daisy-veg by Robert Nøddebo Poulsen

Parameteriseringer af grønsager til Daisy For ˚ Arhus Amt, Natur & Miljø

DEN KONGELIGE VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB MILJØ, RESSOURCER OG TEKNOLOGI T˚ ASTRUP 2005

Parameteriseringer af grønsager til Daisy Rapport, april 2005 Mikkel Mollerup Søren Hansen Per Abrahamsen

Den Kongelige Veterinær- & Landbohøjskole Institut For Jordbrugsvidenskab Miljø, Ressourcer og Teknologi Højbakkeg˚ ard All´ e 10 DK-2630 T˚ astrup

Indhold

Forord Form˚ al . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Validering af parameteriseringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tak! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9 9 9 9

1 Metode 1.1 Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Daisyversion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Problemer og begrænsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11 12 12 12

2 Generel daisyopsætning 2.1 Klima- og depositionsdata . . . . . . . . . . . 2.2 Parameterisering af rodzonen og afgrødefølge 2.3 Vanding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Kvælstofgødskning . . . . . . . . . . . . . . . 2.5 Harvning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.6 Wrapper-filer . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . .

15 16 17 21 22 23 23

3 Rødbede 3.1 Initiel parameterestimering 3.2 Kalibrering . . . . . . . . . 3.3 Resultater . . . . . . . . . . 3.4 Dyrkningspraksis . . . . . . 3.5 Kode . . . . . . . . . . . . .

. . . . .

27 29 34 37 44 44

. . . . .

49 51 56 58 65 65

5 Tidlig kartoffel 5.1 Initiel parameterestimering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.2 Kalibrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

69 71 73

4 Knoldselleri 4.1 Initiel parameterestimering 4.2 Kalibrering . . . . . . . . . 4.3 Resultater . . . . . . . . . . 4.4 Dyrkningspraksis . . . . . . 4.5 Kode . . . . . . . . . . . . .

. . . . .

Indhold 5.3 5.4 5.5

Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6 Rosenk˚ al 6.1 Initiel parameterestimering 6.2 Kalibrering . . . . . . . . . 6.3 Resultater . . . . . . . . . . 6.4 Dyrkningspraksis . . . . . . 6.5 Kode . . . . . . . . . . . . .

. . . . .

74 78 79

. . . . .

83 85 92 92 96 97

7 Broccoli 7.1 Initiel parameterestimering 7.2 Kalibrering . . . . . . . . . 7.3 Resultater . . . . . . . . . . 7.4 Dyrkningspraksis . . . . . . 7.5 Kode . . . . . . . . . . . . .

. . . . .

103 105 111 112 116 117

8 Hvidk˚ al 8.1 Initiel parameterestimering 8.2 Kalibrering . . . . . . . . . 8.3 Resultater . . . . . . . . . . 8.4 Dyrkningspraksis . . . . . . 8.5 Kode . . . . . . . . . . . . .

. . . . .

121 123 129 130 133 134

9 Tidlige dækkede hvidk˚ al 9.1 Initiel parameterestimering 9.2 Kalibrering . . . . . . . . . 9.3 Resultater . . . . . . . . . . 9.4 Dyrkningspraksis . . . . . . 9.5 Kode . . . . . . . . . . . . .

. . . . .

139 140 140 141 145 146

10 Løg 10.1 10.2 10.3 10.4 10.5

Initiel parameterestimering Kalibrering . . . . . . . . . Resultater . . . . . . . . . . Dyrkningspraksis . . . . . . Kode . . . . . . . . . . . . .

. . . . .

149 151 157 158 161 162

11 Stikløg 11.1 Initiel parameterestimering 11.2 Kalibrering . . . . . . . . . 11.3 Resultater . . . . . . . . . . 11.4 Dyrkningspraksis . . . . . . 11.5 Kode . . . . . . . . . . . . .

. . . . .

167 168 169 169 173 174

Indhold A Bladarealindeks

177

B Klimafil

179

C Parameterisering af rodzonen

180

D Parameteriseringer af afgrøder til grøngødning

183

E Sukkerroeparameterisering

190

F SCRI-kartoffelparameterisering

192

Referencer

193

Forord Form˚ al Projektet er gennemført i 2004 og 2005 p˚ a initiativ fra ˚ Arhus Amt. Som led i amtets udarbejdelse af indsatsplaner for at sikre drikkevandet p˚ a Nordsamsø skal modellen Daisy anvendes for at minimere risikoen for nitratudvaskning. Herunder skal der til Daisy udarbejdes parameteriseringer af lokalitetens primærgrønsager. Omfattet af projektet er: • Rødbede • Knoldselleri • Tidlig kartoffel • Rosenk˚ al • Broccoli • Hvidk˚ al (efter˚ ars/tidlige dækkede) • Løg (s˚ aløg/stikløg)

Validering af parameteriseringer Parameteriseringerne er blevet valideret ved at ˚ Arhus Amt har foretaget testkørsler hvori lokale vejr- og jordbundsforhold fra Nordsamsø er blevet benyttet. De simulerede udbytter er blevet sammenlignet med faktisk opn˚ aede.

Tak! DJF, ˚ Arslev takkes for velvilligt at have stillet forsøgsdata til r˚ adighed. Anders ˚ Pedersen, KVL, Institut for jordbrugsvidenskab og DJF, Arslev skal have særlig tak for at have brugt tid p˚ a at udlevere forsøgsdata, daisyopsætninger og ikke mindst for gode diskussioner. Gennem projektets gennemførsel har Nikolaj Ludvigsen fungeret som kontaktperson for ˚ Arhus Amt og skal takkes for godt samarbejde. Endelig skal Karin Hvidberg Nilsson, ˚ Arhus Amt takkes for at have fremskaffet standardbetingelser for afgrøderne.

1 Metode Indhold 1.1

Metode

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.2

Daisyversion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.3

Problemer og begrĂŚnsninger

. . . . . . . . . . . . . . .

1.3.1

Datagrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

1.3.2

Initiel estimering af parametre . . . . . . . . . . . 12

1.3.3

Afvigelser ved dyrkning under andre betingelser

1.3.4

Bladareal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

. 13

1 Metode

1.1

Metode

1.2

Daisyversion

Grønsagsparameteriseringerne er lavet under afvikling af Daisy, version 3.56 (Abrahamsen 2003). Afvigende afvikling under tidligere, s˚ avel som senere versioner kan ikke udelukkes.

1.3 1.3.1

Problemer og begrænsninger Datagrundlag

For ingen af afgrøderne haves der forsøgsdata til bare tilnærmelsesvis at foretage parameterisering udelukkende p˚ a basis af disse. Alle modellerne bygger derfor i større eller mindre grad p˚ a litteraturstudier. I forhold til de andre afgrøder haves der et godt datagrundlag for rødbede og knoldselleris vedkommende. Der er her udl˚ ant data fra DJF, ˚ Arslev med dyrkning af de nævnte afgrøder i ˚ ar 2000 og 2001. Rødbede- og knoldsellerimodellerne er derfor kaliberet i forhold til datagrundlaget fra ˚ Arslev. Der haves temporale data for produktion, kvælstof-indhold og endelig for rodudviklingen. Der er benyttet allerede eksisterende paramateriseringer af jordfysiske og biologiske forhold p˚ a lokaliteten. Yderligere er der benyttet specielle ˚ Arslev-parameteriseringer af grøngødninger der har været dyrket i ˚ arene forinden rødbede- og knoldsellerien. Der er ligeledes benyttet meteorologiske data fra klimastationen i ˚ Arslev. Til kalibreringen af de øvrige grønsagsmodeller er der ogs˚ a benyttet parameteriseringer for jord og grøngødninger, samt meteorologiske data fra ˚ Arslev. Men da der ikke haves (tilstrækkelig med) forsøgsdata er de kaliberet s˚ aledes at den gennemsnitlige produktion af salgbar høst og afgrøderester over en længere ˚ arrække (19842001) ligger tæt p˚ a de forventlige udbytter som angivet i standardbetingelserne (fra Landscentret). Dyrkningspraksisen der anvendes i daisysimuleringerne er i vidt omfang ligeledes baseret p˚ a opgivelser fra Landscentret. For tidlige kartoflers vedkommende er der benyttet generelle kartoffeldata fra FertOrgaNic-projektet (QLK5-2002-01799) til estimering af tørstofsindhold. For hvidk˚ al og løgs vedkommende er der benyttet data om afgrødernes tørstof- og kvælstofindhold fra det økologiske sædskifte i ˚ Arslev.

1.3.2

Initiel estimering af parametre

Den initielle parameterisering der benyttes som udgangspunkt for den efterfølgende kalibrering, baserer sig i høj grad p˚ a værdier fundet i litteraturen. Der er her kun

Problemer og begrænsninger omtalt en mindre del af alle de parametre det er muligt at sætte i Daisy. De fravalgte parametre er ikke nødvendigvis noget udtryk for at de er mindre betydende for væksten, men ofte et udtryk for at de ikke er tilgængelige i litteraturen. Som et eksempel herp˚ a kan nævnes parameteren MxNO4Up der angiver det maksimale optag af NO3 pr. enhed rodlængde. For nogle af afgrøderne har det været nødvendigt at sætte parameteren op i forhold til standardværdien p˚ a 2.5 · 10−8 g/(cm·time) for at opn˚ a et tilstrækkeligt stort kvælstofoptag.

1.3.3

Afvigelser ved dyrkning under andre betingelser

Ved dyrkning af de her omtalte afgrøder under forhold der varierer markant fra standardbetingelser som fx udtalt mangel p˚ a vand, kvælstof eller med meteorologiske betingelser der afviger fra danske, m˚ a der forventes betydeligt større simuleringsusikkerheder.

1.3.4

Bladareal

For afgrøder (rødbede, knoldselleri og løg) hvor der benyttes en p˚ a forh˚ and valgt udvikling i det specifikke bladareal i simuleringerne, er der lavet lidt krumspring - b˚ ade for at opn˚ a et specifikt bladareal som ønsket og for at hindre eller mindske unødige diskontinuerte spring i det resulterende bladareal. Daisys funktion til beregning af bladareal er gengivet i appendiks A. Det er fundet, at det specifikke bladareal bedst ”styres”ved at sætte SpLAIfac konstant til 1, hvilket bevirker at den initielle funktion til beregning af bladarealet (InitialCAI, se appendiks A) benyttes mindst muligt. Det specifikke bladareal som funktion af udviklingsstadiet styres herefter med LeafAIMod. I forhold til Daisys standardværdier for SpLAIfac som har værdien 3 ved DS=0, faldende til 1 ved DS=0.60, er der alts˚ a tale om en ganske kraftig modifikation.

2 Generel daisyopsætning Indhold 2.1

2.2

2.3

Klima- og depositionsdata . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.1.1

Klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

2.1.2

Depositionsparametre . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Parameterisering af rodzonen og afgrødefølge . . . . .

2.2.1

Hydrauliske parametre . . . . . . . . . . . . . . . . 17

2.2.2

Afgrødefølge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

2.2.3

Mineraliseret kvælstof . . . . . . . . . . . . . . . . 18

2.2.4

Anvendt afgrødefølge . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Vanding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.3.1

Kode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 aarhus irrigation.dai . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

2.4

Kvælstofgødskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.4.1

Kode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 aarhus fertilizer.dai . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

2.5

Harvning

2.5.1

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 aarhus harrowing.dai . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

2.6

Wrapper-filer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.6.1

Kode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 aarhus crop.dai . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 aarhus management.dai . . . . . . . . . . . . . . . 24 aarhus wrapper.dai . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

2 Generel daisyopsætning

2.1

Klima- og depositionsdata

Til udarbejdelse af alle afgrødeparameteriseringerme er der benyttet klima- og depositionsdata fra ˚ Arslev. S˚ aledes ogs˚ a for de afgrøder hvor der ikke haves relevante forsøgsdata fra nævnte lokalitet. Den benyttede Daisy-klimafil er baseret p˚ a klimatiske data fra perioden 1/1-1980 - 31/12-2003. Den øverste sektion af klimafilen er gengivet i appendiks B.

2.1.1

Klima

Nedbørsdata er korrigeret efter anvisningerne i Styczen et al. (2003). Parameteren TAverage er fundet ved simpel midling af temperaturen i den benyttede periode (helt antal ˚ ar!). Parametrene TAmplitude og MaxTday er fundet ved hjælp af en mindste-kvadraters metode. Levenberg-Marquardt algoritmen (Levenberg 1944; Marquardt 1963) er benyttet hertil. Algoritmen er implementeret i et mindre MATLAB program, som i høj grad bygger p˚ a beskrivelserne i Madsen (1976). De estimerede værdier er placeret i tabel 2.1: Tabel 2.1: Klimaparametre Parameter Værdi TAverage 8.2 ◦ C TAmplitude 8.2 ◦ C MaxTday 206 dag Der er kun mindre afvigelser i forhold til hvad foresl˚ as anvendt i Styczen et al. (2003) hvis der ikke som aktuelt forefindes præcise værdier.

2.1.2

Depositionsparametre

Som grundlag for depositionsparametrene benyttes forskrifterne, beskrevet i Styczen et al. (2003). Som beregningseksempel i Styczen et al. (2003) er der netop benyttet værdier fra ˚ Arslev. Resultaterne herfra er benyttet (se tabel 2.2). Tabel 2.2: Depositionsparametre Parameter Værdi NH4DryDep 5.5 kg N/(˚ ar·ha) NH4WetDep 0.79 ppm NO2DryDep 3.7 kg N/(˚ ar·ha) NO2WetDep 0.79 ppm

Parameterisering af rodzonen og afgrødefølge

2.2

Parameterisering af rodzonen og afgrødefølge

˚rslev med De benyttede parameteriseringer af rodzonen er udleveret af DJF, A mindre modifikation for omsætningen af organisk materiale (se afsnit 2.2.3). Jorden i˚ Arslev er kategoriseret som en JB6. De benyttede rodzoneparameteriseringer er angivet i appendiks C.

2.2.1

Hydrauliske parametre

Som det kan observeres i parameteriseringen, beskrives jordens hydrauliske egenskaber med retentions- og ledningsevnemodellerne fra van Genuchten (1980) og Mualem (1976). Som nedre randbetingelse for vandstrømningen er der benyttet fri dræning svarende til et dybt beliggende grundvandsspejl.

2.2.2

Afgrødefølge

Rødbede og knoldselleri er i vækstsæsonen 2000 og 2001 dyrket p˚ a mark 109 som siden 1996 har været dyrket økologisk. I ˚ aret forinden den relevante afgrøde har der været dyrket grøngødning unders˚ aet i v˚ arbyg. Som grøngødning er der benyttet en kløvergræsblanding der indeholdt hvidkløver, humlesneglebælg, almindelig kællingetand, rajgræs, timothe og engsvingel (Jensen og Gundersen 2003). For b˚ ade rødbede og knoldselleri er der foretaget forsøg hvor grøngødningen blev nedmuldet henholdsvis for˚ ar og efter˚ ar. Som grøngødning er der i daisysimuleringerne benyttet en kombination af rajgræs og hvidkløver. Det skal bemærkes at de benyttede parameteriseringer IKKE er identiske med parameteriseringerne i Daisy distributionen. De her benyttede parameteriseringer er udleveret af DJF. Det er fundet at disse parameteriseringer beskriver forholdene i ˚ Arslev godt. De er udviklet af Henning Høgh Jensen, KVL og Søren Greve. Parameteriseringerne udmærker sig bl.a. ved hurtigere vækst. Der er dog foretaget mindre modifikationer. De benyttede parameteriseringer er placeret i appendiks D. I 4˚ ar forinden den aktuelle afgrøde er der i simuleringerne i de to første ˚ ar dyrket v˚ arbyg. Parametereseringen fra standardiseringsprojeketet er benyttet. Daisysimuleringer med rajgræs og hvidkløver uds˚ aet i v˚ arbyg, resulterer i meget lave værdier for mineraliseret kvælstof i jorden og simuleringer tyder p˚ a at væksten af hvidkløver og rajgræs nedtones i for høj grad. Hvorfor der i den valgte 4-˚ arige warm-up periode er dyrket v˚ arbyg i de to første ˚ ar efterfulgt at en kombination af rajgræs og hvidkøver de næste 2 ˚ ar. I det første ˚ ar s˚ as blandingen 15. april og i begge ˚ ar sl˚ as grøngødningen henholdsvis d. 15. juli og d. 15. oktober ned til 10 cm og efterlades p˚ a marken. V˚ arbyggen er i daisysimuleringerne dyrket konventionelt med en tilførsel af 119 kg N/ha svarende til gødningsnormen for en JB6 for v˚ arbyg, s˚ aet efter korn, brak eller frøgræs (Plantedirektoratet 2003).

2 Generel daisyopsætning

2.2.3

Mineraliseret kvælstof

For at ramme N-min niveauerne, opm˚ alt i forskellige jordlag ved forsøg med b˚ ade for- og efter˚ arsnedmuldning er der foretaget modifikationer af parametre for b˚ ade grøngødningen og for omsætningen af SOM (Soil Organic Matter) i jorden. For afgrødeparameteriseringerne er der i Dead, Stem, Leaf, SOrg og Root foretaget ændringer i initial fraction, efficinency og fractions. Ændringerne har alle betydning for hvorledes døde plantedele omsættes. initial fraction er ændret til standardværdien i Daisy. efficiency er ligeledes ændret til standardværdien. fractions er ændret fra (0.5 0.5 0) til (0 1 0) der ogs˚ a er standardværdien i Daisy. For jordparameteriseringens vedkommmende har det været nødvendigt at foretage justeringer vedrørende omsætningen af organisk materiale (SOM). SOM er nu sat Daisys standardværdi. I praksis betyder det at turnoverraten (turnover rate) for SOM1-puljen er ændret fra 1.125·10−7 h−1 til 1.79167·10−6 h−1 . For SOM2-puljens vedkommende er fractions er ændret fra (0.9 0 0.1 0 0) til (0.7 0 0.3 0 0) svarende til at at en større andel g˚ ar til SOM1-puljen p˚ a bekostning af andelen til SMB1puljen (SMB=Soil MicroBial Biomass). I figur 2.1 og 2.2 ses fordelingen af mineraliseret kvælstof ved s˚ aning af rødbede og knoldselleri for de 2 vækstsæsoner og ved nedmuldning i henholdsvis for˚ ar og efter˚ ar. Som det ses p˚ a figuren er afvigelserne mellem observationer og de simulerede værdier generelt sm˚ a. For vækstsæson 2001 med nedmuldning om efter˚ aret er afvigelserne dog større end for de andre forsøg. Afvigelsen for den samlede mængde kvælstof i de øverste 150 cm af jordprofilen er dog minimal.

Parameterisering af rodzonen og afgrødefølge 2000−05−25, Nedmuldning i efterår

0−25

Dybde [cm]

25−50

50−75

75−100

100−125

125−150

Simuleret Observeret 0

100

150

N−Min [kg N/ha] 2000−05−25, Nedmuldning i forår

0−25

Dybde [cm]

25−50

50−75

75−100

100−125

125−150

Simuleret Observeret 0

100

150

N−Min [kg N/ha]

Figur 2.1: Mineraliseret kvælstof i jordprofil ved s˚ aning af rødbede og knoldselleri for nedmuldning af grøngødning i henholdvis efter˚ ar og for˚ ar, ˚ ar 2000.

2 Generel daisyopsætning 2001−05−15, Nedmuldning i efterår

0−25

Dybde [cm]

25−50

50−75

75−100

100−125

125−150

Simuleret Observeret 0

100

150

N−Min [kg N/ha] 2001−05−15, Nedmuldning i forår

0−25

Dybde [cm]

25−50

50−75

75−100

100−125

125−150

Simuleret Observeret 0

100

150

N−Min [kg N/ha]

Figur 2.2: Mineraliseret kvælstof i jordprofil ved s˚ aning af rødbede og knoldselleri for nedmuldning af grøngødning i henholdvis efter˚ ar og for˚ ar, ˚ ar 2001.

Vanding

2.2.4

Anvendt afgrødefølge

Omend afgrødefølgen som omtalt i afsnit 2.2.2, startende med 2 ˚ ars v˚ arbyg, efterfulgt af to ˚ ar med rajgræs og hvidkløver synes at give en rimelig initiel kvælstoffordeling, s˚ a synes mængden af r˚ adigt kvælstof at være for lavt gennem den følgende vækstsæson. Simuleringer med rødbede og knoldselleri viser at der ikke p˚ a een og samme tid kan opn˚ as s˚ a høje produktions og kvælstofniveauer i planterne som m˚ alt. Planterne vil simpelthen lide udtalt af kvælstofstress hvis de m˚ alte kvælstofniveauer skal opn˚ as, hvilket vil bevirke nedsat produktion. En praktisk løsning p˚ a problemet har vist sig at i de 2 vækstsæsoner forinden rødbede og knoldselleri, kun at dyrke hvidkløver istedet for b˚ ade hvidkløver og rajgræs. Initielt kommer der herved noget højere kvælstofniveauer i jordprofilet, men til gengæld kan planterne optage tilstrækkeligt med kvælstof. Der bliver s˚ aledes ikke simuleret en nøjagtig kvælstofdynamik i ˚ Arslev-jorden. Det havde selvfølgelig været ideelt hvis projektet havde levnet tid til at f˚ a styr p˚ a parameteriseringen af ˚ Arslev-jorden, men metoden vurderes dog at være forsvarligt i forhold projektets form˚ al - at producere afgrødemodeller.

2.3

Vanding

Det er oplyst, at rødbede og knoldselleri, dyrket i ˚ Arslev er velforsynet med vand. For de øvrige grønsager omfattet af nærværende projekt antages det at der under typiske danske dyrkningsforhold kun forekommer tidsrum af ganske kort varighed med vandstress i de angivne vandingsperioder. I daisysimuleringerne strækker vandingsperioden sig fra 1. dag efter s˚ aning eller udplantning til 1 uge før høst for rødbede og knoldselleri. For de øvrige afgrøder benyttes vandingsperioder som angivet under Dyrkningspraksis for den p˚ agældende afgrøde, der er baseret p˚ a standardbetingelser fra Landscentret. For alle afgrøder med undtagelse af løg (se afsnit 10.4.4), gælder det, at der vandes i 3 timer med en intensitet p˚ a 10 mm/time hvis trykpotentialet i 20 cm dybde bliver mindre end -300 cm. Der vandes dog ikke i to dage efter en vandingsperiode s˚ aledes at vandet kan n˚ a ned til 30 cm dybde inden næste vanding p˚ abegyndes.

2.3.1

Kode

Strategien for vandingsperioden for alle grønsagerne med undtagelse af løg er beskrevet i filen aarhus irrigation.dai. aarhus irrigation.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ;

2 Generel daisyopsætning ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defaction "irrigation" activity (wait (not (soil_water_pressure_above (height -20.0 [cm]) (potential -300 [cm])))) (irrigate_overhead 10 [mm/h] (hours 3)) (wait_days 2))

Strategien for vandingsperioden for løg (s˚ aløg/stikløg) er beskrevet i afsnit 10.5.2.

2.4

Kvælstofgødskning

I standardbetingelser fra Landscentret for dyrkning af de forskellige grønsager er der opgivet forskellige kvælstofgødninger, hvortil ammoniumfraktionen skal angives til benyttes til parameteriseringen af gødningstyperne. Ammoniumfraktionen for kalkammonsalpeter (KAS/N27 2Mg), urea (N 46), nitrabor (N 15 B) og monoammoniumfosfat (MAP/NP 12-23-0) bygger p˚ a oplysninger fra standardiseringsrapporten (Styczen et al. 2003), mens ammoniumfraktionen i NPK 14-318 og NS 24-7 er baseret p˚ a oplysninger fra Yara (tidligere Hydro Agri) (Yara 2004a,b).

2.4.1

Kode

Parameteriseringen af kvælstofgødningerne er placeret i filen aarhus fertilizer.dai: aarhus fertilizer.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defam KAS mineral (description "Kalkammonsalpeter (KAS)") (NH4_fraction 0.50)) (defam N15B mineral (description "Nitrabor (N 15 B)") (NH4_fraction 0.06)) (defam N46 mineral

Harvning (description "Urea (N 46)") (NH4_fraction 1.0)) (defam "NP 12-23-0" mineral (description "Monoammoniumfosfat (MAP)") (NH4_fraction 0.57)) (defam "NPK 14-3-18" mineral (description "NPK 14-3-18") (NH4_fraction 0.54)) (defam "NS 24-7" mineral (description "NS 24-7") (NH4_fraction 0.50))

2.5

Harvning

Da der ifølge de udleverede standardbetingelser ofte foretages en harvning ned til 15-20 cm’s dybde, er der defineret en s˚ adan. Koden er næsten identisk med ar disk harrowing, der er beskrevet i tillage.dai, der distribueres med Daisy - den g˚ ned til 15 cm istedet for disk harrowing’s 10 cm.

2.5.1

Kode

aarhus harrowing.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defaction "harrowing" mix -15 (penetration 0.8))

2.6

Wrapper-filer

For at lette brugen, fx ved simulering med flere af afgrødemodulerne og hindre unødig gentagen indhentning af filer, er der lavet nogle filer, der samlet indhenter flere relevante filer til brug for simuleringer. aarhus crop.dai refererer til alle afgrødemodulerne, omfattet af nærværende projekt. aarhus management.dai indeholder referencer til alle managementfiler udarbejdet i projektet. I mangementfilerne for de enkelte afgrøder foretages der en seed bed preperation, der er de-

2 Generel daisyopsætning fineret i tillage.dai, der er inkluderet i standard-distributionen af Daisy. For at hindre evt. unøddige gentagelser ved dyrkning af andre afgrøder skal der i simuleringsset-uppet yderligere refereres til denne. aarhus wrapper.dai refererer til alt hvad der er lavet i nærværende projekt af afgrøde-, gødnings- og managementfiler.

2.6.1

Kode

aarhus crop.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(input (input (input (input (input (input (input (input (input

file file file file file file file file file

"beetroot.dai") "broccoli.dai") "brusselssprouts.dai") "celeriac.dai") "earlypotato.dai") "onion.dai") "onion_plantingofsets.dai") "whitecabbage.dai") "earlywhitecabbage.dai")

aarhus management.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(input file "aarhus_harrowing.dai") (input file "aarhus_irrigation.dai") (input file "aarhus_irrigation_onion.dai") (input (input (input (input (input (input (input (input (input

file file file file file file file file file

"beetroot_management.dai") "broccoli_management.dai") "brusselssprouts_management.dai") "celeriac_management.dai") "earlypotato_management.dai") "onion_management.dai") "onion_plantingofsets_management.dai") "whitecabbage_management.dai") "earlywhitecabbage_management.dai")

Wrapper-filer

aarhus wrapper.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(input file "aarhus_crop.dai") (input file "aarhus_fertilizer.dai") (input file "aarhus_management.dai")

3 Rødbede Indhold 3.1

3.2

3.3

3.4

Initiel parameterestimering . . . . . . . . . . . . . . . .

