse år, hvor vi er stærkt på vej længere ind i EF, er det på høje tid, at vi begynder bevidst også at satse på vore egne kulturelle rødder, at vi ikke helt skal drukne i et miskmask af fremmed, kommerciel “interna tional” kultur. Da dette anliggende er af stor kulturel betydning og samtidig ligger i yderkanten af konserva toriernes nuværende, primære aktivitetsområde, har vi valgt at fremføre det direkte for kulturministeren.

Frem tidens Der er megen grode for tiden i debatten om undervisning i folkemusik (læs blandt andet “Fremtidens musikuddannelser” på side 4). Da Statens Musikråd holdt sin konference om folkemusik i foråret 1991, blev et af resultaterne, at der blev nedsat et uddannelsesudvalg for folkemusikområ det. Christian Foged er sekretær for dette udvalg, og “Dansk Folkemusik” har fra ham fået flere indlæg om problematikken, og vi har valgt at bringe disse i tilknytning til artiklen om “Fremtidens musikuddannelser” udfra den tanke, at det er godt at bemærke, hvilke kræfter der rører sig på området, og hvilke tanker, der gøres inden afgørende beslutninger tages. -

-

levering og oplæring, men også en undervisning, der er åben for eksperimenter og nytænkning.

En forstemmende situation

-

-

Med venlig hilsen

Claus Jørgensen docent ogprorektor ved Detjydske Musikkonservatorium Ejnar Kampp docent ogprorektor ved Det kongelige danske Musikkon servatorium

6

Situationen er ikke ny. Der har været diskuteret uddan nelse og folkemusik i snart tyve år. Folkemusikhuset i Hogager har haft skoling og undervisning med i sit arbejde i hele denne periode. Spillemandskredsen, Folkemusikhusringen og Folkemu siksammenslutningen har været optaget af emnet og har gjort noget ved det. Mange andre har markeret sig tænk bare på Tingluti, Lirum Larum, folkemusikhu sene rundt om i landet, flere højskoler og aftenskoler. Men på baggrund af de tyve års arbejde er det forstemmende, at ministeriet i sit oplæg til revision af blandt andet musikkonserva toriernes fremtidige struktur helt overser folkemusikken! -

-

Christian Foged

Folkemusikken er overleveret efter sine egne love og regler. Den unge spillemand har fulgt den ældre og erfarne spillemand, den unge sanger har siddet overfor den erfarne sanger, de unge har danset med de gamle og så videre. Oplæringen er i mange tilfælde startet i den tidlige barndom. Denne model skal ikke forkastes; men den direkte overlevering kan idag ikke sikre folkemusikkens videre udvik ling og eksistens. Der er nu for alvor behov for at der i uddan nelsessystemet tilbydes kvalifi ceret undervisning i folkemusik på flere niveauer. En undervisning, som er udviklet udfra folkemusikkens egenart, i re spekt for den traditionelle over-

Der skal tages fat Vi må fra hele det brogede folkemusiklivs side nu for alvor tage fat på at påvirke situationen. Vi skal lægge os i selen for at få folkemusikken indplaceret i de mange former for musikunder visning rundt omkring. Der skal være mulighed for, at alle, der modtager undervisning i musik, kan få en indføring i folkemusik, der skal være mulighed for at kunne vælge folkemusik på alle niveauer på linje med andre musikgenrer klassisk, jazz, rock -

-

-


ufldervisning i folkemusik Folkemusikuddannelsesudval get (her må der kunne laves en forkortelse) har sendt en skri velse til kulturministeriet “Angående folkemusikken og dens fremtidige placering i rela tion til undervisningen på de danske musikkonservatorier’ -

-

-

I denne skrivelse hedder det blandt andet: ,‘. . .her og nu vil vi imidlertid gerne rette opmærksomheden på oplægget ifi “Fremtidens musikuddannelser”. Da man må gå ud fra, at dette bliver retningsgi vende for konservatorieuddannel sernes fremtidige form og indhold, er det af afgørende betyd ning at også folkemusikken tilgo deses. Set udfra oplægget eksiste og så videre. I kampen for at nå dette mål må vi fra vort hjørne af musiklivet bringe vore ønsker og argumenter ind i debatten og altså også sørge for, at de kommer på kulturministerens bord. Det sidste er heldigvis sket. Der har været flere henvendelser til ministeren her i det tidlige forår, og flere er på vej.

Konference Sidste week-end i september 1992 er der lagt op til en kon ference om folkemusikuddannel se i Danmark. Et oplæg er nu under udarbejdelse, invitationer ne skal snart ud og forberedel serne rundt om i landet skal i gang. Konferencen er en opfølgning af Statens Musikråds konference på Gl. Avernæs i februar 1991 om folkemusikkens vilkår og målet med konferencen er at få udar bejdet konkrete oplæg til fremti dens folkemusikundervisning.

rer folkemusikken så at sige ikke. Folkemusikken er end ikke nævnt. Vi vil opfordre til, at folkemusikken indskrives i oplægget. og desuden opfordre til, at der i forbindelse med de økonomiske konsekvensberegninger tages højde for en fremtidig folkemusikuddannelse ved et aflandets konservatorier....” Og videre hedder det: ,,. . .(der var et] et nordisk seminar om folkemusikuddannelse i Helsinki i november 1991 , bredt sammensat med en fin repræsentation Norden rundt. Materialet fra seminaret er meget omfattende, da det beskæftigede sig med folkemusikundervisning og uddannelse på alle niveauer. Hvad der fremgår mest tydeligt er, at vi i

Danmark byder folkemusikken de ringeste vilkår på undervis ningsområdet. I dette forhold finder vi måske årsagen ifi, at den danske folkemusik generelt står svagere end i det øvrige Norden. Uddannelse giver grundlag, råstof og styrke!...” Og tilsidst: “...den danske folkemusik blan der sig virkelig i det summende, klingende og larmende kor af alverdens musik. Alligevel kan vi nå betydeligt længere, og vi kan hævde os langt bedre. En væsent lig forudsætning er en god basisuddannelse og et veikvalificeret ifibud om en videregående folkemusikuddannelse på højeste niveau!...”

Konferencen om

folkemusikuddannelse i Danmark Der er søgt penge til afholdelse af konferencen både i kulturministeriet (det vil sige i Sta tens Musikråd) og i undervis ningsministeriet. Der håbes på snarligt svar fra disse, alt imens forberedelserne skrider frem. For at konferencen kan blive så bredt dækkende som muligt skal der her lyde en opfordring til alle, der beskæftiger sig med undervisning i folkemusik, til at meddele deres interesse i emnet og konferencen. Der vil naturligvis gå indbydelser ud til en række personer og insti tutioner, der har markeret sig i forhold til emnet; men for at -

ingen skal blive glemt tag opfordringen ad notam. Konferencen afholdes i Århus indenfor tidsrummet 25. -27. september 1992 og den vil nok strække sig over halvandet døgn. Og “Dansk Folkemusik” kan indtil da sagtens bruges som et forum for synspunkter, oplæg og debat om undervisningen i folkemusik i Danmark. -

Henvendelser angående ferencen kan ske til

kon

Christian Foged EugenWarmingsvej 21 8000Arhus C telefon 86202095

7


American Café Orchestra =

e t orkester på tværs afAtlanten

Af Berit Søndergaard

Lydene fra en lufthavnsterminal. så høres en intens og tæt rytme. «Du lytter til American Café Or et fem år gammelt chestra orkester som spiller mere eller mindre traditionel musik, nøjag tig som det passer dem. American Café Orchestra består af musike re fra Danmark, Sverige, Finland og USA, og de ka’ noget, som de godt vil ha’ du ska’ høre” Og så høvler hoedown’en derudaf... En usædvanlig start på et demo bånd fra et usædvanligt orkester. Alene tanken om at bassisten bor i Køge og violinisten i Løkken ville få mange til at opgive idéen om at lave et band. Hvad får så nogen til at danne orkester tværs over Atlanten? “Hvis man møder nogen, man svinger godt med og som vil nogle af de samme ting, så skal -

American Café Orchestra på scenen

8

man satme gøre det, lige meget hvor man bor”, siger Morten Alfred ivrigt, mens han nærmest roterer på stolen i det samme virvar af vilde bevægelser, som også kendetegner ham på sce nen, “om den ene så bor i Kina, for man lærer en masse af det, og man kan komme langt med sin musik på den måde”. “Det er meget svært at finde nogen at arbejde med, som føler det samme som dig selv rent kunstnerisk”, supplerer Ruthie, “én, som du også kan lide som person og spiller godt sammen med. Den nærmeste jeg fandt var Morten, og han bor tilfældigvis langt væk’. Det siger sig selv, at et samar bejde tværs over Atlanten har sine ulemper, blandt andet astro nomiske telefonregninger og et

overbebyrdet postvæsen, der transporterer kassettebånd fra den ene side til den anden. Derudover må man reservere en måned eller to om året til Ameri can Café Orchestra: “Det værste ved at være afsted en måned ad gangen er, at man ikke kan lave jobs herhjemme. Når man så kommer hjem, er der to-tre måneder uden arbejde”, siger Morten Alfred, og Ruthie fortsætter: “Det er også svært at udvikle vores musik sammen, fordi vi ikke kan mødes regelmæssigt. Hvis man bor i den samme by, kan man normalt mødes nogle gange om ugen. Morten og jeg mødes to gange om året, og så arbejder vi meget intensivt, men det er alligevel svært for musikken bare at udvikle sig naturligt. Det bliver


.

.

.•::

••.

Ruthie Dornfeld, smukt omkranset af fra venstre Anders Hofset, Morten Alfred Hoirup og John McGann -

presset ind i et meget kort tidsrum. Det er svært”. Ruthie Dornfeld og Morten Alfred Høirup har, siden de mødtes til Silkeborg Bluegrass Convent for fem år siden, været den faste kerne i American Café Orche stra. Med sig har de så haft en række mere eller mindre faste “gæstemusikere”, som de kalder dem, blandt andet bassisten Anders Hofset fra Norge og Pelle Lindström fra Sverige. På trods af en vis udskiftning i tidens løb viser diverse indspilninger, at American Café Orchestra formår at holde fast i et tæt sammenspil og en lyd, der umiskendeligt er deres egen. Men hvordan undgår man, at gæstemusikerne føler sig som et eller andet andenrangs påhæng? “Jeg tror ikke, at det problem opstår, fordi vi har arbejdet me

-

get sammen med at lave vores indspilninger”, forklarer Ruthie mig via Morten Alfreds telefonsvarer (sådan kan man også lave et interview), “Jeg spiller med musikerne herovre i andre sammenhænge og Morten spiller med Pelle og vores bassist Tapani derovre, så noget af musikken overlapper hinanden”. Morten Alfreds svar er knap så demokra tisk inspireret: “Vi fortæller dem fra starten, at de er et påhæng”, siger han med et bredt grin, “Ruthie og jeg er totale dikta torer i det system. Det er os, der bestemmer og vi har vetoret. Det har de andre selvfølgelig også, for de kan bare trække sig, hvis de ikke vil være med. Heldigvis er der mange mere eller mindre professionelle musikere, der flyder, at her er nogen som har en skidegod idé, og som gerne vil bruge dem. Og det er også en

udfordring for os at finde på noget, som for eksempel en som Pelle Lindström gider at være med på”. Musikerne i American Café Or chestra i bandets nuværende udgave er, foruden Ruthie Dorafeld fra USA og Morten Alfred Høirup fra Danmark, Pelle Lindström fra Sverige, Tapani Varis fra Finland, Danny Noveck og John McGann fra USA, og de kommer med hver deres særpræg til mu sikken. “Man får hele tiden udfordringer, for man hører hele tiden noget, som man ikke har hørt før på en måde, som man ikke er vant til. Det er ihvertfald noget af det væsentlige ved at være fra for— skellige lande. Det synes vi, er det skægge. Hver gang vi mødes og skal spille et eller andet, for eksempel “Schottish fra Lima”,

... .

bestemmes hvordanjeg skal spille også” Morten Afred Hoirup

9


‘Det der har været sl&ende er, at de Faktisk på de turnéer de har haft, har gjert et utroligt indtryk på andre musikere, og på; pubhkl3m selvfølgelig også, men meget på andre musikere og på methefo& og sådan noget Deres melodier flyder rundt i Europa for øjeblikket Det vil sige, at man sådan hver eller hveranden uge får en fly plade md ad døren, og så står der at dét nummer har man efter American Café Orehester For eksempel korn der en j$ade med den Irske hannontkasplller Sharon Shannon for ikke så længe siden, og hun spiller et nummer, som hun har efter American Café Orehester hun kalder det fGrovflgt et 5 cajunnumtner men det er altså rent faktisk et svensk nummer, som Pelle Lindström har haft med” Alan Khtgaard så lyder den selvfølgelig anderle des, når det er tre amerikanere, en dansker, en svensker og en finne, der spiller den, og det morer os hver gang. Hvordan kommer den nu til at lyde idag? Noget andet er, at man kommer ind i forskellige arbejdsmetoder. De har en utrolig professionel måde at øve sig på i USA. Man mødes for eksempel i to timer og spiller noget, og hvis det er

hele. Det er virkelig en fed meto de. Den kan jeg godt anbefale folk at bruge, for den giver omgående resultater”, siger Morten Alfred og giver dermed sit gode råd videre. “Og så er det bare om at være i skidegod træning, når man så mødes og skal spille en række jobs, for eksempel som vi skal i Danmark i juni. Altså, vi har jo ikke spillet sammen siden novenber! Det er simpelthen no-

“American Café Orehestra spiller reels, jigs, valse, schottish, hambo, hoedowns, polka og alt muligt andet fra Irland, USA, Sverige, Sydamerika, Ungarn, Græken land, Danmark, Finland og mange andre steder i verden”, lyder det løfterigt i et rivende tempo fra demobåndet midt imellem en skotsk reel og en finsk vals. American Café Orchestras blan

Koncepten på et pressefoto: En stol, et menneske, et instrument og en hvid baggrund værsgo! Noget al American Café Orchestra, som de kan opleves på blandt andet Horsens Folkemusik Festival: fra venstre Ruthie Dornfeld, Morten Alfred Hoirup, John McGann og Danny Noveck. -

problematisk, indspiller man det lige på bånd, og går videre til næste nummer. Der er ikke nogen, der skal sidde og vente på, at nogle andre lærer akkorderne eller lærer sin solo, for det kan man øve derhjemme. Næste gang vi mødes, kan vi allesammen det

10

get med at sørge for at det dér med arrangementer, toneart,er, hvem spiller hvad, sober det har vi i hovedet, for det har vi kørt på bånd imellem hinanden, så det eneste, vi skal, når vi mødes, det er bare at spille sammen”. -

dede besætning har sat sit præg på repertoiret efter devisen: kan man lide en melodi, så spiller man den vel at mærke på sin måde. “Nogle gange er vi blevet kriti seret for at brede os lidt for meget, for at vi har for meget -


forskellig musik. Det kan vi ikke tage os af, for sådan er det jo for fa’n! Vi kommer fra fire-fem forskellige lande!”, siger Morten Alfred. “Vi kan simpelthen ikke lave et rent amerikansk nummer eller et rent dansk nummer, fordi hvordan fanden skulle vi kunne det? De andre har jo ikke hørt det før, så det vil sige, at vi laver musik lidt traditionel verdensmusik, hvis der ellers er noget, der hedder det”. Ruthie kommer med sit bidrag i telefonen: “Jeg er glad for at de skandinaviske musikere, jeg spiller med, ikke bekymrer sig for meget, om jeg spiller musikken som de selv gør det. De lader til at kunne lide, at jeg spiller den på min måde, som en blanding af mange forskellige stilarter. Jeg tror, at de kan lide, at der kommer én over til dem og udveksler musik med dem”. -

Demobåndet fortsætter med Morten Alfreds radiostemme i bedste discjockey-stil: “American Café Orchestra har altid følt sig tiltrukket af den stemning, som man finder på små caféer rundt om i verden. Der ligger en spæn dende udfordring i at farve atmosfæren et sted hvor mennesker mødes ikke nødvendigvis for at blive underholdt, men måske netop for at nyde freden i en lille oase før man fortsætter med da gens gøremåL Ved den slags lejligheder er man ret modtagelig for nuancer i lyd og dynamik. Her er et stykke cafimusik fra Venezuela. American Café Or chestra med San Rafll” Og så kommer American Café Orche stras bud på, hvordan den skal spilles... -

“Jeg kan huske, at vi havde en idé om et orkester, som man kunne leje, hvis man gerne ville

“Hvor er den melodi dog trist.”

lave et stævnemøde ved en eller anden sø i solnedgang. Så kunne vi stå omme bagved et træ og spille den rigtige musik, du ved, og sørge for at der var en flaske champagne i nærheden, som den unge mand eller den unge dame kunne række ud efter”. Morten ser drømmende ud... “Men altså, musikken skal kunne bruges til at danse til eller ihvertfald til at lytte til og have det skægt med. Hvis man så oven i købet kan eksperimentere lidt lave lidt sjov presse lidt på folks ram mer, sådan at de lurer lidt og måske endda tage lidt gas på dem, ikke? Så gør det heller ikke noget. Det gør vi også på vores nye plade hvor vi spiller et tradi tionelt amerikansk nummer, og så pludselig kommer der et un derligt instrument ind over, som hedder “contraption” sådan en underlig tingest som består af en elektrisk legetøjsguitar og en hel masse pedaler. Strengene sidder helt slapt, og så går de igennem en dims, man laver kartoffelmos -

-

-

med og en stegegaffel ja, det lyder simpelthen forfærdeligt”, griner han. Jeg giver ham gan ske ret. Lyden er lige så underlig som beskrivelsen nærmest som en krydsning mellem en motorcykelklub og “Motorsavsmassak ren”! -

-

American Café Orchestras første optagelser foregik under en hedebølge i et sommerhus i Nordsjæl land med udstyr lånt her og der og allevegne fra. Lydmanden, Poul Jes, sad ude i gangen, bassisten Anders Hofset stod pakket ind i tæpper og ellers det bare ingenting inde i stuen, mens resten af orkestret, Ruthie Dornfeld, Morten Alfred Høirup og Pelle Lindstrbm, sad ude på terrassen for at holde instrumenterne adskilte. Sidenhen har orkestret benyttet sig af bedre studiefaciliteter i USA, men det er dyrt. “Du går ind i et studie, hvor du skal betale en masse penge og du kan høre taxameteret klikke, det er ikke særlig sjovt, vel? Så vil

sindsstemnmg, og for mg er svensk musik virkelig afàlappede og næsten

tmncheagtig, mens dansk musik er merejordnæft og energtsk. og jeg kan lide at spme nnsk med fo1k som jeg synes om Ligegyldig hvilken musik de spifler, vil

jeg gerne lære det for at kunne spille med dem og kommunikere med dem på deres eget spro( Rudûe Dontfeld

11


somewhere liz Swe “American Café Orchestra I”, t1 , ‘Square Dance Torught Vol 3” og snart t den’

jeg hellere leje al gearet for en uge til en eller anden bestemt pris, hvis man kan det, og så bare arbejde som man har lyst til, dag og nat som det passer én. Det dér med at sidde i et dyrt studie, det kan godt være, at det giver en skidegod lyd, og man har en dygtig tekniker men... det er ikke sjovt, altså. Ikke hvis man vil lege og eksperimentere”, siger Morten Alfred med eftertryk.

