Utætheden - September 2015 by Ror og Blik København

Utætheden »Vi vinder – hvis I vil, og hvis I vil, står jeres organisation bag jer«

En klasse af tabere Guy Standing, den britiske økonom, som har opdaget ‘prekariatet’, ser grimme ting for sig på arbejdsmarkedet. Læs side 7-11

Skiils side 6-8

Tema:

Prækariat, vikariat og andre løse forbindelser. Læs på side 7-15

# 5/2015 · september

Utætheden 41. årgang nr. 5, september 2015

Ucensureret blad udgivet af Rør og Blikkenslagernes Fagforening af 1873 Lygten 10, 2400 NV Telefon: 3583 2422 E-mail: kbh@blikroer.dk Ansvarshavende redaktør: Bjarne G. Petersen. E-mail: bgp@blikroer.dk Redaktion: Journalist Ivan Enoksen (DJ) E-mail: ive@blikroer.dk Oplag: 3400 Tryk: Rosenberg Bogtryk i Ballerup Afleveret til postvæsenet: 25. september 2015 Deadline for næste nummer: 22. november 2015

Leder

Kampen for bedre dagpenge fortsætter Førte runde af slaget om nyt dagpengesystem nærmer sig sin afslutning. Endnu er der ikke slået søm i, men det er lige op over, at der bliver det. Den af ThorningSchmidts regering nedsatte dagpengekommission kommer med sine anbefalinger mandag den 19. oktober, hvorefter det er overladt til Folketinget at handle. Den smule, der indtil videre er sluppet ud om kommissionens overvejelser, tyder imidlertid på, at arbejdsløse i fremtiden hverken får det lettere end tryggere, end de har haft det under de nuværende betingelser. Det er dem, der siden 2013 har kostet 60.000 retten til dagpenge. Når et nyt dagpengesystem ikke må blive dyrere end det gamle, hvilket er den præmis, kommissionen har arbejdet under, skal forbedringer et sted i systemet modsvares af forringelser et andet sted. Det giver sig selv, men man må sige, at kommissionen har taget opgaven på sig, tilsyneladende især når det gælder om at finde besparelsesforslag. Det forlyder således, at der - som modydelse for indførelse af en mere fleksibel ordning for genoptjening af dagpengeret - vil blive fremlagt forslag om nedsættelse af dagpengesatserne, forringelse af ny udlærtes dagpengeret samt endnu strammere regler vedrørende deltidsansattes supplerende dagpenge. · Her overfor står fagbevægelsen krav om · Halvering af genoptjeningsperioden · Forlængelse af dagpengeperioden · Alle timer skal tælle med i genoptjeningen – løntilskudsjob, kurser m.v. · Forbedring af retten til supplerende dagpenge · Forhøjelse af dagpengesatsen

Forsiden Guy Standing fotograferet, da han i februar var hovedattraktion ved LO-konference om fremtidens arbejdsmarked.

UTÆTHEDEN · september 2015

Hvordan kommissionen stiller sig til disse krav, foreligger der ikke noget om, men det står fast, at kravene ikke kan indfries, medmindre der gøres op med dogmet om, at der ikke må spenderes flere penge på det nye system, end der bliver på det dybt elendige, vi står med i dag. Når vi tirsdag 19. oktober har fået forelagt kommissionens udspil og sandsynligvis må konstatere, at det ikke kan bruges til noget, fortsætter kampen. I den kamp bliver det vores og meget gerne en samlet fagbevægelses opgave at få politikerne gjort forståeligt, at det, vi vil have, er ikke en omgang bytte-byttekøbmand, men et dagpengesystem, der sikrer arbejdsløse mod økonomisk ruin og samfundsmæssig marginalisering.

Bjarne G. Petersen, formand for Rør og Blik København

Lille jysk entreprenør overhaler søvnig københavnsk vss-branche IC Pipe ApS renoverer afløbsrør i stedet for at udskifte dem. Det er der kunder i

n arbejde Domus Vista Park på Betty Nansens Alle på Frederiksberg stod færdigt i 1979. Bebyggelsens 34 blokke med deres i alt 178 ejerlejligheder tager sig stadig Frederiksberg-nydelige ud, men at stå ude i det danske klima gennem 36 år slider på silken. Derfor er det en civil onsdag formiddag tæt på umuligt at finde parkering på alleen. Firmavogne fra et bredt udsnit af håndværksfag samt de ansattes køretøjer optager pladserne som indikation på, at der pågår bygningsvedligeholdelse i Domus Vista Park. Og det er lige det, der gør. Blandt en hel masse andet skal afløbssystemet udbedres. Vil det ikke bare sige, at faldstammer i badeværelser og køkkener efter 36 års tro tjeneste skal pilles ned og udskiftes med nye rør? Nej, det vil det ikke sige. Det betyder i det her tilfælde, at rørene bliver, hvor de er, men underkastes en behandling, der betyder, at de angiveligt i endnu 50 år kan aflede det, de er sat i verden for at aflede.

En forside og en bagside Rør og Bliks rørspecialist, faglig sekretær Henrik Juul Rasmussen, som

UTÆTHEDEN har med sig under sehvordan-ekskursionen til Domus Vista Park, indrømmer bag efter, at han som rørlægger blev lidt imponeret. Men ikke blev det som fagforeningsmand. Tværtimod stødte han på forhold, han fandt uacceptable. »Det er da tosset af splitte folks hjem ad for at pille rør ned, som ellers, efter denne rette behandling, kan bruges mange år endnu. Og det var mit indtryk, at behandlingen kan det, den giver sig ud for at kunne, og at de, der udfører behandlingen, faktisk ved, hvad de har med at gøre,« siger Henrik Juul Rasmussen. Og det du som fagforeningsmand

finder uacceptabelt, hvad er det? »At et uorganiseret firma udfører arbejdet og de ansatte derfor ikke er omfattet af en overenskomst. Da der er tale om rørarbejde, burde det desuden være vvs’ere, der udførte det, men det er det ikke, det er specialarbejdere, som har været igennem en kort uddannelse. Det første forhold, det med den manglende overenskomst, er mere graverende end det andet, det med folkenes uddannelse.«

Faglig aktion Firmaet bag rør-renoveringen – IC Pipe ApS med hovedsæde i Stoholm, en stationsby mellem Viborg og Skive i Nord-