3.1.1

Fænologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

3.1.2

Udviklingstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

3.1.3

Partitionering af assimilat . . . . . . . . . . . . . . 30

3.1.4

Plantehøjde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

3.1.5

Bladareal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

3.1.6

Ekstinktionskoefficient . . . . . . . . . . . . . . . . 32

3.1.7

Fotosyntese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

3.1.8

Vedligeholdelsesrespiration

3.1.9

Rodudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

. . . . . . . . . . . . . 32

Kalibrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.2.1

Tørstofindhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

3.2.2

Udbytter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

3.2.3

N-optagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

3.2.4

Bemærkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.3.1

Udviklingsstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

3.3.2

Rodudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

3.3.3

Bladarealindeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

3.3.4

Produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

3.3.5

Resultater ved standardiseret dyrkningspraksis . . 43

Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.4.1

Jordbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

3.4.2

Etablering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

3.4.3

Kvælstofgødskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

3.4.4

Vanding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

3 Rødbede 3.4.5 3.5

Høst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Kode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.5.1

Afgrøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 beetroot.dai . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

3.5.2

Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 beetroot management.dai . . . . . . . . . . . . . . 46

Initiel parameterestimering

3.1

Initiel parameterestimering

Rødbede (Beta vulgaris var. conditiva) nedstammmer fra strandbeden og er nært beslægtet med sukkerroen (Beta vulgaris var. altissima) og foderroen. Ifølge Andersen (1987) har rødbeden tillige en udvikling der er meget lig foder- og sukkerroes. Dette forhold udnyttes naturligvis idet der allerede eksisterer en parameterisering af sukkerroe til Daisy, men ogs˚ a fordi litteraturen om sukker- og foderroer (bederoer) er væsentligt mere omfattende. I appendiks E er sukkerroeparameteriseringen angivet.

3.1.1

Fænologi

Rødbeden har en 2-˚ arig udvikling. I løbet af den første vækstsæson udvikles rodog bladsystemet og planten høstes. Hvis planten ikke høstes g˚ ar den i anden vækstsæson i løbet af for˚ aret ind i den reproduktive fase. Den aktuelle dyrkningspraksis (og hermed anvendelse af Daisy) in mente er vægten der i det nærværende arbejde lagt p˚ a første vækstssæson.

3.1.2

Udviklingstadium

Til estimering af temperatursummen ved emergens, EmrTsum er der benyttet roddybdedata fra forsøget i vækstssæson 2000 med nedmuldning om efter˚ aret Ved ekstrapolation af den observerede roddybde er det fundet at roddybden p˚ a den 180. dag i ˚ aret (svarende til 29 juni) er 10 cm, der svarer til standardværdien for roddybden ved emergens (DptEmr ). For at estimere temperatursummen fra s˚ aning (med basistemperatur p˚ a 0 ◦ C) denne dag er der foretaget en daisysimulering hvor jordtemperaturen i 30 cm dybde er logget. Som afgrøde er der her benyttet sukkerroe. Herved er det estimeret at temperatursummen ved emergens, EmrTsum er p˚ a ca. 460 graddage. Udviklingsraten for den vegetative fase opgives for sukkerroe i de Vries et al. (1989) til 0.0069 d−1 hvilket ogs˚ a bruges som initial værdi for DSRate1 for rødbede. Temperatureffekten i den vegetative fase for sukkeroe, TempEff1 er ligeledes opgivet i de Vries et al. (1989) og værdierne herfra (se tabel 3.1) adopteres direkte fra sukkerroemodulet.

3 Rødbede

Tabel 3.1: Temperatureffekt p˚ a udviklingsraten, TempEff1 Temp., ◦ C Effekt 0 0.01 5 0.50 20 1.00 25 0.50 Sukkerroe er ifølge de Vries et al. (1989) en Long Day Plant - alts˚ a en plante der udvikler sig hurtigt n˚ ar den fotoperiodiske dagslængde er stor. Planteudviklingen i den vegetative fase begrænses slet ikke af manglende lys for dagslængder mellem 12 og 24 timer. Effekten af dagslængder under 12 timer angives ikke. I sukkerroeparameteriseringen er effekten 1 (svarende til fuld udvikling) for dagslængder større end 8 timer. For daglængder p˚ a 3 timer og derunder sættes effekten til 0 (ingen udvikling). Effekten vokser lineært fra 0 ved 3 timer til 1 ved 8 timer. Disse værdier er anvendt i parameteren PhotEff1, se tabel 3.2. Tabel 3.2: Effekt af dagslængden p˚ a udviklingsraten, PhotEff1 Timer Effekt 0 0.00 3 0.00 8 1.00 24 1.00

3.1.3

Partitionering af assimilat

I Partit angives fordelingen af assimilat produceret fra fotosyntesen som funktion af DS (Development Stage). Felterne Root, Leaf, Stem skal angives. Initielt benyttes værdier for sukkerroe (de Vries et al. 1989) der her omformet til formatet som Daisy anvender. Root angiver hvor meget der g˚ ar til (fin)roden. Hvor resten (1-Root) tildeles skudet, best˚ aende blade, stængel og opbevaringsorgan (roelegemet). Leaf og Stem angiver andelen af det tildelte til skudet der føres til henholdsvis bladene og stænglen. Der er dog den modifikation ligesom i de eksisterende sukker- og fodderbede parameteriseringer, at assimilationen til bladene og stænglerne samles under eet (bladene) i modellen. Fordelingen er angivet i tabel 3.3

Initiel parameterestimering

Tabel 3.3: Assimilatpartitionering til brug i Root, Leaf og Stem. DS Rod Blade Stængel 0.00 0.40 1.00 0.00 0.35 0.10 0.68 0.00 0.52 0.31 0.00 0.70 0.27 0.00 0.86 0.10 0.00 1.10 0.00 0.00 0.00

3.1.4

Plantehøjde

Højden af rødbedeplanten opgives i Johansen (2004c) til 30-40 cm. 35 cm er valgt til som maksimal værdi af parameteren HvsDS, som angiver højden i forhold til udviklingsstadiet. Maksimal højde for sukkerroen er 50 cm i Tei et al. (1996a). Afgrødehøjden for rødbede er simpelt estimeret til at være 35/50 af sukkerroens. I tabel 3.4 er de herved fundne værdier angivet der benyttes i HvsDS angivet. Tabel 3.4: Afgrødehøjde, HvsDS DS Højde, cm 0.0 0 0.5 35 2.1 35

3.1.5

Bladareal

I forsøg med rødbede (Tei et al. 1996a,b), er det, fundet at det specifikke bladareal indeks for rødbede falder fra 0.0247 m2 /(g DM) ved emergens til 0.0117 m2 /(g DM) ved høst. Herved sættes SpLAI til 0.025 m2 /(g DM). Det specifikke bladareal er i Tei et al. (1996a) vist som funktion af dage efter emergens og ikke i forhold til udviklingsstadiet (DS) som Daisy anvender. Men det ses at i forhold til dage efter emergens sker faldet i det specifikke bladareal hurtigst i starten. Det vurderes at dette ogs˚ a vil gøre sig gældende n˚ ar bladareal indekset ses i forhold til udviklingsstadiet. Et hurtigt skøn er at det specifikke bladareal ved DS=0.33 er p˚ a gennemsnittet af de to yderpunkter. Høsten skønnes at foreg˚ a ved DS=0.95. I tabel 3.5 er skønnede værdier for faktoren LeafAIMod angivet. Som beskrevet i afsnit 1.3.4 sættes SpLAIfac konstant til 1. Tabel 3.5: LeafAIMod. DS Effekt 0.00 1.00 0.33 0.74 0.95 0.47

3 Rødbede I de Vries et al. (1989) angives den minimale specifikke bladvægt til 500 kg DM/ha for sukkerroen, hvilket svarer til et maksimalt specifikt bladareal p˚ a 0.020 m2 /(g DM) - alts˚ a lidt lavere end den benyttede maksimale værdi.

3.1.6

Ekstinktionskoefficient

Ekstinktionskoefficienten for PAR er i Tei et al. (1996a) opgivet til 0.68, hvorimod Jovanovic et al. (1999) opgiver værdien 1.31. Sidstnævnte er meget høj og Daisys standardværdi er da ogs˚ a kun p˚ a 0.6. PARext sættes initielt til 0.68.

3.1.7

Fotosyntese

Parametrene Fm og Qeff benyttes til at beskrive bladfotosyntesen som funktion af absorberet str˚ aling (PAR). Fm er den maksimale rate, mens Qeff er en formparameter der angiver udnyttelsen af lys ved lave intensiteter. For sukkerroer opgives (de Vries et al. 1989) Fm og Qeff til henholdsvis 3.8 g CO2 m−1 h−1 og 0.056 g CO2 m−1 h−1 /(W m−2 ). I Daisys sukkerroeparameterisering er Fm sat til 7.0 g CO2 m−1 h−1 , medens værdien 0.056 g CO2 m−1 h−1 /(W m−2 ) for Qeff ogs˚ a er anvendt her. Initielt sættes parametrene til værdierne angivet i de Vries et al. (1989) For den maksimale fotosynteserates afhængighed af bladtemperaturen (TempEff ) er der benyttet værdier for sukkerroe (de Vries et al. 1989), hvor bladtemperaturen antages at være den samme som lufttemperaturen, selv om der kan være afvigelser p˚ a flere grader (de Vries et al. 1989). I tabel 3.6 er værdierne angivet. Temperaturafhængigheden er en mindre modifikation af tallene der benyttes i den eksisterende sukkerroe-parameterisering. Tabel 3.6: Temperatureffekt p˚ a fotosyntesen, TempEff Temp., ◦ C Effekt 0 0.01 5 0.01 10 0.75 20 1.00 35 1.00 40 0.90 45 0.01

3.1.8

Vedligeholdelsesrespiration

Vedligeholdelsesrespirationen for toproden (roelegemet) i rødbede angives af Tei et al. (1996a) til at være p˚ a 0.0017 og 0.0019 g CO2 (g DM)−1 d−1 ved henholdsvis

Initiel parameterestimering 9 og 19 ◦ C. I Daisy angives respirationsraten indirekte ved hjælp af en respirationskoefficient, r SOrg der er temperaturuafhængig. Sammenhængen mellem respirationsraten, R og respirationskoefficienten, r (i Daisy r SOrg) er givet ved:

R = r · 0.4281 ·

mol vægt(CH2O) · f (T ) mol vægt(CO2)

(3.1)

hvor den temperaturafhængige del, f (T ) er givet ved: f (T ) = exp(0.57 − 0.024T + 0.0020T 2 ) − exp(0.57 − 0.042T − 0.0051T 2 ) (3.2) hvor T er temperaturen i ◦ C. Ved at benytte de aktuelle respirationsrater f˚ as henholdsvis 0.0067 og 0.0030 ved temperatur p˚ a 9 og 19 ◦ C; Der er alts˚ a p˚ a ingen m˚ ade tale om en konstant. I ˚ ar 2001 var gennemsnitslufttemperaturen i ˚ Arslev i perioden fra s˚ aning til høst p˚ a 13.2 ◦ C. Ved lineær interpolation er respirationskoefficienten ◦ ved 13.2 C fundet til 0.0051, hvilket er ca. halvdelen af værdien i sukkerroeparameteriseringen (0.010). For blade og bladstængler (Petioles) benyttes af Tei et al. (1996a) respirationsraten 0.022 g CO2 (g DM)−1 d−1 . Hvis der regnes med den føromtalte gennemsnitslufttemperatur, svarer dette til at sætte respirationskoefficienterne for blade og stængler, r Leaf og r Stem til 0.054 alts˚ a noget højere end for roelegemet. Sukkerroeparametriseringen benytter værdierne 0.050 for bladene og 0.010 for stænglen. Respirationskoefficienten, r Root for finrod er ikke oplyst, men der benyttes som udgangspunkt samme værdi som for roelegemet. r Root sættes alts˚ a til 0.0051.

3.1.9

Rodudvikling

Roddybden er b˚ ade m˚ alt i rækker og mellem rækker. Da Daisy er en 1-dimensional model benyttes der en slags middelværdi af værdierne i og mellem rækkerne. For ˚ ar 2000 haves kun roddybder fra forsøget med nedmuldning i efter˚ aret, mens der for 2001 haves roddybder for forsøgene med nedmuldning i b˚ ade efter˚ ar og for˚ ar. For forsøgene med nedmuldning om efter˚ aret er der observeret roddybder p˚ a ca. 150 cm, medens der for forsøget med nedmuldning om for˚ aret i ˚ ar 2001 blev observeret roddybder p˚ a lige over 2 m. Jovanovic et al. (1999) har observeret maksimale roddybder p˚ a kun 80 cm for rødbdede dyrket i en lerholdig muldjord. de Vries et al. (1989) angiver en maksimal roddybde for sukkerroe p˚ a 120 cm, mens Varmerali et al. (2003) har m˚ alt roddybder for sukkerroe p˚ a 180 cm. Som et initielt skøn sættes den maksimale penetreringsdybde, MaxPen til 180 cm. Rodudviklingen afhænger bl.a af jordens temperatur, hvor roddybdetilvæksten afhænger af temperatursummen. I temperatursummen beregnes temperaturen over en basistemperatur, PenPar2. Christiansen (2001) har fundet den bedste korrelation mellem roddybdetilvækst og temperatursummer n˚ ar basistemperaturen er p˚ a 10 ◦ C. Dette er en meget høj værdi og som standardværdi er PenPar2 p˚ a 4 ◦ C i Daisy. Der

3 Rødbede er valgt et kompromis hvor Daisys standardværdienværdi højest, s˚ a initielt sættes ◦ PenPar2 til 6 C. Penetrationsrate-parameteren, PenPar1 angiver roddybdetilvæksten i starten af plantens udvikling, hvor der roddybden øges hurtigst. Ud fra den m˚ alte roddybde for vækssæson 2000 med nedmuldning om efter˚ aret vil parameteren PenPar1 blive vurderet. Først gives der et estimat over temperatursummen. Som et godt estimat for jordtemperaturen er der lavet en daisysimulering med sukkerroe hvor temperaturen i 30 cm dybde er logget. Temperatursummen er efterfølgende beregnet. Ud fra roddybdedataene vurderes det at roddybden øges hurtigt frem til d. 13. september hvor roddybden er p˚ a 133 cm. P˚ a Denne dag er temperatursummen 855 graddage. Ved division er PenPar1 fundet til 0.16 cm/(◦ C d). Dette er noget under Daisys standardærdi p˚ a 0.25 cm/(◦ C d), specielt i lyset af den høje basistemperatur. Roddybden ved emergens, DptEmr er sat til 10 cm, som er standardværdien i Daisy.

3.2 3.2.1

Kalibrering Tørstofindhold

For ˚ ar 2000 blev der i ˚ Arslev fundet et tørstofindhold p˚ a 9.5% i toppen (afgrøderesterne) og 14.9% i roden. De tilsvarende tal for ˚ ar 2001 er 13.2% og 13.6%. Middelværdierne som anbefales til senere brug, er s˚ aledes 11.4% for afgrøderesterne og 14.3% for den høstede rod.

3.2.2

Udbytter

I tabellen p˚ a side 54 i Plantedirektoratet (2003) angives en kvælstofnorm p˚ a 155180 kg N/ha afhængig af jordtype - for en JB 6 er den p˚ a 155 kg N/ha. Landscentret (2000) angiver en optimal kvælstofforsyning p˚ a 200 kg N/ha. I˚ ar 2000 blev der ved b˚ ade for˚ ars- og efter˚ arsnedmuldning opn˚ aet udbytter p˚ a ca. 50 t/ha, medens der er i 2001 blev opn˚ aet udbytter p˚ a 78 og 82 t/ha for henholdsvis for˚ ars- og efter˚ arsnedmuldning. I ˚ ar 2001 blev der frasorteret 25-30% af det samlede udbytte mens der i ˚ ar 2001 kun blev frasorteret ca. 5-10% (Jensen og Gundersen 2003). Ud fra statistiske oplysninger (Danmarks Statistik 2004) om opdyrkede arealer og samlet produktion, er det beregnet, at der for hele landet i ˚ ar 2000 var et udbytte p˚ a 28.3 t/ha for økologisk dyrkede og 39.3 t/ha for konventionelt dyrkede. Set i det lys m˚ a det konkluderes at de opn˚ aede udbytter i ˚ Arlev er særdeles flotte. Det skal dog bemærkes at rødbederne blev høstet senere end normalt hvilket kan have været med til at give de meget store udbytter. Den sene høst kan dog have haft negativ indflydelse p˚ a kvaliteten.

Kalibrering

3.2.3

N-optagelse

Udviklingsparametrene er kalibreret s˚ aledes at udviklingsstadiet n˚ ar op p˚ a ca. 0.85 og 0.95 ved høst ved forsøgene i henholdsvis ˚ ar 2000 og ˚ ar 2001. I figur 3.1 ses de m˚ alte kvælstofniveauer i forhold til de simulerede udviklingsstadier for ˚ ar 2000 og 2001 med nedmuldning om for˚ aret og efter˚ aret. Pga. de høje produktionstal vurderes, at der ikke har forekommet kvælstofstress i længere perioder, hvorfor kvælstofniveauerne ligger et sted mellem de kritiske (Cr) og de potentielle (Pt) niveauer.

3 Rødbede N−indhold i blade og stængel 0.05 År 2000 − efterårsnedmuldn. År 2000 − forårsnedmuldn. År 2001 − efterårsnedmuldn. År 2001 − forårsnedmuldn.

0.045

0.04

0.035

g N/g DM

0.03

0.025

0.02

0.015

0.01

0.005

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5 DS

0.6

0.7

0.8

0.9

N−indhold i oplagringsorgan 0.05 År 2000 − efterårsnedmuldn. År 2000 − forårsnedmuldn. År 2001 − efterårsnedmuldn. År 2001 − forårsnedmuldn.

0.045

0.04

0.035

g N/g DM

0.03

0.025

0.02

0.015

0.01

0.005

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5 DS

0.6

0.7

0.8

0.9

Figur 3.1: N-indhold i forskellige plantedele. Øverst: blade og stængel, nederst: oplagringsorganet.

I tabel 3.7 ses de vurderede kvælstofniveauer for udviklingsstadium mellem 0 og 1. Stænglerne er ikke angivet eftersom der alligevel ikke tildeles assimilat hertil i

Resultater modellen. Da der ikke haves m˚ alinger fra (fin)roden er værdierne hertil adopteret fra sukkerroemodulet. De ikke-funktionelle (Nf) niveauer er vurderet ud fra typiske forhold mellem Nf og de andre niveauer for andre afgrøder. Derudover forventes et generelt fald i niveauerne fra s˚ aning til høst. Tabel 3.7: Kvælstofparametre DS Organ Rødder

Blade

Roelegeme

3.2.4

Parameter PtRootCnc CrRootCnc NfRootCnc PtLeafCnc CrLeafCnc NfLeafCnc PtSOrgCnc CrSOrgCnc NfSOrgCnc

0.00 0.0200 0.0100 0.0070 0.0350 0.0200 0.0075 0.0250 0.0100 0.0050

1.00 0.0200 0.0100 0.0070 0.0300 0.0150 0.0050 0.0200 0.0100 0.0050

Bemærkninger

Den endelige værdi for udviklingsraten, DSRate1 i den vegetative fase er efter kalibreringen p˚ a 0.0085 d−1 , alts˚ a en noget højere værdi end de oprindelige 0.0069 −1 d . Ellers er der ved kalibreringen ikke foretaget signifikante ændringer p˚ a nogle af parametrene. I den endelige model tilføres der dog generelt en større andel af det producerede assimilat til rodsystemet end der initielt blev vurderet.

3.3 3.3.1

Resultater Udviklingsstadium

I figur 3.2 ses udviklingsstadiet som funktion af tiden. Som det ses er der med god tilnærmelse tale om en lineær udvikling.

3 Rødbede Udviklingsstadium, år 2000 1

0.9

0.8

0.7

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

160

180

200

220

240 Dag nr.

260

280

300

320

Figur 3.2: Simuleret udviklingsstadium som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

3.3.2

Rodudvikling

I figur 3.3 ses den simulerede og den m˚ alte roddybde for ˚ ar 2000 med nedmuldning om efter˚ aret. Roddybderne er b˚ ade m˚ alt i og mellem rækkerne. Der er ganske fin overensstemmelse mellem den simulerede og den observerede roddybde, hvor den simulerede oftest ligger pænt mellem de m˚ alte værdier for i og mellem rækken. I figur 3.4 ses de simulerede og m˚ alte roddybder for ˚ ar 2001 med nedmuldning b˚ ade om efter˚ aret og om for˚ aret. For grafen med nedmuldning om efter˚ aret, kan det ses, at de simulerede værdier ligger lidt til den høje side og ligger ganske tæt p˚ a værdien m˚ alt i rækken. For grafen med nedmuldning om for˚ aret ligger den simulerede roddybde i starten af sæsonen pænt mellem de opm˚ alte værdier for i og mellem rækkerne. I den sidste del af vækstssæonen er de simulerede værdier mindre end de opm˚ alte dybder. Generelt m˚ a det konkluderes, at de simulerede roddybder stemmer fin overens med de m˚ alte.

Resultater Roddybde, år 2000, efterårsnedmuldning 220 200 180 160

Dybde [cm]

140 120 100 80 60 40 Observeret, i rækker Observeret, mellem rækker Simuleret

20 0

160

180

200

220

240 Dag nr.

260

280

300

320

Figur 3.3: Observeret og simuleret rodudvikling i ˚ ar 2000 ved forsøg med nedmuldning om efter˚ aret.

3 Rødbede Roddybde, år 2001, efterårsnedmuldning 220 200 180 160

Dybde [cm]

140 120 100 80 60 40 Observeret, i rækker Observeret, mellem rækker Simuleret

20 0

160

180

200

220

240 Dag nr.

260

280

300

320

Roddybde, år 2001, forårsnedmuldning 220 200 180 160

Dybde [cm]

140 120 100 80 60 40 Observeret, i rækker Observeret, mellem rækker Simuleret

20 0

160

180

200

220

240 Dag nr.

260

280

300

320

Figur 3.4: Observeret og simuleret rodudvikling i ˚ ar 2001 ved nedmuldning om efter˚ aret (øverst) og om for˚ aret (nederst).

Resultater

3.3.3

Bladarealindeks

I figur 3.5 ses det simulerede bladarealindeks for ˚ ar 2000 med nedmuldning om efter˚ aret. Det maksimale bladarealindeks er p˚ a ca. 3.75. I britiske forsøg af Tei et al. (1996a) blev det maksimale bladareal i forsøgs˚ aret m˚ alt til 4.8. Bladarealindeks (CAI), år 2000, efterårsnedmuldning 4

3.5

CAI [m /m ]

2.5

1.5

0.5

160

180

200

220

240 Dag nr.

260

280

300

320

Figur 3.5: Simuleret bladarealindeks (CAI) som funktion af tiden for ˚ ar 2000 med efter˚ arsnedmuldning.

3.3.4

Produktion

I tabel 3.8 og 3.9 er de simulerede mængder af N og DM sammenlignet med de m˚ alte for henholdsvis ˚ ar 2000 og 2001. Det kan ses, at produktionen bliver underestimeret i den tidlige prøvehøst (15/8) i ˚ ar 2000, medens de simulerede værdier er for store ved den tidlige høst i ˚ ar 2001. De simulerede produktionstal ved den endelige høst passer generelt godt for begge ˚ ar. For optaget af kvælstof er der ogs˚ a udsving mellem de m˚ alte og de simulerede værdier, men ogs˚ a her er der generelt ganske god overensstemmelse. Som tidligere nævnt lykkedes det aldrig helt at f˚ a helt styr p˚ a jordens N-dynamik, men under simuleringerne har der oftest været rigeligt med tilgængeligt kvælstof. Dette m˚ a dog ogs˚ a antages at have været tilfældet under dyrkningen, hvis de høje produktionstal tages i betragtning. Forskellene mellem de simulerede og m˚ alte værdier kan synes stor, men skal b˚ ade

3 Rødbede ses i lyset af forhold som Daisy ikke er stand til at modellere samt de meget sm˚ a 2 høstarealer p˚ a 1.50 m . Tabel 3.8: Produceret og simuleret N, tørstof (DM) og udbytte fra ˚ ar 2000. Forsøg med nedmuldning i for˚ ar og efter˚ ar. Simulerede værdier i parentes. Efter˚ arsnedmuldning N, top, kg N/ha N, rod, kg N/ha N, total kg N/ha DM, top, t/ha DM, rod, t/ha DM, total, t/ha

15/8-2000 61 (50) 80 (67) 141 (118) 2.3 (1.5) 4.1 (3.0) 6.4 (4.5)

25/10-2000 42 (50) 153 (155) 195 (205) 1.8 (1.9) 9.7 (8.9) 11.5 (10.9)

For˚ arsnedmuldning 15/8-2000 71 (51) 92 (68) 163 (118) 2.5 (1.5) 4.5 (3.0) 7.1 (4.5)

25/10-2000 36 (52) 150 (162) 186 (214) 1.7 (1.9) 9.7 (8.9) 11.4 (10.9)

Tabel 3.9: Produceret og simuleret N, tørstof (DM) og udbytte fra ˚ ar 2001. Forsøg med nedmuldning i for˚ ar og efter˚ ar. Simulerede værdier i parentes. Efter˚ arsnedmuldning N, top, kg N/ha N, rod, kg N/ha N, total, kg N/ha DM, top, t/ha DM, rod, t/ha DM, total t/ha

31/7-2001 35 (54) 55 (64) 90 (118) 1.5 (2.5) 3.4 (4.9) 4.9 (7.4)

19/10-2001 50 (30) 187 (169) 237 (198) 1.8 (1.5) 11.6 (12.5) 13.4 (13.9)

For˚ arsnedmuldning 31/7-2001 44 (57) 63 (69) 107 (126) 1.8 (2.5) 3.7 (4.9) 5.4 (7.4)

19/10-2001 38 (31) 192 (177) 230 (208) 1.5 (1.5) 11.8 (12.5) 13.3 (13.9)

I figur 3.6 er fordelingen af tørstof vist som funktion af tiden. Ikke uventet ses det at oplagringsorganets (roelegemets) andel vokser gennem vækstssæsonen.