American Café Orchestra har spillet mest i USA, Sverige og Finland, men i juni er der endelig en sjælden chance for at opleve dem live i Danmark. De er et af navnene på Horsens Folkemusik Festival, og derudo ver holder de den 21. juni en workshop i København med bal og koncert. Den 24. juni bliver København også stedet for præ sentationen af orkestrets første CD med det kryptiske navn “E gyptian Dominoes”. Jeg spørger Morten Alfred om hemmelighe den bag det navn, og to sekunder senere ligger luksusudgaven af dette særlige spil på bordet foran mig. “Vi plejer at spille ægyptisk do mino når vi er på turné eller fordriver ventetiden i et studie, mens de andre laver overdubs”, forklarer Morten Alfred, “En af Ruthies venner hørte om det, og så lavede han en vals til os, som han kaldte Egyptian Dominoes”. Orkestret har faktisk en forkær

lighed for underlige navne. Ame rican Café Orchestra? Der findes rent faktisk ingen amerikansk cafékultur. “Det gør det svært for folk at sætte os i bås, og det har vi det enormt godt med”. Morten Alfred griner, så jeg igen kan nyde synet af hele tandsættet med den indbyggede cigarethol der (der mangler en tand...). At American Café Orchestra er mediebevidst, kan der ikke være nogen tvivl om. Morten Alfreds radiofoniske baggrund fornægter sig ikke på deres demobånd, som jeg selv havde hørt rygterne om, længe før jeg overhovedet hørte båndet. Derudover planlægger bandet at lave en folk-video og hvorfor nu det? “Det kunne være godt at have noget at sende til en festival, så de kan se, hvad vi er for nogle folk og hvilket publikum, der er på, og vise at vi rent faktisk kan levere en god live koncert. Også fordi mange festivaler, Horsens Festival’en for eksempel, vil sgu gerne have en video med noget af det de skal præsentere, som de

så kan fyre af på lokal-TV rundt omkring”: Morten Alfred finder de store bogstaver frem: “Vi har overhovedet ingen tiltro til TV2 eller DR. De har simpelthen på alle måder misligholdt alt, hvad der hedder deres forbindelse til folkemusik over hele verden. De er simpelthen så pinlige, at man dårligt kan grine af det. Det er så typisk og de har virkelig et problem, for der er så mange folkemusikere, der virkelig synes, at de er så ringe”. Pladeprojekt, rejser, video o.s.v., o.s.v. Det koster penge, mange penge. Hvordan klarer man det? “Vi har besluttet i American Café Orchestra, at pengene kan rende os. Vi vil lave det her arbejde så meget som overhovedet muligt. Vi har masser af ambitioner og masser af ting, som vi gerne vil prøve al... Vi vil godt spille et nummer for violin og guitar, hvor vi har en backing med saxofoner på. Det kunne være fedt altså... seks saxofoner... som eneste ba cking, og så mens violin og guitar spiller melodi, ikke?.. (DYBT SUK)... og så måske lige en cello, der kan spille bassen... eller to. Det kunne være flot!”. Lydene fra en lufthavn. Et fly letter. En intens og tæt rytme.’ ‘Du har lyttet til American Café Orchestra... “.

DANCE PARTNERS sammen med andre arrangerer en heldags WorkShop med gruppen med både b1 og koncert [få mere at vide på 53 61 66 50) Den 24 juni vil det nye spillested for akusttskjazz og folkemusik BARTOF på Ndr Fasanvej i København, være ramme om en reception i forbindelse med A C 0 s nye plade 9Dgypban Dcnzinoes” Gruppen vil også være at finde på Horsens Folkemiusik Festival i dagene 25,28 jun I Horsens vil man iøvngt kunne opleve ftTmte4 Swmlarks”, som i virkeligheden er Amencan Café Orehestra og finske KOINURIT i en fælieskoncert -

12

-


Bornholm kalder Bornholm er normalt ikke et sted man hører så meget om, når det angår folkemusikarrangementer, men ikke desto mindre har Bornholms Folkemusiklaug i de sidste 6 år stået som arrangør for et større koncertldansearrange ment i “Kyllingemoderen” midt i hjertet af Danmarks trediestør ste skov, Almindingen. “Kyllingemoderen” er en pragtfuld gammel træbygning med et stort danseguiv som i sig selv næsten er skabt for folkemusikken. Bygningen kan rumme henved 700 mennesker, men så er der også tryk på. I de forudgå ende år er der gennemsnitlig mødt 500 mennesker op til den cirka 6 timer lange aften, hvor mange forskellige grupper spiller op til dans eller koncert. Desværre er det sjældent at der kommer nogen fra det øvrige land, måske fordi man ikke har -

-

-

-

-

hørt om det, eller måske fordi man synes der er for langt til Bornholm. Prisen kan i hvert fald ikke afskrække, for rent faktisk kan man med de nuvæ rende transportmuligheder komme til Bornholm og retur for omkring 300 kroner. Og så er der gode muligheder for overnatning på Bornholm. Mange vandrerhjem, campingpladser og pensionater vil være vilde for at huse deltagerne fra folkemu sikdagen i “Kyllingemoderen”. Eller der er mulighed for privat indkvartering. Folkemusikdagen i “Kyllingemo deren” afvikles lørdag den 15. august, og det hele starter med fællesspisning i den grønne skov. Måske var det en idé med en hel uges ferie, når man nu alligevel skal til Bornholm. Så kan man være med til et spændende arrangement i Østerlars Rund-

kirke lørdag den 8. august kl. 19.30. Den bornholmske gruppe “Katten I Sækken” står da for et arrangement hvor to vidt forskellige grupper spiller op til hinan den i den gamle rundkirke. Vi har kaldt arrangementet for “Adelsmanden slår bonden på hatten”. De to grupper er “Katten I Sækken”, som spiller den gamle bornholmske bondemusik, og “Fairy Masque Consort” som spiller renæssancemusik på bedste vis, og som derfor repræsen terer adelen/herremanden eller storbonden. Kom og lyt til musikken, og hør på de gamle fortællinger, og få en folkemusikalsk oplevelse i ferien. Medbring instrument, der er plads til gæstespillere. Nærmere oplysninger hos Niller Rasmussen, Segenvej 25, Arsballe, 3700 Rønne. Telefon 56 99 93 94. -

-

HUSK! at som medlem af Folkemusiksammenslutningen er der mange fordele

PAT?ON NYY6Nfl4 kZø

‘mt *

v; oi.. tWY6tt *

:i;i TOPØN AU..t’1 L720 VAN.M6t 31.718396 RO 899.63.77 v;DuNy&t,& t€L APTittY I4US

* *

Løbende information om hvad der sker på hele fol kemusikfronten (både via dette blad og gennem vores nyhedsbrev “FMS-Nyt”) Mulighed for at komme på spændende kurser

Transportstette Årsbånd, og mulighed for at være med på samme

HUSK OGSÅ -

at forny dit medlemsskab hvis du vil beholde disse goder

13


en jysk folkeinstrumentmager

Lars Willadsen spiller blandt andet to-radet harmonika og svensk sækkepibe. Han har sendt os denne artikel om instrumentmageren Kaj Kok i Holstebro, som er bygmesteren bag hans sækkepibe.

For mange mennesker er et mu sikinstrument noget, man henter i den lokale musikforretning. Men ta’ lige og læg mærke til ekspeclientens ansigtsudtryk, når man for eksempel spørger efter en sækkepibe. Og se det ændre sig fra morskab til ren forfær delse, når man fortæller, at den også skal være svensk! Hvad stiller man så op? Hvis man ikke vil bygge selv, gemmer én al mulighederne sig bag en

14

beskeden annonce i dette blad, der fortæller om så spændende ting som drejelirer, sækkepiber, nøgleharper, humler og andre for musikekspedienter ukendte be greber. Jeg ringede til Kaj Kok, og fik en god snak om svenske sækkepiber fra Holstebro. Tre uger efter fik jeg min sækkepibe. Indtil sækkepibeseminaret i november sidste år kendte jeg kun Kaj som en stemme i telefonen og en dygtig

sækkepibebygger. Efter også at have mødt ham, fik jeg idéen til at skrive om sløjdlæreren, der af ren og skær interesse gik hen og blev instrumentmager i nutiden med fortidens instrumenter som speciale.

Det startede med violi nen Om sin musikalske start fortæller Kaj Kok: “Da jeg var 7 år, fik jeg en violin af til min farbror, og begyndte at gå spil. Men andre interesser tog over i skoleårene, og violinen blev gemt væk”. Senere begyndte Kaj som elbassist i et pigtrådsorkester, og spillede guitar i et “lørdags-orke ster”. Instrumentariet blev udvi det med orgel, og der fulgte en årrække som professionel musi ker i en turnerende trio. I 1976 flyttede Kaj til Hamme rum og begyndte at undervise i orgelspil på aftenskolen. For at kunne fortsætte som lærer skulle der et “alment voksenpædago gisk grundkursus” til. Det blev et vendepunkt, som ikke alene lokkede barndommens violin frem af gemmerne, men også gav stø det til instrumentmageriet: “På kurset mødte jeg en gammel spillemand, der havde taget sin violin med. Vi kom selvfølgelig i snak, og efter at have hørt min livshistorie spurgte han, om ikke jeg ville ta’ min violin med. Det kunne jeg da godt, og så kom barneviolinen frem igen. Herrens så den ud, men spille ku’ den alligevel”. Spillemanden på kurset var Mar tin Mortensen fra Skjern. Han er især kendt for at have håndskre vet mange af de første noder til nodebøgerne “358 Danske Folkemelodier”. Han lærte Kaj en del


melodier, blandt andet Kliplev Marked og Den Halve Kæde. Dem blev der god brug for, da en friskole i Lemvig bad Kaj om at spille op til folkedans: “Den garnle violin var jo ikke så god, og jeg tænkte, at jeg hellere måtte gøre noget ved den. Instrumentet blev skilt ad, gået efter i sømmene og korn da også til at spille igen. Bagefter byggede jeg min første violin. Den korn til at hedde rødspætten, fordi den var meget rød og skjoldet. Rødspætten blev bygget af en gammel havebænk. Og hvorfor egentlig ikke. Man har jo også bygget fioler af udtjente træsko. Rødspætten spillede godt nok, men havde udse endet imod sig. Min næste violin fik jeg bygget så godt, at jeg selv blev glad for den. I dag spilles den af folketingsmanden Henning Gjellerud. Vi spiller stadig sammen mest Frederik Iversen melodier, og kun i A-dur, for Henning er socialdemokrat”. -

Renovering af gamle vio ilner I dag har Kaj Kok 3 violiner og én bratch ude at spille, ligesom han selv har 2 violiner fra egen hånd. Et andet arbejdsområde er restaurering af gamle violiner, hvor over 100 instrumenter har været en tur omkring Kaj: “De mange violiner, jeg har renoveret, har givet stor erfaring. Jeg har skilt dem ad, lavet nye basbjælker og stemmestokke og me get andet. Frem for alt har jeg lyttet til instrumenterne og hvordan dækket klingede i forhold til bunden. Det er ikke nok at læse sig til sine kundskaber. Man skal ha’ instrumenterne i hånden og tonerne i øret”. Dagen før dette interview fandt sted, korn en herre på 90 år indenorn for at få omlakeret sin endnu ældre violin. Han rejste til Holstebro helt fra Sønderborg, efter at have læst om Kaj Kok i Jyllandsposten.

“Odins drejelire” på be søg Oprindelig var det Lars Lilholt, som satte Kaj på sporet af Prae torius’ musik, og det gav igen

Et skønsomt udvalg af Kaj Kok-byggede instrumenter

interesse for middelalderens og renæssancens instrumenter såsom nøgleharpe, drejelire og sækkepibe. Først kom nøgleharpen, som Kaj stiftede bekendtskab med under en frokost på havnen i Jönköbing i sommeren 1986, en historie som tidligere har været fortalt i “Dansk Folkemusik”. Kaj fik tegninger med hjem til Hol stebro og byggede snart derefter sin første nøgleharpe en kroma tisk sag med mange strenge. Men som med så meget andet vil Kaj tilbage til rødderne, og han er nu igang med en kopi af den meget tidlige og noget mere pri mitive Mora-harpe med én spillestreng og to bordunstrenge. Om drejeliren fortæller Kaj: “Jeg ville så gerne se en drejelire, men anede ikke rigtig, om en sådan befandt sig inden for ræk-

kevidde. Så en dag kommer en al folkene fra Odinteatret ind ad døren, og lægger sin engelske renæssancelire på bordet. Den havde problemer med hjulmeka nikken og skulle i det hele taget kæles lidt for. Jeg blev selvfølgelig glad: her kom liren gående lige lukt ind ad døren, næsten al sig selv. Kunden blev glad for det arbejde, jeg lavede og lovede at skaffe arbejdstegninger til en lire næste gang han skulle til England. Inden længe fik jeg tegninger til en ure al fransk type med luth bund. Tegningerne blev studeret, og siden gemt hen i skuffen for en tid, indtil en al mine spillekam merater, Hans Kann Rasmussen fra Ribe, spurgte om jeg ikke kunne bygge ham en drejelire.

15


Det krævede både arbejde og eksperimenteren bare at få bygget luthbunden, men liren blev da både færdig og god til sidst. I øjeblikket har Kaj en svensk Grodda-lire med én melodi- og to bordunstrenge igang på værkste det. Igen en mere primitiv lire type og igen tilbage til rødderne. Et af de andre droneinstrumen tor, hvor Kaj er aktiv, er den svenske/nordiske sækkepibe: “De første sækkepiber jeg byggede, -

instrumentmageriet og eksperi menterne på fuldtid.

Man ta’r to hænder, et stykke træ og noget værktøj... At bygge instrumenter kræver både håndelag, erfaring, materialekendskab og forståelse for folks ønsker. Her er Kaj selvlært, bortset fra sin sløj dlæreruddan nelse, som blev taget med instru mentbygning for øje. Siden er det blevet suppleret med en masse Kaj Kok himseif med én af sine egne sækkepiber. Og udover selv at lave sækkepiber, ombygger Kaj Kok også svenske Leif Erikson-sækkepiber til den nye 8 mm konisk borede spillepibe.

holdt sig til Leif Eriksson modellen fra Sverige. Men ligesom Keld Nørgaard har udviklet sin egen type, har jeg eksperimente ret videre og er kommet frem til en spillepibe med en let konisk boring forneden. Det giver mere volumen på de lave toner, som traditionelt er lidt svage. Samti dig synes jeg det er flot med en spillepibe, der buer udad som en klarinet. I mit sækkepibearbejde står jeg på den måde lidt på ryggen al Leif og Keld. Men hva’? Vi står jo allesammen på ryggen af Stradivarius, når det kommer til stykket”. På Kajs værksted bygges der også humler og langeleiker og senest har en organist forespurgt på bygningen 8! et helt spinet. Jo Kaj har da accepteret opgaven. Og er nu gået i gang med at rigge et stort, permanent værksted til på gården i Sørvad uden for Holstebro. Fra at være deltidsbygger, vil han nu hellige sig -

16

praktisk arbejde og et knivsme dekursus. De gamle instrumen ter kræver specialværkstøjer, som man ikke lige finder i det lokale værktøjsmagasin. Det gæl der både specielle høvle, og for eksempel bor til sækkepiberne. Og så må man jo igang selv: “Det med at være autodidakt er i mine øjne mindst lige så fint som at have en lang uddannelse fra et anerkendt instrumentmageri. Det ta’r bare noget længere tid. På den ene side er man overladt til sig selv og sine eksperimenter, og må mange gange famle lidt i blinde. Men på den anden side er man heller ikke underlagt en mesters fastgroede idéer. Man finder sin egen indgangsvinkel til tingene, og når vel også frem til at lægge meget af sin personlighed i instrumenterne. Især på violinområdet har jeg oplevet meget mere snobberi end jeg synes instrumentet egentlig fortjener. For eksempel er der folk,

der vil kalde violiner som mine for “hjemmelavede” med stærkt eftertryk på hjemme, mens en violin fra en af de anerkendte violinbyggere jo så sandelig er “håndbyggede” med eftertryk på Gentofteaccent’en og næsen i vejret. Men vi småbyggeres violiner er da lige så godt håndbyggede som de andres. De er i hvert fald ikke lavet på maskine. Og de spiller lige godt uden det blå stempel”.

Tilbage i musikken “Tiden ændrer sig, og det gør folks krav til instrumenter også. En barokviolin har for eksempel langt flere overtoner end en mo derne violin, men den spiller langt fra lige så højt. Samtidig er der gået totalt inflation i kammertonen. I dag er det officielle “A” på 440 hertz, mens det før i tiden lå på omkring 435 hertz. På nye harmonikaer finder man endog A’er helt oppe på 443-444 hertz. Hvor stopper denne udvik ling? På et tidspunkt når vi så højt op, at hele skalaen bare rykker sig. Jeg tror, at mange er blevet lidt trætte af det. Vi skal nok til at spille drejelire, sækkepibe og nøgleharpe i de gamle stemninger igen, hvis vi virkelig skal udvikle tingene i en positiv retning. Den sikreste vej til at forny det musikalske sprog er ved at lære det gamle igen. Så lad os lige ta’ en tur omkring vores musikalske middalalder igen” siger Kaj Kok, der ud over at bygge instrumenterne også bringer dem ind i det aktive folkemusikmiljø i Holstebro. Her spiller han sammen med sin ko ne Birgitte til bal i foreningen “Fiolen” én gang om måneden, og til “rigtig dragtdans” en gang om ugen: “Dragtdanserne har endnu kun fået harmonika og violin. De vestjyske folkedansere skal lige lære én at kende før man lukker op for det varme vand. Men lad os nu se næste sæson ta’r jeg måske nøgleharpen og trutsæk ken med” slutter Kaj Kok. Og det skal nok blive festligt når dansen går i Holstebro til de rigtige gamle traditionelle in strumenter. -


Horsens Folkemusjk Festjval -

hvorfor nu det?

I Horsens skal der i tidsrummet 25.-28. juni 1992 være folkemusikfestival, og redaktionen har fået denne artikel fra organisationskomitéen.

Spredt ud over året ligger der en lang række gode, etablerede fe stivaler, hvoraf flere endda er folkemusik- og/eller visefestiva og ler. Hvorfor så lave én til ovenikøbet på et al de mest overrendte festivaltidspunkter: sidste weekend i juni? Når vi alligevel har taget sprin get, er det da også med det udgangspunkt, at det egentlig ikke burde være nødvendigt. Vi (og mange andre) har i årevis forsøgt at få de eksi sterende festivaler til at præ sentere noget mere dansk fol kemusik. Oftest i form af demobånd fra de orkestre, som vi nu lige havde eller har gang i, men også mere di rekte. Hvad enten vi ikke har været gode nok til at fremføre synspunktet, eller vi har talt for døve øren, så er resultatet udeblevet. Det er sådan set også i orden. Ikke ét ondt ord om Tønder, Skagen og alle de andre glimrende festivaler: Det er jo enhver festivals ret at lægge sin egen stil og vælge sin egen musik. Men konsekvensen er, at der er et hul i festivalkalenderen: Der mangler ganske enkelt en fe stival, som sætter dansk fol kemusik og danske folkemu sikere i højsædet. Når dansk folkemusik og danske folkemusikere har været svære at finde på de etablerede festiva ler, kunne en af grundene være, at musikken ikke er der at dens kvalitet simpelthen er for ringe. Det er nu ikke vores indtryk. Siden det blev kendt, at Horsens Folkemusik Festival er en reali tet, har vi modtaget en lind strøm af henvendelser og demo bånd fra musikere og orkestre, som gerne ville hyres. Demobån dene har været en ren fornøjelse. -

-

Det meste er godt og originalt intet er uvedkommende. Rigtig mange af musikerne er overor dentlig skrappe til at traktere deres instrumenter. Der er kort sagt stof nok til de næste par festivaler. Mange musikere og kommende publikummer har været så venlige at sige og skrive til os, at det er godt, at festivalen endelig er -

dende enige med os i, at der er behov for en festival som vores. økonomien ser derfor mindre anstrengt ud, end vi selv i vore mere optimistiske stunder havde håbet. Horsens Kommune, Højlunds Fond, Nordisk Kulturfond, Carlsberg og Bikuben (festiva lens hovedsponsor) har givet os mulighed for at komme godt fra start: Når vi selv skal sige det, bliver programmet meget omfattende og alsidigt, samtidig med at vi kan holde billetpri serne på et rimeligt niveau. Programmets alsidighed giver sig desuden udslag i, at festi valen vil rumme både koncer ter, sessions og dans. Fra tidligere arrangementer ved vi, at publikummet i “vores” ende al folkemusikmiljøet ger ne vil danse og det vil der da også blive mulighed for ved stort set alle koncerter. Billetterne vil iøvrigt blive solgt som armbånc4 der gæl der for en enkelt dag eller for hele festivalen så har man mulighed for at flytte sig, hvis man er havnet ved den “forkerte” koncert... Næste deadline i planlægnin gen ligger omkring den 1. april. Da kommer det fore løbige program på gaden og billetsalget starter. Mere derom senere. Hvis man har behov for at komme i kontakt med festivalen i mellemtiden, kan man henvende sig til: -

-

der. Det er rart, for det varmer midt i alle de mindre spændende (og undertiden direkte trælse) ting, som en festivaiplanlægning også er: Ansøgningsskriverier, forhandlinger med told- og skattevæsen, regnskab og bogføring, deadlines hos trykkeren og så videre og så videre. Men bortset fra, at vi må se med misundelse på de festivaler, som har råd til at have folk fuldtids beskæftiget med at lave festival, så går det nu meget godt. Myn digheder og fonde er tilsynela

Horsens Folkemusik Festival c/o Horsens Turistkontor Søndergade 26 8700 Horsens tlf. 75613288 fax 75 62 61 51.