➧

UTÆTHEDEN · september 2015

➧

vestjylland, samt en Sjællands-afdeling i Greve – får da heller ikke lov til at dø i synden. Henrik Juul Rasmussen tager umiddelbart efter besøget kontakt til Blik- og Rørarbejderforbundets kreds Nord- og Midtjylland og aftaler, at den skal kontakte IC Pipe med henblik på indgåelse af overenskomst, og, hvis firmaet afviser det, da iværksætte de relevante og legale kampskridt. Det vil sige varsle blokade. UTÆTHEDEN har spurgt den ene af IC Pipes to ejere, Henrik Gammelgaard hedder han, hvorfor han ikke har en overenskomst. »Altså, vi et lille firma med syv ansatte, så vi synes, at vi godt selv kan finde ud af det med vores folk. Men faktisk har vi her på det seneste talt om, at det nok bliver nødvendigt at få en overenskomst, når vi runder 10 ansatte og derfor alligevel skal have valgt en arbejdsmiljørepræsentant,« svarede Henrik Gammelgaard. Strengt taget har de to ting ikke med hinanden at gøre, men IC Pipes i hvert fald ene ejer lyder fremkommelig, så måske står Blik og Rør Nord- og Midtjylland over for en overkommelig opgave.

Søvnig vvs-branche Henrik Juul Rasmussen kalder metoden, IC Pipe anvender ved den livsforlængende renovering af rørsystemet til afledning fra bad, toilet og køkken, smart og godt tænkt. »Men det er ikke raketvidenskab, og det, der slår mig som det mærkeligste, er, at det er et entreprenørfirma fra Nord-

UTÆTHEDEN · september 2015

Hvis de snorksover og kun er interesseret i de lavt hængende frugter, hvad meget tyder på, går branchen i stå, og hvad der altid sker i den situation er, at andre rykker ind og udfører arbejdet.

vestjylland med syv specialarbejdere, der som det første og hidtil eneste har introduceret metoden herhjemme. Hvor er vvs-branchens egne virksomheder? Hvis de snorksover og kun er interesseret i de lavt hængende frugter, hvad meget tyder på, går branchen i stå, og hvad der altid sker i den situation er, at andre rykker ind og udfører arbejdet. Det kan vi som vvs’ere ikke være tjent med,« siger Henrik Juul Rasmussen og opfordrer vvs-virksomhederne til at tage sig lidt sammen.

Sådan gør de, når de renoverer faldstammer Første fase:

Rørene undersøges med tv-kamera

Anden fase:

Rørene renses med kæde/højtryksspul.

Tredje fase:

Synlige rørstykker og vandlåse udskiftes. Foretages af vvs’ere fra Christoffersen & Knudsen.

Fjerde fase:

Faldstammer og skjulte grenrør fores på indvendig side med en to-komponents polyuretan/poluyrea hybrid kemi. Påføringen sker ad to omgange med 15 minutters mellemrum og efterlader en tre millimeter tyk elastisk og glat belægning, kaldet ’repipe spray relining’.

Femte fase:

Efter fire timer er belægningen hærdet og der er atter vand i hanerne og skyl i wc’et.

Afslutning:

Kamerainspektion af det renoverede rørsystem.

Mindre besvær, færre Der er mange gode grunde til renovere i stedet for at udskifte faldstammer. Det siger Torben K. Jensen, og det skal han som sælger i firmaet IC Pipe ApS selvfølgelig sige, men alligevel: hvorfor kan et lille jysk entreprenørfirma gafle opgaver i Københavns-området, for eksempel en temmelig stor en som den i Domus Vista Park. Firmaet selv slår på, at der er forbundet mindre besvær og store besparelser med at vælge renoveringen. Genhusning kommer ikke på tale, beboerne kan blive

i deres hjem og er kun i fire timer afskåret fra at kunne benytte toilettet. IC Pipe giver 10 års garanti og anslår,

at de renoverede rør kommer til at holde i 50 år. Besparelsen ved at renovere i stedet for at udskifte faldstammer løber ifølge Torben Jensen typisk op på et sted mellem 30 og 50 procent. At IC PIPE overhovedet har lov til at udføre vvs-arbejde, hvilket jo er, hvad man gør, hænger sammen med, at firmaet på lønningslisten har en autoriseret vand-, gas- og kloakmester. Det er førnævnte Torben K. Jensen.

UTÆTHEDEN · september 2015

helt kort

Endnu en grund til at komme til generalforsamling Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker tyske tilstande på det danske arbejdsmarked. Hvad det i givet fald vil betyde, er første punkt på dagsordenen ved Rør og Blik generalforsamling tirsdag den 20. oktober kl. 17.00. Inviteret til at tale om de seneste to årtiers dramatiske ændringer i tyske lønmodtageres forhold – og muligvis også om dagpengekommissionen betænkning, som er blevet offentliggjort dagen forinden – er udviklingschef Rune Baastrups fra tænketanken Cevea. Det kan sagtens gå hen at blive interessant.

Nye folk i Rør og Bliks bestyrelse Bestyrelsen i Rør og Blik har i længere tid kørt med nedsat bemanding, men vil efter generalforsamlingen 20. oktober igen være tilbage ved fuld styrke. Til erstatning for Max NissovJohannsen, som udtrådte i forbindelse med overgang til job som overmontør hos Kemp & Lauritzen, Jørgen Hansen, der blev ansat i fagforeningen som faglig organisator, og Kasper Sørensen, som på grund af travlhed med andre

UTÆTHEDEN · september 2015

gøremål har valgt ikke at fortsætte, opstiller tre nye og en genganger. Sidstnævnte er Brian Marker, mens de nye er Lars Andersen, Lars Halling og Jesper Kallehauge Terndrup. Tre vælges for et år, mens den, der ved afstemningen opnår færrest stemmer, bliver valgt for et halvt år. Bestyrelsen i Rør og Blik har ni medlemmer. Fem af dem er folk ude fra arbejdspladserne, de andre fagforeningens faglige sekretærer, herunder formanden.

Mere sport i LO

har hentet medaljer, og endog en enkelt af det pure guld. Da LO senest fik tilført nyt blod var det også sportsfolk, som blev lukket ind i varmen, nemlig de professionelle fodboldspillere i Spillerforeningen.

Faldende kriminalitet I 2013 blev der anmeldt 429.293 overtrædelser af straffeloven mod 440.772 i 2012 – et fald på 3 pct. Det er fjerde år i træk, at antallet af anmeldelser er faldet. Nedgangen skyldes primært færre anmeldelser af ejendomsforbrydelser som indbrud og tyveri. Til gengæld er anmeldelser af overtrædelse af særlovene steget. I 2013 lå de på 106.566 anmeldelser mod 91.195 i 2012. Det svarer til en stigning på 17 pct. Stigningen skyldes bl.a. flere anmeldelser af overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og udlændingeloven.