Resultater

Fordeling af DM, år 2000, efterårsnedmuldning 1

Finrod Blade og stængler Oplagringsorgan

0.9

0.8

0.7

Del af DM

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

180

200

220

240 Dag nr.

260

280

Figur 3.6: Simuleret fordeling af tørstof som funktion af tiden for ˚ ar 2000 med efter˚ arsnedmuldning.

3.3.5

Resultater ved standardiseret dyrkningspraksis

Ved brug af den standardiserede dyrkningspraksis (se afsnit 3.4) med dyrkning af rødbede i ˚ arene 1984-2001 er det fundet at høsten typisk foreg˚ ar ved et udviklingsstadium p˚ a godt 0.8. Bladarealindekset n˚ ar gennemsnitligt op p˚ a ca. 4.3. Det gennemsnitlige salgbare udbytte er p˚ a ca. 9.7 t DM/ha. Landscentret (2004d) opgiver et salgbart udbytte p˚ a 60 t/ha og med tørstofindhold som beskrevet i afsnit 3.2.1, svarer det til ca. 8.6 t DM/ha - de simulerede udbytter ligger alts˚ a lidt højere end opgivelserne fra Landscentret. Mængden af afgrøderester n˚ ar gennemsnitligt p˚ a ca. 2.8 t DM/ha. Landscentret (2004d) opgiver mængden af afgrøderester 40 t/ha og med tørstofprocenterne fra afsnit 3.2.1 svarer det til sm˚ a 4.6 t DM/ha. De simulerede mængder afgrøderester er alts˚ a noget mindre end opgivelserne fra Landscentret.

3 Rødbede

3.4

Dyrkningspraksis

Der er udviklet en standard managementfil for modellering af rødebede baseret p˚ a standardbetingelser fra Landscentret (Landscentret 2004d).

3.4.1

Jordbehandling

Der pløjes den 1. april. Efter første gødskning ved etableringen harves der i 15 cm dybde og foretages en s˚ abedstilberedning.

3.4.2

Etablering

Rødbede s˚ as d. 20/5.

3.4.3

Kvælstofgødskning

Der gødskes 3 gange: 1. 20/5, 40 kg N/ha kalkammonsalpeter (KAS) 2. 23/6, 95 kg N/ha kalkammonsalpeter (KAS) 3. 15/8, 30 kg N/ha Nitrabor (N 15 B)

3.4.4

Vanding

Der vandes i perioden 10/6-8/10.

3.4.5

Høst

Høsten forg˚ ar d. 8/10. Afgrøderesterne efterlades p˚ a marken.

3.5 3.5.1

Kode Afgrøde

beetroot.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defcrop "Beetroot" default (description "For AArhus County - Samsoe Project")

Kode (Devel default (defined_until_ds 1.0) (EmrTSum 330) (DSRate1 0.0085) (TempEff1 (0.0 0.01) (5.0 0.5) (20 1.0) (25 0.5)) (PhotEff1 (1.0 0.0) (8.0 1.0) (12 1.0) (24.0 1.0)) (DSRate2 0.007) (TempEff2 (0.0 1.00) (30 1.00))) (LeafPhot (Fm 4.0) (Qeff 0.055) (TempEff (0 0.01) (5 0.01) (10 0.75) (20 1) (35 1) (40 0.9) (45 0.01))) (Canopy (DSLAI05 0.20) (SpLAI 0.025) (LAIDist0 0.00 0.00 1.00) (LAIDist1 0.10 0.80 1.00) (SpLAIfac (0.00 1.00)(1.00 1.00)) (LeafAIMod (0.00 1.00)(0.12 1.00)(0.33 0.74)(0.95 0.47)) (PARref 0.06) (PARext 0.68) (EPext 0.50) (HvsWStem (0 1) (1 2)) (HvsDS (0.0 0.0) (0.5 35.0) (2.0 35.0))) (Root (DptEmr 10) (PenPar1 0.16) (PenPar2 6.0) (MaxPen 180) (Rad 0.05) (h_wp -15000) (MxNH4Up 2.5E-0007) (MxNO3Up 2.5E-0007)) (Partit (Root (0.0 0.30) (0.2 0.20) (0.40 0.20) (0.60 0.20) (0.85 0.15) (1.1 0.10)) (Leaf (0.0 0.60) (0.2 0.40) (0.40 0.35) (0.60 0.30) (0.85 0.125) (1.1 0.0)) (Stem (0.0 0.00) (1.1 0.0)) (RSR (0.0 0.50) (1.0 0.50) (2.00 0.25))) (Prod (E_Root (E_Leaf (E_Stem (E_SOrg (r_SOrg (r_Root (r_Leaf (r_Stem

0.69) 0.68) 0.66) 0.75) 0.0050) 0.0150) 0.030) 0.010)

3 RĂ¸dbede (ShldResC (ReMobilDS (ReMobilRt (Large_RtDR (LfDR (0.20 (1.10 (RtDR (0.20 (2.00 (CrpN (SeedN (PtRootCnc (CrRootCnc (NfRootCnc (PtLeafCnc (CrLeafCnc (NfLeafCnc (PtStemCnc (CrStemCnc (NfStemCnc (PtSOrgCnc (CrSOrgCnc (NfSOrgCnc

0.30) 1.10) 0.10) 0.05) 0.00) (0.40 0.01) (0.60 0.01) (0.85 0.0150) 0.09) (2.00 0.1)) 0.00) (0.60 0.00) (0.95 0.00) (1.00 0.01) 0.01)))

0.20) (0.00 0.0200) (0.00 0.0100) (0.00 0.0070) (0.00 0.0350) (0.00 0.0200) (0.00 0.0075) (0.00 0.0350) (0.00 0.0200) (0.00 0.0075) (0.00 0.0250) (0.00 0.0100) (0.00 0.0050)

(1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00

0.0200) 0.0100) 0.0070) 0.0300) 0.0150) 0.0050) 0.0300) 0.0100) 0.0050) 0.0200) 0.0100) 0.0050)

(2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00

0.0100)) 0.0070)) 0.0050)) 0.0300)) 0.0100)) 0.0050)) 0.0300)) 0.0100)) 0.0050)) 0.0200)) 0.0100)) 0.0050)))

(Harvest (DSmax 0.0) (sorg_height -15 [cm])) )

3.5.2

Dyrkningspraksis

beetroot management.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defaction "Beetroot management" activity (wait_mm_dd 4 1) (plowing) (wait_mm_dd 5 20) (fertilize (KAS (weight 40 [kg N/ha]))) (harrowing) (seed_bed_preparation)

Kode (sow "Beetroot") (wait_mm_dd 6 10) (while (wait_mm_dd 6 23) (repeat "irrigation")) (fertilize (KAS (weight 95 [kg N/ha]))) (while (wait_mm_dd 8 15) (repeat "irrigation")) (fertilize (N15B (weight 30 [kg N/ha]))) (while (wait_mm_dd 10 8) (repeat "irrigation")) (harvest "Beetroot" (stub 0.0 [cm]) (sorg 1.0) (stem 0.0) (leaf 0.0)))

4 Knoldselleri Indhold 4.1

Initiel parameterestimering . . . . . . . . . . . . . . . .

4.1.1

Fænologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

4.1.2

Udplantning

4.1.3

Udviklingstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

4.1.4

Partitionering af assimilat . . . . . . . . . . . . . . 53

4.1.5

Plantehøjde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

4.1.6

Bladareal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

4.1.7

Ekstinktionskoefficient . . . . . . . . . . . . . . . . 54

4.1.8

Fotosyntese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

4.1.9

Vedligeholdelsesrespiration

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

. . . . . . . . . . . . . 55

4.1.10 Rodudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 4.2

4.3

4.4

Kalibrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.2.1

Tørstofindhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

4.2.2

Udbytter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

4.2.3

N-optagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

4.2.4

Bemærkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.3.1

Udviklingsstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

4.3.2

Rodudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

4.3.3

Bladarealindeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

4.3.4

Resultater ved standardiseret dyrkningspraksis . . 64

Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.4.1

Jordbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

4.4.2

Etablering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

4.4.3

Kvælstofgødskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

4.4.4

Vanding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

4 Knoldselleri 4.4.5 4.5

HĂ¸st . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

Kode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.5.1

AfgrĂ¸de . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 celeriac.dai . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

4.5.2

Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 celeriac management.dai . . . . . . . . . . . . . . . 68

Initiel parameterestimering

4.1 4.1.1

Initiel parameterestimering Fænologi

Selleri (Apium graveolens L.) tilhører ligesom gulerod skærmplantefamilien. Der dyrkes kulturformerne bladselleri (Apium graveolens var. dulce) og knoldselleri (Apium graveolens var. rapaceum). Bladselleri udvikler ekstra kompakte og kødfulde bladstilke, medens de er hule i knoldselleri der derimod danner knolde. Selv om der er morfologiske forskelle mellem knold- og bladselleri, er fx bladvækst og relativ bladarealudvikling sammenlignelige (Baumann et al. 2001). Sellerien er en to-˚ arig plante, men høstes i første vækstsæson. Som udgangspunkt for knoldsellerien benyttes parameteriseringen af rødbede (se kapitel 3) da denne ogs˚ a udmærker sig ved at være en 2-˚ arig rodvækst. Til den initielle parameterisering er der dog foretaget en række modifikationer baseret b˚ ade litteraturen og forsøgsdata. Samtidigt er nogle parametre sat til Daisys standardværdier.

4.1.2

Udplantning

Typisk s˚ as knoldsellerien i væksthus allerede i marts m˚ aned, for at blive udplantet i maj. Dette er nødvendigt eftersom (knold)selleris udvikling er meget langsom (Balvoll 1981). I Daisy er det muligt at foretage en s˚ akaldt hotstart, dvs. starte en simulering med udgangspunkt i resultaterne fra en tidligere simulering til et givet tidspunkt. Først laves en simulering for forløbet frem til udplantningen og der sættes et s˚ akaldt checkpoint der sørger for at alle simuleringsrelevante oplysninger fra checkpointet gemmes. Til senere brug for simuleringer af udplantede knoldselleri er det kun de afgrøderelevante data der skal genbruges. Da der under alle omstændigheder ikke er mange oplysninger om planternes udvikling frem til udplantningen er det simplere selv at sætte nogle f˚ a startdata for de udplantede knoldselleri end at simulere disse. I Kolota et al. (2000) er der foretaget forsøg med s˚ aning i henholdsvis kasser og potter. For forsøgeme med s˚ aning i potter opn˚ aede planterne en højde p˚ a sm˚ a 15 cm, medens planterne i forsøgene med s˚ aning i kasser n˚ aede gennemsnithøjder p˚ a over 20 cm. For begge typer af s˚ aning opn˚ aede planterne ca. 8 blade. Det skønnes at udviklingsstadiet (DS) p˚ a dette tidspunkt er p˚ a 0.20. Vægten af udplantede knoldselleri er i Baumann et al. (2001) angivet til 0.62 g DM pr. plante. I Baumann et al. (2001) refereres der til forsøg med henholdsvis 4 og 8 planter/m2 . Larsen og Mølgaard (1986) angiver en rækkeafstand p˚ a 50 cm og en planteafstand p˚ a 40-50 cm. Herved opn˚ as ca. 4.5 planter/m2 . Kolota et al. (2000) refererer til knoldselleriforsøg med udplantningsdensitet p˚ a 27 planter/m2 . Et tal p˚ a 8 planter/m2 , svarende til ca. 2 5 g DM/m vurderes som typisk. Der skønnes at være ligelig fordeling af tørstof over under jorden. For delen over jorden skønnes bladene at udgøre 70% medens stænglerne udgør de resterende 30%. Indholdet af kvælstof skønnes til at være p˚ a

4 Knoldselleri 5% af tørstofvægten, mens CH2OPool sættes til 0.5 g CH2 O/m2 svarende til 10% af DM-indholdet. Denne fordeling har rødbeden tilnærmelsesvis ogs˚ a ved samme udviklingsstadium. Roddybden skønnes til at være 10 cm.

4.1.3

Udviklingstadium

Til estimering af temperatursummen ved emergens, EmrTsum kan der ikke som for rødbeden bruges roddata fra ˚ Arlsev idet knoldsellerien udplantes. Knoldselleri udvikles meget langsomt i starten (Balvoll 1981); det skønnes derfor ogs˚ a at temperatursummen ved spiring er stor, hvorfor EmrTsum sættes initielt til 350 graddage. EmrTsum benyttes ikke ved udplantningen, men ved kun s˚ aning.

Knoldselleri har en meget lang udviklingstid (Balvoll 1981; Larsen og Mølgaard 1986). Til sammenligning med rødbede der ogs˚ a er en 2-˚ arig plante der normalt høstes 1. ˚ ar, har knoldselleri en længere vækstsæson (Landscentret 2004d,c) p˚ a friland samtidigt med at knoldsellerien bliver udplantet (skønnet ved udviklingsstadium DS=0.2). Det skønnes at knoldselleris udviklingsrate, DSRate1 er p˚ a 0.0055 d−1 til sammenligning med rødbedes 0.0085 d−1 . I Balvoll (1984) angives en optimal væksttemperatur p˚ a 15-22 ◦ C. Det skønnes at optimumet gælder for b˚ ade fotosyntesen og udviklingen. Temperatureffekten p˚ a udviklingsraten, TempEff1 sættes derfor til 1 i dette interval. Effekten skønnes udover dette interval, at være som angivet i tabel 4.1. Tabel 4.1: Temperatureffekt p˚ a udviklingsraten, TempEff1 Temp., ◦ C Effekt 0 0.01 5 0.50 15 1.00 22 1.00 28 0.50 Med undtagelse af fennikel har daglængden ingen særlig indflydelse p˚ a udviklingen af de 2-˚ arige grønsager inden for skærmplantefamilien (Balvoll 1984). P˚ a dette grundlag er effekten af dagslængde p˚ a udviklingsraten, PhotEff1 kvantificeret som angivet i tabel 4.2.

Initiel parameterestimering

Tabel 4.2: Effekt af dagslængden p˚ a udviklingsraten, PhotEff1 Timer Effekt 0 0.4 8 1.0 16 1.0 24 0.8

4.1.4

Partitionering af assimilat

Initielt benyttes værdier for sukkerroe (de Vries et al. 1989) for fordelingen af assimilat. I modsætning til for rødebedeparameteriseringen skelnes mellem stængel og blade. Denne initielle fordeling til brug Felterne Root, Leaf, Stem under Partit er hermed som angivet i tabel 4.3. Tabel 4.3: Assimilatpartitionering til brug i Root, Leaf og Stem. DS Rod Blade Stængel 0.00 0.4 0.70 0.30 0.35 0.1 0.36 0.32 0.52 0.08 0.23 0.70 0.07 0.20 0.86 0.05 0.05 1.10 0.0 0.00 0.00

4.1.5

Plantehøjde

Højden af knoldselleri opgives af Johansen (2004b) til 40-45 cm. 45 cm er valgt som maksimal værdi af parameteren HvsDS som angiver højden i forhold til udviklingsstadiet. Det antages der er samme udviklingsforløb som for rødbeden og sukkerroen. I tabel 4.4 er de herved fundne værdier der benyttes i HvsDS angivet. Det skal bemærkes at selleri i 2. ˚ ar udvikler en op til 100 cm høj blomsterstængel (Balvoll 1984; Booij og Meurs 1995), men nærværende model koncentrerer sig om det 1. vækst˚ ar. Tabel 4.4: Afgrødehøjde, HvsDS DS Højde, cm 0.0 0 0.5 45 1.1 45

4 Knoldselleri

4.1.6

Bladareal

I forsøg med bladselleri af Baumann et al. (2002) falder det specifikke bladareal fra 0.0217 m2 /(g DM) ved udplantning til 0.0096 m2 /(g DM) ved høst. Det specifikke bladareal er i Baumann et al. (2002) vist som funktion af temperatursummen efter udplantning. Mellem 0 og 600 graddage falder det specifikke bladareal lineært fra 0.0217 m2 /(g DM) for derefter at holde sig konstant p˚ a 0.0096 m2 /(g DM) til høst ved 1800 graddage. Hvis der antages en lineær sammenhæng mellem udviklingsstadiet (DS) og temperatursummen og det antages at høsten forg˚ ar ved DS=0.8 er SpLAIfac som angivet i tabel 4.5. Herved sættes SpLAI til 0.022 m2 /(g DM). Som beskrevet i afsnit 1.3.4 sættes SpLAIfac konstant til 1. Tabel 4.5: LeafAIMod. DS Effekt 0.20 1.00 0.40 0.44 0.80 0.44

4.1.7

Ekstinktionskoefficient

Ekstinktionskoefficienten for PAR er i Baumann et al. (2002) angivet som funktion af temperatursum. Ekstinktionskoefficienten ligger altid i intervallet mellem 0.44 og 0.80. Gennemsnittet ligger p˚ a omkring 0.68 der er lidt højere end Daisys standardværdi p˚ a 0.60.

4.1.8

Fotosyntese

Knoldselleri har lav arealproduktivitet sammenlignet med andre afgrøder (Balvoll 1981), hvorfor der sammenlignet med andre planter i de Vries et al. (1989) er valgt en lav værdi for den maksimale assimilationsrate, Fm p˚ a 3.5 g CO2 m−1 h−1 . Ligeledes g˚ ar udviklingen sent i gang (Balvoll 1981) hvorfor der er valgt en værdi i den lavere ende for formparameteren Qeff, der udtrykker assimilationen ved lavt absorberet lysmængde. Der er valgt en værdi for Qeff p˚ a 0.040 g CO2 m−1 h−1 /(W m−2 ). I Balvoll (1981) angives en optimal væksttemperatur for selleri p˚ a 15-22 ◦ C, hvorfor fotosynteseratens afhængighed af bladtemperaturen (TempEff ) sættes til 1 i dette interval. Lavere temperaturer end den optimale har for forskellige afgrøder generelt stor effekt p˚ a fotosyntesen, medens lidt højere temperaturer har mindre effekt. Meget højere temperaturer nedsætter dog fotosyntesen igen signifikant. I tabel 4.6 er de skønnede værdier angivet.

Initiel parameterestimering

Tabel 4.6: Temperatureffekt p˚ a fotosyntesen, TempEff Temp., ◦ C Effekt 0 0.01 5 0.01 15 1.00 22 1.00 35 0.80 40 0.01

4.1.9

Vedligeholdelsesrespiration

Der er ikke fundet litteratur med vedligeholdelsesrespiration for de forskellige plantedele i knoldselleri. Der anvendes de typiske værdier r Leaf =0.030, r Stem =0.010, r Root=0.015 og r SOrg=0.010. Vedligeholdelsesrespirationen for oplagringsorganet, r SOrg (her knolden) er alts˚ a sat til det dobbelte af værdien for rødbede der ogs˚ a er sat lavt.

4.1.10

Rodudvikling

For ˚ ar 2000 haves kun roddybder fra forsøget med nedmuldning i efter˚ aret, mens der for 2001 findes roddybder for forsøgene med nedmuldning i b˚ ade efter˚ ar og for˚ ar. Roddybden er ligesom for rødbede b˚ ade m˚ alt i rækker og mellem rækkerne. For knoldselleris vedkommende er der bortset fra lige efter udplantningen ikke tegn p˚ a systematisk forskel mellem rodlængder m˚ alt i og mellem rækkerne, hvis der ses bort fra forsøget i ˚ ar 2001 med efter˚ arsnedmuldning. For forsøget i ˚ ar 2000 er den største observerede roddybde p˚ a sm˚ a 60 cm, mens den for forsøgene i ˚ ar 2001 er p˚ a sm˚ a 50 cm. I Jensen og Gundersen (2003) refereres til roddybder p˚ a op til 60 cm. Sandede jorde skulle dog virke hæmmende p˚ a rodvæksten (Jensen og Gundersen 2003) og maksimale roddybder er her p˚ a 30 cm. Som et initielt skøn sættes den maksimale penetreringsdybde, MaxPen til 55 cm. Christiansen (2001) fandt den bedste korrelation mellem roddybdetilvækst og temperatursummer, n˚ ar basistemperaturen sættes til 5 ◦ C. Roddybdetilvæksten var ◦ s˚ a p˚ a 0.05 cm/( C d). Daisys PenPar1 og PenPar2 sættes hermed til henholdsvis 0.05 cm/(◦ C d) og 5 ◦ C. Da knoldselleri dyrkes i potter eller kasser til senere udplantning, er roddybden ved emergens, DptEmr er sat lavt til 5 cm. Som standardværdi benytter Daisy 10 cm.

4 Knoldselleri

4.2 4.2.1

Kalibrering Tørstofindhold

For ˚ ar 2000 blev der i ˚ Arslev fundet et tørstofindold p˚ a 11.7% i toppen (afgrøderesterne) og 11.0% i knolden. De tilsvarende tal for ˚ ar 2001 er 14.0% og 11.4%. Middelværdierne som benyttes til beregning af friskmasse, er s˚ aledes 12.8% for afgrøderesterne og 11.2% for knoldene.

4.2.2

Udbytter

I˚ ar 2000 blev der ved b˚ ade for˚ ars- og efter˚ arsnedmuldning opn˚ aet udbytter p˚ a 36 og 34 t/ha for henholdsvis efter˚ ars- og for˚ arsnedmuldning. Medens der er i 2001 blev opn˚ aet udbytter p˚ a 26 og 29 t/ha for henholdsvis for˚ ars- og efter˚ arsnedmuldning. Ud fra statistiske oplysninger (Danmarks Statistik 2004) om opdyrkede arealer og samlet produktion er det beregnet, at der for hele landet i ˚ ar 2000 var et udbytte p˚ a 22 t/ha for konventionelt dyrkede knoldselleri. I Landscentret (2004c) angives dog et forventelig høst af knolde p˚ a 35-40 t/ha. De fornuftige høsttal i betragtning, vurderes det, at der ikke har større perioder med udtalt kvælstofstress i sæsonen.

4.2.3

N-optagelse

Udviklingsparametrene er kalibreret s˚ aledes, at udviklingsstadiet n˚ ar op p˚ a ca. 0.85 og 0.90 ved høst i forsøgene i henholdsvis ˚ ar 2000 og ˚ ar 2001. I figur 4.1 ses de m˚ alte kvælstofniveauer i forhold til de simulerede udviklingsstadier for ˚ ar 2000 og 2001 med nedmuldning om for˚ aret og efter˚ aret. Som tidligere nævnt, vurderes at der ikke har forekommet kvælstofstress, hvorfor kvælstofniveauerne ligger et sted mellem de kritiske (Cr) og de potentielle (Pt) niveauer.

Kalibrering Blade og stængel 0.05 År 2000 − efterårsnedmuldn. År 2000 − forårsnedmuldn. År 2001 − efterårsnedmuldn. År 2001 − forårsnedmuldn.

0.045

0.04

0.035

g N/g DM

0.03

0.025

0.02

0.015

0.01

0.005

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5 DS

0.6

0.7

0.8

0.9

Oplagringsorgan 0.05 År 2000 − efterårsnedmuldn. År 2000 − forårsnedmuldn. År 2001 − efterårsnedmuldn. År 2001 − forårsnedmuldn.

0.045

0.04

0.035

g N/g DM

0.03

0.025

0.02

0.015

0.01

0.005

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5 DS

0.6

0.7

0.8

0.9

Figur 4.1: N-indhold i forskellige plantedele. Øverst: blade og stængel, nederst: oplagringsorganet (knolden).

I tabel 4.7 ses de vurderede kvælstofniveauer for udviklingsstadium mellem 0 og 1. Da der ikke haves m˚ alinger fra (fin)roden er værdierne hertil adopteret fra

4 Knoldselleri rødbedemodulet, der anses for typiske, fx har den standardiserede majs tilsvarende tal. Da der i talmaterialet fra ˚ Arslev ikke er skelnet mellem stængler og blade for afgrøderesternes vedkommende tillægges disse organer identiske kvælstofparametre. De ikke-funktionelle (Nf) niveauer er vurderet ud fra typiske forhold mellem Nf de andre niveauer for andre afgrøder. Derudover forventes et generelt fald i niveauerne fra udplantning til høst. Tabel 4.7: Kvælstofparametre Organ Rødder

Blade

Stængel

Knolde

4.2.4

Parameter PtRootCnc CrRootCnc NfRootCnc PtLeafCnc CrLeafCnc NfLeafCnc PtStemCnc CrStemCnc NfStemCnc PtSOrgCnc CrSOrgCnc NfSOrgCnc

0.00 0.0200 0.0100 0.0070 0.0450 0.0300 0.0100 0.0450 0.0300 0.0100 0.0375 0.0225 0.0075

DS 0.50 0.0200 0.0100 0.0070 0.0400 0.0250 0.0075 0.0400 0.0250 0.0075 0.0350 0.0200 0.0050

1.00 0.0200 0.0100 0.0070 0.0300 0.0150 0.0050 0.0300 0.0150 0.0050 0.0300 0.0150 0.0050

Bemærkninger

Den endelige værdi for udviklingsraten, DSRate1 i den vegetative fase er p˚ a 0.050 d−1 , alts˚ a en lidt lavere værdi end de oprindelige 0.0055 d−1 . De initielle parametre for specifikt bladareal og ekstinktionskoefficient er bibeholdt, mens parametrene Fm og Qeff begge er forhøjet, resulterende i en højere udnyttelsesgrad af den absorberede str˚ aling (PAR). For assimilatfordelingens vedkommende, tildeles der generelt mere til rødderne. Af den resterende mængde assimlat der tilføres skudet (stængler og blade) fordeles i den endelige model mere til bladene p˚ a bekostning af tildelingen til stænglerne. Vækstparametren for roddybden, PenPar1 er blevet mindsket fra 0.050 til 0.038 cm/(◦ C d), medens den maksimale roddybde MaxPen er sænket fra 55 cm til 48 cm.

4.3 4.3.1

Resultater Udviklingsstadium

I figur 4.2 ses udviklingsstadiet som funktion af tiden. Som det ses, er der med god tilnærmelse tale om en lineær udvikling, med undtagelse af de første 10 dage efter udplantningen hvor udviklingsraten er betydeligt lavere end ellers.