I 25.-28 juni ‘92 17


Aalborg Festival -

folkemusik i det nordjyske

I Aalborg er der et par store folkemusikalske begivenheder i maj måned “Aalborg Internationale Folk Festival” og “Musikalske Perler” og festivalsekretariatet har lavet denne beskrivelse af program og forløb. -

-

Der er lagt op til spændende og alsidige musikalske oplevelser, når Aalborg Internationale Folk Festival løber af stabelen fra torsdag den 14. maj til søndag den 17. maj. Stadig beruset af de to foregående års succes’er forsø ger Nordjyllands hovedstad at overgå sig selv med interessante inden- og udenlandske folkemu siknavne, der kan tilfredsstille et voksende folk-publikum.

Zyd.eco Bros. fra Storbritannien og en lang række interessante grupper fra Norge i nord til Latinamerika i syd. Både eftermiddage og aftener vil der være tilbud til folkemusikelskere eftermiddage er der gratis adgang, mens publikum må betale entré for at nyde de mere kendte grupper, mens solen synker i Limfjorden bag folk-teltet.

Telt på havnen

Torsdag den 14. maj åbner folkfestivalen med en “blues night” i folk-teltet på havnen. Her vil Malthe & Co. og Christianshavns Bluesband sørge for, at publikum kan holde den indre varme. Der er lagt op til en intim blues-aften med kendte musikere som Gaso

Som de to foregående år har folk’en indtaget havnefronten i Aalborg, hvor et stort telt vil være ramme om navne som danske Allan Olsen, Savage Rose og Erik Grip Band, Ikinngutigiit fra Grønland, R. Cajun & The

R. Cajun and the Zydeco Brothers

18

-

-

Torsdag

lin-drengene Søren Berlev og Franz Beckerlee samt Lone Kel lermann i det syv mand store Christianshavns Bluesband og energi og varme fra det mere nordjyske band Maithe & Co.

Fredag Fredag den 15. maj er eftermid dagens program som en samling blandede bolcher. Det er her, man blandt andet kan høre Ikinngutigiit fra Grønland, David Goulder og Alisdar McCrae fra Skotland samt dansk-færøske Suleskær for ikke at nævne danske Bossen Bluegrass. Desuden er Latinamerika stærkt repræ senteret med Los Rumberos. Om aftenen er der “country & cajun night” med R. Cajun and The


sik, afro-cubanske rytmer, jazz, rock og blues. Det forklarer også navnet Mezcla betyder blanding. På Cuba er gruppen en af hjørnestenene i nyere musik, og dens musik er uhyre populær. Da Gnags var på Cuba, spillede Arhusgruppen som opvarmnings band forfor Mezcla, der så kvitterede med at medvirke på Gnags’ seneste plade. -

Lørdag

Bola Suriana fra Mexico .

Zydeco Brothers fra Storbritan nien og Bill Booth & The Conver tible, som er et blandet band med besætning fra Norge og USA.

“Musikalske Perler” Det er samme aften fredag den 15. maj at man kan opleve et brag af en koncert i Aalborghal len. Under fællestitlen “Musikal ske Perler” får Nordjylland besøg af ingen ringere end svenske Björn Afzelius, Lillebjørn Nilsen fra Norge og Cubas hotteste folknavn Mezcla. Björn Afzelius behøver næsten ikke nærmere introduktion, så kendt er han i Danmark. Gennem 22 år har denne svenske troubadur spillet til koncerter og festivaler i hele Norden, og få steder har man taget ham til sig med større begejstring end i Danmark. Nu går Afzelius på scenen med et helt nyt band Afzelius, Bygren & Råstam, som er en akustisk trio, og der er lagt op til en oplevelse med den levende og intense svensker. Nordmanden Lillebjørn Nilsen er også svær at komme udenom, når talen falder på nordisk folkemusik. I hjemlandet har han forlængst slået sin popularitet fast med syvtommersøm, og her i landet er han nok den norske musiker, man oftest hører i radioen. Også på festivaler og de mere intime spillesteder har man gennem flere årtier kunnet møde

den sympatiske og professionelle nordmand. Fra Cuba kommer Mezcla et band, der henter inspiration fra så forskellige musikalske genrer som caraibisk og brasiliansk mu -

Lørdag eftermiddag kan man blandt andre opleve amerikanske Don Dunn, Bröderna Marks fra Sverige og Stairheid Dynamite Ceilidh Band fra Skotland, og det er en fin opvarmning til aftenens store koncert med Savage Rose og Allan Olsen.

Søndag Søndag den 17. maj er teltet på havnen rammen om Nordjysk Spillekreds, HP’S Rag og Blues, mexicanske Bola Suriana og

-

-

••••

-

.

Mezela fra Cuba

19


Atlantic Wave Band, der er en gruppe med danske og irske mu sikere. Aftenen er i folk-rockens tegn med Alias Ron Kavana fra Irland Fairport Conventions arvtager på det britiske kon tinent og ærkedanske Erik Grip med band. -

-

Aalborg Festival Koncerten søndag aften sætter et punktum for årets internationale folk-festival i Aalborg. Men dermed er det ikke slut med musikken. For den internationale fol kemusikfestival markerer samti dig åbningen af den årligt tilba gevendende Aalborg Festival en kulturbegivenhed, der sætter byen på den anden ende. I godt en uge er gader og pladser fyldt med gøgl, teater, musik og anden un derholdning, og det hele kulminerer med et internationalt karneval fredag den 22. maj og et lokalt karneval lørdag den 23. maj. Og onsdag den 25. maj kan man høre mere folk og folk-inspireret musik i Skovdalen det er med Dolly Blue og Lilholt Band. -

Erik Grip

-

Festival-camp En sådan række kulturbegiven heder kan nordjyderne selvfølgelig ikke bare beholde for sig selv. Derfor har Aalborg Festival lavet en festival-camp, hvor tilrejsende

Karlekammeret på tourné i de gamle kolonier Karlekammeret, der siden 1988 har specialiseret sig i “polca lypso” musikken fra de tidli gere danske kolonier i Vestin dien (nu U.S. Virgin Islands), rejser i slutningen af marts på koncerttur til netop St. Croix, U.S. Virgin Islands efter in vitation fra selveste guvernøren Alexander A. Farrelly. Karlekammerets plader “Pol calypso” og “Polcalypso II” har begge ligget på den største radiostation på øerne, WSTA’s, hitliste siden foråret 1990, og

for et minimalt beløb kan få lov at campere. Den kommer til at ligge centralt i Aalborg i Fjordmarken, der er et grønt område ud til fjorden i gå-afstand fra folk-teltet på havnen. -

efter således at have gødet jordbunden, er tiden så inde til en 14 dages koncerttur i anledning af 75-året for salget al øerne til USA.

Billetter til koncerten i Aalborg hallen den 15. maj fås på telefon 98 13 46 22.

Polcalypso-musikken udøves i vore dage kun af 2-3 orkestre på de Vestindiske øer Karlekammeret har med andre ord forøget antallet med minimum 33%. Koncertturen kommer til at omfatte alle slags koncerter lige fra “Moonracker Night Club” til Guvernementshuset i Christianssted på St. Croix kendt fra Peter von Scholten filmen. Karlekammeret er Kazio Kierpaul (banjo, sang m.m.), Hans Leonardo Pedersen (altsax), Morten Dreyer (tenorsax), Claus Fossing (trommer), Flemming Nilsson (percussion, kor), Jaz Sørensen (bas, kor) og Niels Duus Nielsen (guitar). -

-

-

-

-

-

20

Et komplet festival-program kan rekvireres på telefon 98 11 22 11, lokal 4063.

Karlekammeret som rejseklare


AALBORG DANSEOG SPILLEMANDS LAUG Sominarieskolen, Mylius Erichsens Vej 127, Aalborg Susanne Stennevad 98381654 Nils Rimer 98103319 Frank Tengstedt Suensonsgade 17. 9000 Aalborg 98127054 Ole Larsen Vibevej 22. 9000 Aalborg 98 138462

ALBERTSLUND FOLKEMUSIKHUS Roskilde Kro Roskildevej 200, Albertslund Egelundsvej 7B. Postbox 525, 2610 Albertslund 42642159 42641217 43620714 Hver torsdag kl. 1930-22 Åbent danseværksted.

AMAGER GAMLE DANSE Aulaen, Korsvejens Skole 2770 Kastrup

Laugsaftener starter med sammenspil kl. 18. Dans fra kl. 19.30. Søndage i ulige uger. 12. april 26. april 10. maj 24. maj Laugsaftener. 13. juni kL 19.30 Lordagsbal.

BAKKEGÅRDENS MUSIKSKOLE Svendborgvej 319, Højby, 5260 OdenseS 65959995 giro 9 07 43 84

AALBORG INTER NATIONALE FOLKEMUSIK FESTIVAL 14.-17 maj Den store festival i Aalborg. For tredie gang. Programmet er endnu ikke færdigt, men der er store internationale navne og masser at traditionel dansk folkemusik Program kan rekvireres mod indsendelse at frankeret svarkuvert (4.75 kr).

2-radet harmonika. Alle niveauer. Oplysninger og tilmelding hos Carl Erik Lundgaard Jensen, 64 76 17 34.

Weekendkurser i 2-radet harmonika. Er derfor langt til Fyn? Så sørg for at blive 4 5 stykker, begyndere som rutinerede, så kommer jeg gerne til jer, lige meget hvor det er, bare ikke i Nordkorea. Carl Erik Lundgaard Jensen, Høgsholtvej i 5690 Tommerup, 64 761734. ,

MUSIK, MAD OG GOD STEMNING HVER FREDAG NYT, NYT!! VÆRTSHUS HVER ONSDAG KL 20 00 24 Oê -

,

sveudborëj 319, .4’- Højby, 5260 Odense S. Telefon 65::95 99 95 ..

..

Esben Wolf Nørregade 8 B 1 8000 Arhus C 86 18 81 63

.

ty.

25. aprilkl. 15-18 Kursus med Keld Nørgaard og Folkemusikorkestret Rasmus: Gamle dansetyper. Kl. 20 Bal med Folkemusikorkestret Rasmus. Begge arrangementer i lille sal i Folkedansernes Hus i Århus.

BALLADEGRUPPEN ‘86 Folkemusikhuset i Hogager, Langgade 87, Hogager, 7500 Holstebro 97468369

BJERGSTED BALLER Bjergsted Forsamlingshus, GI. Skovvej i Bjergsted, 4450 Jyderup 53478257 53476864 53478181 ,

11. april92 Forårsbal.

-

Café Bakkegården

%/%

BALFORENINGEN DANSEPAVILLONEN

BORNHOLMS FOLKEMUSIKLAUG Skolen i Rø Hans-Jørgen Olsen Strandvejen 125, 3700 Rønne 56956951 15. august Folkemusik-dag i ‘Kyllingemo deren.

BORUM GAMMELDANSFORENING Borum Forsamlingshus Niels Hansen 86949050 Peter Poulsen 86948584

Borge Holm, en folkedanser. 8.majkl. 19-22 En aften med Thorkild Knudsen, Hogager. 9. maj kl. 14 -21 En dag med Ottomine Andersen. 14. maj kl. 15 -17. maj kl. 15 Arbejdsfestival. Bededagsferien i festligt samvær om musilç sang, dans og istandsættelse at Broby Gamle Skole (gratis kost og logi). 16. maj kl. 20 Skotsk aften med sangeren Dave Goulder og Alisdair Macrae på violin samt gruppen SULESKÆR fra Danmark 30. maj kl. 13 -31. maj kl. 17 Børn og Ballader. De gamle viser sunget, fortalt og dramatiseret at børn. Gratis atdeltage også for forældre (tilmelding 53 64 83 62). 31. maj kl. 14 17 Åbent Folkemusikhus omkring børn og ballader. -

-

-

-

5 sommeruger som ikke er kurser, men aktive feriedage. Programmet er ikke endeligt En uge er normalt fra mandag til fredag. Pris kun 55 kr. for fortæring og overnatningsplads. Ring og hør nærmere. Reservér plads. uge 27 Børn og ballader, dans og teater, leg og eventyr. uge 28 Spillemandsmusik og dans. uge 29 Harmonikamusik og samvær. uge 30 Ballader: ord, toner og krop. uge 31 Sang fra baggårde og værtshuse.

CEILIDH CLUBBEN IÅRHUS Schleppegrellsgade 17 st.tv. 8000 Arhus C. 86274977 86 183537

DANMARKS RADIO P2 Hver søndag i april og september, oktober november og december kl. 16 16.40 Harpens Kraft 19. april kl. 16 Lene Halskov Hansen præsenterer påskemusik far Østeuropa og Frankrig, med og uden grydelåg! -

BROBY GAMLE SKOLE Folkekulturværksted Traktørsted Suserupvej 55, 4180 Sorø 53648362 11. april kl. 11 17 Seminar med Gyda Hougaard, Sejero. 25. aprilkl. 11 -17 Seminar om sanglege. 3.majkl. 14-17 Åbent Folkemusikhus omkring -

P3 Hver mandag kl. 21 .05 22.00 Folk-Nyt” med nyt om alt, hvad der rører sig på den folkemusikalske scene. Redaktion: Alan Klitgaard. kl. 22.20 “Folk-Live’ med optagelser fra den danske folkemusikscene. -

-

-

I

21


somfliéruger med tolkemùsik

:

p’ BRbBY GAMLE SKOLÈ

föreløbigt program: uge 27

børn og ballader: dans og teater, leg og æventyr

uge 28

spillemandsmusik og dans

uge 29

harmonikamusik og samvær

uge 30

sang fra baggårde og værtshuse

uge 31

balader: ord, tonrer og krop

Det er ikke kurser, men aktive feriedage, hvor man kan komme og gå. Programmet er heller ikke endeligt og slet ikke så afgrænset uge for uge ALT kan ske! -

-

.

gør plads i din:.sommerterie allerede nu Ugerne regnes her (normalt) fra mandag til fredag. Pris pr. døgn for fortæring og overnatningssted:

kun 55 kr +aktiv medvirken/leven FO LKEKULTU RVÆRKSTED ET OG SOMMERTRAKTØRSTEDET

BROBY GAMLE SKOLE Suserupvej 55, 4180 Sorø. Telefon 53648362

22


FALUN FOLK MUSIC FESTIVAL

FESTIRIBE 1992

Box 387 s-791 28 Falun, Sverige Information: telefon +462319042

lørdag d. 13. og søndag d. 14.Juni

5. 11. juli ETHNO 92 for unge 15 25 år fra hele verden. 12. 18. juli Falun Folkemusikfestival med kurser, koncerter, artister og musikere fra hele verden. -

-

RIBE DANSE- OG SPILLEMANDSLAUG INDBYDER TIL DEN FEMTENDE FESTIRIBE

-

FESTIRIBE er to dage med spil og dans i Ribes gader og stræder, gårde og parker. Spil i små og store grupper. Or ganiserede emnegrupper med lokale igangsættere. Uorgani seret buskspil. Der spilles til dans mindst et sted hele tiden. Stort bal med mulighed for alle spillefolk til at komme på plakaten og levere dansemusikken. Deltagelse i FESTIRIBE er gratis. Det gælder også fællesspisningen lørdag aften. Vi ordner gerne lokal, privat indkvartering for Jer, som måtte ønske det. Før stævnet udsendes program til deltagerne med stævneme lodier, detaljer om emnegrupper, tidspunkter, lokaliteter, etc.

FARUM FOLKEMUSIKHUS Paltholmcentret Farum Hovedgade /Frederiks borgvej

Bertel 42 1 1 0969 Sonja 35367465 Leif3l 576932 25. april kl. 20 Åbent Hus med Valseværkef. 30. maj kl.æ 20 Åbent Hus med Mors Drenge og gæstegruppen Zincadoosen. Gratis adgang. Kaffe og kage, øl og vand kan købes.

FEJLTRIN Egmont Kollegiet ved Vibenhus Runddel Jørgen Larsen 31 671233/5451

Tilmelding til FESTIRIBE inden 4. juni. FESTIRIBE Bente Kann Lupinmarken 6 6771 Gredstedbro 75431039 Hans Kann Rasmussen 75 42 1 1 47

Oplysninger/tilmelding? Skriv til: FESTIRIBE c/o Bente Kann Lupinmarken 6 6771 Gredstedbro

13. og 14. juni FESTIRIBE for femtende gang. Gratis at deltage. Tilmelding inden 4. juni.

FIOLEN

Eller ring på 7543 1039 (Bente) eller 75421 147 (Hans) DANSKE MUSIKSTÆVNER Jacob Levinsen Normasvej 31. 1. 2000 Frederiksberg 31 468709

Entré normalt 40 kr. Rabatmulighed for folk fra Københavns Kommune.

kan købes. Gæstegrupper søges til efterårssæsonen. Ring venligst til 42 85 46 30.

DETÅBNE HUS

21. -28. juni Musiklejrfor børn (10 14 år) på østhimmerlands Ungdomsskole. 21. -28. juni Musiklejr for unge (13 19 år) på Vesterlund Ungdomsskole. 27.juni-4.juli Musikstævne for voksne på Krogerup Højskole. -

Sognegården. Stades Krog 9 (Bag Lyngby Kirke) 2800 Lyngby Birgit og Michael Kragh 42854630 Kjeld Brunbech 45872789

DIATONISK KONTAKT Lars Willadsen Bogfinkevej 8, 2630 Tåstrup 42522786

-

16. maj kl. 20 23.15 15. august kl. 20 23.15 19. september kl. 20 23.15 17. oktober kl. 20 23.15 21. november kl. 20 23.15 Åbent Hus med dans til spillemandsmusik Forskellige spillemandsgrupper besøger os og spiller den første time. Efter kaffe er der bunkespil med husets spillefolk Entré 20 kr. incl. kaffe. øl og vand -

-

-

-

-

DEN VIDE VERDEN Folkemusikcafé Tinglutis lokaler Valhalsgade 4 2200 København N.

ESBJERG SPILLEMANDSKREDS Fritidshuset. Kirkegade 51. Esbjerg Knud S. Thomsen 75181954 Hverfredag kl. 19 -22 øveaften alle er velkomne. -

Aktivitetscentret. Danmarksgade. 7500 Holstebro 9741 4345 97 42 1505 Sidste fredag i hver måned kl. 19.30 Bal med forskellige grupper. 24. april Bal med Thomas Thomsen, Gitte Thofte og Jack Jacobsen i Forsamlingshuset i Danmarksgade. Entré 40 kr.

FOLKEMUSIKFORENINGEN LIRUM LARUM Lene Buch Hansen Kongebakken 40 B 4000 Roskilde 42357533 25. april kl. 20 Folk-mix i Kulturhuset med Peter Abrahamsen som syngende vært. Entré 40 kr.

23


FOLKEMUSIKHUSET I HOGAGER Langgade 87, Hogager 7500 Holstebro 97468369 2. majkl. 14-17 Uddeling fra Fonden “Folk og Forskere’. Den første uddeling fra Tippe Molsteds Fond.

FOLKEMUSIKLAUGET FYNBOERNE Bolbro Skole, Indgang F Stadionvej 50, Odense V. Anne-Mette Graubæk østergårds Allé 66 5250 Odense SV 66 178860 Hver onsdag kl. 19 22 (undtagen sidste onsdag i måneden). Almindelig laugs-aften med spil og dans på Bolbro Skole, Indgang F. 15. april kl. 19.30 Bal på Badstuen. 29. april kl. 19.30 Bal på Badstuen. 27. maj kl. 19.30 Bal på Badstuen. -

FOLKEMUSIKLAUGET “STRØMSVIGT” Tulle Nordvig Møllestensparken 7 4300 Holbæk 53436003

24

FOLKEMUSIKHUS RINGEN Sekretariat: Christian Foged Eugen Warmingsvej 21, 8000 Århus C 86202095 Formand: Jens E. Jørgensen Astrupvej 5, Bjergsted, 4450 Jyderup 53 47 81 81 Kasserer: Eva Ross Langelinie 36, Borum 8471 Sabro 86949036 Birthe Boock GI. Grevegård 13, Skalbjerg 5492 Vissenbjerg 64 47 1054 Judy Ryslander Schomacker Humlehusene 12 2620 Albertslund 43435580 Steen Jagd Andersen 5. 11. juli Dronekursus på Brenderup Folkehøjskole. 19. -25. juli Sommerkursus på Vestbirk Højskole. -

STOF TIL NÆSTE DANSK FOLKEMUSIKSENEST DEN 7. MAJ

FOLKEMUSIKKENS FÆLLESRÅD Sekretariat (Chr. Foged) Eugen Warmingsvej 21 8000 Århus C 86202095 2. maj kl. 12.30 Årsmøde i Ubby Forsamlingshus. Om aftenen er der fest med musik, sang og dans. Tilmelding til årsmødet sendes til sekretæren. Tilmeldte får tilsendt mødemateriale.