Test: Er du rig, fattig eller middel? Danske Elitesportsudøveres Forening er optaget som nyt medlem af LO. Optagelsen vil have virkning fra 1. november 2015. LO vil hermed bestå af 18 fagforbund. I alt er 1.050.000 medlem af en fagforening under LO. »Vi er altid glade for at byde nye medlemmer velkommen. Danske Elitesportsudøveres Forening er en stærk forening, som arbejder målrettet på at sikre ordentlige vilkår for deres medlemmer. Vi er stærkere sammen, og det er altid til gavn for lønmodtagerne, når flere vælger at være med i fællesskabet,« siger LO-formand Harald Børsting. Formand for det nye LO-forbund er bryderen Mark O. Madsen, der som den eneste inden for sin sportsgren har kvalificeret sig til tre OL i træk, ligesom han gentagne gange ved både EM og VM

Danskernes indkomst efter skat er den næsthøjeste i EU, kun luxembourgerne tjener mere. Når der tages højde for vores høje leveomkostninger og dermed indkomstens købekraft, overhales vi dog også af svenskerne og østrigerne. I forbindelse med udgivelsen af bogen ’Indkomst 2013’, hvorfra oplysningerne stammer, har Danmarks Statistik lanceret en test, hvor du kan se, om din indkomst er høj, lav eller gennemsnitlig i forhold til dine landsmænds. Tag testen på www.dst.dk/test-dinindkomst.

Prekariat, vikariat og andre løse forhold

Manden, der opdagede en ny samfundsklasse Hallo! Er I nogle derude, som har hørt om prekariatet og ved hvad det er? Hvis ikke der er, er der ikke noget at sige til det. Indtil for et par år siden var begrebet i den betydning, som den britiske økonom, professor Guy Standing har givet det, ukendt uden for en snæver kreds af akademikere. Prekariat, en sammenstilling af ordene ’prekær’ og ’proletariat’, er Guy Standings betegnelse for mennesker i en samfundsmæssig yderposition. Karakteristisk for dem er, at deres tilknytning til arbejdsmarkedet er løsere end kernemedarbejdernes og præget af større usikkerhed. Medlemmer af prekariatet arbejder i

projekter, på tidsbegrænsede kontrakter, som free lancere, som falske selvstændige, i det hele taget minder deres vilkår ofte om daglejerens i gamle dage. Nogle af dem, typisk højt uddannede med særligt efterspurgte kompetencer inden for blandt andet finanssektoren, tjener kassen big time, mens andre af egen fri vilje og vel vidende, at det er ensbetydende med materiel lavvande, har valgt 8-16 jobbet fra til fordel for den fleksibilitet, en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet kan give. Men de fleste – og de skal tælles i hundreder af millioner og anslås at udgøre 15 procent af verdens befolkning – er ufrivillige i prekariatet, tjener mindre end andre, kan bare drømme om goder som løn under sygdom, betalt ferie, opsigelsesvarsel og opsparing til pen-

sion og har af alle på arbejdsmarkedet de fleste og længste ledighedsperioder. Og så lever de et liv i stress, hvor der i den evige jagt på indkomst ikke er noget skel mellem arbejde, fritid og hvile. De skal altid være til rådighed og er altid på jagt efter det stykke arbejde, som skal sikre næste dags, næste uges eller næste måneds indkomst.

Pas på, det kommer også til DK Guy Standing, der i flere bøger har beskrevet fremkomsten af denne nye klasse af pressede proletarer, var hovedattraktionen ved en konference om fremtidens arbejdsmarked, som tænketanken Cevea og LO tidligere på året stod bag. Her blev i øvrigt fremlagt en Cevea analyse, som viste, at fra 1995 til 2010 mistede de fattigste 10 procent af

➧

UTÆTHEDEN · september 2015

Prekariat, vikariat og andre løse forhold ➧

danskerne 9 procent af deres årlige indkomst, men de rigeste 10 procents indkomst steg med 37 procent. Den viste tillige, at deltids- og vikararbejde samt mængden af tilvandret arbejdskraft fra de østeuropæiske lande er i stigning. Med til at løfte stemningen på den velbesøgte konference var vel kun samme analyses konstatering af, at den danske middelklasse relativt set har klaret sig bedre gennem krisen, end for eksempel den tyske. »Jeg er bekendt med forholdene i Danmark og ved, at jeres arbejdsmarked er velordnet, at der – i sammenligning med de fleste andre lande – er stor opslutning bag fagforeningerne og at lønmodtagernes rettigheder er sikret i overenskomster. Men derfor skal I ikke tro jer beskyttede mod en udvikling, der flytter stadig flere fra sikre ansættelsesforhold til noget, der alt taget i betragtning er ringere og meget mere utrygt,« sagde Guy Standing, der før han i 2012 tiltrådte et professorat ved University of London i mange år arbejdede i ILO (International Labour Organization) – som er FNs arbejdsorganisation. Som eksempel på, hvor hurtig udviklingen kan gå, nævnte Guy Standing Japan. I landet, der har været verdensberømt for et arbejdsmarked, hvor livslange ansættelser var reglen snarere end undtagelsen, vokser løse, dårligt betalte og usikre job frem som svampe i en regnvåd efterårsskov. Man regner med, at der i dag findes 20 millioner underbeskæftigede, såkaldte freeters i Japan.

form for organisation. Der er ikke nogen til at varetage klassens interesser, og den kan ikke selv, for hvordan finde en fællesnævner for konsulenten i New York, der let tjener 1,5 millioner om måneder, og den provisionslønnede telefonsælger i New Dehli, der er heldig med at nå op på 5000?

En farlig klasse I bogen ’The Precariat: The New Dangereous Class’, som ikke endnu foreligger i dansk oversættelse, redegør Guy Standing for, hvad der efter hans mening gør prekariatet til en potentiel farlig samfundsklasse. Hvor arbejderklassen har og altid har haft politiske partier og fagforeninger at støtte sig til, mangler prekariatet enhver

UTÆTHEDEN · september 2015

Faren, som Guy Standing ser den, er, at den håbløshed og utryghed, som er et livsvilkår for store dele af prekariatet, vil føre til politisk højre-ekstremisme og fremmedhad. Når man ikke kan se nogen vej ud af egen ulykke, kan man altid finde nogen andre at give skylden – og det er sært nok dem, der er endnu ringede stillede.