Resultater Udviklingsstadium, år 2000, efterårsnedmuldning 1

0.9

0.8

0.7

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

0 120

140

160

180

200

220 Dag nr.

240

260

280

300

320

Figur 4.2: Simuleret udviklingsstadium som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

4.3.2

Rodudvikling

I figur 4.3 ses den simulerede og den m˚ alte roddybde for ˚ ar 2000 med nedmuldning om efter˚ aret. Roddybderne er b˚ ade m˚ alt i og mellem rækkerne. De simulerede roddybder er for store først p˚ a vækstsæsonen, for til gengæld at være for sm˚ a sidst til sidst. I figur 4.4 ses de simulerede og m˚ alte roddybder for ˚ ar 2001 med nedmuldning b˚ ade om efter˚ aret og om for˚ aret. Aller tidligst p˚ a vækstssæsonen er de simulerede værdier klart tættest p˚ a værdierne der er m˚ alt i rækken. Sidst p˚ a vækstsæsonen er de simulerede værdier en anelse højere end de m˚ alte.

4 Knoldselleri Roddybde, år 2000, efterårsnedmuldning 60

Dybde [cm]

10 Observeret, i rækker Observeret, mellem rækker Simuleret 0 120

140

160

180

200

220 Dag nr.

240

260

280

300

320

Figur 4.3: Observeret og simuleret rodudvikling i ˚ ar 2000 ved forsøg med nedmuldning om efter˚ aret.

Resultater Roddybde, år 2001, efterårsnedmuldning 60

Dybde [cm]

10 Observeret, i rækker Observeret, mellem rækker Simuleret 0 120

140

160

180

200

220 Dag nr.

240

260

280

300

320

Roddybde, år 2001, forårsnedmuldning 60

Dybde [cm]

10 Observeret, i rækker Observeret, mellem rækker Simuleret 0 120

140

160

180

200

220 Dag nr.

240

260

280

300

320

Figur 4.4: Observeret og simuleret rodudvikling i ˚ ar 2001 ved nedmuldning om efter˚ aret (øverst) og om for˚ aret (nederst).

4 Knoldselleri

4.3.3

Bladarealindeks

I figur 4.5 ses det simulerede bladarealindeks for ˚ ar 2000 med nedmuldning om efter˚ aret. Det maksimale bladarealindeks er p˚ a ca. 1.1, hvilket er ganske lavt. Ved brug af den standardiserede dyrkningspraksis (se afsnit 4.4) er bladarealet typisk ogs˚ a lidt størrere. Ifølge litteraturen har selleri da ogs˚ a et lavt bladarealindeks (Balvoll 1981). Bladarealindeks (CAI), år 2000, efterårsnedmuldning

1.2

0.8

CAI [m /m ]

0.6

0.4

0.2

0 120

140

160

180

200

220 Dag nr.

240

260

280

300

320

Figur 4.5: Simuleret bladarealindeks (CAI) som funktion af tiden for ˚ ar 2000 i forsøg med efter˚ arsnedmuldning.

I tabel 4.8 og 4.9 er de simulerede mængder af N og DM sammenlignet med de m˚ alte for henholdsvis ˚ ar 2000 og 2001. Det kan generelt siges, at b˚ ade de simulerede tørstofmængder og absolute kvælstofindhold er for store for forsøgene i ˚ ar 2000 for til gengæld at være for sm˚ a for forsøgene i ˚ ar 2001. Og det gælder b˚ ade for m˚ alingerne midt p˚ a vækstsæsonen og ved den endelige høst. Forskellene mellem de simulerede og m˚ alte værdier kan synes stor, men skal b˚ ade ses i lyset af forhold som Daisy ikke er stand til at modellere, samt de meget sm˚ a høstarealer p˚ a 2.25 2 m

Resultater

Tabel 4.8: Produceret og simuleret N, tørstof (DM) og udbytte fra ˚ ar 2000. Forsøg med nedmuldning i for˚ ar og efter˚ ar. Simulerede værdier i parentes. Efter˚ arsnedmuldning N, top, kg N/ha N, rod, kg N/ha N, total kg N/ha DM, top, t/ha DM, rod, t/ha DM, total, t/ha

15/8-2000 38 (35) 23 (19) 61 (53) 1.1 (1.0) 1.0 (0.6) 2.1 (1.5)

25/10-2000 53 (47) 81 (73) 134 (120) 2.0 (1.7) 3.9 (2.8) 5.9 (4.6)

For˚ arsnedmuldning 15/8-2000 39 (35) 23 (19) 62 (54) 1.1 (1.0) 1.0 (0.6) 2.1 (1.5)

25/10-2000 55 (48) 72 (74) 127 (122) 2.4 (1.7) 3.8 (2.8) 6.2 (4.6)

Tabel 4.9: Produceret og simuleret N, tørstof (DM) og udbytte fra ˚ ar 2001. Forsøg med nedmuldning i for˚ ar og efter˚ ar. Simulerede værdier i parentes. Efter˚ arsnedmuldning N, top, kg N/ha N, rod, kg N/ha N, total, kg N/ha DM, top, t/ha DM, rod, t/ha DM, total t/ha

31/7-2001 29 (33) 7 (18) 36 (51) 0.9 (1.1) 0.3 (0.7) 1.2 (1.8)

19/10-2001 37 (48) 59 (88) 96 (136) 1.7 (2.2) 3.0 (4.2) 4.7 (6.4)

For˚ arsnedmuldning 31/7-2001 30 (33) 8 (18) 38 (51) 0.9 (1.1) 0.3 (0.7) 1.2 (1.8)

19/10-2001 41 (48) 68 (89) 109 (137) 1.7 (2.2) 3.3 (4.2) 5.0 (6.4)

I figur 4.6 er fordelingen af tørstof vist som funktion af tiden. Ikke uventet ses det at oplagringsorganets (knoldens) andel vokser gennem vækstssæsonen p˚ a bekostning af de andre organer.

4 Knoldselleri

Fordeling af DM, år 2000, efterårsnedmuldning 1

Rødder Blade Stængler Knolde

0.9

0.8

0.7

Del af DM

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

160

180

200

220 Dag nr.

240

260

280

Figur 4.6: Simuleret fordeling af tørstof som funktion af tiden for ˚ ar 2000 i forsøg med efter.

4.3.4

Resultater ved standardiseret dyrkningspraksis

Ved brug af den standardiserede dyrkningspraksis (se afsnit 4.4) med dyrkning af knoldselleri i ˚ arene 1984-2001, er det fundet at høsten typisk foreg˚ ar ved et udviklingsstadium p˚ a mellem 0.85 og 0.90. Bladarealet n˚ ar gennemsnitligt op p˚ a ca. 1.5 - der er dog ganske store variationer fra ˚ ar til ˚ ar. Det gennemsnitlige salgbare udbytte (knoldene) er p˚ a ca. 4 t DM/ha. Landscentret (2004c) opgiver et salgbart udbytte p˚ a 35-40 t/ha. Med tørstofindhold som beskrevet i afsnit 4.2.1 svarer det til ca. 3.9-4.5 t DM/ha - gennemsnittet af de simulerede salgbare udbytter ligger alts˚ a inden for Landcentrets interval. Landscentret (2004c) opgiver mængden af afgrøderester til 20 t/ha. Med tørstofprocenterne fra afsnit 4.2.1 svarer det til 2.56 t DM/ha, hvor simuleringerne i gennemsnit giver ca. 2.25 t DM/ha - alts˚ a lidt mindre end Landscentrets opgivelser

Dyrkningspraksis

4.4

Dyrkningspraksis

Standard managementfilen for modellering af knoldselleri er baseret p˚ a standardbetingelser fra Landscentret (Landscentret 2004c).

4.4.1

Jordbehandling

Der pløjes d. 1. april. Umiddelbart efter første gødskning ved etableringen harves jorden i 15 cm dybde og der foretages en s˚ abedstilberedning.

4.4.2

Etablering

Knoldselleri udplantes d. 5/5.

4.4.3

Kvælstofgødskning

Der gødskes 3 gange: 1. 5/5, 100 kg N/ha kalkammonsalpeter (KAS) 2. 30/6, 70 kg N/ha kalkammonsalpeter (KAS) 3. 15/8, 50 kg N/ha Nitrabor (N 15 B)

4.4.4

Vanding

Der vandes i perioden fra etablering til høst.

4.4.5

Høst

Knoldselleri høstes 15/10. Afgrøderesterne efterlades p˚ a marken.

4.5 4.5.1

Kode Afgrøde

celeriac.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defcrop "Celeriac" default (description "For AArhus County - Samsoe Project")

4 Knoldselleri (Devel default (defined_until_ds 1.0) (EmrTSum 350) (DSRate1 0.0050) (TempEff1 (0.0 0.01) (5.0 0.5) (15 1.0) (22 1.0)(28 0.5)) (PhotEff1 (0 0.4) (8 1.0) (16 1.0) (24.0 0.8)) (DSRate2 0.007) (TempEff2 (0.0 1.00) (30 1.00))) (LeafPhot (Fm 4.3) (Qeff 0.045) (TempEff (0 0.01) (5 0.01) (15 1.00) (22 1.00) (35 0.80) (40 0.01))) (Canopy (DSLAI05 0.15) (SpLAI 0.022) (SpLAIfac (0.0 1.0)(1.0 1.0)) (LeafAIMod (0.0 1.0)(0.2 1.0)(0.4 0.44)(1.0 0.44)) (LAIDist0 0.00 0.00 1.00) (LAIDist1 0.10 0.80 1.00) (PARref 0.06) (PARext 0.68) (EPext 0.50) (HvsWStem (0 0.1) (50 1)) (HvsDS (0.0 0.0) (0.5 45.0) (2.0 45.0))) (Root (DptEmr 5) (PenPar1 0.038) (PenPar2 5.0) (MaxPen 48) (Rad 0.05) (h_wp -15000) (MxNH4Up 2.5E-0007) (MxNO3Up 2.5E-0008)) (Partit (Root (0.0 0.60) (0.35 0.25) (0.55 0.10) (0.70 0.06) (1.1 0.00)) (Leaf (0.0 0.75) (0.35 0.55) (0.55 0.35) (0.70 0.25) (0.85 0.15) (1.1 0.0)) (Stem (0.0 0.25) (0.35 0.20) (0.55 0.15) (0.70 0.10) (0.85 0.05) (1.1 0.0)) (RSR (0.0 0.50) (1.0 0.50) (2.00 0.25))) (Prod (E_Root (E_Leaf (E_Stem (E_SOrg (r_SOrg (r_Root (r_Leaf (r_Stem

0.69) 0.68) 0.66) 0.70) 0.010) 0.015) 0.030) 0.010)

Kode (ShldResC (ReMobilDS (ReMobilRt (Large_RtDR (LfDR (0.19 (0.85 (RtDR (0.19 (0.55 (CrpN (SeedN (PtRootCnc (CrRootCnc (NfRootCnc (PtLeafCnc (CrLeafCnc (NfLeafCnc (PtStemCnc (CrStemCnc (NfStemCnc (PtSOrgCnc (CrSOrgCnc (NfSOrgCnc

0.30) 1.10) 0.10) 0.05) 0.00) (0.20 0.025) (0.25 0.005) (0.55 0.005) 0.011) (1.10 0.01) (2.00 0.1)) 0.00) (0.20 0.01) (0.25 0.000) (0.35 0.000) 0.005) (1.10 0.005) (2.00 0.01))) 0.20) (0.00 0.0200) (0.00 0.0100) (0.00 0.0070) (0.00 0.0450) (0.00 0.0300) (0.00 0.0100) (0.00 0.0450) (0.00 0.0300) (0.00 0.0100) (0.00 0.0375) (0.00 0.0225) (0.00 0.0075)

(0.50 (0.50 (0.50 (0.50 (0.50 (0.50 (0.50 (0.50 (0.50 (0.50 (0.50 (0.50

0.0200) 0.0100) 0.0070) 0.0400) 0.0250) 0.0075) 0.0400) 0.0250) 0.0075) 0.0350) 0.0200) 0.0050)

(1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00

0.0200) 0.0100) 0.0070) 0.0300) 0.0150) 0.0050) 0.0300) 0.0150) 0.0050) 0.0300) 0.0150) 0.0050)

(2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00

0.0200)) 0.0100)) 0.0070)) 0.0300)) 0.0150)) 0.0050)) 0.0300)) 0.0150)) 0.0050)) 0.0300)) 0.0150)) 0.0050)))

(Harvest (DSmax 0.0) (sorg_height -10 [cm])) )

;Planting out (defcrop "Celeriac - transplanted" "Celeriac" (description "For AArhus County - Samsoe Project")

(Devel original (DS 0.2))

;Development stage

(Prod (CH2OPool 0.5) (NCrop 0.25) (WLeaf 1.75) (WRoot 2.50) (WStem 0.75))

;[g ;[g ;[g ;[g ;[g

(Root (Depth 7.0))

;[cm] Root depth

CH2O/m2] 10% of DM weight N/m2]; 5% N DM/m2] DM/m2] DM/m2]

(Harvest (production_delay 21 [d])) ;3 weeks! )

4 Knoldselleri

4.5.2

Dyrkningspraksis

celeriac management.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defaction "Celeriac - transplanted management" activity (wait_mm_dd 4 1) (plowing) (wait_mm_dd 5 5) (fertilize (KAS (weight 100 [kg N/ha]))) (harrowing) (seed_bed_preparation) (sow "Celeriac - transplanted") (while (wait_mm_dd 6 30) (repeat "irrigation")) (fertilize (KAS (weight 70 [kg N/ha]))) (while (wait_mm_dd 8 15) (repeat "irrigation")) (fertilize (N15B (weight 50 [kg N/ha]))) (while (wait_mm_dd 10 15) (repeat "irrigation")) (harvest "Celeriac - transplanted" (stub 0.0 [cm]) (sorg 1.0) (stem 0.0) (leaf 0.0)))

5 Tidlig kartoffel Indhold 5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Initiel parameterestimering . . . . . . . . . . . . . . . .

5.1.1

Fænologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

5.1.2

Nedarvning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

5.1.3

Udviklingstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

5.1.4

Fordeling af assimilat . . . . . . . . . . . . . . . . 72

5.1.5

Plantehøjde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

Kalibrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5.2.1

Udbytter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

5.2.2

Tørstofindhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

5.2.3

Bemærkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5.3.1

Udviklingsstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

5.3.2

Rodudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

5.3.3

Bladarealindeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

5.3.4

Produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5.4.1

Jordbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

5.4.2

Etablering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

5.4.3

Kvælstofgødskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

5.4.4

Vanding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

5.4.5

Høst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

Kode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5.5.1

Afgrøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 earlypotato.dai . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

5.5.2

Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

5 Tidlig kartoffel earlypotato management.dai . . . . . . . . . . . . 82

Initiel parameterestimering

5.1 5.1.1

Initiel parameterestimering Fænologi

Der benyttes særlige sorter til tidlige kartofler med ekstra hurtig udvikling og lavere temperaturkrav. For at de kan udlægges tidligst muligt overdækkes de umiddelbart efter udlægningen med plastik (Landscentret 2004i). Plastikken trækkes først af n˚ ar de sm˚ a planter trykker h˚ ardt mod plasten. Herefter trækkes der ofte fiberdug over kartoflerne.

5.1.2

Nedarvning

Da der ikke haves forsøgsdata for tidlige kartofler baseres parameteriseringen for disse i høj grad grad p˚ a et eksisterende kartoffelmodul ”Potato; SCRI”, der bygger p˚ a omfattende skotske forsøgsdata. Der forefindes ogs˚ a en anden kartoffel parameterisering, ”Potato; Koege”, men førstnævnte vurderes til at være den bedste. Parameteriseringen af SCRI-kartoflen er gengivet i appendiks F. Det er dog foretaget ændringer i nævnte parameterisering, tildels baseret p˚ a litteratur for tidlige kartoffelarter, herunder forventede høsttal for dyrkning under danske forhold. Initielt foretages ændringer p˚ a parametre der har indvirkning p˚ a udviklingshastigheden herunder effekten af temperaturer og fotoperiode. Der foretages ogs˚ a ændringer i fordelingsnøglen for det producerede assimilat og endelig foretages der ændringer i plantehøjden der er vel lav i den eksisterende model.

5.1.3

Udviklingstadium

Der er i litteraturen ikke fundet oplysninger om temperatursummen ved emergens for tidlige kartofler. Der regnes dog med at denne er lidt lavere end for kartofler generelt. Værdien er dog høj sammenlignet med mange andre planter da kartofler lægges dybt (i forhold til toppen af kammene). EmrTsum sættes til 275 graddage. Udviklingsraten i den vegetative fase for tidlige kartofler (Favorita) angives i de Vries et al. (1989) (DSRate1 =0.0555 d−1 ) sammen med temperatureffekten der er gengivet i tabel 5.1. Tabel 5.1: Temperatureffekt p˚ a udviklingsraten før blomstring, TempEff1 Temp., ◦ C Effekt 7 0.01 18 1.00 29 0.01

5 Tidlig kartoffel Det angives ligeledes i de Vries et al. (1989), at størrelsen af daglængden næsten ikke har nogen effekt p˚ a udviklingsraten i den vegetative fase, hvorfor effekten er skønnet som angivet i tabel 5.2. Tabel 5.2: Effekt af dagslængden p˚ a udviklingsraten i den vegetative fase, PhotEff1 Timer Effekt 0 0.0 8 1.0 16 1.0 24 0.9 de Vries et al. (1989) angiver ligeledes udviklingsraten og afhængigheden af dagslængden efter blomstring, som benyttes initielt. DSRate2 sættes til 0.0225 d−1 , medens temperatureffekten for den reproduktive fase, TempEff2 er som angivet i tabel 5.3. Tabel 5.3: Temperatureffekt p˚ a udviklingsraten efter blomstring, TempEff2 Temp., ◦ C Effekt 7 0.0 18 1.0 29 0.0

5.1.4

Fordeling af assimilat

de Vries et al. (1989) har angivet en fordelingsnøgle for assimilattildelingen for tidlig kartoffel (Favorita). Omsat til Daisys format er tallene til brug i felterne Root, Leaf, Stem under Partit som angivet i tabel 5.4. Tabel 5.4: Assimilatpartitionering til brug i Root, Leaf og Stem. DS Rod Blade Stængel 0.00 0.50 0.77 0.16 0.37 0.32 0.67 0.15 0.83 0.09 0.39 0.16 1.00 0.00 0.23 0.16 1.14 0.00 0.10 0.15 1.35 0.00 0.00 0.02 1.57 0.00 0.00 0.00 2.10 0.00 0.00 0.00

Kalibrering

5.1.5

Plantehøjde

Den maksimale højde for SCRI-kartoflen er angivet til 35 cm. Dette er en noget lav værdi, hvorfor plantehøjden i modulet angives til at være som for kartoffel generelt (de Vries et al. 1989). Udviklingsforløbet er dermed som angivet i tabel 5.5. Det skal bemærkes at højden i modelleringssammenhæng kun har betydning n˚ ar planten gror sammen med andre planter. Tabel 5.5: Afgrødehøjde, HvsDS DS Højde, cm 0.0 0 1.0 60 2.0 60

5.2

Kalibrering

Der laves kørsler med høst af tidlig kartoffel i ˚ arene 1984-2001. De tidlige kartofler dyrkes efter angivelserne i den standardiserede managementplan (se senere). Modulet kalibreres s˚ aledes at planten f˚ ar et naturligt udviklingsforløb og at høsten af knolde (oplagringsorganet) og mængden af afgrøderesterne svarer til forventede mængder som angivet af Landscentret (2004i).

5.2.1

Udbytter

Som tidligere nævnt svinger høsttidspunktet meget for tidlige kartofler. Høsten angives af Landscentret (2004i) til at finde sted mellem 20/5 og 1/8, alts˚ a over en periode p˚ a over 2 m˚ aneder. I Landscentret (2004i) angives den forventelige høst af tidlige kartofler p˚ a 12.5-17.5 t/ha, kraftigt afhængig af høsttidspunktet. Det opgives ligeledes at tilvæksten i høstperioden typisk er 1 t/ha pr. dag. Afgrøderesterne i marken udgør ligeledes 12.5-17.5 t/ha.

5.2.2

Tørstofindhold

I van der Zaag (1992) angives et typisk tørstofindhold for afgrøderesterne fra sene kartofler p˚ a 10%. I FertOrgaNic projektet er der opm˚ alt tal i samme størrelsesorden med en tendens til ved at det relative tørstofindhold stiger henimod høsten. Ved høst er det noget højere end 10%, men her er høsten ogs˚ a foretaget betydeligt senere end for tidlige kartofler. Der regnes derfor med et indhold p˚ a 10% tørstof i afgrøderesterne. For knoldenes vedkommende er tørstofindholdet noget højere, Fra belgiske forsøg (Deblonde et al. 1999) opgives en middelværdi for 2 forskellige sorter af tidlige kartofler (Eersteling og Jaerla) for 2 vækstsæsoner p˚ a 21.4%. Fra forsøg med tidlige kartofler (cv. Rutt) med tilførsel af varierende mængder kvælstof rapporteres i

5 Tidlig kartoffel Riley (2000) om et kvælstofindhold p˚ a 18-19% med lave tørstofværdier n˚ ar der tilføres meget kvælstof. For kartofler generelt rapporteres af van der Zaag (1992) om et tørstof indhold p˚ a 20-25%. Der er valgt en værdi p˚ a 21% som udgangspunkt for beregningerne af friskvægt. Omsat til tørstof ligger de forventlige udbytte p˚ a 2.63-3.68 t DM/ha, medens afgrøderesterne udgør 1.25-1.75 t DM/ha.

5.2.3

Bemærkninger

Den endelige værdi for udviklingsraten, DSRate1 i den vegetative fase er efter kalibreringen p˚ a 0.0590 d−1 alts˚ a en lidt højere værdi end de oprindelige 0.0555 −1 d . Ellers er der ved kalibreringen ikke foretaget signifikante ændringer p˚ a nogle af parametrene omtalt i i afnit 5.1.3-5.1.5 - alts˚ a de initielle ændringer i forhold til SCRI-kartoflen. I forhold parameteriseringen for SCRI-kartoflen er der derimod foretaget end del ændringer i LeafPhot og Canopy; parametre der har betydning for mængden af absorberet lys og udnyttelsen af det absorberede lys, fx er ekstinktionskoefficienten, PARext hævet fra 0.50 til 0.65.

5.3 5.3.1

Resultater Udviklingsstadium

I figur 5.1 ses udviklingsstadiet som funktion af tiden. Som det ses er der med god tilnærmelse tale om en lineær udvikling.

Resultater Udviklingsstadium

1.2

0.8

0.6

0.4

0.2

0 130

135

140

145

150

155 Dag nr.

160

165

170

175

180

Figur 5.1: Simuleret udviklingsstadium som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

5.3.2

Rodudvikling

Figur 5.2 viser roddybden som funktion af tiden for ˚ ar 2000. Som det kan ses opn˚ ar rødderne hurtigt den maksimale roddybde p˚ a 50 cm.

5 Tidlig kartoffel Roddybde 60

Dybde [cm]

0 130

135

140

145

150

155 Dag nr.

160

165

170

175

180

Figur 5.2: Simuleret roddybde som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

5.3.3

Bladarealindeks

I figur 5.3 ses bladarealindekset som funktion af tiden for ˚ ar 2000. Som det ses n˚ ar bladarealindekset op p˚ a godt 2.5, hvilket er lidt højere end gennemsnittet for dyrkning af tidlig kartoffel i ˚ arene 1984-2001. I den tidligste del af vækstsæsonen sker der pludseligt et fald i bladarealindekset. Dette er i større eller mindre grad gældende for tidlig kartoffel i alle ˚ arene 1984-2001. Forholdet skyldes de diskontinuerte spring i bladarealet som funktion af bladmassen. Problematikken er omtalt i afsnit 1.3.4.

Resultater

Bladarealindeks (CAI) 3

2.5

CAI [m /m ]

1.5

0.5

0 130

135

140

145

150

155 Dag nr.

160

165

170

175

180

Figur 5.3: Simuleret bladarealindeks (CAI) som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

5.3.4

Produktion

I figur 5.4 ses fordelingen af tørstof mellem de forskellige planteorganer. Som forventet vokser knoldenes andel mod slutningen af vækstsæsonen. Simuleringsresultaterne viser relativt sm˚ a udsving i b˚ ade det salgbare udbytte og afgrøderester fra ˚ ar til ˚ ar for dyrkning af tidlige kartofler i perioden 1984-2001. En medvirkende ˚ arsag til dette er dyrkningspraksis hvor der normalt høstes n˚ ar DS er over 1.1 og vægten af afgrøderester og knolde overstiger 4650 kg DM/ha. Gennemsnittet for henholdsvis knolde og afgrøderester ligger pænt midt i intervallerne af de forventede mængder som opgivet i afsnit 5.2.2.

5 Tidlig kartoffel

Fordeling af DM 1

Rødder Blade Stængler Knolde

0.9

0.8

0.7

Del af DM

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

135

140

145

150

155 Dag nr.

160

165

170

175

Figur 5.4: Simuleret fordeling af tørstof som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

5.4

Dyrkningspraksis

Der er udviklet en standard managementfil for modellering af tidlig kartoffel baseret p˚ a standardbetingelser fra Landscentret (2004i). Det skal bemærkes at Daisy ikke er i stand til at simulere effekten af kamsystemer og tildækning med plastik.

5.4.1

Jordbehandling

Umiddelbart efter første gødskning før etableringen harves jorden og der foretages en s˚ abedstilberedning.

5.4.2

Etablering

Tidlige kartofler udlægges d. 15. april.

Kode

5.4.3

Kvælstofgødskning

Der gødskes 1. gang med 130 kg N/ha med NPK 14-3-18 i forbindelse med udlægningen.

5.4.4

Vanding

Der vandes fra 1. juni til høst.

5.4.5

Høst

Ifølge Landscentret (2004i) høstes tidlige kartofler i perioden 20/5-1/8. I den standardiserede dyrkningspraksis foretages høsten tidligst d. 1/6. Ved høst skal vægten af b˚ ade knolde og afgrøderester overstige 4650 kg DM/ha samtidigt med at udviklingsstadiet skal være større end 1.1. Tidlige kartofler høstes dog senest d. 1. august. Afgrøderesterne efterlades p˚ a marken.