FOLKEMUSIKSAM MENSLUTNINGEN Formand: Morten Alfred Heirup Nørregade 53. 3. ty. 1165 København K 33 32 1 1 67 Næstformand: Michael Møller Christensen Haveselskabetsvej 5 A, 2.tv. 1823 Frederiksberg C 31 249020 Kasserer: Lars Dahl Vesterbro 5, Stjær 8464 Galten 86950688 Sekretær: Christian Gleesborg GI. østergårdsvej 10 8340 Malling 86933844 Desuden: Steen Jørgensen Skørpinge Mark 33 4673 Rødvig

53706403 Per Dich Fiolstræde 8 1171 København K 33132469 Esben Mylle Strandvig Ansøgninger om transportstotte og støtte til kurser/workshops sendes til: kassereren. 25. april Generalforsamling

FOLKETS HUS Folkets Hus Stengade 50, 2200 Nørrebro Anne Grete Kamilles Blågårdsgade 30 A, st. 2200 København N. 31 358061 31 397047 Hversøndagkl. 15-18

Åben Folkemusikcafé. Hver onsdag kl. 20-23 Spilleøveaften. Åben for alle. Hver torsdag kl. 20-23 Dansespilleaften. 16. april kl. 20 Folkets Hus Spillefolk Bunkespil og festlig dansemusik 23. april kl. 20 Kazio & ??. Hvem Kazio tager med er en overraskelse, men der bliver tryk på. 30. april kl. 20 Tårvalsen. 7. maj kl. 20 Arne Gottlieb og Ole Quistgaard. En aften præget af vore skandina viske nabolande, og lidt dansk


Lone Panduro Jørgensen 48302317 Janne Aaris-Sørensen 42292402

GLADSAXE SPILLEMANDSLAUG

i, neml

Stengård Skolens Aula Triumfvej 1 Anni Bjerløv Skelhøjvej 25 A, 2800 Lyngby 42888568

Herluf vil fç-’

ningei •••••5 deltàgerc

.

4

LIRUM LARU ....;..... .

14. maj kl. 20 lOOårefter. Ogsåkendtsom 100 years after, svensk og dansk, samt egne kompositioner. 21. maj kl. 20 Emmers Larmerik Spillemandsmu sik på harmonika, tværflojte og saxofon. 28. maj kl. 20 Jens, Knud og Smeden. En rigtig dansk aften, hvor vi også skal synge.

FORENINGEN FOR MUSIKALSK FOLKEKULTUR I NORDJYL LAND Niels Jørn Østergaard Brunagervej 9, 9530 Støvring 98373575

NÆSTE NUMMER AF DANSK FOLKEMUSIK UDKOMMER DEN 10. JUNI. Stof skal være redaktionen i hænde senest den 7. maj

FREDERIKSBERG FOLKEMUSIKHUS Frøbelseminariet Henrik Steffensvej, Frederiksberg Otto 31 21 3531 Ole 31 67 1082 Birgit 31 24 18 16 10. april kl. 21 8. maj kl. 21 12. juni kl. 21 Bal på Frøbelseminariet, hjørnet af Henrik Steffensvej og Grundtvigs vej, indgang fra Henrik Steffensvej, over gården og ned i kælderen. Medbring selv kaffe. Entré 20 kr. Der er danseundervisning fra kl. 20.

FRIE FOLKEDAN SERE Jørn Christiansen Aakjærs Allé 24 B 2860 Søborg 31 69 58 18

FUR KALDER

GILLELEJE SPILLEMANDSORKESTER

Rolf Berg 42854900 Inger Frederiksen Johan Skjoldborgs Vej 16 8230 Åbyhøj 86250039

Børge Stisen 42292727

31. majkl.9-18 Fælles indmarch kl. 13 fra slotsruinen. Spillemandsstævne i Aldershvile parken ved Bagsværd Sø. Gladsaxe Spillemandslaug afholder igen i år spillemandsstævne. Fællesnumrene er i år: Gånglåt från Appelbo Jens Peter Larsens Polka Brandpers Vals Trads’ Hopsa Strogorkestret er gæstegruppe.

FOLKEMUSIKALSKTELTLEJR 5. 15. juli Med Ole Jensen og Jacob Hogrebe. 15. -27. juli Med Laurits Jorgensen og Peter Karstensen. Ring efter folder. -

GAMLE DANSE ‘57 Lundtoftegade 87. Kbh. N.

GAMLE DANSE AF i 947 Medborgerhuset, Norgesgade 3, Festsalen på 3. sal (elevator) 2300 KøbenhavnS.

Hvertirsdag kl 10.30 14.00 Dans til musik at Judy R. Schomacker. Frokostpakke medbringes og indtages 1 1 .45 12.30. Kaffe/drikkevarer kan købes. Medbring kop/bestik Sidste gang 9. juni 92. Lanciers danses hver gang! Alle er hjertelig velkomne. 16. juni Skovtur. -

SPILLEMANDSSTÆVNE

-

GAMLE DANSE “RANTZAU”

18. april kl. 13 Forårsfest

-

31 maj i 992 kl. 9.00 i 8.00 ALDERSHVI LEPARKEN INDMARCH KL.13.00 .

Lundtoftegade 87 København N Jesper Bering 42 65 51 47 17

-

*

GAMMELDANS I BRUND Ragna Gregersen Mælkebøttevej 52, Hillerslev 7700 Thisted 97 98 1433 23. maj kl. 19 Bal i Brund Forsamlingshus. Musik ved Jens Skaarups Orkester. Jens Skaarup (violin), Gitte Thofte (harmonika) og Jack Jacobsen (violin). Øl og vand kan købes medbring kaffe og brod. -

STRØGORKESTRET * Gladsaxe Spillemandslaug * Buskspil Spontane grupper * S-tog Bagsværd Station -

25


HOLTE FOLKEMUSIKHUS Menighedshuset øverødvej 27, Holte Gerd Gottlieb Poppel Allé 23, 2840 Holte 42424349

præsenterer

TRIO UGB med Dan Gisen’ Malmquist, Börje Sandquist og Ullik Johansson fra Skåne

Koncert og bal. Kulturhuset, Roskilde onsdag den 27. maj kl. 20 Der vil blive opkræves entré.

Spontane grupper har mulighed for at optræde fra scenen. Buskspil hele dagen. Stort trædansegulv. Ved regnvejr afvikles stævnet på Søndergård Skole, Bagsværd Hovedgade 62. Nærmere oplysninger hos formanden.

HARDSYSSEL SPILLEMANDSLAUG Preben Stolze 97485286

HERLEV GAMLE DANSE Aulaen, Elverhøjen Skole, Ederlandsvej 2730 Herlev

GRÆSRODSGÅRDEN Bregningevej 6 4593 Eskebjerg 53 49 i 527 15. april kl. 18 -20 april Påskedage med dans og musik. Instruktører: Hanne Schøler Nielsen, Hans Jørgen Christensen, Esben ‘Mylle” Strandvig og Ove Andersen. Oplysninger: Niels 44 53 04 00. 14. majkl. 18-17. maj Bededagsfolkemusik Få mere at vide hos Niels (44 53 04 00) eller Lene (53 76 52 20).

GUF God Underholdende Folkemu sikiStrib Thorkild Christensen Lerbjergvej 64 5500 Middelfart 64 40 21 78 22. maj kl. 20 Støttefestfor GUF i Strib Hallen. Billetpris 75 kr. Medvirkende: Pia Raug, Helge Engelbrecht, FREJA, Dræsinebanden, Peter Abrahamsen & Roxy Trioen. 20. juni Sct. Hansfest i GUF.

26

11. april kl. 20 Åbent Folkemusikhus. Balladebal, hvor alle bidrag er velkomne. Kædedans i lange baner. 23. maj kl. 20 Åbent Folkemusikhus med musik og dans omkring Drejø-spilleman den Christian Møller Rasmussens repertoire. 13. juni kl. 20 Sommerbal med spillemanden Viggo Gade, som spiller op til Thydans. 12. september Åbent Hus. 10. oktober Åbent Hus. 14. november Åbent Hus. 12. december Åbent Hus.

DEADLINE NÆSTE NUMMER 7. MAJ

HUSMANDSSTEDET I SDR. NÆRÅ Tove Lindgård og Jørgen Jensen, Kløvervej 23, 5792 Årslev 65991254

HØJBY FOLKEMUSIKLAUG Højby Beboerhus Svendborgvej 325, 5220 OdenseS Erik Klint Højbyvej 63 5220 Odense ø 65958352

HØJBYSTÆVNET arrangør i år: Tommerup Folkemusiklaug 4. 6. september Højby-stævnet bliver i i 992 endnu større, endnu flottere, endnu bedre end nogensinde før og stadig lige så hyggeligt som det plejer. -

-

KØBENHAVNS FOLKEMUSIKHUS Lundtoftegade 87, Nørrebro Judy Ryslander Schomacker Humlehusene 12, 2620 Albertslund 43435580

HORSENS FOLKEMUSIK FESTIVAL 86 18 1567 86 18 81 63

25. -28. juni Ny dansk festival. Den helt store med alle de gode danske såvel som internationale navne. Læs om festivalen her i bladet.

2. maj kl. 15 Generalforsamling i “Lindersvold” beboerhus i Vanløse. 23. maj kl. 19.30 Skovtur til Broby Gamle Skole. 5. september 3. oktober 7. november 5. december Åbent Hus.

Se annoncen side 2.

23. maj Skovtur.

HIMMERLAND DANSE- OG SPILLEMANDSLAUG Johs. Jakobsen Akselterpvej 2, 951 0 Arden 98 56 54 10 Hveranden torsdag (lige uger) afholdes liegstouw i St. Brøndum Forsamlingshus med Himmerlands Danse- og Spillemandslaug.

HJORTSHØJ FOLKEMUSIK- OG GAMMELDANS FORENING

Horsens Folkemusik Festival 25.

-

28. juni 1992

Hjortshøj Forsamlingshus Elisabeth Jacobsen Virupvej 64, 8530 Hjortshøj 86220501

Invitation er indhæftet i bladet og Program udkommer omkring 1. april! -

eb Horsens Turistbureau

Søndergade 26 + 8700 horsens

75 61 32 88


r

BROBY GAMLE SKOLE

/ EN: FTEN MED SKOTSK præsenterer

-

Fra

-

Dave (1

.i•ng og Alasdair e,, violin

Fra Danmark. ‘ -

Lørdag den 16. maj kl. 20 Broby Gamle Skole, Suserupvej 55, 4180 Sorø Billeffer på telefon 536483 62 i

::

•••

:

Det er rigtig nok!

I år finder du Danmark sjoveste Fo:: på Sjælland. Tæt på hav h

:: dage

31.juIi, i og 2. august .

F

LSKØR

KEM USI KFEST 27


Folkemusikhusringen Brenderup Folkehøjskole 5.41. juli 1992

Vestbirk Højskole 19.-25. juli 1992

Et kursus med udgangspunkt i dronein strumenter, blandt andet sækkepibe, dre jelire, torader, violin, nøgleharpe m.m. Lærerne er:

Et kursus med bred indføring i den traditionelle folkemusik på mange niveauer. Lærerne er:

Carl Erik Lundgaard Jensen (toradet harmonika)

Rebildspillemændene (sammenspil) Klaus Pindstrup (violin/øvede) Ejner og Anders Trabjerg (harmonikaløvede) Anders Christensen (dans) Judy Ryslander og Christian Foged (sang)

Poul Lendal (violin, drejelire, fele m.m.)

Keld Nørgaard (sækkepibe)

Dr. Hermann og Poul Panik (bailadegøgl)

Gitte Thofte og Jack Jacobsen

Dr. Hermann og Poul Panik

(dansehold)

(gøgl og gøglermusik)

På begge kurser vil der være børnepasningstilbud for børn fra 3 til 6 år. Yderligere oplysninger om værelsesforhold, priser og tilmelding fås hos Brenderup Folkehøjskole, 5464 Brenderup (tlf. 64 44 24 14) og Vestbirk Højskole, 8752 Østbirk (tlf. 75 78 11 71). Yderligere oplysninger om indhold med videre hos Birthe Boock, tlf. 64 47 10 54 (Dronekurset) og Folkemusikhusringens sekretariat, tlf. 86 20 20 95 (Vestbirkkurset). Foldere om kurserne kan rekvireres på Folkemusikhusringens sekretariat.

MIDTFYNFESTIVALEN Fangel Kro 5260 Odense S 65962501 2. -5juli Alle de store, alle de kendte, feks. Joe Cooker og svenske Roxette samt mange mange flere kommer til festival på Midtfyn.

NORDSØHØJSKOLEN Niels Juelsvej 32, 9850 Hirtshals 98944477

gruppe. 24. april 29. maj Gratis adgang.

RANDERS SQUARE DANCE

ODSHERRED SPILLEMÆNDENE Jørgen C. Pyndt Torshaven 49, 4500 Nykøbing 5. 53 41 3386

RIBE SPILLEMANDS LAUG

Hver mandag kl. 19.30 22 er der oveaften på Grundtvigsskolen iNykobing Sj. Sidste mandag i måneden er der Åbent Hus. -

NØDDEKNÆKKERNE Nedebo Kro Søren Sigsgaard Klldeportvej 24, Nødebo, 3480 Fredensborg 42 28 20 13 Ole Friedstrup Olsen 42 26 85 14 Sidste fredag i hver måned kl. i 9.30 Fællesaften. Fra kl. 18: Spisning (Mad til oa. 50 kr. bestilles senest dagen for på tlf. 42280746). Husorkestret ‘Nøddeknækkerne” spiller op. Hver gang en gæste

28

Ove Larsen Møllevangsvej 80, 8900 Randers 86445633

POPULÆRE GAMLE DANSE TÅRNBY -

Aulaen, Korsvejens Skole, Tårnbyvej 7 Helen Auchenberg Tårnbypark Allé 47, 2.th. 2770 Kastrup 10. april kl. 18.45 21.00 24. april kl. 18.45 21.00 Alle er velkomne. 15 kr. pr. gang. Tag kaffe og brød med. -

-

Rosenallé 3 NielsÅge7544ll 56 Dorthe 75423543 Bente 75 43 1039 Onsdag i ulige uger kl. 19.30 øveaften i Rosenallé 3. 24. april Laugsaften. 22. maj Laugsaften. 13. 14. juni FESTIRIBE -

ROSKILDE FOLKEDANSERLAUG Lisbeth Due Helgesvej 5, 4000 Roskilde 42363621 16. 17. april Påskekursaus 1992. Undervisning i dans, polska-spil, sammenspil og -

HURbN

FOLKEMUSIK! ArIj T F’E S1”I”*


to-radet harmonika. 17. april kL 20. Bal kun for medlemmer af en Lirum Larum-forening og elever på aftenskolen. 27. maj kl. 20 Bal i Kulturhuset, Roskilde med Trio UGB. Sidste onsdagsaften inden sommerferien. 7. 9. august Roskilde Spillemandsstævne. -

RØDOVRE FOLKEMUSIKFOREN ING Redovregård Voldumvej (Rødovrevej 1 18) 2610 Rødovre Jørgen Vangsgaard Vamdrupvej 68 2610 Rødovre 31 41 38 16

-

Rødovre Folkemusikforening spiller op til dans.

ROSKILDE SPILLEMANDSLAUG

SKOTSK SÆKKEPIBE KONCERT

Torsten Slotsbjerg Nymarks Vænge 38 4000 Roskilde 46757430

Hellig Kors Kirke Kapelvej 36, København N

16.-17 april Påske-kursus. 17. april kl. 20 Bal for medlemmerne i Kulturhuset. Entré 50 kr.

8. maj kl. 20 Skotsk sækkepibekoncert med Stig Bang-Mortensen og Peter Ulrik Scheel. Entré 10 kroner.

ROSKILDE SPILLEMANDSSTÆVNE

SKOMAGERDRENGENE Tage Aabech Hybenhaven 202 5240 Odense Nø 66104808

Lirum Larums Aftenskole Algade 31 4000 Roskilde 7. 9. august Det årlige spillemandsstævne. Folder udkommer medio maj og kan bestilles, men kun skriftligt hos ovenstående, og vil så blive tilsendt. -

Folkemusik fra Hindsholm i levende tradition Musik og danseinstruktion, kurser mm. Dansestudiekreds over lokale beskrivelser af Rasmus Henriksen fra 1800-tallet 9. maj kl. 10 17 Historisk dansedag på Hindsholms -

kolen i Dalby. Foredrag ved Henning Urup, dansestudiekreds. Tilmelding ved senest 1 maj at indbetale 80 kr. til Mogens B. Poulsen, Kølstrup Bygade 74, 5300 Kerteminde, giro 9 21 74 60. Telefon 65 39 1 8 41 Max. 50 deltagere. .

Bidt å Bast Et kursus der henvender sig til folk, der har interesse i folke- og spillemandsmusik.

.

SKÆLSKØR FOLKEHØJSKOLE 26. juli 1. august Sommerkursus i dansk folkemusik -

SKÆLSKØR FOLKEMUSIK Brødrene Bast Lars Lilholt skriver selv i forordet til “Bidt å Bast”: “Hvis man skal optræde med musikken, kan man ofte lægge ud med anden eller tredje stemme og først senere lade melodien dukke op. Jeg har bestræbt mig på at lave alle stemmerne til små melodier.”

20. 26. juli -

Få brochure tilsendt! LOLLANDS HØJSKOLE Højskolevej 79, 4920 Søllested

5394 1061

Sekretariatet Turistbureauet Algade 7 4230 Skælskør UDSATTILSOMMEREN 1993 Skælskør Folkemusikfest. Fra morgen til aften, over hele byen.

SLETTEN SANG- OG DANSEFORENING Foreningshuset “Strandlyst” Slellen Havn, Humlebæk John Sylvester 42 19 1990 Sletten Sangkor øver hver søndag kl. 10-12. Dansegruppen danser første og tredie mandag. Spillegruppen over anden og fjerde mandag.

SPILLEMANDS DANSEN Glassalen, Bygning 101 (ind fra nordøst) Danmarks Tekniske Højskole 2800 Lyngby Rolf W. Berg Frenderupvej 14, 2830 Virum 42854900 Niels Mejihede Bøgeløvsvej 4, 2830 Virum 42850878 Hver tirsdag kl. 20 22.30 Balaften. Lukket mellem jul og nytår. -

SPILLEMANDS KREDSEN Knud Rasmussen Hovedgaden 77, Ubby 4490 Jerslev 53495352 Komplet kursusfolder tilsendes ved henvenselse til formanden. 14.-17.maj Kursus på Stevns. Oplysninger og tilmelding senest 15. april til kursusleder Knud Rasmussen, Hovedgaden 77, Ubby, 4490 Jerslev. Telefon 53 49 53 52. 27.-31.maj Spillemands- og folkedanserkursus på Fuglsøcentret ved Ebeltoft. 19. -21. juni Kursus i Borris. Oplysninger og tilmelding senest 20. april til kursusleder Knud Ager, Bredgade 32, 7280 Sdr. Felding. Telefon 97 19 85 41.