Basis indkomst – en vej frem?

En tilbagevenden til en tilstand med kun faste, overenskomstdækkede jobs, hvis en sådan nogensinde har eksisteret, anser Guy Standing for udelukket.

Hvad er efter Mr. Standings mening så løsningen? En tilbagevenden til en tilstand med kun faste, overenskomstdækkede jobs, hvis en sådan nogensinde har eksisteret, anser han for udelukket. Prekariatet er et produkt af kapitalismens økonomiske love, og så længe de gælder, så længe be-

nerelle sundhed, børnene passede deres skole og opnåede finere resultater, der blev råd til at investere i sanitære installationer, ligestillingen mellem mand og kvinde blev fremmet og det økonomiske aktivitetsniveau steg. Derved blev der opbygget en egenkapital, som gjorde det muligt at løfte såvel den individuelle som den kollektiver velfærd. De 8 landsbyer med basis indkomst blev simpelthen federe steder at leve. Samme udvikling så man ikke i 12 sammenlignelige landsbyer, som tillige indgik i pilotprojektet, men hvor der bare ikke blev udbetalt basis indkomst.

Det har vi ikke råd til

står prekariatet som en levende realitet, fagbevægelserne rundt om i verden efter Guy Standings mening gør klogt i at forholde sig til. Det, Guy Standing i stedet foreslår, er indførelsen af en basis indkomst (basic income) til de fattigste og mest udsatte i prekariatet. Et pilotprojekt, omfattende otte indiske landsbyer, hvor samtlige 6000 indbyggere, mænd, kvinder og børn, som et personligt vederlag gennem en periode på 18 måneder fik udbetalt en basis indkomst på en tredjedel af det lokale eksistensminimum, viste i ifølge professoren, at basis indkomsten gjorde en afgørende forskel. Børnenes ernæringstilstand blev forbedret, det samme skete med den ge-

Kritikerne, blandt dem Indiens premierminister Sonia Gandhi, mener, at vi simpelthen ikke har råd og at en sådan ordning vil skabe inflation. Hertil svarer Guy Standing, at basis indkomsten kan træde i stedet for de eksisterende subsidier, som i Indiens tilfælde – efter Guy Standings mening – er forvridende for økonomien, ineffektive, tilbageskuende og fremmende for korruption og anden svindel. Over for kritikernes bekymring for inflation, gør Standing gældende, at når folk får råd til at spise bedre, får de et bedre helbred og er det ikke sådan, spørger Standing, at sunde mennesker er mere produktive end syge, og at prisen på en vare, det kunne for eksempel være ris, vil falde, når der bliver produceret mere af den.

Amoralsk formynderi Guy Standing ved fra sin tid i FN-systemet, hvordan man der har det med ideen om at reducere fattigdom og utryghed ved at forsyne fattige mennesker med penge. De er skråt imod. Eller rettere, de var skråt imod. Det er udviklingseksperterne ikke mere, hvilket Standing noterer sig med tilfredshed. Han er dog kritisk over for de betingelser, som fattige skal leve op til, hvis de vil have

Når man ikke kan se nogen vej ud af egen ulykke, kan man altid finde nogen andre at give skylden – og det er sært nok dem, der er endnu ringede stillede. penge fra for eksempel Verdensbankens programmer for fattigdomsbekæmpelse. En betingelse kan være, at modtagerne skal sørge for at sende deres børn i skole eller til læge, eller det kan være, at modtageren skal underkaste sig behandling eller, som det faktisk forekommer, lade sig sterilisere. Det overordnede sigte med de betingede donationer er at fremkalde en opførsel, som giveren har besluttet er til modtagerens eget bedste. Undersøgelser har vist, at det virker. Folk gør, fordi de har desperat brug for pengene, hvad de får besked på. Alligevel mener Guy Standing, at det skal stoppes. Han kalder fremgangsmåde moralsk dubiøs (tvivlsom, mistænkelig) og paternalistisk (formynderisk) og mener, at sådanne foranstaltninger, der har en tendens til at blive stadig mere indgribende, ender med at ekskludere folk fra den hjælp, der skal bringe dem til at kunne klare sig selv.

Stat op, Zakæus Spørg danskere på overførselsindkomst, der bliver sendt i nyttejob med kun det ene formål at lære dem at stå op om morgenen, så de er toptrimmede, når arbejdsmarkedet engang muligvis får brug for dem, om Guy Standing ved, hvad han taler om. Basis indkomsten til de 6000, som indgik i det indiske pilotprojekt, blev udbetalt til den enkelte modtagers egen bankkonto og var unconditional, altså betingelsesløs. Det er mere end man kan sige om fattighjælpen i Danmark.

UTÆTHEDEN · september 2015

Prekariat, vikariat og andre løse forhold

Interview med en verdensberømt UTÆTHEDEN: Hvor mange tilhører prekariatet? Guy Standing: Et eksakt tal findes ikke, men tages der udgangspunkt i antal midlertidige job uden andre goder end den nøgne løn, er mit bud, at det i mange industrialiserede lande drejer sig om måske mere end 40 procent af arbejdsstyrken – og at tallet er stærkt på vej opad. Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at ikke alle i prekariatet er sårbare ofre, de er for en dels vedkommende også mennesker, som er glade for at være sluppet fri af det regelrette lønslaveri. Men det er dog kun en mindre del af prekariatet, der har den holdning. UTÆTHEDEN: Du nævnte på konferencen i København Japan som et eksempel på, hvor hurtigt prekariatet spreder sig. Hvad er det, der sker i Japan? Guy Standing: Ja, Japan er interessant. Jeg har været der fornylig, og der er ingen tvivl om, at det japanske prekariat er proportionelt et af de største i verden. Anslået tilhører mere end 50 % af ar-