5.5 5.5.1

Kode Afgrøde

earlypotato.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defcrop "Potato; SCRI - AArhus" default "Potate paramterized by sha@kvl.dk -- 2003. It is based on experimental data from SCRI from 1983 and 1984."

(Devel default (EmrTSum (DS_Emr 0.01) (DSRate1 0.070) (TempEff1 (02 0.00) (PhotEff1 (12 1.00) (DSRate2 0.0090) (TempEff2 (02 0.00)

425 [dg C d]) ; Spitters et al 1989 (13 1.00) (19 1.00) (29 0.00)) (16 1.00)) (13 1.00) (19 1.00) (29 0.00)))

(LeafPhot ; Spitters et al 1989 (Fm 3.0 [g CO2/m^2/h]) (DSEff (0.0 1.2) (0.3 1.2) (1.0 1.0) (1.60 0.75) (2.0 0.75)) (Qeff 0.045) (TempEff (3 0.01)(10 0.75)(15 1.00)(20 1.00)(26 0.75)(33 0.01)))

5 Tidlig kartoffel

(Canopy (DSLAI05 0.15) (SpLAI 0.033 [(m^2/m^2)/(g DM/m^2)]) (LAIDist0 0.00 0.00 1.00) (LAIDist1 0.00 0.20 0.90) (PARref 0.06) (PARext 0.50) (EPext 0.50) (HvsDS (0.00 1) (1.00 20) (1.25 35))) (Root (DptEmr 20) (PenPar1 0.30) (PenPar2 4.0) (MaxPen 50) (Rad 0.05) (h_wp -15000) (Rxylem 10.0) (MxNH4Up 2.5E-0007) (MxNO3Up 2.5E-0007) (rootdens "Gerwitz+Page74" (SpRtLength 200 [m/g]) (DensRtTip 0.2 [cm/cm^3]))) (Partit (Root (0.00 0.20) (1.00 (Leaf (0.00 0.95) (1.00 (Stem (0.00 0.05) (1.00 (2.00 0.00)) (RSR (0.00 0.50) (0.75

0.20) (1.36 0.00)) 0.75) (1.05 0.20) (1.25 0.18) (1.60 0.00)) 0.25) (1.05 0.50) (1.25 0.20) (1.60 0.03) 0.50) (2.00 0.25)))

Kode (NfRootCnc (PtLeafCnc (CrLeafCnc (NfLeafCnc (PtStemCnc (CrStemCnc (NfStemCnc (PtSOrgCnc (CrSOrgCnc (NfSOrgCnc (TLLeafEff

(0.00 0.0070) (1.00 0.0070) (2.00 0.0070)) (0.00 0.060) (1.00 0.060) (1.25 0.050) (2.00 0.035)) (0.00 0.045) (1.00 0.045) (1.25 0.040) (2.00 0.030)) (0.00 0.010) (1.00 0.010) (2.00 0.010)) (0.00 0.040) (1.00 0.040) (1.60 0.016) (2.00 0.013)) (0.00 0.012) (1.25 0.012) (2.00 0.010)) (0.00 0.004) (2.00 0.004)) (1.00 0.020) (1.25 0.015) (2.00 0.012)) (1.00 0.008) (1.25 0.008) (2.00 0.0075)) (1.00 0.004) (2.00 0.004)) (1.09 1.00) (2.00 1.00)))

(Harvest (DSmax 0.0) (sorg_height -10.0 [cm])) )

(defcrop "Early potato" "Potato; SCRI - AArhus" (description "For AArhus County - Samsoe Project") (Devel original (EmrTSum 275 [dg C d]) (DS_Emr 0.01) (DSRate1 0.0590) (TempEff1 (07 0.01) (18 1.00) (29 0.01)) (PhotEff1 (0 0.0) (8 1.0) (16 1.0) (24 0.9)) (DSRate2 0.0225) (TempEff2 (7 0.0) (18 1.0) (29 0.0))) (LeafPhot (Fm 3.2 [g CO2/m^2/h]) (DSEff (0.0 1.0) (0.3 1.0) (1.0 1.0) (1.60 1.00) (2.0 1.00)) (Qeff 0.045) (TempEff (3 0.01)(12 0.75)(15 1.00)(20 1.00)(26 0.75)(33 0.01))) (Canopy (DSLAI05 0.15) (SpLAI 0.024 [(m^2/m^2)/(g DM/m^2)]) (LAIDist0 0.00 0.00 1.00) (LAIDist1 0.00 0.20 0.90) (PARref 0.06) (PARext 0.65) (EPext 0.50) (HvsDS (0.0 0) (1.0 60) (2.1 60))) (Partit (Root (0.00 0.50) (0.37 0.32) (0.83 0.09) (1.00 0.00) (1.14 0.00) (1.35 0.00) (1.57 0.00) (2.10 0.00)) (Leaf (0.00 0.77) (0.37 0.67) (0.83 0.39) (1.00 0.23) (1.14 0.10)

5 Tidlig kartoffel (1.35 (Stem (0.00 (1.35 (RSR (0.00

0.00) 0.16) 0.02) 0.50)

(1.57 (0.37 (1.57 (0.75

0.00) 0.15) 0.00) 0.50)

(2.10 (0.83 (2.10 (2.00

0.00)) 0.16) (1.00 0.16) (1.14 0.15) 0.00)) 0.25)))

)

5.5.2

Dyrkningspraksis

earlypotato management.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defaction "Early potato management" activity (wait_mm_dd 04 15) (fertilize ("NPK 14-3-18" (weight 130 [kg N/ha]))) (harrowing) (seed_bed_preparation) (sow "Early potato") (wait_mm_dd 06 01) (while (wait (or (and (crop_ds_after "Early potato" 1.1 []) (crop_dm_over "Early potato" 4650 [kg DM/ha] (height 0 [cm]))) (mm_dd 08 01))) (repeat "irrigation")) (if (crop_ds_after "Early potato" 0.1 []) (harvest "Early potato" (stub 0.0 [cm]) (sorg 1.0) (stem 0.0) (leaf 0.0))))

6 Rosenk˚ al Indhold 6.1

Initiel parameterestimering . . . . . . . . . . . . . . . .

6.1.1

Fænologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

6.1.2

Udplantning

6.1.3

Udviklingstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

6.1.4

Fordeling af assimilat . . . . . . . . . . . . . . . . 86

6.1.5

Plantehøjde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

6.1.6

Bladareal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

6.1.7

Ekstinktionskoefficient . . . . . . . . . . . . . . . . 89

6.1.8

Fotosyntese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

6.1.9

Vedligeholdelsesrespiration

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

. . . . . . . . . . . . . 90

6.1.10 Rodudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 6.1.11 Kvælstofindhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 6.2

6.3

6.4

Kalibrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6.2.1

Tørstofindhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

6.2.2

Udbytter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

6.2.3

Tørstofindhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

6.2.4

Bemærkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6.3.1

Udviklingsstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

6.3.2

Rodudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

6.3.3

Bladarealindeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

6.3.4

Produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6.4.1

Jordbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

6.4.2

Etablering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

6.4.3

Kvælstofgødskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

6 Rosenk˚ al

6.5

6.4.4

Vanding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97

6.4.5

Høst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97

Kode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6.5.1

Afgrøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 brusselssprouts.dai . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97

6.5.2

Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 brusselssprouts management.dai . . . . . . . . . . 99

Initiel parameterestimering

6.1 6.1.1

Initiel parameterestimering Fænologi

K˚ al (Brassica) tilhører korsblomstfamilien. En række k˚ alvækster som fx hovedk˚ al, blomk˚ al, broccoli og rosenk˚ al (Brassica olereca L gemmifera DC.) er vigtige grønsager i den tempererede zone p˚ a den nordlige halvkugle. For rosenk˚ als vedkommende udgør den spiselige del af planten de bladholdige sideknopper. Rosenk˚ al er en af de to-˚ arige k˚ alvækster. Under danske forhold udplantes rosenk˚ al fra sidst i april til sidst i maj. Rosenk˚ al høstes fra midt i september i første vækstsæson, mens de sene sorter høstes s˚ a sent som i først i april i den følgende vækstsæson.

6.1.2

Udplantning

Typisk s˚ as rosenk˚ al i væksthus for at blive udplantet i perioden fra slutningen af april til slutningen af maj (Landscentret 2004e). Ifølge samme kilde er der dog enkelte avlere der s˚ ar direkte i perioden fra 10/4-10/5. Vægten af udplantede rosenk˚ al er i Bakken og Flønes (1995) angivet til at være mellem 0.11 og 0.16 g DM pr. plante. I Larsen og Mølgaard (1986) anbefales en planteafstand i rækken p˚ a 50-60 cm n˚ ar rækkeafstanden er p˚ a 60 cm, svarende til en plantedensitet p˚ a 2.8-3.3 planter/m2 . Booij (2000a) og Bakken og Flønes (1995) angiver forsøg med udplantningsdensitet p˚ a henholdsvis 3.3 og 3.6 planter/m2 , mens Everaarts og Sukkel (1999) angiver, at det i kommercielle sammenhænge er normalt med densitet i intervallet 2.2-6.7 planter pr. m2 . En vægt p˚ a 0.14 g 2 DM pr. plante og en udplantningsdensitet p˚ a 3.5 planter/m svarer til ca. 0.5 g DM/m2 . Det skønnes at roden udgør 50% af tørvægten, mens bladene udgør 45% og stænglen udgør de resterende 5%. Indholdet af kvælstof skønnes til at være p˚ a 4% af tørstofvægten, mens CH2OPool sættes til 0.05 g CH2 O/m2 svarende til 10% af DM-indholdet. Det antages at rosenk˚ al ved udplantning har opn˚ aet udviklingsstadium, svarende til DS=0.10.

6.1.3

Udviklingstadium

Der er i litteraturen ikke fundet oplysninger om temperatursummen ved emergens. Initielt sættes EmrTsum til 250 graddage der ligger i den høje ende, men er mindre end fx værdien for sukkerroe. EmrTsum benyttes kun ved s˚ aning og alts˚ a ikke ved udplantning. Som tidligere nævnt svinger høsttidspunktet meget for rosenk˚ al, afhængigt af om der er tale om en tidlig eller sen variation. Høsten angives af Landscentret (2004e) at finde sted mellem 15/9 og 1/4, alts˚ a over 5 m˚ aneder. Der er foretaget det valg, at rosenk˚ al høstes midt i december. Rosenk˚ al udplantes tilnærmelsesvis p˚ a samme tid som knoldselleri, men det er som tidligere beskrevet skønnet at udviklingsstadiet er DS=0.1 mod knoldselleris DS=0.2 ved udplantningen. Til gengæld høstes

6 Rosenk˚ al rosenk˚ al noget senere, hvorfor der initielt benyttes samme udviklingsrate som for knoldselleri, DSRate1 =0.0050 d−1 . K˚ al trives bedst i kølige omgivelser, som der forekommer i den tempererede zone p˚ a den nordlige halvkugle. I varmere lande dyrkes k˚ al oftest i den kølige ˚ arstid (Balvoll 1984). Den optimale væksttemperatur for rosenk˚ al opgives af Stephens (1994) til 58-60 ◦ F, svarende til ca. 15 ◦ C. Balvoll (1981) angiver 12 ◦ C som optimalt for hoveddannelsen, der finder sted sidst i vækstperioden. Temperatureffekten p˚ a udviklingsraten, TempEff1 er vurderet som angivet i tabel 6.1. Tabel 6.1: Temperatureffekt p˚ a udviklingsraten, TempEff1 Temp., ◦ C Effekt 0 0.01 11 1.00 19 1.00 32 0.01 Dagslængden har ikke nogen sikker indvirkning p˚ a tidspunktet for blomsterdannelse for k˚ al, men skulle dog føre til hurtig vækst af blomsterstænglen (Balvoll 1984). Dette kan tolkes som at udviklingnsraten ikke p˚ avirkes af dagslængden, mens væksten af stænglen selvfølgelig p˚ avirkes idet store dagslængder øger fotosyntesen. P˚ a dette grundlag er effekten af dagslængde p˚ a udviklingsraten, PhotEff1 kvantificeret som i tabel 6.2 der ogs˚ a svarer til knoldselleris værdier. Tabel 6.2: Effekt af dagslængden p˚ a udviklingsraten, PhotEff1 Timer Effekt 0 0.0 8 1.0 16 1.0 24 0.8

6.1.4

Fordeling af assimilat

I Balvoll (1981) er fordelingen af tørstof angivet som funktion af tiden i de sidste 5 vækstm˚ aneder. Dataene herfra er gengivet i figur 6.1. I Landscentret (2004e) angives den forventelige høst p˚ a 12-15 t/ha, medens afgrøderesterne i marken udgør 50 t/ha. Dette svarer til at knoppernes (oplagringsorganets) andel udgør 24-30% af afgrøden der vokser over jorden. Tilsvarende størrelse angives af Booij (2000a) til 25-30% for forsøg med rigelig kvælstoftilførsel, mens andelen falder til 16-20% i forsøg uden gødskning. van der Werf et al. (1996) angiver at roden udgør 14% af den totale biomasse, hvilket ligger en anelse under andelen, som angivet i figur 6.1.

Initiel parameterestimering Ud fra figur 6.1 og viden om arealproduktionen er det teoretisk muligt at regne baglæns og estimere assimilatfordelingen, hvis der bl.a. ses bort fra dødsrater. Dette ville være en kompliceret affære og alligevel ikke give noget præcist resultat for assimilatfordelingen generelt. Istedet er assimilatfordelingen skønnet ud fra figur 6.1. Under kalibreringen kan der derefter justeres s˚ aledes at den simulerede tørstoffordeling stemmer nogenlunde overens med de oplyste data, specielt ved høst. Denne initielle fordeling til brug Felterne Root, Leaf, Stem under Partit er hermed som angivet i tabel 6.3. Fordeling af DM 1

Rødder Blade Stængler Knopper

0.9

0.8

0.7

Del af DM

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

0 1/6

1/7

1/8

1/9

1/10

1/11

Dato

Figur 6.1: Fordeling af tørstof som funktion af tiden. Fra forsøg i Kent, England med direkte s˚ aning d. 8/4. I september blev tilvæksten reduceret af tørke. Tal fra Balvoll (1981).

6 Rosenk˚ al

Tabel 6.3: Assimilatpartitionering til brug i Root, Leaf og Stem. DS Rod Blade Stængel 0.00 0.60 0.95 0.05 0.15 0.15 0.92 0.08 0.30 0.15 0.88 0.12 0.60 0.20 0.56 0.41 0.90 0.20 0.38 0.25 1.10 0.20 0.35 0.25

6.1.5

Plantehøjde

Højden af stænglen opgives i Balvoll (1984) til 50-100 cm. I forsøg af Bakken og Flønes (1995) er middelværdien af stængelhøjden ved høst dog 47-49 cm. 70 cm er valgt som maksimal værdi af parameteren HvsDS som angiver højden i forhold til udviklingsstadiet. Udviklingsforløbet antages at være som angivet i tabel 6.4. Tabel 6.4: Afgrødehøjde, HvsDS DS Højde, cm 0.0 0 0.7 70 1.1 70

6.1.6

Bladareal

I Balvoll (1981) opn˚ as med 4 planter pr m2 et maksimalt bladarealindeks p˚ a ca. 5. I Booij et al. (1996); Booij (2000b), hvor effekten af forskellige mængder tilført kvælstof undersøges, opn˚ as det største, maksimale bladarealindeks p˚ a 5.3 for den højeste tilførselsrate faldende til det mindste maksimale p˚ a 2.3. Fælles for alle kilderne er et kraftigt fald i bladarealindekset mod høsten. Det gennemsnitlige specifikke bladareal angives af van der Werf et al. (1996) til at være p˚ a 20.9 og 32.4 m2 /(kg DM) ved henholdsvis forsøg med lav og høj lysintensitet. Der regnes med en middelværdi p˚ a 27 m2 /(kg DM). Daisys standardværdier for SpLAIfac, der anses for typiske for 1-˚ arige afgrøder benyttes med den modifikation, at der for DS=0.15 benyttes standardværdien for DS=0.2 og for DS=0.3 benyttes standardværdien for DS=0.4 og s˚ a fremdeles. SpLAIfac bliver hermed som angivet i tabel 6.5. Hvis der regnes med høst ved DS=0.9 svarer det til at sætte SpLAI til 0.021 m2 /(g DM). Da oplagringsorganet (knopperne) best˚ ar af blade forg˚ ar der ogs˚ a fotosyntese her. Det specifikke bladareal sættes til 1/10 af værdien for de øvrige blade, dvs. SpSOrgAI sættes til 0.007 m2 /(g DM).

Initiel parameterestimering

Tabel 6.5: SpLAIfac. DS Effekt 0.00 3.00 0.15 1.50 0.30 1.25 0.45 1.00 1.00 1.00

6.1.7

Ekstinktionskoefficient

Ekstinktionskoefficienten for PAR er i Booij et al. (1996) opgivet til 0.59 der ligger tæt p˚ a Daisys standardværdi p˚ a 0.60. PARext sættes initielt til 0.59.

6.1.8

Fotosyntese

Baseret p˚ a oplysninger i Landscentret (2004e) kan det konkluderes, at summen af det forventelige udbytte og afgrøderester i marken er lidt højere for rosenk˚ al end for knoldselleri. Den maksimale assimilationsrate, Fm sættes derfor til 4.0 g CO2 m−1 h−1 mod knoldselleris 3.8 g CO2 m−1 h−1 . Formparameteren Qeff der har indflydelse p˚ a assimilationen ved lille absorberet lysmængde sættes til en gennemsnitlig værdi for afgrøder vurderet ud fra oplysninger i de Vries et al. (1989) p˚ a 0.045 g CO2 m−1 h−1 /(W m−2 ), idet der ikke haves oplysninger om speciel hurtig eller langsom vækst i starten.

I Stephens (1994) angives en optimal gennemsnitlig døgntemperatur for rosenk˚ al p˚ a ca. 15 ◦ C, hvorfor fotosynteseratens afhængighed af bladtemperaturen (TempEff ) sættes til 1 i et interval heromkring. Lavere temperaturer end den optimale har for forskellige afgrøder generelt stor retarderende effekt p˚ a fotosyntesen, medens lidt højere temperaturer har mindre effekt. Meget højere temperaturer nedsætter dog fotosyntesen igen signifikant. I tabel 6.6 er de skønnede værdier angivet. Tabel 6.6: Temperatureffekt p˚ a fotosyntesen, TempEff Temp., ◦ C Effekt 0 0.01 11 1.00 19 1.00 30 0.70 35 0.01

6 Rosenk˚ al

6.1.9

Vedligeholdelsesrespiration

Der er ikke fundet litteratur med vedligeholdelsesrespiration for de forskellige plantedele i rosenk˚ al. Der anvendes de typiske værdier, r Leaf =0.030, r Stem =0.010 og r Root=0.015. Dog er værdien for oplagringsorganet p˚ a grund af bladstrukturen i dette sat til en værdi midt mellem værdien for blade og Daisys standardværdi for oplagringsorganet p˚ a 0.010. Vedligeholdelsesrespirationen for oplagringsorganet, r SOrg er alts˚ a sat til 0.020.

6.1.10

Rodudvikling

Smit et al. (1996) opgiver ikke de konkrete roddybder, men det oplyses at rodtætheden i 100 cm er m˚ alt til 2-4 cm cm−3 . Det m˚ a alts˚ a formodes at roddybden er større end 100 cm. I Thorup-Kristensen (2001a) angives at de arter inden for korsblomstfamilien som har længst vækstssæson (som rosenk˚ al skønnes at tilhøre) kan opn˚ a meget store roddybder, mens afgrøder med en kortere vækstsæson typisk opn˚ ar roddybder fra 75-100 cm. Den maksimale penetreringsdybde, MaxPen sættes til 120 cm. I Smit et al. (1996) oplyses forøgelsen af roddybden i et forsøg at være p˚ a 0.13 cm/(◦ C d) med basistemperatur p˚ a 0 ◦ C, hvor der refereres til lufttemperaturen og ikke jordtemperaturen som Daisy benytter. For at konvertere det til Daisyformat laves der en barmarkssimulering med logning hvor jordtemperaturen i 30 cm dybde logges. For ˚ ar 2000 fra udplantningsdato og 4 m˚ aneder frem er temperatursummen 1164 ◦ C d, beregnet med en basistemperatur p˚ a 4 ◦ C) der er Daisys standardværdi (PenPar2 ). Summen for lufttemperaturen (med basistemperatur 0 ◦ C) er tilsvarende p˚ a 1754 ◦ C d. Hermed f˚ as det at en forøgelse af roddybden ◦ med 0.13 cm/( C d) p˚ a grundlag af lufttemperaturen svarer til ca. 0.20 cm/(◦ C d) p˚ a grundlag af jordtemperaturen. 0.20 cm/(◦ C d) er imidlertid en meget høj værdi. Til sammenligning er rødbedes værdi 0.16 cm/(◦ C d) (endda med en basistemperatur p˚ a 6 ◦ C). Og rødbedes maksimale penetreringdybde er p˚ a 180 cm. Divideres den skønnede maksimale penetreringsdybde for rosenk˚ al (120 cm) med jord-temperatursummen i de første 4 m˚ aneder efter udplantning f˚ as en forøgelse af roddybden p˚ a 0.10 cm/(◦ C d), der lyder mere plausibel og som ogs˚ a benyttes initielt. Daisys PenPar1 og PenPar2 sættes hermed til henholdsvis 0.10 cm/(◦ C d) og 4 ◦ C. Da rosenk˚ al dyrkes i potter eller kasser til senere udplantning, er roddybden ved emergens, DptEmr sat lavt til 5 cm. Som standardværdi benytter Daisy 10 cm.

6.1.11

Kvælstofindhold

I Chaves et al. (2004) ses der p˚ a røddernes N-indhold ved høsten. Rødderne er delt op i store (diameter > 1 cm) og sm˚ a rødder, og der blev fundet N-indhold p˚ a henholdsvis 0.93 og 0.85% af tørstofindholdet. P˚ a friskvægtsbasis udgjorde de store

Initiel parameterestimering rødder 75%, af den samlede rodmasse. Med god tilnærmelse udgjorde N-indholdet alts˚ a ca. 0.9% for rodnettet som helhed. Der er desværre ikke opgivet nærmere om kvælstofforholdene under dyrkningen. For maksimal produktion konkluderer Booij et al. (1996), at blade, stængel og den salgbare del (oplagringsorganet) af rosenk˚ al skal have et kvælstofindhold p˚ a mindst 2.8-3.1% af tørstofvægten gennem hele vækstssæsonen. Det kan s˚ aledes vurderes at kvælstofindhold p˚ a over 3% udgør luksusoptag. Den højeste kvælstofkoncentration blev m˚ alt til 6.6% og er s˚ aledes et m˚ al for den øvre grænse. P˚ a den anden side konkluderer Booij et al. (1996) ogs˚ a at Kvælstofindholdet skal udgøre 1.2-1.5% af tørstofvægten for at rosenk˚ al i det hele taget gror. Det er derfor vurderet, at kvælstofindhold p˚ a over 3% udgør luksusoptag, mens den ikke funktionelle grænse i parameteriseringen er p˚ a ca. 1.2-1.5%. I forsøg (Rahn og Lillywhite 2001) er der m˚ alt et kvælstofindhold p˚ a 2.1% af tørstofvægten for afgrøderesterne i marken (de ikke-salgbare dele excl. roden). I Vos et al. (1996) er kvælstofindholdet i bladene angivet som funktion af tid efter udplantning for forsøg med varierende (b˚ ade tid og mængde) tilførsel af kvælstof. Tallene angives for bladgrupperne: blad 16-20 og blad 36-40. Det vurderes at gennemsnittet af de to grupper er repræsentativt for bladene som helhed. Det maksimale indhold varierer hermed fra 5.5% ved første opm˚ aling (50 dage efter udplantning) ved størst kvælstoftilførsel til ca. 1% ved høsttidspunkt og mindst kvælstoftilførsel. Generelt er der et stort fald i kvælstofindholdet fra første opm˚ aling til høst tidspunktet. De skønnede kvælstofparametre er som angivet i tabel 6.7. Der er taget hensyn til ovenst˚ aende observationer samtidigt med der skønnes at forekomme typiske udviklingsforløb og typiske forhold mellem de forskellige grænser. Tabel 6.7: Kvælstofparametre DS Organ Rødder

Blade

Stængel

Knopper

Parameter PtRootCnc CrRootCnc NfRootCnc PtLeafCnc CrLeafCnc NfLeafCnc PtStemCnc CrStemCnc NfStemCnc PtSOrgCnc CrSOrgCnc NfSOrgCnc

0.00 0.0200 0.0100 0.0075 0.0650 0.0300 0.0150 0.0650 0.0300 0.0150 0.0650 0.0300 0.0150

1.00 0.0175 0.0075 0.0050 0.0500 0.0275 0.0120 0.0500 0.0275 0.0120 0.0500 0.0275 0.0120

6 Rosenk˚ al

6.2 6.2.1

Kalibrering Tørstofindhold

Der laves kørsler med høst af rosenk˚ al i ˚ arene 1984-2001. Rosenk˚ alene dyrkes efter angivelserne i den standardiserede managementplan (se senere). Modulet kalibreres s˚ aledes at planten f˚ ar et naturligt udviklingsforløb og høsten af knopper (oplagringsorganet) og mængden af afgrøderesterne svarer til forventede mængder som angivet af Landscentret (2004e). Herunder skelnes der kraftigt til fordelingen af tørstof som angivet i figur 6.1.

6.2.2

Udbytter

Landscentret (2004e) opgiver en forventelig høst p˚ a 12-15 t/ha. Afgrøderesternes forventes at udgøre 50 t/ha.

6.2.3

Tørstofindhold

I forsøg med forskellig kvælstoftilførsel (Booij 2000a,b), konkluderes, at tørstofindholdet af knopperne varierer fra 20% ved den mindste kvælstoftilførsel til 15% ved den største. Da der regnes med nogenlunde rigelig kvælstoftilførsel kan det konkluderes, at et udbytte p˚ a 12-15 t/ha svarer til 1.8-2.25 t DM/ha. Afgrøderesterne i marken (excl rødderne) har ifølge Rahn og Lillywhite (2001) et tørstofindhold p˚ a ca. 17.7% s˚ aledes, at det forventede afgrøderester svarer til 8.85 t DM/ha.