29


IP1

27. juni 5. juli Kursus i Bjerringbro. Oplysninger hos kursusleder Michael S. Petersen, Søvænget 16, Postbox 18, 4621 Gadstrup. Telefon 4239 1134. 19. -25. juli Inspirationskursus på Brenderup Folkehøjskole. Oplysninger hos kursusleder Manny Mikkelsen, Syrenvænget 31 Thyregod, 7323 Give. Telefon 75 73 48 01. Tilmelding inden 1. juni til Brenderup Folkehøjskole, Stationsvej 54, 5464 Brenderup. Telefon 64 44 24 14. 11.- 13. september Klarinet- og tværfløjtekursus på Fyn. Henvendelse til kursusleder Jette Mouritzen, Roersvej 44, 2. ty. 5000 Odense C. Telefon 66 1235

•1

-

-

-

,

RIBE AMT Arne Helge Jacobsen 75 12 1965

RINGKØBING AMT Knud Ager 97 198541 24. majkl. 13- 17.30 26. juli kl. 13 17.30 Spilsammen-dage på kursuscentret Laugesens Have, Spjald. 7. -9. august Sensommer-stæyne. -

90.

24. 25. oktober Temaweekend på Fugisø. Tilmeldingsskemafås hos John Eliasen, Hornsletallé 17 B, 8500 Grenå. Telefon 86 32 56 02. -

VEJLE AMT

FREDERIKSBORG AMT 12. april kl. 13 17 Spil-Sammen under ledelse af Søren Andersen på Hampelandss kolen, Hampelandsvej 7 A, Ølstykke. 10. maj kl. 13 17 Spil-Sammen under ledelse at René Axelsen på Magleblikskolen, Sportsvej 1 5, 3300 Frederiksværk. Vi vil bla. spille landsstævnedan sene, dvs. følgende numre i “358”: 13 (I), 17, 133, 188, 213, 244, 248, 277, 282, 293, 295, 368, 444, 452, -

Folkemusiklejr i 5.-11.ju111992

-

for 15 25 årige Gratis deltagelse og logi betal selv rejse og kost Oplysninger 86 20 20 95. Folder tilsendes. -

-

457, 565, 582.

Pris 20 kr. pr. gang. Medbring kaffe/brod og “358”. Man behøver ikke være medlem at

Spillemandskredsen for at deltage. Oplysninger hos Lisbeth EngbergAndersen, tlf. 42 17 60 65, Ellen Otterstrøm, tlf. 42 95 87 78 eller

Festligt musikkursus for hele familien. 6 dage med musik, dans og sang fra morgen til den lyse nat. Og bagefter er der folkemusik-festival i byen for de der vil ha’ mere! -

Sonja Larsen, 31 784333 1. og 2. distrikt 26. april kl. 10 13 Spil langsomt sammen i Valby Medborgerhus, Valgårdsvej 8, gr. II. Pris: 20 kr. Ole Nielsen, 31 95 01 43. 12. april kl. 10 13 Spil folkemusik sammen i Valby Medborgerhus, Valgårdsvej 8, gr. II. Pris 25 kr. Sonja Larsen, 31 78 43 33.

Inge Dahl Mikkelsen, tlf. 42 34 08 07.

KØBENHAVNS AMT

Henning Conradsen 75 86 81 98 Christa Schöer 75 58 30 54 25. oktober 29. november Spilsammendage på Ødsted Skole, Ammitsbølvej 18, 7100 Vejle. Oplysninger: Christa Schöer, 75 58 30 54. 5. september 19. september Spillemandskursus på Ødsted Skole, som afsluttes den 16. september med Spilsammendag. 26. september Spilsammendag. Koncert og legestue i Brunmosehallen, Ødsted. Oplysninger: Henning Conradsen, 758681 98.

VESTSJÆLLANDS AMT Erik Jensen 53524450 Knud Rasmussen 53495352

Sommer ‘92 26. juli til i august .

Ping efter program

Folkelig dans Sange og viser Spillema ndsm usi k Anders Christensen, Carl Erik Lundgård Jensen, Poul Lendal, Keld Nørgård, Søren Theilmann, Søren P. Bregendahl, Finn Molsted

30

LJ

L

i


Kurser, bunkespil, bal m.m. på Strandskolen, Nellikevej 1, Risskov.

-

Tilmelding og nærmere oplysning: Berit Søndergaard 86 25 82 34 Helle bahzer 86 14 87 56 Peder Chr. Nørgaard 86 19 85 19

•:

):

—-

f%

[ iirkir,

iikfr

19t11 jam for

‘..u

revil vær P.E.Chr

31

YderL Morten i’

:

hos:.,

31

A


Spil sammen med indhold 24. april kl. 19 -22 B. majkl. 19-22 Ruds Vedby Skole. Hver aften vil have sit eget tema, feks. becifring, frasering, en bestemt dansetype, eller lignende.

SPILLEMANDS LAUGET FANDANGO Leif Krak Højvangen 6 B. 8700 Horsens 75646767 musikalsk leder: Stig Christiansen GI. Vejlevej 7, 8721 Daugård 75 89 59 19

Torsdage i ulige uger kl. 19.30 øveaften på Torstedskolen i Horsens.

SPILLEMANDS LAUGET ØSTJYDERNE

8. juni kl. 19.30 Danseaften sommerafslutning i Folkedansens Hus. 21.-23 august “Spillemandsstævne i Århus’ på Strandskolen i Risskov. -

FOLKEMUSIK OGDANS

SPILLEMANDS MUSEET I REBILD Rebild, 9520 Skørping 98 39 1604

I PERIODEN DEN i i. JULI 17. JULI 1992 AFHOLDER VI PÅNY •STIEVNË I FOLKEMU SIK OG DANS I VRÅ MIDT I VENDSYSSEL

Hversendag kl. 14-17 Gammeldans med Rebild Spillemandslaug. 14.-17.maj Bededagsseminar. Himmerlands musik og Vestjydsk spillemandsmu sik og dans. Pris 395 kr. for undervisning, to gange frokost og enmiddag. Indkvartering kan tilbydes på Rebild Vandrerhjem. Tilmelding inden 1. maj.

-

SQUARE DANCE PARTNERS

Peder Chr. Nørgaard Langelandsgade 124 St. 8000 Århus C. 86 19 85 19

Margot Gunzenhauser Hasselvej 1 8, 2830 Virum 45839983

12. april kl. 19.30 Danseaften i Folkedansens Hus. 26. april kl. 19.30 Laugsaften i Folkedansens Hus. 10. maj kl. 19.30 Danseaften i Folkedansens Hus. 24. maj kl. 19.30 Laugsaften i Finnebyens Forsam lingshus, Bornholmsgade, Århus.

21. juni Heldags workshop i amerikansk og keltisk-inspireret dansemusik og square dance med AMERICAN CAFE ORCHESTRA. Danseundervisning ved Margot Gunzenhauser og Frede og Margit Olsen. Om aftenen stort square dance bal og koncert

Det er lykkedes os at få fat på nogen at Nordens bedste spillemænd/ instruktører, og som noget nyt vil vi i år også have dans på programmet. : :: At instruktører kan nævnes: : : Berit øpheim nordisk sang Kalle Almlof violin og sammenspil : Ove Andersen violin og sammenspil :::: Kalle Standell dans Kurset arrangeres at Vrå Folkehøjskole i samarbejde med Nordisk Folkemusikkomité. Vrå Folkehøjskole ligger midt i Vendsyssel, 15 km fra Vestekysten (Løkken) og 30 km nord for Aalborg. Vrå station kan du komme til direkte med IC- og lR-tog fra København, Odense, Århus osv. Ligeledes er der togforbindelse til rutefærgerne i Hirtshals og Frederikshavn. -

.

•..

-

-

...

.

.

VRÅ FOLKEHØJSKOLE ..:.

..

98 98 10 10.. Pris 120 kr. Tilmelding til Tonni Andersen, Schaldemosevej 3, st.th. 4100 Ringsted. Telefon 53 61 66 50 eller 36 45 41 31 Betaling senest 1. juni pågiro752 33 86.

2400 København NV 31 67 1082

.

SVANHOLM GODS Anne-Mette Mango Svanholm Gods, 4050 Skibby 42 32 i 6 70 9. maj Spilletræf på Svanholm Gods. Vi hilserforåret velkommen. Spilletolk kan komme fra kl. 10 og spise frokost med os kl. 12 (25 kr). Kl. 13 i 8 er arrangementet offentligt Mulighed for at spise aftensmad (30 kr.) og fortsætte festen i køkkenet Overnatning er gratis. Giv besked om spisning/overnatning i forvejen. -

SÆKKEPIBE FORENINGEN Ole Munch-Pedersen Rådvadsvej 132 2.th

TEATER I KUFFERTEN Thorkild Demuth Randerupvej 116, Mjolden 6780 Skærbæk 74754546e1. bil 3074 63 45 31. juli 1. august Stort middelalderspil i Nordborg. Spiller du på et middelalderinstru ment, eller danser du kædedans (færo-dans), så kom og vær med. Det er gratis! Hvis du melder dig til ovenstående inden 1 juli, skaffer vi logi til dig. -

.

THURØ FOLKEMUSIKLAUG Bendt Rasmussen Birke Allé 9, Thurø 5700 Svendborg 62207422 24. april kl. 20


TOMMERUP FOLKEMUSIKLAUG 4. 6. september Højbystævne. -

TO-RADER HARMONIKA Carl Erik Lundgaard Jensen Hegsholtvej 1, 5690 Tommerup 64 76 1734

VESTLOLLANDS MUSIKFORENING Frede Nielsen Troelsebyvej 6, 4920 Søllested 53 94 1924

VESTSALLINGS SPILLEMANDSLAUG Anni Gori Borgergade 11 A, Spøttrup 7861 Balling 97 56 i 585

Z1

VRÅ FOLKEHØJSKOLE 9760 Vrå 98 98 10 10 11. 17. juli Nordisk Folkemusik og dans. Et ugekursus i samarbejde med Nordisk Folkemusikkomité. Undervisere: Berit Opheim, norsk sang Kalle AlmIof, violin og sammenspil Ove Andersen, violin og sammenspil Kalle Standell, dans. -

ROSKILDE SPILLEMANDSSTÆVNE 92

7.

-

9. august

-

.

-

-

Folder med program udkommer medio maj. Folder kan bestilles ved skriftlig henvendelse til

Roskilde Spillemandsstævne Wo Lirum Larum Aftenskole Algade 31 4000 Roskilde ,

Åbent Folkemusikhus på Thurø Kro. 24. maj Majstangsfest sammen med Tommerup Folkemusiklaug.

TIDENS HØJSKOLE 2970 Hørsholm 42864054 12. 18. juli Grænserne udvides i år: Dansk Irsk Fransk/Canadisk Græsk Russisk Amerikansk Svensk Dansk Gårdsangertradi tion Dansehold. Faste lærere: Fin Alfred: Harmonika, violin, mandolin, bouzouki, balalajka, banjo, danseinstruktion. Ole Sterndorff: Kontrabas, guitar, banjo, percussion, kursusleder. Besøg af Morten Alfred Hoirup og Jess Kromann (Fransk-Canadisk folkemusik), Henrik Lumholdt (5-strings banjo + slide guitar). Besøg at Rendestenens Liljer og foredrag, film, teori, samspil, samvær, kanoture, tennis, svømning, skovture, osv. Ta’ familien med Rabat til grupper over 5. -

-

-

-

-

-

-

TINGLUTI Valhalsgade 4 2200 København N 31 850006 Formand Torben Lund Damsbovænget 13 ty. 2500 Valby 31168247

-

DANSK FOLKEMUSIK UDKOMMER 6 GANGE ÅRLIGT, DEN 10. I LIGE MÅNEDER. DET ER GRATIS AT FÅ OPTAGET KORTFATTEDE MEDDELELSER Å DE GULE SIDER.

-

-

9. maj kl. 14Forår i Tingluti. Åbent Hus. Aktiviteter i hele huset. Musikværk sted, korsang, legestue. Kom og vær med til at synge/spille/danse. Kl. 17 18 er der koncert med optræden af Tin9luti-medlemmer. Gratis adgang. Abent bal kl. 20.30. Yderligere oplysninger hos George Amsinck 31 56 00 45. -

ROUL1S

FObKUSIK! FESTIVAL 33


Bededagsseminar i Rebild ‘92 -

14.-17. maj den trciditionsrigefolkemusikalskeforårsbegivenhed Vestjysk spiilemandsmusik Musik efter familien Sørensen. Grup peundervisning og sammenspil: Ole Jen sen (violin), Margit Sørensen (harmonika), Thomas Ingolf Sørensen (violin). Der arbejdes med familiens repertoire med sammenspil og dans i focus. Dans i Vestjylland Undervisere: Anders Christensen og fa miien Sørensen. Spillemand på holdet er Helge Sørensen. Himmerlandsmusik sammenspil Alle instrumenter er velkomne. Der arbejdes i flere grupper: Gunner Friis (vio Im), Jens Peter Hansen (tvæfløjte og blokfløjte), Stefan Groot (harmonika og guitar) og Emil Nicolaisen (bas). -

Himmerlandsmusik violin for øvede Klaus Pindstrup underviser i førstestem mer, andenstemmer, sekundspil, sammenspil og spil til dans. En udfordring til dem, der gerne vil komme videre med violinspillet! Folkesang og gårdsangerviser Her er den menneskelige stemme i focus. Holdet skal arbejde med de gamle traditionelle sange og nyere viser. Almuesange og gårdsangerviser. Stemmer er det vigtigste, men instrumenter er også velkomne. Og udover arbejdet på holdene byder dagene i Rebild på mange fællesoplevel ser især nogle levende og indholdsrige aftener på Spillemandsmuseet. -

-

Bestil ud&rligt program og tilmeldingskort på n af £lgende telefoner: 98 391208-98 391604-86 20 20 95 Arrangeret af Spillemandsmuseet i Rebild og Folkemusikhusringen

FUR KALDER Folkemusikalsk teltlejr ‘92 5. juli til 15. juli Her vil Ole Jensen og Jacob Hogrebe, der begge er kendte spillemænd med erfaring i mange musikalske dialekter og genrer, forestå aktiviteterne.

15. juli til 27. juli Vejlederne i denne periode bliver Laurits Jørgensen og Peter Karstensen, der begge har mange års erfaring med spillemands musik samt festmusik og visesang.

Ring efter folder Rolf Berg Inger Frederiksen

34

tlf. 42 85 49 00 tlf. 86 25 00 39

ÅRHUS FOLKEMUSIKHUS Carl Blochsgade 28 86209938 86 i 98807 Hveranden søndag aften (lige uger) er der Åbent Hus kl. 19.30. Musik ved de til foreningen knyttede spillegrupper, dans, fælles kaffebord og sang.

ÅRSLEV SPILLEMANDSLAUG Jens Johansen Sybergs Have 25 5300 Kerteminde 65324694 19. april kl. 19.30 Danse- og spillemandsaftener i Årslev Forsamlingshus med fælles kaffebord og sang. Alle er velkomne, fri adgang.


FOLKEM USI KTRÆF 12.

18. juli

TIDENS HØJSKOLE Vi udvider grænserie.i år niéd: dansk- irsk fransk/cänadisk græsk russisk amerikansk svensk dansk gårdsangertradition dansehold Faste læreré: Fin Alfred: Harmonika, violin, mandolin, balalajka, banjö danseinstruktør. Ole Sterndorff: Kontrabas,..guitar, banjo, percussion, kursusleder. Besøg af: Morten Alfred Høirup og Jes Krornan (Fransk/ Canadisk). Henrik Lumholdt (5-stings banjo + slide guitar). Rendestenens Liljer. -

-

-

-

-

-

-

..:

-

.

Foredrag film :teori samspil samvær kanoture tennis svømning skovture osv.

::*

-

-

..

.........

*

-

-

-

-

-

Ta’ familien med Rabat til grupper over fem

.

::

TIDENS HØJSKOLE 2970 HØRSHOLM 42864054 -

:.

.

35


10. april

24. april

DANSK FOLKEMUSIK nr. 2/92 udkommer Frederiksberg Folkemusikhus Populære Gamle Danse Tårnby

Fiolen Nøddeknækkerne Populære Gamle Danse Tårnby Ribe Spillemandslaug Spillemandskredsen Vestsjælland Thurø Folkemusiklaug

-

11. april

12. april Aalborg Danse/Spillemandslaug Spillemandskredsen Frederiksborg Spillemandskredsen København Spillemandslauget østjydernerne Græsrodsgården -

-

15. april

-

9. maj

25. april

10. maj

29. maj

Balforeningen Dansepavillonen Broby Gamle Skole Farum Folkemusikhus Folkemusiktoreningen Lirum Larum Folkemusiksammenslutningen

Aalborg Danse/Spillemandslaug Spillemandskredsen Frederiksborg Spillemandslauget østjyderne

30. maj

26. april

14. maj Aalborg Folkemusik Festival Broby Gamle Skole Folkets Hus Græsrodsgården Spillemandskredsen Spillemandsmuseet i Rebild

31. maj

Aalborg Danse/Spillemandslaug Spillemandskredsen København Spillemandslauget østjyderne -

Folkets Hus

-

Folkemusiklauget Fynboerne Græsrodsgården

i 6. april

30. april

Folkets Hus Urum Larums Aftenskole Roskilde Folkedanserlaug Roskilde Spillemandslaug

Folkets Hus

Broby Gamle Skole Det Abne Hus, Lyngby

2. maj

21. maj

Folkemusiklauget Fynboerne

Folkemusikhuset i Hogager Folkemusikkens Fællesråd Københavns Folkemusikhus

Lirum Larums Aftenskole Roskilde Folkedanserlaug Roskilde Spillemandslaug

3. maj

18. april

7. maj

Gamle Danse “Rantzau”

19. april Årslev Spillemandslaug

23. april Folkets Hus

Folkemusiklauget Fynboerne Roskilde Folkedanserlaug Spillemandskredsen

28. maj

29. april

i 7. april

27. maj

Broby Gamle Skole Skomagerdrengene Svanholm Gods Tingluti

-

-

Bjergsted Baller Broby Gamle Skole Holte Folkemusikhus

Spillemandskredsen Vestsjælland

Broby Gamle Skole Deadline til DANSK FOLKEMU SIK nr. 3/92 Folkets Hus

8. maj Broby Gamle Skole Frederiksberg Folkemusikhus Skotsk Sækkepibekoncert

16. maj

Folkets Hus

22. maj GUF Ribe Spillemandslaug

23. maj Gammeldans i Brund Herlev Gamle Danse Holte Folkemusikhus

Nøddeknækkerne Broby Gamle Skole Farum Folkemusikhus Broby Gamle Skole Gladsaxe Spillemandslaug

8. juni Spillemandslauget østjyderne

10. juni DANSK FOLKEMUSIK nr. 3/92 bliver afleveret til Postvæsenet.

Listen læses således, at man under en dato finder et spillested. I TID OG STED (alfabetisk) kan man læse nærmere om arrangementet. Derudover er der faste arrange menter i forskellige foreninger, huse og 1aug. Hver uge, hver 14. dag eller hver måned. Se under de enkelte foreninger.

24. maj Aalborg Danse/Spillemandslaug Spillemandskredsen Ringkøbing Spillemandslauget østjyderne Thurø Folkemusiklaug -

‘4

I


jr

III.

--—

.111’

Traditionelt instrumenthåndværk til traditionel musik Direkte import af diatoniske harmonikaer fra det italienske instrumentmageri

Castagnari Castagnari En- to- og treradere leveres i alle durer og stemninger. Harmonikaerne fremstilles i massivt ædeltræ og leveres i solide kufferter. Der er tale om håndarbejde hele vejen igennem fra de meget præcise, håndgjorte stemmer, over træskærerarbejde og intarsia, til det solide læderarbejde. Lyden? Ja, selv englene tier og lytter! -

CE MUSIK En lille specialforretning for diatoniske kvalitetsharmonikaer. Direkte import fra Italien og meget lave omkostninger gør, at du kan købe disse instrumenter til priser, der ligger langt under det normale. Priseksempel: Castagnari Lilly, håndgjort torader, 1-koret, 0+0 reg. Lille og kompakt harmonika med stor lyd, kun kr. 6.000,- inkl. kuffert og remme.

——

Dybt koncentreret durspil. Her er det Ejner Trahjerg, der spiller på sin toradede Castagnari, model Hascy med 3 kor og ét optræksregister i diskanten. Et kraftfuldt instrument med stor kapacitet til kr. 11 .700,- inkl. kuffert og remme.

Ring på telefon 64 76 17 34 og hør nærmere. Har vi ikke lige det du skal bruge på lager, skaffer vi det hjem.

L !1[—

Carl Ek Lundgaard Jensen Høgsholtvej 1 5690 Tommerup Tlf. M 76 17 34 .