UTÆTHEDEN · september 2015

bejdsstyrken prekariatet. På grund af de sidste to årtiers stagnation i den japanske økonomi har der været et skifte væk fra fastlønnede job, og mange kvinder og unge mennesker er på den konto faldet ned i prekariatet. UTÆTHEDEN: Hvorfor tror du, at en basis indkomst og ikke socialisk planøkonomi er løsningen? Guy Standing: Vores nuværende sociale foranstaltninger er skabt til industrisamfundet, hvor fast fuldtidsansættelse var normen. De passer dårligt til personer, der er ryger ind og ud af korttidsjob og derfor har en usikker indkomst. Med en basis indkomst følger også den basale sikkerhed, som er en forudsætning for, at vi er rationelle, tolerante eller produktive. Basis indkomst kan og skal spille sammen med andre progressive politikker, men stram, statslig styring som indeholdt i socialistisk planøkonomi mener jeg ikke går i en global økonomi. UTÆTHEDEN: Mener du, at dansk

tro på egen fortræffelighed bevirker, at vi lukker øjnene for alvoren i denne sag? Guy Standing: Mit indtryk af debatten i Danmark er, at den flyder lidt frem og tilbage, hvilket jeg synes er skønt. Den gamle danske model var super for det 20. århundrede, men intet land – og slet ikke et lille land – kan modstå globaliseringens kræfter eller stå uden for den igangværende teknologiske udvikling, som over hele verden ændrer job og arbejde. Danmark er i en rigtig god position til at genopbygge hele velfærdsbeskyttelsen og til at opbygge foreninger baseret på jeres fagforeninger. Men tiden er knap, de økonomiske ændringer kommer hurtigt nu og der skal store reformer til. PS: Guy Standing er 6. – 8. oktober i Danmark, hvor han på møder i Roskilde og København taler om sin nye bog A Precariat Charter.

Vores nuværende sociale foranstaltninger er skabt til industrisamfundet, hvor fast fuldtidsansættelse var normen. De passer dårligt til personer, der er ryger ind og ud af korttidsjob og derfor har en usikker indkomst.

UTÆTHEDEN · september 2015

Prekariat, vikariat og andre løse forhold

Røven af 7. division

Nej, vikarer hører ikke til i prekariatet Når man taler om arbejde på ordinære vilkår, ofte endda også om overenskomstdækket arbejde, hvor der optjenes ret til løn under sygdom, opsigelsesvarsler, pension og meget andet, kan man ikke tale om en uformel ansættelse. Det er ikke rimeligt at gøre. Nogle af de ting, vikaransættelser ofte bliver kritiseret for, gælder alle mulige andre timelønnede medarbejdere på det danske arbejdsmarked. At en vikar i starten af sin ansættelse kan opsiges med kort varsel, er der ikke noget specielt ved, det kan timelønnede jo også, men det bliver de ikke løst ansatte af, så hvorfor skulle vikarerne blive det. Sekretariatschef for Vikarbureauernes Brancheforening Jakob Tietge

Hvem er de? Prekariatets opståen som social klasse bliver tilskrevet den ny-liberale kapitalisme, som har gjort den stærkes ret til lov, markedet til GUD og evigt voksende forbrug og profit til al menneskelig aktivitets egentlige mening. Til prekariatet henregnes personer, hvis eksistens er uforudsigelig og utryg, fordi de ikke kan finde varig beskæftigel-

se og kun tjener lidt på grund af kronisk underbeskæftigelse. En analyse fra 2013 af klassestrukturer i Storbritannien rangerer prekariatet i bunden af et hierarki bestående af i alt syv sociale klasser. Analysen beskriver forskellen mellem prekariatet og klassen af folk som flypiloter farmaceuter, radiografer og den slags, kaldet ’teknical middle

class’, på en tankevækkende måde, »I stedet for som medlemmerne af den tekniske middelklasse at have masser af penge, men ingen intereresser, har folk fra prekariatet masser af interesser, de gerne vil dyrke, men det har de ikke mulighed for at komme til, fordi de ikke har nogen penge, lever et utryg liv og bor i vores land gamle, nu udbombede, industriområder.«

Hver anden af de løse vil hellere være faste Frustration og utryghed er virkeligheden for tusindvis af danskere, der er henvist til at klare sig igennem på løse ansættelser. Det kommer i en undersøgelse fra Cevea til udtryk ved, at hver anden vikar, sæsonarbejder og projektansat siger, at de savner et fast arbejde. En forklaring, ud over utrygheden i

UTÆTHEDEN · september 2015

løse ansættelser, kan være, at deres vilkår bliver stadig dårligere. Ifølge Cevea tjener midlertidigt ansatte 19 procent mindre i timen end deres fastansatte kollieger i samme branche. I 2006 var forskellen 10 procent. Selv om unge traditionelt er dem, der trives bedst med korte kontrakter, synes også de at have fået nok. Halvdelen af

undersøgelsens unge siger, at de er løst ansatte mod deres vilje, for syv år siden var det kun en fjerdedel, der sagde det. Mest udbredt er utilfredsheden hos ældre lønmodtagere. Blandt dem ville tre ud af fire midlertidigt ansatte hellere have et fast job.

Blandede reaktioner på afgørelse i vikarsag Vinderne fryder sig, taberne siger, at de såmænd er lige glade Blik- og Rørarbejderforbundet vandt 2-0 over TEKNIQ, da en faglig voldgift 13. august afgjorde en tvist om vvs-vikarers overenskomstmæssige tilhørsforhold. Voldgiftsrettens tre højesteretsdommere gav i enighed Blik- og Rørarbejderforbundet medhold i, at ind-lejede vikarbureau-vikarer skal behandles på lige fod med brugervirksomhedens fastansatte vvs’ere. Når disse er omfattet af vss-overenskomsten med dertil hørende lokalaftaler, skal de ind-lejede vvs-vikarer også være det. Dommerne afviste dermed TEKNIQs andragende, som var, at der med vikarloven fra 2013 var åbnet op for fravigelser af ligebehandlingsprincippet, så også andre overenskomster end vvsoverenskomsten, fortrinsvis Dansk Byggeris overenskomst for metal- og blik/rør arbejde, kunne finde anvendelse. Altså 1-0 til Blik- og Rørarbejderforbundet. 2-0 blev det, da dommerne, som forlangt af Blik- og Rørarbejderforbundet, tillige pålagde Halsnæs Smeden A/S fra Kalundborg – den virksomhed, hvori striden tog sit afsæt – at godtgøre tabene, de ind-lejede vikarer havde lidt ved ikke at blive aflønnet efter vvs-overenskomsten.

Radiotavshed i TEKNIQ TEKNIQ, som har en vågen kommunikationsafdeling, når det drejer sig om at

de glade

de ligeglade vigte sig af organisationens sejre, hvor små de end måtte være, har i denne sag opretholdt fuldstændig radiotavshed. Underdirektør Thorkild Bang, den ene af TEKNIQs to medlemmer af voldgiften, siger til UTÆTHEDEN, at den manglende omtale ikke har at gøre med, at sagen blev tabt, men skyldtes, at afgørelsen faldt ned lige midt mellem to udgivelser af bladet DANSK VVS.