6.2.4

Bemærkninger

I forhold til den initielle estimering af parametrene, er der foretaget ganske mange ændringer. I den endelige model tildeles mindre assimilat til bladene. Sidst p˚ a vækstsæsonen tildeles der ogs˚ a betydeligt mindre til stænglerne. Ogs˚ a det specifikke bladareal er sat signifikant ned.

6.3 6.3.1

Resultater Udviklingsstadium

I figur 6.2 ses udviklingsstadiet som funktion af tiden for simuleringer i ˚ ar 2000. Som det ses, er der med god tilnærmelse tale om en lineær udvikling. Dog synes udviklingsraten i starten og slutningen af vækstssæsonen at være lidt mindre.

Resultater Udviklingsstadium 1

0.9

0.8

0.7

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

0 120

140

160

180

200

220 240 Dag nr.

260

280

300

320

340

Figur 6.2: Simuleret udviklingsstadium som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

6.3.2

Rodudvikling

I figur 6.3 ses roddybden som funktion af tiden for simuleringer i ˚ ar 2000. Det ses at roddybden hurtigt opn˚ ar den maksimale penetreringsdybde.

6 Rosenk˚ al Roddybde 120

100

Dybde [cm]

0 120

140

160

180

200

220 240 Dag nr.

260

280

300

320

340

Figur 6.3: Simuleret roddybde som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

6.3.3

Bladarealindeks

I figur 6.4 er bladarealindekset vist som funktion af tiden for dyrkning af rosenk˚ al i˚ ar 2000. Det maksimale bladarealindeks n˚ ar op p˚ a ca. 5.1. Udsvingene i det simulerede maksimale bladarealindeks ved anvendelse af den standardiserede dyrkningspraksis svinger meget lidt fra ˚ ar til ˚ ar.

Resultater

Bladarealindeks (CAI) 5.5 5 4.5 4

CAI [m /m ]

3.5

2.5 2 1.5 1 0.5 0 120

140

160

180

200

220 240 Dag nr.

260

280

300

320

340

Figur 6.4: Simuleret bladarealindeks (CAI) som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

6.3.4

Produktion

I figur 6.5 er fordelingen af tørstof vist som funktion af tiden. Figuren bør retteligt sammenlignes med figur 6.1. Det ses, at der er ganske pæn overensstemmelse mellem de to figurer. Det simulerede rodnet udgør en stor andel af den samlede masse tørstof lige i starten hvis der sammenlignes med observationerne, men det er værd at bemærke, at den allertidligste vækst ikke er angivet i figur 6.1. Gennemsnittene for tørstofproduktionen af knopper ved dyrkning af rosenk˚ al i˚ arene 1984-2001 svarer meget fint overens med intervallet angivet i afsnit 6.2.3. Produktionen af afgrøderester er lidt højere end angivelserne.

6 Rosenk˚ al

Fordeling af DM 1

Rødder Blade Stængler Knopper

0.9

0.8

0.7

Del af DM

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

140

160

180

200

220 240 Dag nr.

260

280

300

320

Figur 6.5: Simuleret fordeling af tørstof som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

6.4

Dyrkningspraksis

Der er udviklet en standard managementfil for simuleringer med rosenk˚ al baseret p˚ a standardbetingelser fra Landscentret (2004e).

6.4.1

Jordbehandling

Umiddelbart efter første gødskning før etableringen harves jorden i 15 cm dybde og der foretages en s˚ abedstilberedning.

6.4.2

Etablering

Rosenk˚ al udplantes 7. maj.

6.4.3

Kvælstofgødskning

Der gødskes 3 gange:

Kode 1. 7/5, 130 kg N/ha kalkammonsalpeter (KAS) 2. 21/6, 50 kg N/ha kalkammonsalpeter (KAS) 3. 31/7, 50 kg N/ha kalkammonsalpeter (KAS)

6.4.4

Vanding

Der vandes fra etablering til 1/10.

6.4.5

Høst

Rosenk˚ al høstes 1. dec. Afgrøderesterne efterlades p˚ a marken.

6.5 6.5.1

Kode Afgrøde

brusselssprouts.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defcrop "Brussels sprouts" default (description "For AArhus County - Samsoe Project")

(Devel default (defined_until_ds 2.0) (EmrTSum 250) (DSRate1 0.0044) (TempEff1 (0.0 0.01) (11.0 1.0) (19 1.0) (32 0.01)) (PhotEff1 (0 0.0) (8 1.0) (16 1.0) (24.0 0.8)) (DSRate2 0.007) (TempEff2 (0.0 1.00) (30 1.00)))

(LeafPhot (Fm 3.8) (Qeff 0.045) (TempEff (0 0.01) (11 1.00) (19 1.00) (30 0.70) (35 0.01)))

(Canopy (DSLAI05 0.15) (SpLAI 0.008) (SpSOrgAI 0.0008)

;1/10 of SpLAI

6 Rosenk˚ al (SpStemAI 0.0) (SpLAIfac (0.00 3.00) (0.15 1.50) (0.30 1.25) (0.45 1.00) (1.00 1.00)) (LAIDist0 0.00 0.00 1.00) (LAIDist1 0.10 0.80 1.00) (PARref 0.06) (PARext 0.60) (EPext 0.50) (PARrel 0.05) (HvsDS (0.0 0.0) (0.7 70.0) (2.0 70.0)))

(Root (DptEmr 5) (PenPar1 0.15) (PenPar2 4.0) (MaxPen 120) (Rad 0.05) (h_wp -15000) (MxNH4Up 2.5E-0007) (MxNO3Up 2.5E-0007))

(Partit (Root (0.00 (0.40 (Leaf (0.00 (0.40 (Stem (0.00 (0.40 (RSR (0.00

0.60) 0.15) 0.95) 0.60) 0.05) 0.40) 0.50)

(0.10 (0.50 (0.10 (0.50 (0.10 (0.50 (1.00

0.35) (0.15 0.15) (0.75 0.90) (0.25 0.60) (0.75 0.10) (0.25 0.40) (0.75 0.25)))

0.15) 0.12) 0.85) 0.10) 0.15) 0.10)

(0.25 (1.00 (0.30 (1.00 (0.30 (1.00

0.15) (0.35 0.15) 0.10)) 0.75) (0.35 0.70) 0.05)) 0.25) (0.35 0.30) 0.05))

(Prod (E_Root 0.69) (E_Leaf 0.68) (E_Stem 0.66) (E_SOrg 0.70) (r_SOrg 0.020) (r_Root 0.015) (r_Leaf 0.030) (r_Stem 0.010) (ShldResC 0.30) (ReMobilDS 1.10) (ReMobilRt 0.10) (Large_RtDR 0.05) (ExfoliationFac 1.00) (LfDR (0.00 0.00) (0.50 0.00) (0.60 0.000) (1.00 0.007)) (RtDR (0.00 0.00) (0.30 0.00) (0.60 0.000) (1.00 0.005)))

Kode (CrpN (SeedN (PtRootCnc (CrRootCnc (NfRootCnc (PtLeafCnc (CrLeafCnc (NfLeafCnc (PtStemCnc (CrStemCnc (NfStemCnc (PtSOrgCnc (CrSOrgCnc (NfSOrgCnc

0.20) (0.00 0.0200) (0.00 0.0100) (0.00 0.0075) (0.00 0.0650) (0.00 0.0300) (0.00 0.0150) (0.00 0.0650) (0.00 0.0300) (0.00 0.0150) (0.00 0.0650) (0.00 0.0300) (0.00 0.0150)

(1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00

0.0175) 0.0075) 0.0050) 0.0500) 0.0275) 0.0120) 0.0500) 0.0275) 0.0120) 0.0500) 0.0275) 0.0120)

(2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00

0.0175)) 0.0075)) 0.0050)) 0.0500)) 0.0275)) 0.0120)) 0.0500)) 0.0275)) 0.0120)) 0.0500)) 0.0275)) 0.0120)))

(Harvest (DSmax 0.0)) )

;Planting out (defcrop "Brussels sprouts - transplanted" "Brussels sprouts" (description "For AArhus County - Samsoe Project") (Devel original (DS 0.1)) (Prod (CH2OPool 0.05) (NCrop 0.020) (WLeaf 0.225) (WRoot 0.250) (WStem 0.025))

;[g ;[g ;[g ;[g ;[g

CH2O/m2] N/m2] DM/m2] DM/m2] DM/m2]

(Root (Depth 5.0))

;[cm]

(Harvest (production_delay 14 [d])) ;2 weeks! )

6.5.2

Dyrkningspraksis

brusselssprouts management.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

6 RosenkË&#x161; al (defaction "Brussels sprouts management" activity (wait_mm_dd 04 25) (fertilize (KAS (weight 130 [kg N/ha]))) (harrowing) (seed_bed_preparation) (sow "Brussels sprouts") (while (wait_mm_dd 6 21) (repeat "irrigation")) (fertilize (KAS (weight 50 [kg N/ha]))) (while (wait_mm_dd 7 31) (repeat "irrigation")) (fertilize (KAS (weight 50 [kg N/ha]))) (while (wait_mm_dd 10 1) (repeat "irrigation")) (wait_mm_dd 12 15) (harvest "Brussels sprouts" (stub 0.0 [cm]) (sorg 1.0) (stem 0.0) (leaf 0.0)))

(defaction "Brussels sprouts - transplanted management" activity (wait_mm_dd 05 07) (fertilize (KAS (weight 130 [kg N/ha]))) (harrowing) (seed_bed_preparation) (sow "Brussels sprouts - transplanted") (while (wait_mm_dd 6 21) (repeat "irrigation")) (fertilize (KAS (weight 50 [kg N/ha]))) (while (wait_mm_dd 7 31) (repeat "irrigation")) (fertilize (KAS (weight 50 [kg N/ha]))) (while (wait_mm_dd 10 1) (repeat "irrigation")) (wait_mm_dd 12 01) (harvest "Brussels sprouts - transplanted" (stub 0.0 [cm]) (sorg 1.0) (stem 0.0) (leaf 0.0)))

100

Kode

101

7 Broccoli Indhold 7.1

Initiel parameterestimering . . . . . . . . . . . . . . . . 105

7.1.1

Fænologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

7.1.2

Udplantning

7.1.3

Udviklingstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

7.1.4

Fordeling af assimilat . . . . . . . . . . . . . . . . 106

7.1.5

Plantehøjde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107

7.1.6

Bladareal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

7.1.7

Ekstinktionskoefficient . . . . . . . . . . . . . . . . 108

7.1.8

Fotosyntese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

7.1.9

Vedligeholdelsesrespiration

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

. . . . . . . . . . . . . 109

7.1.10 Rodudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 7.1.11 Kvælstofindhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 7.2

7.3

7.4

Kalibrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111

7.2.1

Udbytter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111

7.2.2

Tørstofindhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112

7.2.3

Bemærkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112

Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112

7.3.1

Udviklingsstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112

7.3.2

Rodudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

7.3.3

Bladarealindeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114

7.3.4

Produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115

Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116

7.4.1

Jordbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116

7.4.2

Etablering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116

7.4.3

Kvælstofgødskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116

7.4.4

Vanding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

7 Broccoli 7.4.5 7.5

HĂ¸st . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

Kode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

7.5.1

AfgrĂ¸de . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 broccoli.dai . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

7.5.2

Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 broccoli management.dai . . . . . . . . . . . . . . 119

104

Initiel parameterestimering

7.1 7.1.1

Initiel parameterestimering Fænologi

K˚ al (Brassica) tilhører korsblomstfamilien. Broccoli (Brassica oleracea L. italica) minder meget om blomk˚ al (Balvoll 1984), men adskiller sig fra denne ved at have et klorofylholdigt hoved og ved at den normalt f˚ ar sideskud. Derudover afviger den fra blomk˚ al ved at reagere mindre p˚ a klimavariationer (Balvoll 1984).

7.1.2

Udplantning

Broccoli s˚ as i væksthus for at blive udplantet i perioden fra midt i april til slutningen af juli (Landscentret 2004a). Vægten af broccoliskuddet før opbevaring til senere udplantning, er i Kubota et al. (1997) angivet til at være p˚ a 58 g DM pr. plante, hvoraf ca. 40 g g˚ ar til bladene og de resterende 18 g til stænglen. Massen af rodnettet er ikke angivet, men antages at være af samme størrelsesorden som skuddet. I Trotta og Damato (2000) og i Bowen et al. (1999) angives en plantedensitet p˚ a henholdsvis 3.57 og 7.75 planter/m2 . I simuleringerne anvendes en plantedensitet p˚ a 5 planter/m2 med en masse p˚ a 100 mg DM pr. plante, fordelt p˚ a 50% til roden, 35% til bladene og de resterende 15% til stænglen. Ligesom for rosenk˚ al vurderes indholdet af kvælstof til at være p˚ a 4% af tørstofvægten, mens CH2OPool sættes til 0.05 g CH2 O/m2 svarende til 10% af DM-indholdet. Det antages at broccoli ved udplantning har opn˚ aet udviklingsstadium, svarende til DS=0.10.

7.1.3

Udviklingstadium

Der er i litteraturen ikke fundet oplysninger om temperatursummen ved emergens for broccoli, men det vurderes at denne er relativ lille forhold til andre grønsager idet broccoli har en lille vækstsæson og dermed hurtig udvikling. Initielt sættes EmrTsum til 175 graddage EmrTsum benyttes kun ved s˚ aning og alts˚ a ikke ved udplantning. Som tidligere nævnt svinger høsttidspunktet meget for broccoli. Høsten angives af Landscentret (2004a) til at finde sted mellem 1/6 og 15/10, alts˚ a over 4 m˚ aneder. Der er foretaget det valg, at broccoli høstes først i august. Broccolis vækstsæsson er generelt mindre end vækstssæsonen for tidlige kartofler, hvorfor udviklingen tilsvarende m˚ a forventes at g˚ a hurtigere. For tidlige kartofler angives i de Vries et al. (1989) værdier for den maksimale udviklingsrate før og efter blomstring til henholdsvis DSRate1 =0.0555 og DSRate2 =0.0225 d−1 . P˚ a baggrund af oplysninger fra diverse afgrøder, ses at den maksimale udviklingsrate kan være størst b˚ ade før og efter blomstring. Da der ikke er fundet noget herom vælger at de initielt skal være identiske. DSRate1 =DSRate2 =0.05 d−1 er valgt.

105

7 Broccoli I perioden fra udplantning til induktion af skærmene angiver Grevsen og Olesen (1999) en stykkevis lineær udvikling. Op til 9.9 ◦ C er der ingen udvikling. Efter 9.9 ◦ C stiger udviklingen lineært op til 16.1 ◦ C hvor udviklingsraten er højst for igen at falde til ingen udvikling ved 22.3 ◦ C. Sidstnævnte værdi er dog fremkommet ved symmetrikrav til kurven frem for egentlige observationer. I Brainard og Bellinder (2004) angives udvikling for broccoli, der gælder helt til høst. Op til en basetemperatur p˚ a 4 ◦ C er der ingen udvikling for derefter at stige lineært til maksimum udvikling ved 17◦ C, for derefter at falde lineært til ingen udvikling ved 30 ◦ C. I Tan et al. (2000a) benyttes en base temperatur s˚ a lav som 0 ◦ C og en optimal temperatur for udviklingen s˚ a høj som 20 ◦ C. Der refereres dog til resultater med højere basetemperaturer og lavere temperaturer for maksimal udvikling. Broccolis temperatur afhængighed er angivet i tabel 7.1. Værdierne skønnes at gælde frem til høst og benyttes s˚ aledes b˚ ade i TempEff1 og TempEff2 Tabel 7.1: Temperatureffekt p˚ a udviklingsraterne, TempEff1 og TempEff2 Temp., ◦ C Effekt 0 0.0 7 0.0 16 1.0 18 1.0 30 0.0 Som tidligere nævnt har dagslængden ikke nogen sikker indvirkning p˚ a tidspunktet for blomsterdannelse for k˚ al, (Balvoll 1984). For broccoli konkluderes i Tan et al. (2000a,b) at fotoperioden ikke har nævneværdi effekt p˚ a udviklingen af broccoli. P˚ a dette grundlag er dagslængdens effekt p˚ a udviklingsraten, PhotEff1 kvantificeret som i tabel 7.2. Tabel 7.2: Effekt af dagslængden p˚ a udviklingsraten, PhotEff1 Timer Effekt 0 0.00 8 1.00 16 1.00 24 0.80

7.1.4

Fordeling af assimilat

I Landscentret (2004a) angives den forventelige høst af skærme p˚ a 10 t/ha medens afgrøderesterne i marken udgør 40 t/ha. Dette svarer til at skærmenenes (oplagringsorganet) andel udgør 20% af den del af afgrøden der vokser over jorden

106

Initiel parameterestimering (friskvægt). I Bowen et al. (1999) beskrives broccoliforsøg med tilførsel af forskellige mængder kvælstof. Tørstoffordelingen ved høsttidspunkt er ligeledes angivet. Gennemsnittet af fordelingsnøglerne for forskellige forsøg, giver 35% til blade, 43% til stængler, 17% til skærmene og endelig 5% til roden. Det skal bemærkes at rodværdierne er baseret p˚ a de rødder der blev udtaget i en 15 cm dyb cylinder med en diameter p˚ a 10 cm, placeret centralt under stænglen. Da broccoli opn˚ ar relativt store roddybder, m˚ a det s˚ aledes vurderes at den reelle tal for rødderne er noget højere. Men den indbyrdes fordeling af de ”overjordiske”plantedele kan benyttes, og her udgør skærmene tilnærmelsesvis 18%. Da andelen af tørstof i afgrøderesterne (blade og stængler) stort set er identiske med andelen i skærmene er friskvægtfordelingen sammenlignelig med tørstoffordelingen. Tallene for fordelingen mellem afgrøderester og skærmene i henholdsvis Landscentret (2004a) og Bowen et al. (1999) stemmer alts˚ a godt overens. I Bowen et al. (1999) er tørstofmængden af blade, stængler og skærme vist for hele vækstsæsonen. Det kan konkluderes at: 1) i de første 2 uger efter udplantningen er der generelt meget lav vækst i planten 2) skærmene begunder først for alvor at gro de sidste par uger før høst 3) bladmassen vokser knapt s˚ a hurtigt i den sidste tid før høst. 4) stængelmassen synes at stige meget jævnt, dog lidt langsommere tidligt end senere. P˚ a grundlag af tidligere parameteriseringer og ovennævnte betragtninger er den initielle vurdering af assimilatfordeling til brug i felterne Root, Leaf, Stem under Partit som angivet i tabel 7.3. Tabel 7.3: Assimilatpartitionering til brug i Root, Leaf og Stem. DS Rod Blade Stængel 0.00 0.60 0.80 0.20 0.10 0.40 0.65 0.35 0.20 0.15 0.65 0.35 1.00 0.10 0.65 0.35 1.50 0.10 0.60 0.35 2.00 0.10 0.30 0.25

7.1.5

Plantehøjde

Højden af broccoli ved høst opgives for forskellige varianter i Hatterman-Valenti et al. (2003) og Zerkoune (2000), 50 cm anses for typisk og er derfor valgt som maksimal værdi af parameteren HvsDS som angiver højden i forhold til udviklingsstadiet. Udviklingsforløbet antages at være som angivet i tabel 7.4.

107

7 Broccoli

Tabel 7.4: Afgrødehøjde, HvsDS DS Højde, cm 0.0 0 1.0 50 2.0 50

7.1.6

Bladareal

For broccoli til senere udplantning (uden opbevaringstid) har Kubota et al. (1997) m˚ alt et bladareal p˚ a 21 cm2 og bladvægten til 40 mg pr. plante. Dette svarer til en specifik bladvægt p˚ a 0.0525 m2 /(g DM). SpLAIfac der angiver udviklingen i den specifikke bladvægt i forhold til udviklingsstadiet i den første del af vækstsæsonen, sættes til Daisys standardværdier som angivet i tabel 7.5. Baseret p˚ a data for broccoli ved udplantning hvor DS=0.1 kan SpLAI beregnes til ca. 0.02 m2 /(g DM). Da oplagringsorganet (skærmene) er klorofylholdige foreg˚ ar der ogs˚ a fotosyntese her. Den specifikke bladvægt for skærmene sættes til 1/10 af værdien for bladene, dvs. SpSOrgAI sættes til 0.002 m2 /(g DM). Tabel 7.5: SpLAIfac. DS Effekt 0.00 3.00 0.20 1.50 0.40 1.25 0.60 1.00 2.00 1.00

7.1.7

Ekstinktionskoefficient

Ekstinktionskoefficienten for PAR er i Brainard og Bellinder (2004) opgivet til 0.65 som PARext sættes til og som er lidt højere end Daisys standardværdi p˚ a 0.60.

7.1.8

Fotosyntese

Hvis broccolis forventede mængder af salgbar høst og afgrøderester i marken (Landscentret 2004a) sammenlignes med tilsvarende værdier for rosenk˚ al (Landscentret 2004e) kan set ses, at b˚ ade den forventede høst og afgrøderesterne i marken er lidt mindre for broccoli. Vækstsæsonen er dog ogs˚ a væsentligt kortere, mens den specifikke bladvægt er noget højere for broccoli end den efter kalibreringen estimerede værdi for rosenk˚ al. Det vurderes derfor at den maksimale assimilationrate er af af samme størrelsesorden som for rosenk˚ al. Fm sættes derfor til 3.8 g CO2 m−1 h−1 . Formparameteren Qeff sættes til 0.045 g CO2 m−1 h−1 /(W m−2 ) der er baseret p˚ a værdier angivet i de Vries et al. (1989), vurderes som at være en typiske.

108

Initiel parameterestimering

I Alt (1999) er fotosyntesen af blomk˚ als afhængighed af temperaturen angivet. I Balvoll (1981) angives at broccoli stiller mindre krav til klimaet end blomk˚ al, men eftersom maksimal fotosyntese her opn˚ as i et bredt temperaturspænd adopteres de direkte som værdi for TempEff (se tabel 7.6). Tabel 7.6: Temperatureffekt p˚ a fotosyntesen, TempEff Temp., ◦ C Effekt 0 0.00 15 1.00 25 1.00 40 0.00

7.1.9

Vedligeholdelsesrespiration

Der er ikke fundet litteratur med angivelse af vedligeholdelsesrespirationerne for de forskellige plantedele i broccoli. Der anvendes de typiske værdier, r Leaf =0.030, r Stem=0.010 og r Root=0.015. Dog er vedligeholdelsesrespirationen for oplagringsorganet skønnet lidt højere end Daisys standardværdi p˚ a 0.020, r SOrg er alts˚ a sat til 0.025.

7.1.10

Rodudvikling

I Thorup-Kristensen (2001a) beskrives, at de arter inden for korsblomstfamilien med kortere vækstsæson som fx broccoli typisk opn˚ ar roddybder p˚ a 75-100 cm. I Thorup-Kristensen (1993) ses der p˚ a rodudviklingen hos broccoli efter dyrkning af tætbladet lupin, bar jord og vinterraps. Forsøgene er foretaget i ˚ Arslev og broccolis rodudvikling blev i 1991 m˚ alt med minirhizotron-metoden ned til en dybde af 112 cm. Ud fra profiler af rodudviklingen (opgivet i rødder pr. cm2 ) som funktion af tiden, kan det ses at rodudviklingen med broccoli efter vinterraps adskiller sig markant idet roddybden her er significant mindre og kun vurderes at n˚ a dybder p˚ a ca. 75 cm. For broccoli efter bar jord vurderes det, at den maksimale roddybde er p˚ a godt 110 cm, medens det p˚ a grundlag af m˚ alingerne vurderes at rodnettet stikker dybere end minirhizotronrørene for broccoli efter tætbladet lupin. Der er ifølge Thorup-Kristensen (1993) indikationer for at den hæmmede rodudvikling hos broccoli efter vinterraps, kan tilskrives et lavere indhold af mineralsk N i underjorden. Rodudviklingsparametrene vurderes derfor p˚ a p˚ a grundlag af de 2 andre forsøg (broccoli efter tætbladet lupin/ bar jord). Ud fra figurerne vurderes den maksimale penetreringsdybde, MaxPen til 120 cm. Den tidligste rodudvikling ned til 40 cm er ikke observeret i nogle af forsøgende hvorfor denne beklageligvis ikke kan lægges til grundlag for estimeringen af parametrene. Roddybden synes dog tilnærmelsesvist at foreg˚ a lineært i tid helt frem

109

7 Broccoli til høst. For at omsætte de vurderede penetreringsdybder til brug i Daisy hvor udviklingen relateres til jordtemperaturen er der foretaget en barmarkssimulering med logning af temperaturen i 30 cm dybde. Der benyttes her naturligvis meteorologiske data fra ˚ Arslev, ˚ ar 2001 der s˚ aledes svarer til de faktiske forhold. De herved opn˚ aede estimater for PenPar2 er p˚ a henholdsvis 0.22 og 0.14 cm/(◦ C d) baseret p˚ a rodobservationer for broccoli efter henholdsvis tætbladet lupin og bar mark. Som estimat for PenPar1 benyttes middelværdien 0.18 cm/(◦ C d). Under beregningerne er der benyttet basistemperaturen 4 ◦ C der ogs˚ a er Daisys standardværdi for PenPar2. Da broccoli dyrkes i potter eller kasser til senere udplanting er roddybden ved emergens DptEmr sat lavt til 5 cm. Som standardværdi benytter Daisy 10 cm.