-.

-

•IIL

37


Det svenske

Darsår i99

FOIkfl1LiIi!I(

Lisbet Torp, der er den første danske doktor i folkedans, har skrevet følgende opsummering af de evalueringsrappor tør, som der er kommet i kølvandet på den store svenske folkemusiksatsning i 1990.

1990 var i Sverige udnævnt til folkemusikkens og folkedansens år med alt, hvad det indebar af ekstra bevillinger fra centralt hold til at gennemføre et kulturprojekt af denne størrelsesorden. Den 15. november 1991 fulgtes projektet til dørs med et evalueringsseminar i Stockholm. Allerede i planlægningsfasen havde organisationskommitèen budgetteret med en række evalueringsrapporter med forskellig indfaldsvinkler til “året”, og min rolle i denne sammenhæng var at levere en udenforståendes indtryk af rapporterne, man bliver så let “hemmablind”, som det -

udtryktes. I “Folkemusikkens og Folkedan sens Fællesråd” er jeg blevet opfordret til at videregive nogle af de tanker og konstateringer, som fremkommer i evaluerings materialet. Derfor har jeg udvalgt nogle afsnit fra de enkelte evalueringsrapporter, i håb om at give et indtryk af “året” set indefra. Organisationskommitèen havde bestilt fem delrapporter og en hovedrapport. Fire af delrappor terne er skrevet af mennesker, som har været direkte involveret i den praktiske gennemførelse af “året” på den ene eller den anden måde, den femte er skrevet af en sociolog, og hovedrapporten af en evalueringskonsu professionel lent. Formålet med Folkemusik og Danseåret 1990 var ordnet i tre hovedtemaer: *

lokal kulturel særegenhed

*

fællesskab med musik og dans

*

internationale kulturforbin delser folkelige kulturelle genrers samhørighed uafhængig af nationalitet og landegrænser. I rapporterne diskuteres den overordnede målsætning og den praktiske gennemførelse, man ser på, hvad der er lykkedes og hvor arrangementet ikke har levet op til forventningerne. Der er ingen tvivl om, at forventningerne på forhånd var spændt til bristepunktet både blandt profes sionelle musikere og dansere og ude i de enkelte amatørforenin ger. Man håbede på, at “året” ikke kun ville føre til en tidsbe grænset øget aktivitet, men også at det skulle kunne måles som en tilgang af nye medlemmer i nogle af de foreninger, hvor med-

Lisbet Torp (Søren Lond)

38

lemstallet har været faldende og tilgangen af unge mennesker svigtende. En del al rapporterne er delvis baseret på interwiews med de involverede og udøvende parter, og det er klart at enkeltpersoners oplevelse af, hvorvidt noget er lykkedes til fulde eller ej i høj grad har at gøre med den enkeltes forventninger og forudsætninger.

Første rapport Sociologen Holger Värnlund har taget fat på disse spørgsmål i sin rapport, og han nogle billeder af det sociale liv i forbindelse med folkemusikken og dansen i Svenge generelt, og han præsenterer os for nogle modellen og “tankeredskaber”, som vi kan anvende i argumentationen for betydnin gen af sociale og kulturelle samvær af denne art. Han giver eksempler på forskellige menne skers lige så forskellige bevæg grunde for at blive aktive udøvere af folkemusik og dans, og på hvad det betyder, at rammerne og udfoldelsesmulighedenne er til stede. Han slutter sin rapport således:

“Det står temmelig klart, at lige meget hvor meget “formulerere” [de som fonmulerer sig offentligt inden for dette område] gør fra lokale foreninger og kommunale kulturudvalg, helt op til departe menter, folketingets kulturudvalg og folketinget som helhed, så vil det altid have “gødende” karak ter. Man kan gøre propaganda for folkekultur, man kan stimu lere alle folkekulturens udtryks former, og man kan og bør naturligvis støtte den økonomisk eller med andre materielle faktorer, men i sidste instans er det de enkelte mennesker som opsøger -


arrangementerne, de arrangerede samvær, stævnerne og andre mtzligheder for at mødes i musik, dans, leg eller sang. Man skaber ikke selve kulturoplevelserne for andre.”

Anden rapport I et forsøg på at nå ud til et bredere publikum end det, som folkemusik- og folkedanserarran gementer normalt når, havde man i 1990 tilrettelagt en stor turnè med et meget blandet fol kemusikprogram, hvor man bl. a. satsede på, at nogle af de nyere blandingsformer med folkemu sik, som grupperne “Hednin garna” og “Groupa” står for, skulle trække et nyt og yngre publikum til sig. Koncerterne, som efterfulgtes af dans, foregik i stort telt. Kajsa Paulsson, musiker og mu sikforsker, har følgende kommentarer til teltkoncerterne: -

-

“Stedet var neutralt og derfor ikke belastet med forudfattede meninger om, hvorledes arrange mentet skulle forløbe. Arrange mentformen mindede om popu lærmusikkens og rockmusikkens koncertformer, som i dag er velkendte for det store flertal. Et så stort og anderledes projekt i et telt ville formodentlig få megen opmærksomhed og informationerne ville måske endda spredes gennem andre kanaler end dem, som er almindelige for folkemu sik- og folkedansearrangemen ter,” Kajsa Paulsson har opstillet følgende mål for sin undersøgelse: 1) at få en opfattelse af, hvordan politikere og tjenestemænd i forskellige kommuner stiller sig til folkemusik- og danseåret, og 2) at indsamle publikums reaktioner under Folkemusikteltets turnè for at se på betydningen af større indsatser af denne type. Folkemusikteltet besøgte ti forskellige steder i løbet al turnèen. Man holdt tre koncerter hvert sted, hvoraf den ene var tilrettelagt for børn. Undersøgelsen om-

fätter ialt 300 spørgeskemaer fra fire forskellige steder: Göteborg, Vimmerby, Orust og Kristianstad. Ad 1: “Samtaler med repræsentanter for kulturudvalget gav en opfat telse a/ hvordan man forholder sig til folkemusik i kommunen. Alle fire steder var ,jenestemæn dene villige til at støtte Folkemu sikteltet. Det er derimod slet ikke sikkert, at man havde satset på at støtte arrangementet uden Fol kemusik- og Dansåret [som udgangspunkt]. Det virker som om, at man også har tænkt sig at støtte folkemusikarrangementer fremover, men i de mindre kommuner gør man opmærksom på, at man ikke vil have råd til at støtte et så stort et arrangement i lang tid” Ad 2: “Mit formål med arbejdet var også at se på, hvem det var, som kom til Folkemusikteltet. Det er svært at få et klart billede udfra spørgeskemaerne, men svarene peger definitivt på, at der fandtes en stor gruppe, som allerede var aktive indenfor folkemusikken. Blandt disse fandtes de, som er aktive indenfor folkedanse- og spillemandsforeninger. Andre [tilhørere] var de som har deres rødder i 1970-8Oernes “dansehus bevægelse”. ...

Undersøgelsen viser ikke nogle særligt store forskelle imellem de to gruppers holdning til arrange mentet. Positive og negative holdninger blandt andet til blan dingen af musikalske stilarter og instrumenter findes indenfor begge grupper. Særligt i de større byer bestodpublikum også af en gruppe meget musikinteresserede, som selv spiller, men indenfor andre genrer. Den gruppe, som det var mest interessant at møde, var de, som hverken spiller eller danser folkedans, men som af forskellige årsager var kommet af nysgerrighed. Mange af disse udtrykte, at de havde fået et nyt syn på folkemusik efter teltets fore stilling, og at folkemusik ikke er så kedeligt og stift, som de havde forestillet sig.”

“Ifølge spørgeskemaerne og samtaler medpublikum fik mange en ny oplevelse og øged viden om folkemusik igennem forestillingen [hvilket indgik i målsætningen for “året”).

Tredje rapport I denne sammenhæng er det også interessant at se på, hvordan pressen behandlede folkemu sik og -dans før og i løbet af “året”. Pernilla Nilsson, musikjournalist og etnologistuderende, har beskæftiget sig med dette aspekt.

“Det är som gräshoppssvirr och fågelsång... “ er en af de mange beskrivelser af folkemusik, som man kan finde i avisartikler. Hvad siger disse beskrivelser? Hvilke sider af folkemusikken plukkes frem, og hvilke sider savnes?” er nogle af de spørgs mål, hun forsøger at besvare. “Formålet med rapporten er at forsøge at beskrive det billede, som journalisterne giver af folkemusik i Sverige. De spørgsmå4 jeg stiller mig selv, er følgende: 4’ Hvor meget skriver avisen? (antal artikler og deres omfang) * Hvilket sprog anvendes i artiklerne? (ord, skabeloner [stereotyper], etikketter osv.) 4. Hvordan ser fotomaterialet ud? Målet er at sammenligne artik lerne i tid og rum: *Findes der forskelle imellem forskellige landskaber og/eller forskelle mellem storby og land? * Findes der forskelle i måden at beskrive folkemusikken på nu ogfor nogle år siden? * Hvorledes mærkes “Folkmusik och dansåret” i artiklerne fra 1990?” Pernilla Nilsson har valgt at undersøge perioden 1980-90 udfra tre punkter på en tidsakse: 1990, 1988 og 1980. Hun konstaterer, at “musik er en totaloplevelse, som er svær at beskrive med ord. Det virker som om, journalisterne så istedet for beskriver det, de ser, det som sker

39


omking musikken.” “Journalisten er oftest anonym. I den del af materialet, som er underskrevet med navn, er det hele tiden forskellige personer. Jeg har ikke fundet to artikler, som er underskrevet med samme navn. Det virker derfor ikke som om, det er mus ikjournalisten, som skriver om folkemusik.” “Der findes visse forskelle imellem [de sproglige] billeder i 1980, 1988 og 1990. Udviklingen virker som om, den er gået fra at behandle næsten udelukkende spelmansstämmor i 1980 foruden kursusvirksomhed i 1988 og hertil kommer scenisk fremført folkemusik i 1990. Materialet giver indtryk a/ at man i 1980 spillede folkemusik i “spelmanslag’ i 1988 spillede i studiekredse eller individuelt op imod 1990, hvor der er opstået en række folkemu sikgrupper. Antallet af artikler bliver desuden størrejo nærmere, vi kommer nutiden. Der sker en større forandring mellem 1988 og 1990 end mellem 1980 og 198& Materialet er øget, således at der i løbet af fire måneder [af 1990] findes lige så mange artikler som i hele 1988 tilsammen. Hvor man tidligere skrev i reportageform, skriver man nu istedet oftere i form af anmeldelser, hvilket også synes at pege på en forandring i atti tude. Spillemændene omtales som artister og komponister, og mu sikken kan være nykomponeret. Man fremviser også en større bredde i folkemusikbegrebet samt en ny grænseløshed. Man kan blande folkemusik fra forskellige lande, og man kan blande den med andre musikgenrer. Man kan spørge sig selv, hvad denne forandring i attitude skyldes. Folkemusik og danseårets infor mation spiller naturligvis en rol le. Man kan nemlig konstatere, at journalisterne er bevidste om, at der er folkemusik- og danseår 1990. Men forandringen synes også at skyldes, at folkemusikken udføres i andre sammenhænge nu sammenlignet med for ti år siden. Forskellige typer af arran gementer fører nemlig til forskel-

40

lige typer af artikler og dermed til en forskelligartet behandling affolkemusikken.”

Fjerde rapport Mats Nilsson, doktorandstude rende og underviser ved institut for etnologi i Göteborg samt fol kedansepædagog, har baseret sin rapport på interwiews med mennesker, som selv er udøvende indenfor folkemusik og/eller dans. Han skriver blandt andet: -

“Min erfaring fra både forskning og udøvelse er, at det findes forskelle i vurderinger og former for virksomhed indenfor det, som kaldes “folkemusik- og dansebe vægelsen”. Det er interessekon flikter af en type, som formodent lig slet ikke er specielle netop for denne bevægelse, men almengyl dige. Desuden har udøvende og ikke-udøvende forskellige syn på folkemusik og dans. Jeg vil på en eller anden måde [forsøge] at forstå denne modsætning mellem “bevarere” og “nyskabere” indenfor genren ved at stille følgende spørgsmål: Hvad er musik og dans for dem, som spiller og danser folkemu sikog dans? Hvordan ser de selv på foreteelserne musik og dans? Or hvad har man fået ud af “Aret 1990”? Hvad og hvornår spiller og danhvilket foretrækker ser man man (dans eller koncert), og sidst men ikke mindst, hvad gav 1990, og hvordan ser fremtiden ud?” -

Han konstaterer, at musik og dans har forskellige betydninger, og at disse forskelle på, hvordan man anvender musikken og dansen, hvilke forskellige behov man tilfredsstiller, til tider formuleres som, at musikere adskiller sig fra dansere, og amatører fra professionelle. Han uddrager følgende holdninger af sit interviewma teriale:

“De professionelle musikere har svært ved at forholde sig til “folkdanslag” det vil sige til folkedans og den indstilling, som findes i disse kredse. Men man er derimod ikke generelt negativ til dans til folkemusik, hvis man for -

eksempel danser polska’er. * Amatørmusikerne overværer ikke folkedans som sceneoptræ den, de fleste overværer ikke nogen form for dans på scene (for eksempel heller ikke ballet). * De professionelle dansere er de mest positive overfor folkedans på scenen, men er samtidig klart skeptiske overfor, hvad “folkdans lagen” beskæftiger sig med. * Amatørdanserne er næsten alle positive i deres indstilling til de professionelle musikere der bliver bedre dansemusik på den måde. * Afstanden i holdninger virker længst imellem amatørmusikere ogprofessionelle dansere.” -

I sin konklusion fremfører Mats Nilsson blandt andet:

“Amatørvirksomhed og foreninger er og bliver vigtige, man er bare nødt til at overveje og at gøre noget ved sine aktiviteter. Men de fleste vil beholde og udvikle den professionelle side, både hvad angår undervisning, forskning og det artistiske: Men der findes en frygt [blandt de interviewede] for, at amatører, glæde og egenart skal blive kvalt af for megen professionalisme og af uddannel sesvæsenet.”

Femte rapport Krister Malm og Lars Farago, som udgjorde arbejdsudvalget under organisationskommitèen, gør i deres rapport rede for baggrunden for “Folkemusik och danseåret 1990”. Her gennemgås dels de forberedende faser, dels den praktiske gennemførelse af “året”. Rapporten giver et vigtigt indblik i den organisatoriske side af arrangementet, de politiske spilfægterier og det samlede øko nomiske grundlag for gennemførelsen fra begyndelse til slut. Her findes også oversigter over organisationer, institutioner og enkeltpersoner, hvoraf nogle i en periode var ansat til at udføre konkrete arbejdsopgaver, som har indgået i det store samar bejde. Rapporten indeholder også resultaterne af en spørgeske


maundersøgelse, hvis formål har været at vurdere aktivitetsni veauet blandt de udøvende in denfor folkemusik og -dans.

Hovedrapporten Organisationskommitèen havde, som nævnt, bestilt en uvildig hovedrapport. Denne rapport er forfattet af Joachim Schäfer, som er dr. phil. i statsvidenskab og konsulent med evaluering af den offentlige sektor som speciale. Rapporten er på 200 siden, og det er svært kort at gøre rede for de mange aspekter, som analy seres i materialet. I forordet skri ver udgiveren blandt andet:

“Folkmusik og dansåret 1990 er den største manifestation, som nogensinde er blevet gennemført af folkemusik- og danseudøverne i Sverige. På en hidtil enestående måde har repræsentanter for de store organisationer samarbejdet med hinanden, med freelance’ere, med andre organisationer og med et stort antal offentlige kulturin stitutioner. “Aret” blev et kulturprojekt af en ny type, hvis arbejdsmetoder og samarbejdsformer ikke kun var nye for folkemusikere og folkedansere, men for kulturområdet som helhed.” Rapporten er baseret på et stort antal interviews med aktive tje nestemænd og politikere indenfor kommuner, landsting og regi onale musikstiftelser og studiele dere indenfor et antal oplys ningsforbund. Hertil kommer en række samtaler på landsniveau med myndigheder, institutioner med flere med henblik på at afspejle forudsætningerne for kampagnen. Om organisering, fi nanciering og gennemførelse af “året” skriver Joachim Schafer blandt andet:

“Landskampagnen udgjorde et velkomment signal til aktivitet og [fungerede] samtidig som en “pa raply’ man kunne arbejde un der. Den udgjorde i første omgang et stærkt incitament for udøverne til at planL!egge og gennemføre aktiviteter. I og med at “året” var en statssanktioneret kraftindsats, blev det også mærk-

bart lettere at få særlige bevil linger fra kommuner og landsting. Derimod fik oplysningsforbundene ikke nogen større mulighed for at bidrage [økonomisk]. Karakteren af engangssatsning markerer sig på flere steder, hvilket indebærer, at bevillinger går tilbage til det niveau, som var gældende inden, ja til og med til en endnu strammere økonomi, eftersom de alment omfattende nedskæringer har en tendens til at ramme kulturområdet hårdere end andre områder.” “Gennemførelsen af kampagneak tiviteterne har afsløret en række stærke og svage sider hos udøverne og deres organisationer. Fremfor alt har arbejdet tydeligt vist, at samarbejdet på tværs af genregrænser udgør en udfordring.” “Den nedgang, som så mange taler om ikke mindst blandt folkedanserne er ikke blevet ucijævnet. Det viser sig blandt andet ved, at de udøvere, som har været mest aktive [i forbindelse med “året”] med få undtagelser er de, som har mange års engage ment bag sig. Denne påstand gælder i højere grad folkedan serne end musikerne, men afspe€j ler i begge tilfælde problemer med at rekruttere unge, det vil sige at sørge for videreførelsen.” “Ifølge de aktives egne bedøm melser er det vigtigste resultat af arbejdet, at selvbevidstheden er -

-

-

blevet styrket, og at det er blevet muligt at udvikle og forstærke de lokale netværk; udøverorganisa tionerne er kommet nærmere hinanden, og samarbejdet mellem foreninger på den ene side og institutioner og myndigheder på den anden er også blevet udvik let.” Lad mig til slut opfordre organi sationer, foreninger og enkeltper soner, som interesserer sig for folkemusikkens og -dansens vilkår og fremtid i Danmark at anskaffe de seks evalueringsrap porter. Jeg har kun kunnet give nogle korte indtryk af rappor terne her, men jeg mener, at de indeholder vigtige informationer og analyser, som vi kan inddrage som redskaber, hvis vi skal synliggøre os på området. De viser også, hvad der er muligt, hvis man engagerer sig i den kulturpolitiske debat som en bred front. Rapporterne kan bestilles enkeltvis fra Musihmuseet Museumsbutihhen Box 16326 S-103 26 Stockholm Telefon 00946-8-666-45-30 Pakkeprisen for samtlige rappor tor er 110 svenske kroner. Enkeltvis koster delrapporterne 12 kroner stykket og den store hovedrapport 80 svenske kroner.

Litteratur: Värnlund, Holger: “FOLK MUSIK DANS situationer, samtal och analysansatser som uppfd(jning av Folkmusik- och dansåret 1990” 52 sider. -

Paulsson, Kajsa: “Rapport från FOLKMUSIKTÄLTET 1990” 51 sider.

Nilsson, Pernille: “Det är som gräshoppssvirr och fågelsång...” Rapport om folkmusiken, dess utövare, åhörare och Folkmusik och dansåret sett genom pressens ögon”. 47 sider. Nilsson, Mats: “...MEN SENDÅ?” 15 intervjuer om folkmusik og dans och “Aret 1990”. 50 sider. Malm, Krister og Farago, Lars: “Idéer, människor, data komplement till utvärderingen afFolkmusik- och dansåret 1990”. 34 sider.

-

Schäfer, Joachim: “MUSIK OCH DANS PÅ NYA WLKÅR. Utvärdering av Folkmusik och dansåret 1990”. 200 sider.

41


K

ci spiller sammen

Jacob Hogrebe er en meget aktiv spillemand og folkemusikformidler. Fra ham har vi fået følgende artikel.

Nogle historieforskere mener, at kurderne udvandrede fra Nordeuropa for mere end 3000 år siden og slog sig ned i de høje bjergegne, hvor landene Iran, Irak og Tyrkiet i dag mødes. Vi er da også i familie med kurderne. Deres sprog hører som vores til den indo-europæiske sprogstam me og deres kædedanse kan i udtryk minde om vore gamle balladedanse. Også den kurdiske bjergsang kan minde om tonen i nogle a! vore vemodige balladesange.