»Vores interesse i sagen var at få afklaret, om vikarloven betyder, at andre overenskomster end vvs-overenskomsten kan komme i spil i forhold til vikaransættelser på vores område. Det har voldgiften sagt, at vikarloven ikke betyder. Det gør ikke nogen forskel for os i TEKNIQ eller for vores medlemsvirksomheder, eftersom det, vi står tilbage med, er status quo. Derimod ærgrer

UTÆTHEDEN · september 2015

➧ 13

Prekariat, vikariat og andre løse forhold ➧

afgørelsen nok vikarbureauerne., kunne jeg forestille mig. Men nej, i TEKNIQ ser vi ikke afgørelsen som et sviende nederlag, hvis det er det, du tror,« siger Thorkild Bang. Mens TEKNIQ angiveligt ikke ser afgørelsen som et nederlag, opfatter fagtig sekretær Stig Søllested fra Blikog Rørarbejderforbundet den som en betydningsfuld sejr for alle ansatte i vvs-branchen. »Hvis arbejdsgiverne havde fået medhold, ville det have givet dem mulighed for efter behag at vælge den billigste overenskomst, når de skulle bruge vikarer. Det ville have været den direkte vej mod bunden,« har Stig Søllested udtalt til forbundets hjemmeside.

VVS-området er specielt I Vikarbureauernes Brancheforening tager sekretariatschef Jakob Tietge voldgiftsafgørelsen med oprejst pande, prøver i hvert fald på det. »Vi kan bare konstatere, at der ikke er nogen ændring på TEKNIQs område. Det er et lidt specielt område i forhold

UTÆTHEDEN · september 2015

Så udbredte er atypiske ansættelser i Danmark Andele i procent Ansættelse

Af alle

Ufrivilligt

Mænd

Kvinder

15-24 årige

Deltid

25 15 14 39

Tidsbegrænset

Selvstændige uden ansatte

Kilde: ’Dagpengereform og flexicurity’. Mikkel Mailand, FAOS

til stort set alle de andre sektorer, vi arbejder inden for, men i og med at den aktuelle voldgift bare bekræfter en tidligere afgørelse, er der i virkeligheden ikke noget nyt i det her,« siger Jakob Tietge, der forklarer, at i de fleste andre brancher er det sådan, at vikarbureauet kan bruge sin egen overenskomst, mens der, hvis hverken brugervirksomheden eller vikarbureauet har en overenskomst, er frihed til at fastsætte vilkårene for vikarens ansættelse. Formand for Rør og Blik København Bjarne G. Petersen erklærer sig meget tilfreds med afgørelsen, men føler

sig langt fra ikke på, at det sidste ord i sagen er sagt. »Hvis jeg kender vores arbejdsgivere ret, vil de blive ved med at søge udveje for at få vikarerne til en billigere pris, men det bliver næppe i form af en ny voldgift, selv om det var, hvad de blev opfordret til at kaste sig ud i, da dommerne i den akutelle sag varslede, hvordan deres kendelse ville falde ud. ’Hvis I tror, I kan finde tre højesteretsdommere, som er uenige i vores afgørelse, så skal I bare klø på’ , sagde en af dommerne ved den lejlighed,« erindrer Bjarne G. Petersen med en vis fryd.

Vikaransættelser topper Brugen af vikarer er på sit højeste niveau, siden finanskrisen satte ind i 2009. Produktion/bygge- og anlæg bruger flest penge på at hyre vikarer Seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at vikarbureauer i 2013 omsatte for 11,4 milliarder kroner. Af dem spyttede produktion/bygge og anlæg de 3,1 milliarder i kassen, mens transport, lager og logistik samt rekruttering af ledere og mellemledere bidrog med henholdsvis de 1,3 og 1,0 milliarder. Danmarks Statistik har ikke tal på, hvor stor en andel vvs-området tegner sig for af de 3,1 milliarder, som bygge og anlægsbranchen køber vikarer for, men vi snakker ikke om småpenge, fastslår

leder af Byggefagenes Arbejdsløshedskasses afdelingskontor i København, Allan Larsen. »Jeg vurderer, at 60 procent af alle jobopslag inden for malernes område for øjeblikket stammer fra vikarbureauer. Omfanget har været jævnt stigende over de seneste to-tre år, og væksten ser ud til at fortsætte. Det gør den også på vvsområdet, om end ikke samme grad som hos malerne,« siger Allan Larsen.

Et tegn på generel vækst En såkaldt konjunkturanalyse fra hovedorganisationen Dansk Erhverv bekræfter, at vikarbureauerne efter en dramatisk nedtur nu igen laver forretning i stor stil. Fra efteråret 2008 til udgangen af 2009 mistede vikarbureauerne næsten 40 procent af deres beskæftigende. Siden 2010 er strømmen vendt, så medlems-

virksomhederne i Vikarbureauernes Brancheforening med deres tæt ved 22.000 fuldtids ansatte nærmer sig rekordniveauet fra 3. kvartal af 2008. Jakob Tietge, der er sekretariatschef for Vikarbureauernes Brancheforening, forklarer udviklingen med, at virksomhederne – trods god tilgang af ordrer – er usikre på, om det varer ved, hvorfor de i første omgang vælger at trække på vikarbureauernes folk fremfor at ansætte eget personale. Han kalder det i øvrigt glædeligt, at vikarbeskæftigelse er stigende. »Det er en tidlig indikator på senere vækst i den generelle beskæftigelse, ligesom vikarjob er en genvej til arbejdsmarkedets for mange ledige, der ellers har svært ved at finde job. Vikararbejde er desuden for mange springbrættet til et fast job,« siger Jakob Tietge.

Fri for bøvl mod betaling Allan Larsen fra Byggefagenes Arbejdsløshedskasse tror, at det ikke først og fremmest er forestillingen om vikarerne som en billigere arbejdskraft, der driver håndværksmestre til at entrere med vikarbureauerne. »Det jeg hører, især fra mindre håndværksmestre, er, at de er glade for at slippe for en masse administrativt bøvl ved at betale professionelle folk i vikarbureauet for at stå for afregning af løn, pension, feriepenge med videre. En rolle spiller det sikkert også, at vikarer kan hyres og fyres med dags varsel,« siger Allan Larsen.