7.1.11

Kvælstofindhold

I forsøg med varierende tilførsel af kompost og gødning (Stamatiadis et al. 1999) fandtes N-indholdet af bladene til at ligge mellem 5.27 og 5.55%. I forsøg med forskellige vandingsstrategier og jordtyper (Gutezeit 2004), fandtes kvælstofindholdet i afgrøderesterne (blade og stængler) for de forskellige forsøg til at ligge tæt p˚ a middelværdien p˚ a 4.6%. Skærmene havde et gennemsnitligt N-indhold p˚ a 4.7% ogs˚ a med sm˚ a udsving fra gennemsnittet. Af Bowen et al. (1999) er der foretaget forsøg med dyrkning af broccoli med tilførsel af varierende mængder kvælstof ved forskellige dyrkningstidspunkter. I tabel 7.7 vises tørstofmængden og det relative kvælstofindhold for forsøgene med henholdsvis ingen gødskning og med højeste gødskningsniveau (svarende til lavt og højt niveau af mineralsk N i jorden). Tallene i tabellen er midlet over dyrkningstidspunkterne. Med undtagelse af rødderne kan det tydeligt observeres, at tørstofproduktionen er højst ved de høje kvælstof koncentrationer i de forskellige planteorganer. Kvælstoftalene for høj N-tilførsel i tabellen tolkes som at ligge tæt p˚ a Daisys værdier for den øvre grænse (Pt-værdier) ved høsttidspunktet, idet der ved forsøget blev tilført endog meget store mængder kvælstof (625 kg N/ha), sammenlignet med den danske kvælstofnorm (Plantedirektoratet 2003) p˚ a 190-215 kg N/ha og Landscentrets (Landscentret 2004a) angivelse p˚ a 210 kg N/ha. Dette understreges af at forsøg med noget mindre Ntilførsel (ikke vist her) ikke synes at vise fald i DM-mængder og N-koncentrationer. Omvendt tyder tallene ved ingen kvælstof tilførsel (lavt indhold af mineralsk N i jorden) i tabel 7.7 p˚ a at der her forekommer kvælstofstress idet produktionen er mindre end ved højere kvælstofindhold. Disse kvælstoftal tolkes som at ligge mellem Daisys Nf og Cr-grænser ved høst. Da kvælstoftallene for afgrøder generelt synes at ligge højere i starten af væksten end senere, tages der naturligvis højde herfor i vurderingen af kvælstofparametrene.

110

Kalibrering

Tabel 7.7: Tørstof og N indhold ved lav og højt inhold af mineralsk N i jorden. Værdier fra Bowen et al. (1999). DM, t/ha Rødder Blade Stængler Skærme

Lavt 0.37 1.81 2.53 0.80

Højt 0.33 2.59 3.07 1.47

N, % Lavt 1.4 3.8 1.9 4.7

Højt 2.3 6.0 4.3 5.7

De skønnede kvælstofparametre er som angivet i tabel 7.8. Der er taget hensyn til ovenst˚ aende observationer samtidigt med der forudsættes typiske udviklingsforløb og typiske forhold mellem de forskellige grænser. Tabel 7.8: Kvælstofparametre Organ Rødder

Blade

Stængel

Skærme

7.2 7.2.1

Parameter PtRootCnc CrRootCnc NfRootCnc PtLeafCnc CrLeafCnc NfLeafCnc PtStemCnc CrStemCnc NfStemCnc PtSOrgCnc CrSOrgCnc NfSOrgCnc

0.00 0.0250 0.0200 0.0125 0.0650 0.0450 0.0200 0.0450 0.0250 0.0125 0.0600 0.0525 0.0225

DS 1.00 0.0225 0.0175 0.0100 0.0600 0.0425 0.0175 0.0425 0.0225 0.0100 0.0575 0.0500 0.0200

2.00 0.0225 0.0175 0.0100 0.0600 0.0425 0.0175 0.0425 0.0225 0.0100 0.0575 0.0500 0.0200

Kalibrering Udbytter

Der laves kørsler med høst af broccoli i ˚ arene 1984-2001. Broccolierne dyrkes efter angivelserne i den standardiserede managementplan (se senere). Modulet kalibreres s˚ aledes at planten f˚ ar et naturligt udviklingsforløb og høsten af knopper (oplagringsorganet) og mængden af afgrøderesterne svarer til forventede mængder som angivet af Landscentret (2004a). Landscentret (2004a) opgiver en forventelig høst p˚ a 10 t/ha og en forventelig mængde af afgrøderester p˚ a 40 t/ha.

111

7 Broccoli

7.2.2

Tørstofindhold

I forsøg med dyrkning af broccoli med 3 forskellige vandingsstrategier p˚ a 2 forskellige jorde (Gutezeit 2004), varierer tørstofindholdet i blade og stængler under et (= afgrøderester p˚ a marken) fra 7.7 til 11.0% med et gennemsnit p˚ a 8.9%. Tilsvarende varierer tørstofindholdet af hovederne (skærmene) fra 8.6% til 10.0% med et gennemsnit p˚ a 9.4%. I forsøg med varierende metode og mængde af kvælstoftilførsel (Everaarts og Willigen 1999) varierer tørsofindholdet af skærmene fra 8.6% til 12.2% med et gennemsnit p˚ a 10.3%. Til brug for beregningen af friskvægt for afgrøderester benyttes 9.2% for afgrøderesterne og 9.7% for skærmene. Baseret p˚ a angivelserne fra Landscentret (2004a) og omsat til tørstof er den forventelige mængde af afgrøderester i marken p˚ a 3.6 t DM/ha og det forventede høstudbytte p˚ a 0.97 t DM/ha.

7.2.3

Bemærkninger

Der er foretaget en del mindre ændringer i forhold til det intielle bud p˚ a parametrene. Dog er den endelige værdi for udviklingsraten, DSRate1 =0.0270 d−1 signifikant lavere end det initielle bud p˚ a 0.0500 d−1 . Den specifikke bladvægt, SpLAI er sat ned fra 0.0200 til 0.0165 m2 /(g DM). Parameteren, Fm der beskriver den maksimale udnyttelse af den absorberede PAR er sat ned fra 3.8 til 3.6 g CO2 m−1 h−1 . Ekstinktionskoefficienten for PAR, PARext er sat ned fra 0.65 til 0.60 der er Daisys standardværdi. For rodsystemets vedkommende er penetrationsraten, PenPar1 sat op fra til 0.18 til 0.25 cm/(◦ C d). I den endelige model tilføres der generelt en mindre andel af det producerede assimilat til bladene end der initielt blev vurderet. For stænglens vedkommende bliver der tilført mindre i starten og mere i slutningen af vækstsæsonen i forhold til det initielle bud.

7.3 7.3.1

Resultater Udviklingsstadium

I figur 7.1 ses udviklingsstadiet som funktion af tiden i ˚ ar 2000. Udviklingsraten (hældningen) stiger hen mod slutningen af vækstsæsonen.

112

Resultater Udviklingsstadium 2

1.8

1.6

1.4

1.2

0.8

0.6

0.4

0.2

0 150

160

170

180

190 Dag nr.

200

210

220

230

Figur 7.1: Simuleret udviklingsstadium som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

7.3.2

Rodudvikling

I figur 7.2 ses den simulerede roddybde for ˚ ar 2000. Den maksimale penetreringsdybde opn˚ as først 2-3 uger inden høsten.

113

7 Broccoli Roddybde 120

100

Dybde [cm]

0 150

160

170

180

190 Dag nr.

200

210

220

230

Figur 7.2: Simuleret roddybde som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

7.3.3

Bladarealindeks

Figur 7.3 viser det simulerede bladarealindeks for ˚ ar 2000. Det maksimale bladareal indeks n˚ ar op p˚ a ca. 3.4 hvilket er en anelse højere end gennemsnitligt for ˚ arene 1984-2001. Brainard og Bellinder (2004) fandt det maksimale bladarealindeks til 3 m˚ alt mellem rækkerne og 4 i m˚ alt i rækken. Santos et al. (2002) m˚ alte det maksimale bladarealindeks til 2.65.

114

Resultater

Bladarealindeks (CAI) 3.5

CAI [m /m ]

2.5

1.5

0.5

0 150

160

170

180

190 Dag nr.

200

210

220

230

Figur 7.3: Simuleret bladarealindeks (CAI) som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

7.3.4

Produktion

I figur 7.4 ses fordelingen af tørstof for vækst i ˚ ar 2000, hvor produktionstallene er lidt højere end gennemsnittet. For ˚ arene 1984-2001 er variationer i produktionen relativt sm˚ a mellem ˚ arene, dog synes ˚ ar 1995 at give et særdeles godt udbytte.

115

7 Broccoli

Fordeling af DM 1

Rødder Blade Stængler Skærme

0.9

0.8

0.7

Del af DM

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

160

170

180

190 Dag nr.

200

210

220

Figur 7.4: Simuleret fordeling af tørstof som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

7.4

Dyrkningspraksis

Der er udviklet en standard managementfil for simuleringer med broccoli baseret p˚ a standardbetingelser fra Landscentret (2004a).

7.4.1

Jordbehandling

Der pløjes 1. april. Umiddelbart efter første gødskning før etableringen harves jorden i 15 cm dybde og der foretages en s˚ abedstilberedning.

7.4.2

Etablering

Broccoli udplantes 5. juni.

7.4.3

Kvælstofgødskning

Der gødskes 3 gange:

116

Kode 1. 5/6, 85 kg N/ha kalkammonsalpeter (KAS) 2. 1/7, 85 kg N/ha NPK 14-3-18 3. 31/7, 40 kg N/ha nitrabor (N15B)

7.4.4

Vanding

Der vandes fra etablering til høst.

7.4.5

Høst

Broccoli høstes 15/10. Afgrøderesterne efterlades p˚ a marken.

7.5 7.5.1

Kode Afgrøde

broccoli.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defcrop "Broccoli" default (description "For AArhus County - Samsoe Project")

(Devel default (defined_until_ds 2.0) (EmrTSum 175) (DSRate1 0.0270) (TempEff1 (0.0 0.0) (7.0 0.0) (16.0 1.0) (18.0 1.0) (30 0.0)) (PhotEff1 (0 0.0) (8 1.0) (16 1.0) (24.0 0.8)) (DSRate2 0.050) (TempEff2 (0.0 0.0) (7.0 0.0) (16.0 1.0) (18.0 1.0) (30 0.0)))

(LeafPhot (Fm 3.6) (Qeff 0.045) (TempEff (0 0.00) (15 1.00) (25 1.00) (40 0.00)))

(Canopy (DSLAI05 0.15) (SpLAI 0.0165) (SpSOrgAI 0.00165) (SpStemAI 0.0)

117

7 Broccoli (SpLAIfac (0.00 3.00) (0.20 1.50) (0.40 1.25) (0.60 1.00) (2.00 1.00)) (LAIDist0 0.00 0.10 1.00) (LAIDist1 0.10 0.20 1.00) (PARref 0.06) (PARext 0.60) (EPext 0.50) (PARrel 0.05) (HvsDS (0.0 0.0) (1.0 50.0) (2.0 50.0)) (HvsWStem (0 0.1)(100 1)))

(Root (DptEmr 5) (PenPar1 0.25) (PenPar2 4.0) (MaxPen 120) (Rad 0.05) (h_wp -15000) (MxNH4Up 2.5E-0007) (MxNO3Up 2.5E-0007))

(Partit (Root (0.00 (0.80 (Leaf (0.00 (0.80 (Stem (0.00 (0.80 (RSR (0.00

0.60) 0.10) 0.85) 0.65) 0.15) 0.35) 1.00)

(0.10 (1.00 (0.10 (1.00 (0.10 (1.00 (1.00

0.40) 0.10) 0.70) 0.45) 0.30) 0.50) 0.50)

(0.15 (1.50 (0.15 (1.50 (0.15 (1.50 (2.00

0.10) (0.40 0.10) (2.00 0.80) (0.40 0.20) (2.00 0.20) (0.40 0.50) (2.00 0.25)))

0.10) 0.10)) 0.75) 0.05)) 0.25) 0.15))

(Prod (E_Root 0.69) (E_Leaf 0.68) (E_Stem 0.66) (E_SOrg 0.70) (r_SOrg 0.025) (r_Root 0.015) (r_Leaf 0.030) (r_Stem 0.010) (ShldResC 0.30) (ReMobilDS 1.10) (ReMobilRt 0.10) (Large_RtDR 0.05) (ExfoliationFac 1.00) (LfDR (0.00 0.00) (0.50 0.00) (0.60 0.000) (1.00 0.000) (1.50 0.005) (2.00 0.010)) (RtDR (0.00 0.00) (0.30 0.00) (0.60 0.000) (1.00 0.010) (1.50 0.010) (2.00 0.010)))

118

Kode

(CrpN (SeedN (PtRootCnc (CrRootCnc (NfRootCnc (PtLeafCnc (CrLeafCnc (NfLeafCnc (PtStemCnc (CrStemCnc (NfStemCnc (PtSOrgCnc (CrSOrgCnc (NfSOrgCnc

0.20) (0.00 0.0250) (0.00 0.0200) (0.00 0.0125) (0.00 0.0650) (0.00 0.0450) (0.00 0.0200) (0.00 0.0450) (0.00 0.0250) (0.00 0.0125) (0.00 0.0600) (0.00 0.0525) (0.00 0.0225)

(1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00

0.0225) 0.0175) 0.0100) 0.0600) 0.0425) 0.0175) 0.0425) 0.0225) 0.0100) 0.0575) 0.0500) 0.0200)

(2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00

0.0225)) 0.0175)) 0.0100)) 0.0600)) 0.0425)) 0.0175)) 0.0425)) 0.0225)) 0.0100)) 0.0575)) 0.0500)) 0.0200)))

(Harvest (DSmax 0.0)) )

;Planting out (defcrop "Broccoli - transplanted" "Broccoli" (description "For AArhus County - Samsoe Project") (Devel original (DS 0.1)) (Prod (CH2OPool 0.05) (NCrop 0.020) (WLeaf 0.175) (WRoot 0.250) (WStem 0.075))

;[g ;[g ;[g ;[g ;[g

CH2O/m2] N/m2] DM/m2] DM/m2] DM/m2]

(Root (Depth 5.0))

;[cm]

(Harvest (production_delay 14 [d])) ;2 weeks! )

7.5.2

Dyrkningspraksis

broccoli management.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

119

7 Broccoli

(defaction "Broccoli - transplanted management" activity (wait_mm_dd 4 1) (plowing) (wait_mm_dd 06 05) (fertilize (KAS (weight 85 [kg N/ha]))) (harrowing) (seed_bed_preparation) (sow "Broccoli - transplanted") (while (wait_mm_dd 07 01) (repeat "irrigation")) (fertilize ("NPK 14-3-18" (weight 85 [kg N/ha]))) (while (wait_mm_dd 07 21) (repeat "irrigation")) (fertilize (N15B (weight 40 [kg N/ha]))) (while (wait (or (crop_ds_after "Broccoli - transplanted" 1.8 []) (mm_dd 10 15))) (repeat "irrigation")) (harvest "Broccoli - transplanted" (stub 0.0 [cm]) (sorg 1.0) (stem 0.0) (leaf 0.0)))

120

8 Hvidk˚ al Indhold 8.1

Initiel parameterestimering . . . . . . . . . . . . . . . . 123

8.1.1

Fænologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123

8.1.2

Udplantning

8.1.3

Udviklingstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123

8.1.4

Fordeling af assimilat . . . . . . . . . . . . . . . . 124

8.1.5

Plantehøjde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125

8.1.6

Bladareal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125

8.1.7

Ekstinktionskoefficient . . . . . . . . . . . . . . . . 126

8.1.8

Fotosyntese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126

8.1.9

Vedligeholdelsesrespiration

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123

. . . . . . . . . . . . . 127

8.1.10 Rodudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 8.1.11 Kvælstofindhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 8.2

8.3

8.4

Kalibrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129

8.2.1

Udbytter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129

8.2.2

Tørstofindhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129

Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130

8.3.1

Udviklingsstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130

8.3.2

Rodudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131

8.3.3

Bladarealindeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131

8.3.4

Produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132

Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133

8.4.1

Jordbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133

8.4.2

Etablering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133

8.4.3

Kvælstofgødskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133

8.4.4

Vanding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134

8.4.5

Høst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134

8 HvidkË&#x161; al 8.5

Kode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134

8.5.1

AfgrĂ¸de . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 whitecabbage.dai . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134

8.5.2

Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 whitecabbage management.dai . . . . . . . . . . . 136

122

Initiel parameterestimering

8.1 8.1.1

Initiel parameterestimering Fænologi

Ligesom rosenk˚ al tilhører hovedk˚ al de 2-˚ arige k˚ alvækster. Foruden hvidk˚ al er andre former for hovedk˚ al savoyk˚ al, spidsk˚ al og rødk˚ al. Hovedk˚ al udmærker sig ved hverken at stille særligt strenge krav til b˚ ade temperatur og jorden Balvoll (1984).

8.1.2

Udplantning

Efter˚ arshvidk˚ al s˚ as i væksthus for at blive udplantet i perioden 1/5-20/5 (Landscentret 2004b). Vægten af hovedk˚ als-skud før opbevaring og til senere udplantning er i Sato et al. (2004) angivet til at være p˚ a 145 mg DM pr. plante, hvoraf ca. 80% g˚ ar til skuddet og de resterende 20% til roden. Det vurderes at bladene og stænglen udgør henholdsvis 70% og 30% af skuddet. I b˚ ade Willumsen og Thorup-Kristensen (2001) og Sørensen (1993) angives en plantedensitet p˚ a henholdsvis 4 planter/m2 . I Kristensen og Thorup-Kristensen (2004) henvises der til forsøg med en plantedensitet p˚ a ca. planter/m2 . I Larsen og Mølgaard (1986) anbefales en planteafstand p˚ a 40 cm og en rækkeafstand p˚ a 65-75 cm svarende til plantedensiteter p˚ a 3.3-3.6 planter/m2 . Der regnes med en plantedensitet p˚ a 3.5 planter/m2 , svarende til ca 500 mg DM/m2 . Ligesom for rosenk˚ al og broccoli vurderes indholdet af kvælstof i hvidk˚ al til at være p˚ a 4% af tørstofvægten, mens CH2OPool sættes til 0.05 g CH2 O/m2 svarende til 10% af DM-indholdet. Det antages at hvidk˚ al ved udplantning har opn˚ aet udviklingsstadium, svarende til DS=0.10.

8.1.3

Udviklingstadium

Der er ikke fundet oplysninger om temperatursummen ved emergens for hvidk˚ al, men i Balvoll (1984) angives at k˚ alfrø spirer relativt hurtigt, og at blomk˚ al spirer hurtigere end hvidk˚ al; EmrTsum sættes initielt til 200 graddage. EmrTsum benyttes kun ved s˚ aning og alts˚ a ikke ved udplantning. Som tidligere nævnt trives k˚ al bedst i kølige omgivelser, som der forekommer i den tempererede zone p˚ a den nordlige halvkugle. Hoved˚ al har et lavt tempe◦ raturkrav og den optimale væksttemperatur er p˚ a 15-20 C (Balvoll 1984), hvorimod temperaturer p˚ a 20-25 ◦ C forsinker hoveddannelsen tydeligt. Den skønnede temperatureffekt p˚ a udviklingsraten i den vegetative fase er gengivet i tabel 8.1. Udviklingsraten i den vegetative fase skønnes at være sammenlignelig med udviklingsraten for rosenk˚ al der ligeledes er en 2-˚ arig k˚ alvækst. Da rosenk˚ al har en lang vækstssæson og temperaturkravene er lidt mindre, vurderes raten at være lidt højere for hvidk˚ al en for rosenk˚ al. Udviklingsraten, DSRate1 sættes initielt til −1 0.0048 d .

123

8 Hvidk˚ al

Tabel 8.1: Temperatureffekt p˚ a udviklingsraten før blomstring, TempEff1 Temp., ◦ C Effekt 0 0.0 5 0.0 15 1.0 20 1.0 28 0.0 Der er ikke fundet oplysninger om fotoperiodens indvirkning p˚ a udviklingen specifikt for hvidk˚ al, men for k˚ al generelt er der ikke nogen sikker effekt p˚ a tidspunktet for blomsterdannelsen. Der benyttes samme værdier som for broccoli og rosenk˚ al (se tabel 8.2). Tabel 8.2: Effekt af dagslængden p˚ a udviklingsraten i den vegetative fase, PhotEff1 Timer Effekt 0 0.0 8 1.0 16 1.0 24 0.8

8.1.4

Fordeling af assimilat

For sene hvidk˚ al angives den forventelige høst (Landscentret 2004b) af hoveder p˚ a 70 t/ha, mens afgrøderesterne i marken udgør 35 t/ha. Dette svarer til at hovederne (oplagringsorganet) udgør 2/3 af den del af afgrøden der vokser over jorden p˚ a friskvægts basis. Fra forsøg i ˚ Arslev med økologiske dyrkede sene hvidk˚ al i ˚ arene 1996-2001 er der fundet en gennemsnitlig høst af hoveder p˚ a 6.1 t DM/ha (hvoraf 5.3 t DM/ha var brugbare). Afgrøderesterne udgjorde 4.9 t DM/ha. Med et skønnet tørstofindhold (se senere) i hoveder og afgrøderester p˚ a henholdsvis 9.6% og 12.9% svarer produktionen i friskvægt til ca. 64 t hoveder pr. ha og 38 t afgrøderester pr. ha. Tallene for fordelingen mellem afgrøderester og k˚ alhovederne som angivet i standardbetingelserne (Landscentret 2004b) og de aktuelle forsøgsresultater fra ˚ Arslev stemmer alts˚ a ganske godt overens, dog med et lidt mindre udbytte af hoveder i ˚ Arslev-forsøgene, som sagtens kan begrundes med at forsøgene er økologiske. Der skelnes kraftigt til assimilatfordelingen for rødbede der ligesom hvidk˚ al er en 2-˚ arig plante med stor tildeling til oplagringssorganet. Dog er den relative

124

Initiel parameterestimering vægt af opbevaringsorganet mindre for hvidk˚ al end for rødbede n˚ ar de ovennævnte oplysninger sammenlignes med tabel 3.8 og 3.9. Da der ikke haves data om den temporale vægtfordeling mellem planteorganerne skønnes en typisk fordeling forst˚ aet p˚ a den m˚ ade at den relative tildeling til rødder og blade er stor i starten for senere at mindskes til fordel for stængel og hoveder. Omsat til Daisys format er værdierne til brug i felterne Root, Leaf, Stem under Partit som angivet i tabel 8.3. Tabel 8.3: Assimilatpartitionering til brug i Root, Leaf og Stem. DS Rod Blade Stængel 0.00 0.30 0.80 0.20 0.15 0.15 0.65 0.35 0.30 0.15 0.45 0.25 0.50 0.15 0.35 0.20 0.75 0.15 0.30 0.20 1.00 0.10 0.20 0.15 1.10 0.10 0.20 0.15

8.1.5

Plantehøjde

Den maksimale højde for hvidk˚ al er i Johansen (2004a) angivet til 30-60 cm. Den maksimale højde for efter˚ arshvidk˚ al vurderes at ligge i den høje ende p˚ a 50 cm. Udviklingsforløbet skønnes som angivet i tabel 8.4. Tabel 8.4: Afgrødehøjde, HvsDS DS Højde, cm 0.0 0 0.6 50 1.0 50

8.1.6

Bladareal

Daisys standardværdier for SpLAIfac der anses for typiske for 1-˚ arige afgrøder, benyttes med den modifikation, at der for DS=0.15 benyttes standardværdien for DS=0.2 og for DS=0.3 benyttes standardværdien for DS=0.4 og s˚ a fremdeles. SpLAIfac bliver hermed som angivet i tabel 8.5. I finske forsøg (Vuorinen et al. 2004) blev der undersøgt effekter af b˚ ade insektangreb og forhøjede CO2 -koncentrationer. For referenceforsøg med 2 forskellige hvidk˚ alssorter (Rinda og Lennox) blev der henholdsvis 24 og 26 dage efter s˚ aning m˚ alt et gennemsnitligt specifikt bladareal p˚ a ca. 0.018 m2 /(g DM). Hvis det skønnes at planterne p˚ a det p˚ agældende tidspunkt havde et udviklingsstadium p˚ a DS=0.15, svarende til at SpLAIfac var p˚ a 1.5, kan Daisys SpLAI beregnes til 0.012 m2 /(g DM).

125

8 Hvidk˚ al

Da oplagringsorganet (hovederne) best˚ ar af blade, foreg˚ ar der ogs˚ a fotosyntese her. Det specifikke bladareal sættes til 1/10 af værdien for de øvrige blade, dvs. SpSOrgAI sættes til 0.0012 m2 /(g DM). Tabel 8.5: SpLAIfac. DS Effekt 0.00 3.00 0.15 1.50 0.30 1.25 0.45 1.00 1.00 1.00

8.1.7

Ekstinktionskoefficient

Der er i litteraturen ikke fundet oplysninger om ekstinktionskoefficienten for PAR, hvorfor PARext sættes til Daisys standardværdi p˚ a 0.60.

8.1.8

Fotosyntese

Rosenk˚ al og efter˚ arshvidk˚ al har begge lange vækstperioder, men summen af brugbar høst og afgrøderester er p˚ a ca. 105 t/ha for efter˚ arshvidk˚ al (Landscentret 2004b), hvorimod den kun er p˚ a ca. 65 t/ha for rosenk˚ al (Landscentret 2004e). Det forventes derfor at den maksimale assimilationsrate er noget højere for efter˚ arshvidk˚ al end for rosenk˚ als 3.8 g CO2 m−1 h−1 . Initielt sættes den maksimale assimilationsrate, Fm derfor til 6.0 g CO2 m−1 h−1 . Formparameteren Qeff der har indflydelse p˚ a assimilationen ved lavt absorberet lysmængde sættes ligesom for rosenk˚ als og broccolis vedkommende, til en gennemsnitlig værdi for afgrøder vurderet ud fra oplysninger i de Vries et al. (1989) p˚ a 0.045 g CO2 m−1 h−1 /(W m−2 ), idet der ikke oplysninger om speciel hurtig eller langsom vækst i starten. Fotosyntesens afhængeighed af luft og jordtemperatur er blevet undersøgt af Kurets et al. (2003) for 2 forskellige varianter af (russiske) hvidk˚ al ved lysintensiteter spæn2 dende fra 150-450 W/m . For de forskellige lysintensiteter og arter blev der fundet meget forskellige temperaturintervaller for optimal vækst startende med et mindste minimum lufttemperatur p˚ a 13 ◦ C og et største maksimum lufttemperatur p˚ a hele 33 ◦ C. Det mindste temperaturinterval var p˚ a 9 ◦ C - alts˚ a meget brede temperaturspænd. Optimal væksttemperatur for hovedk˚ al dyrket under skandinaviske forhold opgives i Balvoll (1984) til 15-20 ◦ C. Intervallet skønnes ogs˚ a at være det optimale temperatur for s˚ avel udvikling som assimilatproduktion, hvorfor fotosynteseratens afhængighed af bladtemperaturen (TempEff ) sættes til 1 i dette interval. Lavere temperaturer end den optimale har for forskellige afgrøder generelt stor effekt p˚ a fotosyntesen, medens lidt højere temperaturer har mindre

126

Initiel parameterestimering effekt. Meget højere temperaturer nedsætter dog igen fotosyntesen signifikant. I tabel 8.6 er de skønnede værdier angivet. Tabel 8.6: Temperatureffekt p˚ a fotosyntesen, TempEff Temp., ◦ C Effekt 0 0.01 5 0.01 15 1.00 20 1.00 25 0.80 35 0.01

8.1.9

Vedligeholdelsesrespiration

Der er ikke fundet litteratur med vedligeholdelsesrespiration for de forskellige plantedele i hvidk˚ al. Der anvendes de typiske værdier, r Leaf =0.030, r Stem=0.010 og r Root=0.015. Dog er vedligeholdelsesrespirationen for oplagringsorganet skønnet til en værdi midt mellem Daisys standardværdi for henholdsvis blade og for oplagringsorganet p.g.a k˚ alhovedernes bladstruktur. r SOrg er dermed sat til 0.025.