Kurdere i Danmark I dag bor der over 10.000 kurdere i Danmark som indvandrere og flygtninge. Min interesse for kurdernes righoldige kultur blev vakt af den kurdiske spillemand Memo Hanifi Kaya. Jeg mødte ham for 11 år siden, da han flygtede til Danmark. Mit eget arbejde for den kurdiske kultur blev yderligere styrket ef ter et 2 måneders fængselsop hold i Tyrkiet.

Politiet havde pågrebet mig med et kassettebånd, som jeg havde optaget med kurdiske kvinder, der synger folkesange. Det er således yderst risikabelt at være folkemindeindsamler blandt kurderne. I fængslet sad jeg sammen med 23 andre politiske fanger. Vi holdt os oppe ved at danse dansk og kurdisk folkedans, når fangevogteren sov.

Hawar Nu arbejder jeg sammen med den kurdiske musikgruppe Hawar på at udbrede kendskabet til kurderne blandt danskere. Vi har blandt andet lavet mange skolekoncerter og stået for flere aftener i Arhus Folkemusikhus.

Kassettebånd For godt et år siden fik Hanifi og jeg den idé, at lave et kassettebånd med kurdisk musik. Båndet skulle suppleres med et hæfte om kurdisk kultur og teksterne fra båndet på kurdisk og dansk. Det skulle tjene som indføring for danskere i den kurdiske mu

sik. Optagelserne fandt sted i et sommerhus. Til stede var foruden musikgruppen Hawar to af Euro pas dygtigste kurdiske musikere, skalmejespilleren Ziya og vio linisten Dimokrat. Men også danske musikere var stærkt re præsenteret. Blandt andet medvirkede John Ravn på darbik (håndtromme) og Ole Jensen fangede vinden i bjer gene med sit savblad. Båndet udkom på forlaget MU SIKPRES den 21. marts, dagen for det kurdiske nytår, Newroz. Det indeholder traditionelle sange om Kurdistans natur, arbejds og kærlighedssange, samt ny skrevne sange af Hanifi, som handler om kurdernes kamp for kulturel overlevelse.

Sommerkurser Vi håber, at udgivelsen kan virke som en inspiration i folkemusikmiljøet til også at tage samarbej det med kurderne op. På flere af sommerens folkemu sikkurser kommer folk til at snuse til den kurdiske kultur. Ligeledes vil Hawar til efteråret arrangere et kursus i kurdisk og gammel dansk kultur i samar bejde med deltagere fra “Ballade gruppen”. Danskere og kurdere har meget at sige hinanden musikalsk, og den folkemusikalske kraft blandt kurderne kan virke inspirerende for os danskere. Jeg hører således gerne fra folkemusikhuse, som kan være interesserede i at lave en kurdisk aften eller et egentligt kursus. Min adresse er

Den kurdisk-danske folkemusikgruppe “Hawar”

42

Jacob Hogrebe Trige Centervef 48 st., 8389 Trige Telefon 86230028


Larum UrUm 20 år

er et tolkemusikbJeOU. som ønsker at formdHe kvolttetsmusik danske og udenonciske kunstnere som et tilbud til spiliestedeme.

Af Lene Buch, Folkemusikforeningen Lirum Larum.

Den 8. februar 1972 kunne man i en Roskilde-avis læse følgende: “LIRUMLARUMpå Havnevçj. En gruppe unge mennesker, der kan ii’ ægte dansk folkemusik og sang, har startet en folkemusikklub i Roskilde. Den hedder Lirum Larum, opkaldt efter klubbens husorkester, der gennem de sidste måneder har underholdt forskellige steder, blandt andet ved jazzclub Birdlands julearrangement på Fjordvilla, hvor Lirum Larum fik stor succes. Gruppen består af syv personer, og alle fra Roskilde og opland” Disse syv personer var Poul Christiansen, Svend Erik Pedersen, Nina Frederiksen, Grethe Aagaard, John Strange, Carsten Petersen og Al Damlund. Deres fortjeneste må det siges at være, når Lirum Larum altså i år kan fejre sin 20 års fødselsdag.

Opbiussen

. . .

.

Det har været vigtigt at præsentere nye navne og velkendte navne mellem hinanden og stilmæssigt strækker vi os langt ud i folkemusikkens yderkan ter, med så forskellige ting som traditionel dansk og udenlandsk visesang, nye viser, blues, blue-

3A1A GUY USA

DICK GAUGRAW SCO .

SILL CRAIG CAN .

.

DON DURN DSA

.

Roy lOOK IIRDK USA

.

lOD SINCLAIR ICO/DK

.

SAUL UODY USÀ

GOLDMA$W/PK?ERSKM & RtNPHIS DK

.

UNTE KURK & LEIF ZRMS?SEW DK AIIDERS ROLAND DK

.

.

VOLR WILWkINC ô GUlT SPOORER D/G5 .

KARST kJIJ DX

. . .

1*0018 JIIG DK

5$!:.! SIRE & JAkOS HAR$ONIkA DE

Jrws

TOLKE8ANOKR” CHhI5TtSEN DK . .

.

. .

RZGRSUKW DK

UD MOR I IYtW DK

NIELS Dt FRIES 5 SPILLKFOLK DE .

.

Meget forskelligt

RASISH IRLACU SCO

.

.

Der var dengang i begyndelsen af 70’erne en mægtig opblussen af skotsk, engelsk og irsk folkemusik, men her i Roskilde fik de også sat skub i den danske. Lirum Larum har gennem alle årene haft det som hovedformål at give folk musik, de kan synge med på, trampe til, klappe til og af og danse til!

ALLAN TATLO1 GI

1*IW IACKIRTOSH ICO

kvalitelsmusik fornuftige priser demobånd plakater samt pressemateriale

Ping og fà en folkemusiksnok.

GRUS I NASKIRKI DK ..

.

SHARPOCK DK/IRL S?ILLL FOLK DR

FAIR PLAT GRÅHEDEVKJ 9 DK—7250 HZJRSVIG Tlf: 75335172/75324476

grass, balkanmusik, irsk/skotsk/engelsk/ameri kansk både nyt og gammelt, folk, foikrock Navne som Pia Raug og Niels Hausgaard over McCalmans og Paddy Doyles til Lilholt Band og Johnny Madsen. Lirum Larum Folkemusikforening kan med sine 20 år prale af at være en af Danmarks ældste, aktive foreninger for levende folkemusik.

Levende miljø i Roskilde Udover at have været arrangør af et utal af koncerter, må foreningen også ses som kilden til det meget levende spillemands- og folkedanser miljø, Roskilde har. Spillemandslaug, Folkedanser 1aug, Lirum Larum Musikaftenskole og Roskilde Spillemandsstævne alt må det siges at have oprindelse i Folkemusikforeningen Lirum Larum. Som alle andre spillesteder rundt i det ganske land har der også været både opgangstider og nedgangs tider for foreningen, og nogle sæsoner har vi kun overlevet i kraft af støtte fra forskellige sider for eksempel kommune og amt, men det er helt sikkert, at der i dag, som for 20 år siden, er behov for et sted, hvor folk kan opleve den tætte kontakt med kunstneren, den intime stemning, som en fælles oplevelse af levende musik giver, den frydefulde fornemmelse af at have overværet “fødslen” af en ny stjerne! Det er med optimisme og fornøjelse, at vi i Lirum Larum tager hul på de næste 20 år! -

-

43


.

,,

2’! (i

lv

:

\‘

..

/ 1,

.-

»‘..i2

LI4H1/

/7

.

spillemandsmelodier efter Nils Andersson, kaldet Svenske Nils og 85 arrangementer for 2. vio lin, klarinet, bas og fløjte (12 stk.). Hovedparten af de arrangerede melodier er becifret i melodistemmen. Melodibogen fremstilles med stift bind i lighed med Spillemands kredsens øvrige udgivelser. Arrangementerne leveres på kraf tigt A4-papir med 4 huller i margen. Tryk på begge sider.

...

:}Ez-L

I .:

__;__—_.

.

.

-

vegne at udgivelsen nu bliver til noget, måske specielt i et år, hvor der afholdes landsstævne i Nordjylland.

Den 2-stemmige

/‘

.

i •:

.

.

-

-—.-----

-1

b é7 1

-

...

...

.

/

Det var fra starten ikke hensig ton, at der skulle gå 3 år mellem udgivelsen af bind 1 og 2 i den to-stemmige; men der har ikke været penge til det. Nu er den her, og næste bind må komme så hurtigt og de næste med så korte intervaller, at vi kan få afsluttet projektet inden udgangen af

‘r’

\_‘

.

-1T

i.-

r,

Denne udleveres gratis ved køb afbind 2.

Priserne

Som det ses på priserne på næste side er der penge at spare ved hurtig bestilling.

-

:

.

:,

.-.;--t’-

:

.

.

:

4i)

.,

,

Til priserne skal der lægges porto, for bøgernes vedkommen de 14 kroner og får arrangemen terne 19 kroner. Ved samlet be stilling af flere kan portoudgif terne reduceres til 23 kroner for pakker indtil 5 kg.

S

L’L\

En side fra Svenske-Nils’ originale nodebog, her i cirka 3/4 størrelse. Nodebogen er nu i Henry Marks eje.

44


Svenske Nils

-

180 melodier kr. 120,ki. 135,-

Introduktionspris Pris efter i 5. maj

Svenske Nils

-

Morten SkJærlund Datqdrds MIé 3

arrangementer kr. 90,kr. 110,-

Introduktionspris Pris efter 15. maj

Den 2-stemmige, bind 2 kr. 120,kr. 135,-

Introduktionspris Pris efter 1 5. maj

Harmonikaundervisning Knap/piano Begynder/øvet -

v/Kirsten Pettersson

Den 2-stemmige, bind i

Greve, Ishøj, Vallensbæk, Glostrup

kr. 135,-

Ny pris

til at fremføre spillemandsmusik under rammer, som dels er en park eller en lille sal (læs “hyggeligt sted”), men som ligger uden for de organiserede lege-

Landsstævnet i Aalborg Arrangementer for spillemænd

42736433

stuer. Det ville være dejligt om I kan kontakte os før stævnet med forslag til program, for så vil det være lettere at organisere.

af Bent Melvej, musikudvalget.

Som en del 8! aktiviteterne un der landsstævnet i Aalborg den 7.-12. juli 1992 vil der være “Dans og musik i det grønne” i Kildeparken, et dejligt parkom råde, centralt beliggende i Aal borg.

Musikcafé En gennemgående aktivitet un der hele stævnet vil være en “Musik-café”. Ligesom ved NORDLEK ‘91 i Vejle, vil der her blive lejlighed til at stifte bekendskab med de spillemænd der har lyst til at spille lidt, og hvor det er spillemændene der lægger programmet for dans og underholdning. På forhånd vil vi kontakte spillemænd, orkestre, 1aug og mere eller mindre sammenspillede grupper og opfordre dem til at give et nummer eller flere til fælles bedste, når de nu alligevel er til stede i Aalborg i den uge, der er landsstævne. Derfor vil vi opfordre alle, der skal til landsstævne, og som har lyst til at være sammen med musikalske sammenspilsfæller stort som småt og som har lyst -

-

Bent Melvej er medlem af musikudvalget til landsstævnet i Ålborg

45


-

bøger, plader, bånd...

“20 år med Niels Hausgaard en sangbog’ 222 sider, tekster og noder, 19 x 26,5 cm, ialt 120 sange, forlaget Dafolo, pris i boghandelen 248,00 kr. -

kommer til alt”, “Han tog realen med’ “Kom lad os danse’ “Som jeg plejer at sige” og “I forn aftens land” og som lytteren (og læseren) nok så skarpsindigt ser, er det titlerne på hans LP’er. Som indledning til hvert kapitel har Niels Hausgaard selv skrevet et afsnit om hans eget syn på tingene lige præcis i den periode, som pladen er fra, og det er, synes jeg, suverænt godt gjort. Læsningen af disse ni indled ninger er en blanding af tidsbil leder “sådan var det jo” og det er små tekstperler i sig selv. På samme måde som i sine sange underspiller han teksten, men næsten altid med en selvironisk sløjfe på tilsidst. Læs for eksem pel hans indledning til “Til Ane” -

Af Vagn Dahl Hansen.

Lad det være sagt med det samme: det er simpelthen en flot bog, der nu er kommet med alle sangene fra Niels Hausgaards 9 LP’er. Ialt 120 sange er det blevet til, og af dem er knap halvdelen forsynet med noder i klaverarrangement og becifring ved Christian A1vad, Niels Haus gaards medspiller på scenen gennem de sidste 12 år. Bogen er bygget kronologisk op. Der er 9 kapitler med titlerne “Et portræt’ “Til Ane”, “Men det går jo nok’ “Kunst’ “Når alt

Niels Hausgaard

46

-

-

fra 1973. “Efter udgivelsen af Et Portræt blev jeg opfordret til at komme ud og spille mine ting for folk. Den første egentlige koncert, jeg holdt, var på et sjællandsk biblio tek, hvor en del små børn løb og legede fut-tog rundt om mig, mens jeg spillede. Det var jo en tid, hvor det ansås for farligt for børns psyke, hvis de blev irette sat. Grænsen for, hvad børn måtte, gik dengang ved manddrab. Forældrene førte sig mildt frem i hønsestrik samt trompetbukser af velour. Ved visse lejlig heder kunne det minde lidt om slatne kludedukker. Det blev efterhånden til mange koncerter og meget arbejde for Danmarks Radio. Der begyndte


at komme lidt penge til huse, og vi lærte forbløffende hurtigt at sætte pris på dem. Vi investerede i en grammofon, og jeg fik øjnene op for Bellman. Det var et sandt chok for mig, at noget kunne være så flot og samtidig morsomt. Der gik efterhånden Bellman i mit guitarspil og mine melodier. Når jeg idag genople ver disse sange, må jeg konsta tere, at deres form nok er noget af det mest gennemarbejdede, jeg har lavet. Ved indspilningen af Til Ane lod jeg min begejstring over Bellman udmønte sig i brugen af cembalo, der helt dominerer arrangemen tet. I dag ser jeg tydeligt, at det var et fejlgreb. Jeg mener: En skræddersyet smoking i klassisk model er der jo ikke noget galt i, og min krop er i sig selv udmær ket, men blander man de to ting sammen, går det galt”.

Pia Jorgensen: “Min kære ven” folkemusik for blokflojte, kassettebånd (15 melodier) og nodehefte (18 melodier for 2 sopranflojter eller andre melodlinstrumenter), A4 format, 22 sider. Musikforlaget Rakla, Mosevej 57, 8450 Hammel, telefon 86 96 96 32. Pris: nodeheftet 49,50 kr., båndet 75 kroner plus forsendelse. -

Pia Jørgensen er blokfløjtespil ler og en god blokfløjtespiller. Hun er klassisk uddannet, men siden hun forlod musikkonser vatoriet, har hun kun spillet folkemusik. Hun er daglig leder af Gjern Spillemandslaug, der sammen med Højreby Spillemandslaug udsendte den meget roste LP “Bidt af Bast” for et års tid siden. Og Pia er stadig bidt af Bast og heldigvis for det. For denne helt gamle mu sik har en slidstyrke, der er tankevækkende. Og nu har hun sendt et bånd og en nodebog begge med titlen “Min kære ven” på gaden. Men selvom der er overlapninger, så er nodebogen ikke et tillæg til båndet. Halvdelen af båndets melodier er ikke i nodebogen men til gengæld er der så andre. Musikken er smuk Pia Jør gensen spiller simpelthen godt. Og akkompagnementet er me get skånsomt. Man kunne ellers frygte, fløjten ville drukne i den guitar, harmonika og elbas, der følger hende, men det sker ikke. Akkompagnementet ligger langt tilbage og lader fløjten eller fløjterne komme til sin ret. Jo, der er flere fløjter med. Det kan man takke den mo derne indspilningsteknik for. -

Noderne i bogen er letlæselige og som nævnt i klaversats. Og de er bestemt ikke vanskeligere end at selv meget lidt viderekomne kan spille dem. Niels Hausgaard anfører, at “aftalen var, at jeg selv ville være i stand til at spille dem. Det er lykkedes, og det betyder, at selv begyndere udi tangentspil kan have glæde af dem”. Trykket er flot, papiret er godt det er i det hele taget en meget præsentabel bog, man her får i hånden. Det evindelige problem med dia lekt eller ej forsøges løst ved, at der til hver sang er en ordfor klaring (med småt) forneden på siden. Så kan man sidde og stave sig igennem versene på denne måde, hvis man synes det. Personligt bryder jeg mig ikke rigtigt om denne løsning, men Niels Hausgaard har selv løsningen, for han anfører et sted: “Hvis udviklingen i mit sprog fortsætter, forudser jeg, at jeg om tyve år vil være i stand til at skrive på rigsdansk. Det ville jo gøre det hele noget mere enkelt.” -

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

Som sagt en flot bog. En oplagt gaveidé til visefolket.

Blandt andet ligger der en dyb (tenorfløjte?) stemme under mange af melodilinjerne en stemme, der laver en understemme, der er værd at lytte til. Stykkerne på båndet er 4 af Pia Jørgensens egne melodier, 4 gamle (brødrene Bast og Rasmus Storm), 5 traditionelle (fra Ju goslavien, Sverige, Grækenland, Rumænien og Rusland) og 2 andre nutidige kompositioner. Og med al respekt for den “nye” musik er jeg forbløffet over, hvor stærkt 1700-tals musikken kla rer sig i selskabet. Pia Jørgensen er som nævnt en meget teknisk god blokfløjtespil ler. Men hun skal også passe lidt på. Jeg har ikke megen forstand på blæseteknik på fløjter, men jeg kan høre, at hun engang imellem simpelthen intonerer for kraftigt, således at tonen kommer til at ligge en smule for højt. Et par gange er det nasten ved at være falsk. Det er noget, der må kunne arbejdes med. Jeg ved, at fløjten er meget følsom overfor dette problem men derfor er det vel så meget vigtigere, at man tænker over det. Nodebogen er flot trykt i A4 format på glittet papir og med store, klare og letlæselige noder i to stemmer arrangementerne har Pia Jørgensen selv stået for. Den indeholder 10 gamle melo dier (mest brødrene Bast), 5 af Pias egne melodier, 2 traditio nelle og én skrevet al hendes gode ven Frede Nielsen fra Højreby Spillemandslaug. Melodierne er ofte transponeret til tonearter, der passer til so pranblokfløjtens klang det er godt for fløjtespillere, men vio linspillere, der påtænker at bru ge bogen, skal lige tænke over dette. C-dur er den foretrukne toneart. Og så er der også (som der nu skal være i vore dage), anført becifringer, så guitarspillere og andet godtfolk kan gå igang med det samme. Så alt i alt er det en rigtig god og anvendelig produktion, Pia Jørgensen her har lavet. -

47


light

ny

I 9o) I \lteikforlaget IIAKIA

!:1zfzjEv L;

3(zts: (ojn

-

-

-

flrv

D

tttz-:::

-

bagen har de indspillet et kas settebånd, der viser orkestret fra mange sider. Det hele er optaget på en enkelt danseaften i Snoldelev Forsam lingshus, og at lauget er på hjemmebane, det mærker man straks. Det hele emmer af god stemning. Folk er danseglade, og musikken leverer varen, de kan danse efter. Og Michael Petersen binder det hele sammen og fun gerer samtidig som indpisker. Ramsø Spillemandslaug spiller med den brede “laugslyd”, som man kender fra de fleste spillemandslaug. De gør meget brug af andenstemmer, hvilket pynter gevaldigt på en ellers lidt tør melodiføring. Et lille hjertesuk skal der dog også være plads til (men det gælder bestemt ikke bare for Ramsø Spillemandslaug) det er det med harmonikaerne. En har-

hj»

-

-

‘-

Erki

-

monika er dejlig, to eller tre kan gå an, men når der er flere, har de det tit med at lægge et meget bastant, unuanceret lydbillede. Heldigvis stemmer harmonikaer ne i Ramsø Spillemandslaug. Det er nemlig ikke altid tilfældet. Men det må være meget svært at spille let og svævende på en harmonika. For det lyder tit, som om træskoene er sømmet fast i gulvet. Men kassettebåndet med Ram 50 Spillemandslaug er et godt eksempel på, at den “alminde lige” spillemandsmusik idag er på et godt niveau. Og så er det også tankevækkende, at selv på et sådant skal man sige “lokalt” bånd er der flere melodier, der er skrevet af spillemændene selv. Jo, der komponeres som aldrig før. Her på båndet er det “Ramsø Polka” og “Sommerhambo”. Og det er de sluppet godt fra.