UTÆTHEDEN · september 2015

Supplerende uddannelse til arbejdsmiljørepræsentanter En enig byggebranche i Branchearbejdsmiljørådet for Bygge- og Anlæg (BAR-BA) går sammen om at udbyde supplerende arbejdsmiljøuddannelse til arbejdsmiljørepræsenter samt ledelsesrepræsentanter i arbejdsmiljøudvalgene. Efter ændringerne i AM-lovgivningen i 2010, skal både arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter hvert år tilbydes 1½ dags supplerende uddannelse. Ud over den 1½ dags supplerende uddannelse skal nye medlemmer i arbejdsmiljøgrup-

UTÆTHEDEN · september 2015

pen også tilbydes fem dages yderligere uddannelse ud over den obligatoriske del.Dette inden for det første år efter den obligatoriske uddannelse er gennemført. Organisationerne i BAR-BA kan konstatere, at udbuddet af muligheder for de supplerende uddannelser ikke eksisterer i tilstrækkelig grad, hvilket er en af årsagerne til, at der ikke i tilfredsstillende grad er blevet gjort brug af de supplerende uddannelser. BAR-BA har derfor besluttet at sammensætte tilbud om relevante supplerende uddannelser, og udbyde disse 9 steder rundt i landet. Kurserne udbydes alle steder som 2 x 1-dags kursus med forskellige arbejdsmiljøtemaer som fx ulykker, ergonomi, trivsel, konflikthånd-

tering, den årlige arbejdsmiljødrøftelsm.v. Kurserne udformes ligeledes således, at de på dagen kan tilpasses deltagernes behov. BAR- organisationerne på både A- og B- siden har forpligtet sig til at gøre en særlig indsats for at tiltrække virksomhedernes arbejdsmiljøansvarlige til kurserne. Kurserne, der fortsat er under udvikling, forventes udbudt sidst på efteråret, og afholdt i perioden mellem december 2015 til marts 2016. Der laves pjece med tider og steder for kursusafholdelse samt beskrivelse af deltagerpriser. Denne vil være tilgængelig på BAR-BA`s hjemmeside straks efter færdiggørelsen. Pjecen vil ligeledes blive udsendt til arbejdsmiljørepræsentanterne samt kredsene.

Nye regler for jobsøgning 1. juli 2015 trådte den såkaldte beskæftigelsesreform i kraft. Reformen medfører · ændringer i måden, du skal doku- mentere din jobsøgning på, · ændringer i kontakten mellem dig, jobcenteret og BF-A og · ændringer i reglerne for, hvornår du kan komme i aktivering som ledig

Sådan skal du registrere din jobsøgning Fra den 1. juli 2015 skal du registrere din jobsøgning hver uge via en særlig joblog på jobnet.dk. De job, du søger fra 1. juli, skal registreres på jobloggen på jobnet. dk.

vurdering af dine jobsøgningsaktiviteter. Derfor er det meget vigtigt, at du registrerer al din jobsøgning til tiden.

Sådan opretter du din joblog

Kontakten mellem dig, jobcenteret og BF-A

Du opretter din joblog på jobnet.dk. Når du skal oprette din joblog, kan du følge denne vejleding: Sådan opretter du din joblog. Hvis du har tekniske problemer med din joblog, skal du kontakte dit jobcenter.

Som ledig skal du deltage i et kontaktforløb, hvor du skal til tre typer samtaler: · Samtaler med dit jobcenter · Samtaler med BF-A · Samtaler, hvor både BF-A og dit jobcenter deltager

Registrér din jobsøgning i joblog mindst én gang om ugen

Sådan ser kontaktforløbet ud

Du skal opdatere din joblog mindst en gang om ugen med de job, du har søgt. Du skal søge det antal stillinger, som følger af den plan om dine jobsøgningsaktiviteter, som du har aftalt med os ved den seneste samtale i BF-A

Husk at registrere i joblog – ellers kan det koste dagpenge Hvis du ikke får registreret din jobsøgning i jobloggen, vil du blive indkaldt til ekstra rådighedssamtaler, og det kan få konsekvenser for din ret til dagpenge. Det gælder også, hvis du har registreret et mindre antal jobsøgninger, end den aftale vi har med dig. Bemærk: Det er kun det, du har registreret i din joblog, som indgår i vores

Inden for de første seks måneder af din ledighed, skal du som ledig til en CVsamtale og to rådighedssamtaler i BF-A. Desuden skal du til seks samtaler med dit jobcenter. Vi deltager i en af de sidste af disse seks samtaler. Efter seks måneders ledighed skal du kun til samtale i BF-A, hvis din jobsøgning ikke lever op til den aftale, vi har indgået med dig. Du skal til gengæld hver tredje måned til samtale på dit jobcenter, og desuden skal du til en samtale på dit jobcenter sammen med os, hvis du har været ledig i 16 måneder.

Din ledighed afgør, hvor du er i kontaktforløbet Det nye kontaktforløb træder i kraft fra 1. juli, men som ledig træder du ind i kontaktforløbet i forhold til den sam-

menlagte ledighed du har i dagpengeperioden pr. 1. juli. Eksempel: Hvis du den 1. juli har været ledig i sammenlagt 5 måneder, bliver din næste samtale en fællessamtale med jobcenteret og BF-A Eksempel: Hvis du den 1. juli har været ledig i sammenlagt 7 måneder, bliver den næste samtale med dit jobcenter omkring den 9. ledighedsmåned, mens du kun vil blive indkaldt til rådighedssamtale med BF-A, hvis der er behov for det. Det er jobcenterets og BF-A’ss ansvar at indkalde dig, når det er tid til en samtale. I brevet med indkaldelsen vil det også fremgå, hvilken type samtale, du bliver indkaldt til.

Hvornår skal du aktiveres? I forbindelse med beskæftigelsesreformen sker der også en fremrykning af aktiveringsindsatsen for alle over 30 år Under 30 år: Du har ret og pligt til aktivering efter 13 ugers ledighed (som nu) Mellem 30 og 49 år: Du har ret og pligt til aktivering efter 26 uger (En fremrykning fra 39 uger) Fyldt 50 år: Du har ret og pligt til aktivering efter 13 uger (En fremrykning fra 26 uger). Du vil få brev fra jobcenteret, når du bliver omfattet af aktiveringsindsatsen.

UTÆTHEDEN · september 2015

g n i l m a s r Generalfo

forening g a F s e n r e kenslag rsamling o lf a r e n e Rør og Blik g er ordinær ld o h 3 7 8 af 1 l. 17.00 k r e b o t k .o tirsdag 20 ygten 10, L , s u H s e en i Byggefag avn NV h n e b ø K 0 240 e-

Dagsorde

dirigent · Valg af rotokol delse af p rmanden n e · Godk ing ved fo tn re e b s lsen t · Bestyre og budge regnskab rs å lv a · H · Valg d is p s opstiller t Forman e nog s tersen gen re e P e . v rislisten G r e e s rn 0 Bja ar for rørp r sv n a d e Fra kl. 16.0 velsmagende m r ille Sekretæ en genopst t og ul Rasmuss ligt, jævn r e m Henrik Ju lem relsesmed rs 4 besty pstiller. La o n e e k g s r e ty t rk a e M d sper Kal- n a m Je Bri e n lling og a u Oplæg o H R rs d a e L , v n rked Anderse nyopstiller arbejdsma nketanken e Terndrup g u a h æ le T , Baastrup Revisor pstiller Cevea rsen geno dvalg Vagn La l stemmeu u ti lemmer re d e rt e r m le m o el T Im Knud amlingen anouw og e generalfors Iw d ag if d ve e e L e tt o ed t e senes være til st iller tyrelsen hav op til valg, genopst en skal bes , der stiller g er g lin lle am ko rs al rer fo ed al sk æ e b er ån n e m en n ve g a er l lo ti F iller r septemb OBS: Efter d. Forslag fo al t rf n genopst en fo g t n rs ti ig t lovl Vagn La e betalt kon re g have meld væ la er rs d ne fo . oktober. lingen skal · Indkom før den 20 eralforsam gang til gen dgangen. For at få ad vises ved in re fo g . 21.00 in er er senest kl med. Kvitt lingen slutt am rs fo el Gener

Nedsat kontingent til ledige og syge Arbejdsløse og sygemeldte medlemmer i kategori A, det vil sige fuldt betalende ordinære medlemmer, kan søge om nedsat kontingent hver gang de uafbrudt har været ledige eller sygemeldte i en periode på 17 uger. For at være omfattet af ordningen skal man have aktuelt A-medlemskab af Rør og Blik (Kreds København) i

mindst et halvt år. Først herefter tælles de 17 uger. Der vil rent teknisk blive tale om en fritagelse for kredskontingent i 50 dage svarende til 550 kr. Nedsættelsen gælder fra ansøgningen er modtaget og bevilget. Ansøgningen skal være skriftlig enten på nedenstående formular,

der fremover vil være i hvert nummer af Utætheden, eller på mail til fagforeningen på kbh@blikroer.dk På ansøgningen skal medlemmets navn, personnummer og startdato for ledighed/sygeperiode fremgå. Ved ansøgning på grund af sygdom skal foreligge dokumentation.

Ansøgning om nedsættelse af fagforeningskontingent efter 17 ugers uafbrudt ledighed eller sygdom. Ved ansøgning på grund af sygdom skal foreligge dokumentation. Navn: ............................................................................................................................................................................................................. Personnummer: ...........................................................................................................................................................................................

Sendes til Rør og Blik, Lygten 10, 2400 Kbh. NV eller på mail: Kbh@blikroer.dk

UTÆTHEDEN · september 2015

✃

Startdato for ledighed eller sygeperiode: ..................................................................................................................................................

Nye pladser

Åbningstider

Firma Arbejdspladsen Arbejde Christoffersen & Knudsen Landlystvej 3B Renovering Christoffersen & Knudsen Urbansgade 2 Renovering Øens VVS Teknik Følfodvej Renovering Øens VVS Teknik Uglevej 17 – 23 / Ørnevej 82 + 82 Varmeanlæg

Nye arbejdsmiljø-repræsentanter

Blokader

Firma Arbejdsmiljørepræsentant Øens VVS Teknik A/S Mikkel Sindal Wighelm

VEST VVS

Harevænget 26 2791 Dragør

Smeden VVS ApS Nye tillidsmænd

Gisselfeldvej 10 2665 Vallensbæk

Firma Tillidsmand Caverion A/S – Afd. 144 Peter Gdowski Blikkenslagerselskabet Th. Hansen Mike Hansen

Ude-Spa

Englandsvej 401 2770 Kastrup

Døde

Gratis advokat

24.06 1934 Gunnar Leif Eriksson 05.09 2015

Rør og Bliks medlemstilbud på gratis advokatrådgivning har åben sidste torsdag i hver måned fra kl. 16.00 til kl.18.00. Tidsbestilling sker ved henvendelse til sekretær Marianne Petersen på 3583 2422.

Fagforeningen Mandag-onsdag: 8.00-16.00 Torsdag: 8.00-17.00 Fredag: 8.00-14.00 Telefon: 3583 2422 A-kassen Mandag: 9.00-11.30 Tirsdag: 9.00-11.30 og 15.00-16.30 Onsdag: Lukket Torsdag: 9.00-11.30 og 15.00-16.30 Fredag: 9.00-11.30 Rådgivningen ved Annette Kappel Mandag 08:00 – 14:30 Torsdag 08:00 – 17:00

Efterlønsklubben Efterlønsklubben holder møde på Lygten kl. 10.00 første mandag i hver måned, bortset fra i juni, juli og august.

A-klubben Møde hver mandag kl.10.00 i Byggefagenes Hus

Seniorklubben Møde sidste mandag i måneden. kl.10.00 i Byggefagenes Hus.

Din gode historie Ring/skriv idéer og forslag til Utætheden

Kontakt journalist Ivan Enoksen på 3583 2422 eller ive@blikroer.dk

Følg din fagforening på facebook: Rør og Blik

Formand for klubben er: Finn Iwanouw mobil: 2327 0890

Kalender Generalforsamling Tirsdag 20. oktober2015 Julefest Søndag 13. december 2015 kl 12.30

UTÆTHEDEN · september 2015

Utætheden

Postbesørget blad

Id nr. 46612

Julefest i Rør og Blik Søndag den 13. december 2015 kl. 12.30 - 16.00 Program 13.00:

Jens Lindgaard spiller musik

13.10:

Velkomst ved formanden. Julemanden og julemor kommer og leger med børnene

14.00:

Æbleskiver, gløgg og sodavand

14.30: Finn Bendixen med et mentalistshow 15.00:

Den danske verdensklovn BonBon og Co underholder

15.30:

Uddeling af godteposer

16.00:

Tak for i dag

Billetsalg starter 12. november. Personlig henvendelse til Sussi Salmonsen i stuen eller telefonisk på 35832422 Billetpris: 10 kroner for voksne, 20 kroner for børn