En af melodierne fra “Min kære ven” her gengivet i svag formindskelse. “10 år på bagen’; Ramso Spillemandslaug, kassettebånd, ialt 19 melodier, produceret af Ramso Spillemandslaug 1991. Fås hos MichaelS. Petersen, Søvænget 16, 4621 Gadstrup, telefon 42 39 11 34. Pris 50 kroner.

-

-

Lige syd for Roskilde ligger der en landsby, der hedder Ramsø. som så mange andre Den er småsamfund her i landet ikke Hvis særlig opsigtsvækkende. man kommer i bil, er man igennem den, førend man faktisk rigtig har opdaget, at man har været der. Men Ramsø har et spillemands 1aug. Og det skyldes nok først og fremmest den ihærdige og altfav nende Michael Petersen fra Gadstrup. Han er leder af lauget og han er desuden igangsætter, kla rinetspiller og altmuligmand. Lauget er startet i 1982 i Snolde 1ev, også beliggende i Ramsø kommune, og nu efter 10 år på

48


Festlige toner fra det nordlige Atlanterhav Folkemusikgruppen ‘Suleskær” tournerer med tradi tionsmusikfra blandt andet Færøerne Den færøske folkemusikgruppe “Suleskær” kan i år blandt andet høres på Aalborg Internationale Festival, Sebbersund Festival og Skagen Festival. De udgav i 1991 deres første LP, “Music from the North” og gruppen består af vio linisten Niels Bo Vogensen og mandolin- og guitarspilleren Ivar Bærentsen, begge fra Færøerne. Desuden de to himmerlandske brødre Jens Romme på fløjte og klarinet og Eskil Romme på harmonika, sækkepibe og saxofon. Suleskær er nogle karakteristi ske klippeskær, der ligger i det nordlige Atlanterhav rundt om de britiske øer, ved Lofoten, Fær øerne og Island. Den store havfugl, sulen, yngler på skærene.

Rejser man på Nordatlanten, mø der man gang på gang den flotte havfugl på sine lange ensomme ture over havet. Også for musikken har Nordat lanten gennem tiderne været musikkens transportvej nummer ét. Det er absolut på sin plads at tale om en nordatlantisk folkemusikalsk tone. Fiskere, søfa rende og hvalfangere har bragt musikken rundt mellem landene ved Nordatlanten. Det musikalske fællesskab fik ekstra liv for omkring 15 år siden, da en lille færøsk færge begyndte at sejle passagerer mellem landene. Det betød, at folkemusikere fra Færøerne, Norge, Sverige, Danmark, Skotland, Ir

land, Grønland, Orkney og Shet land med jævne mellemrum be søgte og inspirerede hinanden. Selv om Færøerne var næsten uden instrumental tradition, blev øerne centrum for musikken med det legendariske orkester “Spæli menninir i Hoydølum” som driv kraft. Folkemusikgruppen “Suleskær” er vokset op i denne tradition, og gruppens fire medlemmer spiller stadig sammen med Spælimen ninir i Hoydølum. I sommer rejste Suleskær rundt mellem landene i Nordatlanten, og inspirationen fra denne tur resulterede i en række nye mu siknumre, som gruppen turnérer med i Danmark i 1992.

Folkemusikgruppen Suleskær. De fire musikere er inspireret af den musik, søfolk og fiskere bragte rundt mellem de forskellige lande ved Nordatlan ten, og gruppen følger traditionen op ved stadig at hente inspiration fra hele det nordatlan tiske område.

49


lidt

foreningsnyt “Dansk Folkemusik” dækker et bredt område indenfor musiklivet i Danmark, og der er en lang række foreninger af vidt forskellig observans, størrelse og interesseområde, som alle på en eller anden måde er organ for en lille del af det danske folkemusikmiljo. Engang imellem er der behov for at kunne oplyse om større begivenheder indenfor dette foreningsliv, og derfor prøver vi som et forsøg at lave en rubrik, som omtaler dette. “Dansk Folkemusik” er ikke et medlemsblad for nogen, og derfor kan vi ikke bringe alle mulige meddelelser, der kun kan have interesse for en lille skare, men vi vil gerne oplyse om større foreningsmæssige begivenheder på denne måde. -

Spilemandskredsen Knud Ager har trukket sig ud al Spillemandskredsens styrelse. Derfor er suppleanten tiltrådt, og den nye konstitution ser ud som følger: Knud Rasmussen, formand Hans Arne Hausted, næstformand Anita Dyrbye, kasserer Benny Simmelsgaard, sekretær Arne Jørgensen

-

forslag til at gøre registeret nemmere at arbejde med; og disse ønsker vil naturligvis blive imø dekommet i videst mulige omfang. Sendemandsmødet ‘92 er henlagt til at finde sted i Arhus.

Folkemusikhusrin gen Folkemusikhusringen har den 21. marts afholdt sin ordinære generalforsamling, dennegang på Fyn. Da tre al medlemmerne i den gamle bestyrelse Stefan Groot, Søren Lond og Vagn Dahl Hansen al forskellige årsager ikke ønskede at fortsætte i besty relsen, var der nyvalg til deres pladser, og bestyrelsen fik følgende sammensætning og konsti tuering: Jens E. Jørgensen, formand Eva Ross, kasserer Steen Jagd Andersen Judy Ryslander Schomacker Birthe Boock -

-

*‘,‘1_ __;

S

Judy Ryslander Schomacker, ny i Folkemusikhusringens bestyrelse

Til suppleanter valgtes Torben Andersen og Bertel Mohr.

Folkemusiksammen slutningen Foreningen har nykonstitueret sig på følgende måde:

Knud Rasmussen, formand for Spillemandskredsen

Et gammelkendt navn i Spillemandskredsen, Henry Mark, har samlet en masse originalnoder fra den legendariske SvenskeNils. Mange al disse er nu arrangeret og bliver udgivet på Spillemandskredsens forlag i midten al maj. Til det næste bind al “Den 2stemmige”, som også skal udkomme inden længe, har Kred sen modtaget nogle fornuftige

50

Morten Alfred Høirup, formand Michael Møller Christensen, næstformand Lars Dahl, kasserer Christian Gleesborg, sekretær Steen Jørgensen Per Dich Esben ‘Mylle” Strandvig Så oplyser foreningen, at den nye spillestedsliste nu er færdigtrykt. Den kan bestilles for 75 kroner hos FMS, Gl. Østergrdsvej 10, 8340 Malling bestillingen skal mær kes “Spillestedsliste”. -

Steen Jagd Andersen, ny i Folkemu sikhusringens bestyrelse


T

-

tJ1

-

ÆLR

.

Nørgaards nedskrift for ON-1, ON-2 og ON-3, og stykkerne i C. Andersens nedskrift for CA-i, CA-2 og CA-3, kan sammenhængen udtrykkes således:

“-.-

Ezn1a[flIrI

zJfiJ7

JjfJj

.

jttfi.jTId7 ?J]t

--

skriften. Nodebogens indhold tyder på, at den stammer fra 1920erne. Der er ikke anført komponist til valsen, men følgende titel:

I

____J:

CA I W dur) (svarer til ØN 2) I CA 2 (4dur) (svanr til 0N4) I CA4 ø dur) (svarer til ON 2) I CA4 (G dur) (svarer til ØNJ 9dfr&hc

I

I-

I

ON I ø-dur) repeteres ON Wdur) tepeteres ON 3 (Ddur) repetøres

kl

)F1,IT

i 4M’I$7TN7

/-.

ilj 7’17/737

I “Dansk Folkemusik” nummer 1, februar 1992, efterlyser Olaf Nørgaard oplysninger om en u kendt vals, som han har hørt spillet i sin mors familie ved kaffekomsammen i 1920-erne. Den pågældende vals findes nedskrevet i en nodebog, som er blevet overdraget mig efter at være blevet fundet på loftet £7

I

b

T1P1T )

1) TJ’

r

‘4]%1TIfl

:1: fr,

j 7• J I ‘I

I

I

i ) ‘ifl 1;i(T i HL

1)57H Jj11 3

H(

,.

:fl1 %7

i I

Vil-I

.-.‘-

L’t’%i’H”’L?[

,. I JLi r D2.&k

CI.

4

-

“Balforlovelse” fra C. Andersens nodebog her i halv størrelse

51


Pensionister på week-end i folkemusikalske miljøer al Judy Ryslander Schomacker

Jeg har igennem otte år arbejdet på Peder Lykke Centerets Daghøjskole, som er en pensionisthøjskole i Københavns kommune med beliggenhed på Amager. Højskolen har omkring 300 medlemmer og har åbent dagligt mellem 10 og 16. Udbuddet af undervisning er stort og bredt og kan måle sig med en hvilken som helst anden højskole i Danmark. Der er sprog- og kulturfag, mu siske og kreative fag og bevægel sesfag som gymnastik, svømning og dans, og vi er for tiden godt 20 ansatte. Jeg har spillet til dans, holdt foredrag om musikalsk folkekul tur, underholdt med sang, præ senteret musikalske venner, haft erindringsværksted og meget me re. Fra efteråret indfører vi en helt ny ting, nemlig weekendture, som vil foregå på en lidt mere primitiv måde end ældre normalt vil vove sig ud i. Tilslutningen til turene er ikke desto mindre overvældende, og jeg regner med at kunne gennemføre én tur om måneden. Peder Lykke Centeret, som også

omfatter et højhus med beskyt tede boliger samt et stort plejehjemsafsnit med dagcenter, ejer en minibus, som jeg vil bruge til weekendturene. Den er til lille kørekort, hvilket betyder, at vi maksimalt kan være 9 deltagere. Vi medbringer selv sengetøj (so veposer, dyner, med videre) og fornødenheder, der ellers måtte være brug for såsom bestik, ter mokander, håndklæder og den slags. Vi tager gerne afsted fre dag aften eller lørdag formiddag og er hjemme igen søndag aften. Spørgsmålet er nu til alle: Kan I hjælpe med forslag til muligheder for overnatningsste der i tilknytning til folkemusi kalske arrangementer rundt om i landet? Typisk ville et vandrerhjem være ideelt, men der findes andre mu ligheder små billige pensionater eller som for eksempel på Broby Gamle Skole ved Sorø et loft med madrasser, hvorpå man kan slå sig ned. Det er jo pensionister, vi har med at gøre, så de økonomiske omkostninger må ikke være skyhøje. Og som nævnt er de med -

-

-

-

på, at det kan være lidt primitive forhold, såsom at ligge på ma drasser i fælles soverum. Pensionister er alle det man kal der selvhjulpne, hvilket vil sige, at de både kan og gerne vil udsættes for lidt strabadser. Typisk for en weekend kunne være, at vi indlogerede os et sted, deltog i aktiviteterne på stedet måske et bal om aftenen kørte ud og kiggede på lokale sevær digheder, skovene, gravhøjene, søerne, by og land, kirker, gerne med lokale guider og hyggede os med hinanden. Jeg vil spørge om, hvem der kender steder og muligheder i Danmark, eventuelt i Sverige. Vi skal kunne nå frem og tilbage på en eventuel forlænget weekend. Der er også mulighed for at vi kan indrette os i et sommerhus, så hvis nogen kender nogen som kender nogen, så kontakt mig. Jeg er meget interesseret i alt, gerne med oplysninger om kon taktpersoner, muligheder for o vernatning og spisning, folkemu sikalske arrangementer i nærhe den, priser og så videre. Hvis nogle af turene bliver rigtig gode, vil vi komme igen gentagne gange, eftersom deltagerantallet pr. gang er så lille. Jeg har forhåndsinteresse fra omkring 60 personer, så der er virkelig basis for mange ture. Det er nogle utroligt glade og positive mennesker med mange aktiviteter i deres liv, og hvem ved måske kunne de også bidra ge til noget på jeres aften i jeres folkemusikhus eller 1aug? Skulle en eller anden allerede sidde og hoppe i stolen og have godt nyt til mig, så tøv ikke. Ring eller skriv til Judy Ryslander Schomacker Humlehusene 12 2620 Albertslund Telefon 43435580 -

-

-

-

-

-

-

52


Historisk danse-dag på Hindsholm Lørdag den 9. maj arrangerer “Skomagerdrengene” i samar bejde med LOF-Kerteminde/ Munkebo et kursus med histo risk dans på Hindsholmskolen i Dalby. “Skomagerdrengene” har igennem en årrække arbejdet med Hindsholms gamle dansemelo dier dels gennem et omfat tende indsamlingsarbejde af egnens gamle håndskrevne node bøger og dels i samarbejde med de lokale traditionsspillemænd. -

.

Fra Hindsholm er bevaret en bog med dansebeskrivelser i gotisk håndskrift fra 1860’erne.

re praktisk arbejde med dansene om eftermiddagen. Foredraget har titlen “Dans i Danmark fra 1700 og fremef ter”, og Henning Urup vil tage udgangspunkt i kildemateriale fra den tid. Foredraget vil blive ledsaget af video- og musikek sempler.

Melodier med samme titler som de beskrevne danse findes hist og her i de gamle nodebøger, og Skomagerdrengene har de seneste år sammen med en dansestudiekreds forsøgt at tolke nogle af disse danse ved at arbejde med dem på gulvet. Det er i forlængelse af dette arbejde, at der nu afholdes en “historisk dansedag”.

Om eftermiddagen vil dansestudiekredsen præsentere deres tolkning af de gamle lokale dansebeskrivelser, hvor resul tatet således lægges frem til diskussion. Endvidere vil Henning Urup inspirere os med andre af tidens danse.

Henning Urup fra Dansk Dansehistorisk Arkiv vil sætte det bkale arbejde ind i et større perspektiv.

Tilmelding kan ske til

Dagen vil være todelt med et foredrag om formiddagen og me

Prisen for deltagelse er 80 kroner, og der kan maksimalt være 50 deltagere.

Mogens B. Poulsen Kølstrup Bygade 74 5300 Kerteminde Telefon 65 39 18 41.

53


Kulturens Penge Penge er absolut ikke alt men de fleste synes, de er rare at have.

1991-budgetterne, og her er så fratrukket indtægter og statsrefusion.

Hvorledes omfanget og anven delsen af udgifter til kultur og folkeoplysning fordeler sig in denfor stat, amt og kommune, kan man læse i et hefte, der netop er udgivet af kulturministeriet.

Hvad angår de statslige udgif ter, er tallene hentet fra finans loven 1991.

-

Tallene fra kommunerne og amtskommunerne stammer fra

“Kulturens Penge Offentlige udgifter til kurtur og folkeop lysning”, kan købes hos -

Statens Informationstjeneste, telefon 33 37 92 2& Prisen er 45 kroner.

Violin bggere ((‘___

13&F’

KflUt55Ofl

Seminarievej 47 Nr.Nissum DK-7620 Lemvig Tlf. 97891591

Falun festival: ‘Musik fra hele verden” Ved årets folkemusikfestival i Falun i Sverige er der et rigt kursustilbud til de læreinteresserede. Ialt 32 forskellige kurser fordelt på 24 em neområder, giver kursusdel tagerne muligheder for at videreudvikle interesser eller opleve helt nye kulturformer. Af det righoldige tilbud kan nævnes Melodispil på Fiol (Jonny Soling), Svensk Folkesang (Agneta Stolpe og Susanne Rosenberg), Melodispil for Børn (Jonas Holmén, Pel le Gustafsson m.fl.), Svensk Sækkepibe (Jan Winter og Bengt Sundberg), Irsk Melo dispil for Nybegyndere (Jör gen Lindholm), Show & Trickfiol (Anders Schilling), Grænseløs Violin (L. Subra maniam en af verdens ledende musikere sydindisk musik), Balkanorkester, Klez merorkester, Highlife (Ahma du Jarr afrikansk populærmusik), Strubesang fra Tuva (sibiriske sangere lær at synge trestemmigt med dig selv!!!), Bulgarsk Korsang (Maria Leshkova), Urtidsråb (Maria Röjås og Pelle Pettersson), Japanske Taiko trommer (Iwakichi og Noriko Yamashita), Afrikansk Trom mespil (Lamin Dibou Cama ra), Afrikansk Dans, Dans til Spillemandsmusik, Orien talk Dans, Flamencodans -

-

-

Harpens Kraft Ved påsketid har der i flere lande været tradition for at vandre rundt fra dør til dør om natten for at vække folk med sang og musik, for så til gengæld at få farvede æg. Og fik man ingenting, lavede man et frygteligt rabalder med potter, pander og grydelåg. Søndag den 19. april vil Lene Halskov Hansen præsentere påskemusik fra Østeuropa og Frankrig, med og uden grydelåg, i Harpens Kraft på P2 kl. 16.00. Det har tidligere været fremme,

54

at Harpens Kraft skulle holde pause i de 4 sommermåneder. Det ser nu ud til ikke at være tilfældet, så Harpens Kraft kan høres året rundt søndag klok ken 16. Harpens Kraft er som bekendt ikke noget decideret ønskepro gram, men gode idéer, ønsker og løbende information om, hvad der foregår er naturligvis altid velkomment og ønsket. Dette kan sendes til Harpens Kraft, Postbox 444, 1940 Frederiksberg C.

-

Kurserne arrangeres i perio denl2.-18.juli. Kursuskatalog kan bestilles på telefon 023-190 42, 190 44 eller pr. post (FFF, Box 387, 791 29 Falun, Sverige).


Folkemusik” hvergang- det gør over 2.000 andre! Stof til næste nummer skal være redktioneri hænde senest den 7 maj I 992 Sommerensfestwcder nærmer sig læs mere om

»Dansk FoIkemusik udkommer nu seks 9 ange arhgt abonnement for I 992 er kun 120 kroner

-

::j

-

12-18. juli 1992 Få program; Box 387 791 29 Falun

Næste nummer at

bladet udkommer

10. juni 1992

Fra Peder Pøhi’s Spillebog i og 2

Bog i indeholder 26 melodier Bog 2 indeholder 27 melodier for 1. ‘7io1in, 2.viOlIfl, I. klarinet og Bas. (T’illæg: 3 violin, }{armonilca,

c. klarinet). Flot nodetryk, med Becifring. Pris pr. bog: 124.50 kr.

Kb begge for kun : 225,00 kr. Nye Spillemands melodier

00 ic,z

komponist: Børge Christiansen, Sinding. 10 melodier Anangeret for: i Violin, 2 Violin, A klarinet og Bas pris pr sæt o ,t.’t’ k& (4 hæfter)

Kassetteband med melodierne i samme tonearter pris 45

Alle priser er incl moms men plus forsendelse

7 med Kunne du tænke dig at få dine egne melodier lavet i et flot nodetryk 7 7 eller arrangeret ud for spillemandsbesætning til udgivelse becifring kontakt Flemmtng Hynneke Præstevej 2, Humlum, 7600 Struer

97861 080

-

Stof til “Dansk Folkemusik” ma meget gerne være på diskette ring i os f or n ær m e r e oplysninger!

NorsensFolkemusikFestival 26 28 juni I 992 .::.:.:.:...:.:.86.:18

&nNote ll/

hunhle bygges p bestilling buehår isættes Folkelige priser kort leveringstid Kaj Kok, Løgaervei 8 7550 Sørvad


03400

I

15641

PER I...IESTE:RKJI:ER BUt•iEG/RDSUEJ 5 TF::IRM

6880

RYTIVIIX Import og direkte forhandling af:

instrumenter

lys

lyd

°

AV-udstyr

Harmonikaer: Guitarer: Strenge: Mikrofoner:

Parrot, Giulietti fra Zero Zette Cremona, Takamine, Washburn Stort udvalg til alle instrumenter Shure, AKG, Audio-Tecimica, Sennheiser. Mikrofoner til indbygning: Bl.a. Underwood hass pick-up Keyboards: Kawai og Yamaha DAT båndoptagere Komplette lys- og lydanlæg: Store og små til bands og skoler Stativer: Til mikrofoner, instrumenter, højttalere og lys. -

Ring og få en snak med os, vi arbejder dagligt som musiklærere, lydfolk og musikere.

46324202 Sct. Olsgade 15 F, 4000 Roskilde. Fax 46324204

H0LM

30


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.