8.1.10

Rodudvikling

I Thorup-Kristensen (2001a) angives, at de arter inden for korsblomstfamilien med længere vækstsæson som fx hvidk˚ al, kan opn˚ a meget store roddybder. Arter med kortere vækstssæsoner, herunder store tidlige hovedk˚ al opn˚ ar roddybder fra ca. 75 cm til mere end 100 cm. I Thorup-Kristensen (2001b) er rodintensiteten for forsøg med en tidlig hvidk˚ al angivet ned til 125 cm, og der er klare indicier for at den maksimale roddybde er noget større. I Kristensen og Thorup-Kristensen (2004) ses der p˚ a rodudviklingen hos sen hvidk˚ al dyrket i ˚ Arslev. Roddybden blev m˚ alt med minirhizotronmetoden ned til 2.42 m. Dybderne blev m˚ alt b˚ ade i og mellem rækkerne. Hvis der ses bort fra de første m˚ alinger var roddybden i rækkerne ca. 10-15 cm større end mellem rækkerne. I et stort antal af minirhizotronerne groede rødderne dybere end det laveste m˚ alepunkt. Den maksimale penetreringsdybde, MaxPen, der repræsenterer en middelværdi for roddybden i og mellem rækkerne skønnes til 240 cm. P˚ a grundlag af graf over roddybdens udvikling over tiden skønnes roddybden at øges med ca. 195 cm i perioden fra 9. juni til 8. september. For at vurdere den akkumulerede jord-temperatur i samme periode er der foretaget en barmarkssimulering med logning af temperaturen i 30 cm dybde. Der benyttes naturligvis meteorologiske data fra ˚ Arslev, ˚ ar 2000 der s˚ aledes svarer til de faktiske forhold under forsøget. Det herved opn˚ aede estimat for PenPar1 er p˚ a 0.21 cm/(◦ C d) baseret p˚ a en basistemperatur (PenPar2 ) p˚ a 4 ◦ C. Da hvidk˚ al dyrkes i potter eller kasser til senere udplanting, er roddybden ved

127

8 Hvidk˚ al emergens DptEmr sat lavt til 5 cm. Som standardværdi benytter Daisy 10 cm. EmrTsum benyttes kun ved s˚ aning og alts˚ a ikke ved udplantning.

8.1.11

Kvælstofindhold

I økologiske forsøg foretaget i ˚ Arslev med dyrkning af b˚ ade sene og tidlige hvidk˚ alssorter i ˚ arene 1996-2001 er der fundet et gennemsnitligt kvælstofindhold i de brugbare hoveder p˚ a henholdsvis 1.9 og 1.6%. I omfattende hollandske forsøg (Everaarts og Booij 2000) med varierende N-tildeling spænder hovedernes N-koncentrationer fra ca. 1.1 til 2.5%. I omfattende tyske forsøg (Fink og Feller 1998) hvor der generelt er tilført ganske store mængder kvælstof, er N-indholdet i hele planter (exclusive rodnettet) ved høst m˚ alt til mellem 1.6 og 2.7%, med et gennemsnit p˚ a 2.3%. I engelske forsøg (Burns 1994a,b) er de tilsvarende tal for planter til udplantning ca. 3.5%. Fra andre engelske forsøg (Rahn og Lillywhite 2001) rapporteres om et kvælstofindhold for afgrøderesterne p˚ a 2.6%. I norske forsøg (Henriksen og Breland 1999) er afgrøderesternes kvælstofindhold m˚ alt til ca. 1.6%. I ˚ Arslev-forsøgene fra 1996-2001 har afgrøderesterne fra sene hvidk˚ al et gennemsnitligt N-indhold p˚ a 1.9% mens de tidlige sorter har et gennemsnitligt indhold p˚ a 1.6%. I Chaves et al. (2004) ses der røddernes N-indhold ved høsten. Rødderne er delt op i store (diameter > 1 cm) og sm˚ a rødder, og der blev fundet N-indhold p˚ a henholdsvis 1.33 og 1.54% af tørstofindholdet. P˚ a friskvægtsbasis udgjorde de store rødder 63%, af den samlede rodmasse. Med god tilnærmelse udgjorde N-indholdet alts˚ a ca. 1.25% for rodnettet som helhed. Ud fra engelske forsøgresultater (Burns 1994a,b) med planter til udplantning kan rodmassens N-indhold beregnes til ca. 2.8% Ud fra de givne oplysninger er det svært, at vurdere de forskellige kvælstofniveauer som Daisy opererer med. De skønnede kvælstofparametre er som angivet i tabel 8.7. Da der ikke for nogen af kildernes vedkommende er skelnet mellem stængel og blade for N-indholdet i afgrøderesterne tildeles de to planteorganer samme kvælstofgrænser i Daisy-modellen. Dette er nødvendigvis ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Der er taget hensyn til de nævnte observationer samtidigt med at der skønnes med typiske udviklingsforløb og forhold mellem de forskellige grænser.

128

Kalibrering

Tabel 8.7: Kvælstofparametre DS Organ Rødder

Blade

Stængel

Hoveder

8.2

Parameter PtRootCnc CrRootCnc NfRootCnc PtLeafCnc CrLeafCnc NfLeafCnc PtStemCnc CrStemCnc NfStemCnc PtSOrgCnc CrSOrgCnc NfSOrgCnc

0.00 0.0300 0.0150 0.0100 0.0400 0.0200 0.0125 0.0400 0.0200 0.0125 0.0300 0.0175 0.0100

1.00 0.0200 0.0100 0.0075 0.0300 0.0150 0.0100 0.0300 0.0150 0.0100 0.0250 0.0150 0.0075

Kalibrering

Der laves kørsler med høst af hvidk˚ al i ˚ arene 1984-2001. Hvidk˚ alene dyrkes efter angivelserne i den standardiserede managementplan (se senere). Modulet kalibreres s˚ aledes at planten f˚ ar et naturligt udviklingsforløb og at høsten af hoveder (oplagringsorganet) og mængden af afgrøderesterne svarer til forventede mængder som angivet af Landscentret (2004b).

8.2.1

Udbytter

Landscentret (2004b) opgiver en forventelig høst af hoveder p˚ a 70 t/ha. Afgrøderesterne udgør 35 t/ha.

8.2.2

Tørstofindhold

I en omfattende forsøgsserie udført i Tyskland (Fink og Feller 1998) er planternes (excl. rodnettet) tørstofindhold m˚ alt til mellem 7.5 og 13.5% med et gennemsnit p˚ a 9.7%. I engelske forsøg (Rahn og Lillywhite 2001) er afgrøderesternes tørstofindhold p˚ a 13%. De tilsvarende tal fra forsøg i ˚ Arslev med økologisk sædskifte er for sene hvidk˚ alssorter 13.1 og 12.6% for tidlige sorter. Det skal bemærkes at de tidlige sorter med hensyn til udplantnings- og høstdato tilnærmelsesvis blev dyrket som sene hvidk˚ al i forhold til standardbetingelser fra Landscentret (2004b,h). I forsøg med varierende metode og mængde af kvælstoftilførsel (Everaarts og Booij

129

8 Hvidk˚ al 2000), varierer tørsofindholdet af hovederne fra 8.9% til 12.5% med et gennemsnit p˚ a 10.4%. Der er dog et klart billede af at høje kvælstofindhold i hovederne svarer til mindre relative tørstofindhold. I ˚ Arslev-forsøgene er tørstof-indholdet i de brugbare hoveder m˚ alt til 9.6 og 8.9% tørstof for henholdsvis sene og tidlige sorter. Til brug for beregningen af friskvægt benyttes 12.9% for afgrøderesterne og 9.6% for hovederne. Baseret p˚ a angivelserne fra Landscentret for sene hvidk˚ al (Landscentret 2004b) og omsat til tørstof er den forventelige mængde af afgrøderester i marken p˚ a 4.5 t DM/ha og det forventede høstudbytte p˚ a 6.7 t DM/ha.

8.3 8.3.1

Resultater Udviklingsstadium

I figur 8.1 ses udviklingsstadiet som funktion af tiden. Som det ses, er der med god tilnærmelse tale om en lineær udvikling, med undtagelse af de første 10 dage efter udplantningen hvor udviklingsraten synes lidt lavere end ellers. Udviklingsstadium 1

0.9

0.8

0.7

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

140

160

180

200 Dag nr.

220

240

260

Figur 8.1: Simuleret udviklingsstadium som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

130

Resultater

8.3.2

Rodudvikling

I figur 8.2 ses roddybden som funktion af tiden for simuleringer i ˚ ar 2000. Det ses at rødderne først opn˚ ar den maksimale penetreringsdybde p˚ a 240 cm umiddelbart inden høsten. Roddybde 250

200

Dybde [cm]

150

100

140

160

180

200 Dag nr.

220

240

260

Figur 8.2: Simuleret roddybde som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

8.3.3

Bladarealindeks

I figur 8.3 ses det simulerede bladarealindeks for vækstsæsonen i ˚ ar 2000. Det ses at det maksimale bladarealindeks er p˚ a lidt over 4, hvilket er en typisk værdi for ˚ arene 1984-2001. Produktionen i ˚ ar 1987 skiller sig ud ved sammenlignet med de andre ˚ ar, at være særlig lav og hermed ogs˚ a med et meget lavt bladarealindeks p˚ a lige over 2.

131

8 Hvidk˚ al

Bladarealindeks (CAI) 6

CAI [m2/m2]

140

160

180

200 Dag nr.

220

240

260

Figur 8.3: Simuleret bladarealindeks (CAI) som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

8.3.4

Produktion

I figur 8.4 er fordelingen af tørstof vist som funktion af tiden. Produktionen for ˚ ar 2000 af b˚ ade hoveder og afgrøderester svarer stort set til gennemsnittet for ˚ arrækken 1984-2001 og er i fin overensstemmelse med de forventede mængder som angivet i afsnit 8.2.2.

132

Dyrkningspraksis

Fordeling af DM 1

Rødder Blade Stængler Hoveder

0.9

0.8

0.7

Del af DM

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

140

160

180

200 Dag nr.

220

240

260

Figur 8.4: Simuleret fordeling af tørstof som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

8.4

Dyrkningspraksis

Der er udviklet en standard managementfil for simuleringer med hvidk˚ al baseret p˚ a standardbetingelser fra Landscentret (2004b)

8.4.1

Jordbehandling

Umiddelbart efter første gødskning før etableringen harves jorden i 15 cm dybde og der foretages en s˚ abedstilberedning.

8.4.2

Etablering

Hvidk˚ al udplantes 1. maj.

8.4.3

Kvælstofgødskning

Der gødskes 3 gange:

133

8 Hvidk˚ al 1. 1/5, 125 kg N/ha kalkammonsalpeter (KAS) 2. 21/6, 75 kg N/ha NPK 14-3-18 3. 31/7, 50 kg N/ha NS 24-7

8.4.4

Vanding

Der vandes fra etablering til 1/10.

8.4.5

Høst

Hvidk˚ al høstes n˚ ar udviklingsstadiet er n˚ aet 0.85, dog tidligst 1/10 og ikke senere end 25/10. Afgrøderesterne efterlades p˚ a marken.

8.5 8.5.1

Kode Afgrøde

whitecabbage.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defcrop "White cabbage" default (description "For AArhus County - Samsoe Project")

(Devel default (defined_until_ds 1.1) (EmrTSum 200) (DSRate1 0.0061) (TempEff1 (0.0 0.0) (5.0 0.0) (15 1.0) (20.0 1.0) (28 0.0)) (PhotEff1 (0 0.0) (8 1.0) (16 1.0) (24.0 0.8)) (DSRate2 0.007) (TempEff2 (0.0 1.00) (30 1.00)))

(LeafPhot (Fm 4.4) (Qeff 0.045) (TempEff (0 0.01) (5 0.01)(15 1.00) (20 1.00) (25 0.80) (35 0.01)))

(Canopy (DSLAI05 0.15) (SpLAI 0.012)

134

Kode (SpSOrgAI 0.0012) ;1/10 of SpLAI (SpStemAI 0.0) (SpLAIfac (0.00 3.00) (0.15 1.50) (0.30 1.25) (0.45 1.00) (1.00 1.00)) (LAIDist0 0.00 0.10 1.00) (LAIDist1 0.00 0.10 1.00) (PARref 0.06) (PARext 0.60) (EPext 0.50) (PARrel 0.05) (HvsDS (0.0 0.0) (0.6 50.0) (1.0 50.0)) (HvsWStem (0 0.1) (100 1)))

(Root (DptEmr 5) (PenPar1 0.21) (PenPar2 4.0) (MaxPen 240) (Rad 0.05) (h_wp -15000) (MxNH4Up 2.5E-0007) (MxNO3Up 3.5E-0008))

(Partit (Root (0.00 (0.75 (Leaf (0.00 (0.75 (Stem (0.00 (0.75 (RSR (0.00

0.30) 0.10) 0.80) 0.15) 0.20) 0.10) 0.50)

(0.15 (1.00 (0.15 (1.00 (0.15 (1.00 (1.00

0.15) (0.30 0.10) (1.10 0.65) (0.30 0.05) (1.10 0.35) (0.30 0.05) (1.10 0.25)))

0.15) (0.50 0.10) 0.10)) 0.45) (0.50 0.25) 0.05)) 0.20) (0.50 0.20) 0.05))

(Prod (E_Root 0.69) (E_Leaf 0.68) (E_Stem 0.66) (E_SOrg 0.70) (r_SOrg 0.025) (r_Root 0.015) (r_Leaf 0.030) (r_Stem 0.010) (ShldResC 0.30) (ReMobilDS 1.10) (ReMobilRt 0.10) (Large_RtDR 0.05) (ExfoliationFac 1.00) (LfDR (0.00 0.00) (0.50 0.00) (0.75 0.000) (1.00 0.010)) (RtDR (0.00 0.00) (0.50 0.00) (0.75 0.000) (1.00 0.005)))

135

8 HvidkË&#x161; al

(CrpN (SeedN (PtRootCnc (CrRootCnc (NfRootCnc (PtLeafCnc (CrLeafCnc (NfLeafCnc (PtStemCnc (CrStemCnc (NfStemCnc (PtSOrgCnc (CrSOrgCnc (NfSOrgCnc

0.20) (0.00 0.0300) (0.00 0.0150) (0.00 0.0100) (0.00 0.0400) (0.00 0.0300) (0.00 0.0125) (0.00 0.0400) (0.00 0.0300) (0.00 0.0125) (0.00 0.0300) (0.00 0.0175) (0.00 0.0100)

(1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00

0.0200) 0.0100) 0.0075) 0.0300) 0.0150) 0.0100) 0.0300) 0.0150) 0.0100) 0.0250) 0.0150) 0.0075)

(2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00 (2.00

0.0200)) 0.0100)) 0.0075)) 0.0300)) 0.0150)) 0.0100)) 0.0300)) 0.0150)) 0.0100)) 0.0250)) 0.0150)) 0.0075)))

(Harvest (DSmax 0.0)) )

;Planting out (defcrop "White cabbage - transplanted" "White cabbage" (description "For AArhus County - Samsoe Project") (Devel original (DS 0.1)) (Prod (CH2OPool 0.05) (NCrop 0.020) (WLeaf 0.280) (WRoot 0.100) (WStem 0.120))

;[g ;[g ;[g ;[g ;[g

CH2O/m2] N/m2] DM/m2] DM/m2] DM/m2]

(Root (Depth 5.0))

;[cm]

(Harvest (production_delay 14 [d])) ;2 weeks! )

8.5.2

Dyrkningspraksis

whitecabbage management.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005

136

Kode ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defaction "White cabbage - transplanted management" activity (wait_mm_dd 05 01) (fertilize (KAS (weight 125 [kg N/ha]))) (harrowing) (seed_bed_preparation) (sow "White cabbage - transplanted") (while (wait_mm_dd 06 21) (repeat "irrigation")) (fertilize ("NPK 14-3-18" (weight 75 [kg N/ha]))) (while (wait_mm_dd 7 31) (repeat "irrigation")) (fertilize ("NS 24-7" (weight 50 [kg N/ha]))) (while (wait_mm_dd 10 01) (repeat "irrigation")) (wait (or (crop_ds_after "White cabbage - transplanted" 0.85 []) (mm_dd 10 25))) (harvest "White cabbage - transplanted" (stub 0.0 [cm]) (sorg 1.0) (stem 0.0) (leaf 0.0)))

137

9 Tidlige dækkede hvidk˚ al Indhold 9.1

9.2

9.3

9.4

9.5

Initiel parameterestimering . . . . . . . . . . . . . . . . 140

9.1.1

Nedarving . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

9.1.2

Udviklingstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

9.1.3

Fotosyntese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

Kalibrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

9.2.1

Udbytter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

9.2.2

Tørstofindhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

9.2.3

Bemærknininger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

9.3.1

Udviklingsstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

9.3.2

Rodudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142

9.3.3

Bladarealindeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143

9.3.4

Produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144

Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145

9.4.1

Jordbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145

9.4.2

Etablering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145

9.4.3

Kvælstofgødskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146

9.4.4

Vanding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146

9.4.5

Høst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146

Kode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146

9.5.1

Afgrøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 earlywhitecabbage.dai . . . . . . . . . . . . . . . . 146

9.5.2

Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 earlywhitecabbage management.dai . . . . . . . . . 147

9 Tidlige dækkede hvidk˚ al

9.1

Initiel parameterestimering

Ligesom for Efter˚ arshvidk˚ alenes vedkommende udplantes tidlige dækkede hvidk˚ al som sm˚ atplanter, dog typisk 1 m˚ aned tidligere. Til gengæld høstes de tidlige hvidk˚ al op til godt 4 mdr. tidligere. De tidlige (dækkede) hvidk˚ al dækkes i modsætning til efter˚ arshvidk˚ alene med fiberdug umiddelbart efter plantning. Arealproduktionen for tidlige dækkede hvidk˚ al, b˚ ade i form af hoveder og afgrøderester er dog mindre end for efter˚ arshvidk˚ al.

9.1.1

Nedarving

Der laves en nedarvning af egenskaber fra sene hvidk˚ al (se kapitel 8). Dog ændres der initielt p˚ a parametre vedrørende udviklingshastigheden og fotosyntesen.

9.1.2

Udviklingstadium

Da vækstsæsonen er noget kortere end for efter˚ arshvidk˚ al sættes den maksimale vækstrate i den vegetative fase, DSRate1 op fra 0.0061 til 0.0090 d−1 .

9.1.3

Fotosyntese

Eftersom produktionen - s˚ avel den salgbare del som afgrøderesterne kun er p˚ a henholdsvis 20-30 t/ha og 5-10 t/ha lavere end for efter˚ arshvidk˚ al p˚ a trods af den store forskel i længden af vækstsæsonen, sættes den maksimale assimilationrate, Fm op fra 4.4 til 5.5 g CO2 m−1 h−1 .

9.2

Kalibrering

Der laves kørsler med høst af tidlige dækkede hvidk˚ al i ˚ arene 1984-2001. Hvidk˚ alene dyrkes efter angivelserne i den standardiserede managementplan (se senere). Modulet kalibreres s˚ aledes at planten f˚ ar et naturligt udviklingsforløb og høsten af hoveder (oplagringsorganet) og mængden af afgrøderesterne svarer til de forventede mængder som angivet af Landscentret (2004h).

9.2.1

Udbytter

Landscentret (2004h) angiver en forventelig høst af hoveder p˚ a 40-50 t/ha. Afgrøderesterne udgør 25-30 t/ha.

9.2.2

Tørstofindhold

Ligesom for sene hvidk˚ al benyttes der en tørstofandel p˚ a 12.9% for afgrøderesterne og 9.6% for hovederne. Omsat til tørstof er den forventelige mængde af afgrøderester i marken p˚ a 3.2-3.9 t DM/ha og det forventede salgbare høstudbytte p˚ a 3.8-4.8 t DM/ha.

140

Resultater

9.2.3

Bemærknininger

For at f˚ a gang i b˚ ade udviklingen og assimilatproduktionen har det været nødvendigt at ændre signifikant p˚ a temperaturafhængigheden s˚ aledes at der foreg˚ ar udvikling og produktion ved lavere temperaturer. Dette kan begrundes i at der benyttes sorter der bedre kan klare lave temperaturer. En anden forklaring er at Daisy ikke simulerer tildækningen, men benytter omgivelsernes temperatur der m˚ a formodes at være noget lavere. Samtidigt har det været nødvendigt at sætte den maksimale udviklingsrate i den vegetative fase, DSRate1 yderligere op i forhold til det initielle gæt. Ligeledes har det været nødvendigt at sætte den maksimale assimilationsrate og det specifikke bladareal op for at n˚ a en tilstrækkelig høj produktion. Det har kun været nødvendigt at foretage mindre modifikationer i assimilatfordelingen.

9.3 9.3.1

Resultater Udviklingsstadium

I figur 9.1 ses udviklingsstadiet som funktion af tiden. Som det ses, er der med god tilnærmelse tale om en lineær udvikling, med undtagelse af de første 2-3 uger efter udplantningen hvor udviklingen retarderes væsentligt.

141

9 Tidlige dækkede hvidk˚ al Udviklingsstadium 1

0.9

0.8

0.7

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

100

110

120

130 Dag nr.

140

150

160

Figur 9.1: Simuleret udviklingsstadium som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

9.3.2

Rodudvikling

I figur 9.2 ses den simulerede roddybde som funktion af tiden for ˚ ar 2000. Roddybden bliver her ved med at vokse lige ind til høsten og n˚ ar her op p˚ a ca. 95 cm, der er halvdelen af den maksimale penetreringsdybde for efter˚ arshvidk˚ al. ThorupKristensen (2001a) opgiver at tidlige hovedk˚ al opn˚ ar roddybder fra ca. 75 cm til mere end 100 cm. I Thorup-Kristensen (2001b) refereres til forsøg med tidlige hvidk˚ al hvor der er observeret rødder i 125 cm dybde. Den simulerede roddybde er s˚ aledes nok i underkanten.

142

Resultater Roddybde 100

Dybde [cm]

100

110

120

130 Dag nr.

140

150

160

Figur 9.2: Simuleret roddybde som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

9.3.3

Bladarealindeks

I figur 9.3 ses bladarealindekset for simuleringen for ˚ ar 2000. Det maksimale bladearealindeks n˚ ar op p˚ a ca. 3.25 hvilket er noget lavere end gennemsnittet, der er p˚ a samme niveau som for (efter˚ ars)hvidk˚ al.

143

9 Tidlige dækkede hvidk˚ al

Bladarealindeks (CAI) 6

CAI [m2/m2]

100

110

120

130 Dag nr.

140

150

160

Figur 9.3: Simuleret bladarealindeks (CAI) som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

9.3.4

Produktion

I figur 9.4 ses den simulerede tørstoffordeling for ˚ ar 2000. Ved sammenligning med tørstoffordelingen for almindelige hvidk˚ al (figur 8.4) ses, at det tager lidt længere tid inden hoveddannelsen p˚ abegyndes for de tidlige hvidk˚ als vedkommende. Gennemsnittet for produktionstallene for ˚ ar 1984-2001 svarer til det forventede (se afsnit 9.2.2). Men i modsætning til for efter˚ arshvidk˚ alenes vedkommende er ˚ ar 2000 et ˚ ar med noget lavere udbytte end gennemsnitligt.

144

Dyrkningspraksis

Fordeling af DM 1

Rødder Blade Stængler Hoveder

0.9

0.8

0.7

Del af DM

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

100

110

120

130 Dag nr.

140

150

160

Figur 9.4: Simuleret fordeling af tørstof som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

9.4

Dyrkningspraksis

Der er udviklet en standard managementfil for simuleringer med hvidk˚ al baseret p˚ a standardbetingelser fra Landscentret (2004h). Det skal bemærkes at Daisy ikke er i stand til at simulere tildækningen.

9.4.1

Jordbehandling

Umiddelbart efter første gødskning før etableringen harves jorden i 15 cm dybde og der foretages en s˚ abedstilberedning.

9.4.2

Etablering

Tidlige dækkede hvidk˚ al udplantes 1. april.

145

9 Tidlige dækkede hvidk˚ al

9.4.3

Kvælstofgødskning

Der gødskes 2 gange: 1. 1/4, 150 kg N/ha kalkammonsalpeter (KAS) 2. 25/4, 50 kg N/ha NPK 14-3-18

9.4.4

Vanding

Der vandes fra etablering til høst.

9.4.5

Høst

Tidlige dækkede hvidk˚ al høstes n˚ ar udviklingsstadiet er n˚ aet 0.80, dog tidligst 20/5 og ikke senere end 1/7. Afgrøderesterne efterlades p˚ a marken.

9.5 9.5.1

Kode Afgrøde

earlywhitecabbage.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defcrop "Early white cabbage - transplanted" "White cabbage - transplanted" (description "For AArhus County - Samsoe Project") (Devel original (defined_until_ds 2.0) (DSRate1 0.013) (TempEff1 (0.0 0.0) (3.0 0.0) (13 1.0) (18.0 1.0) (26 0.0)) (PhotEff1 (0 0.0) (8 1.0) (16 1.0) (24.0 0.8))) (LeafPhot (Fm 6.5) (Qeff 0.048) (TempEff (0 0.01) (10 1.00) (20 1.00) (25 0.80) (35 0.01))) (Canopy (DSLAI05 0.15) (SpLAI 0.018) (SpSOrgAI 0.0018)) (Partit

146

Kode (Root (0.00 (0.75 (Leaf (0.00 (0.75 (Stem (0.00 (0.75 (RSR (0.00

0.30) 0.10) 0.80) 0.20) 0.20) 0.15) 0.50)

(0.15 (1.00 (0.15 (1.00 (0.15 (1.00 (1.00

0.15) (0.30 0.10) (1.10 0.65) (0.30 0.10) (1.10 0.35) (0.30 0.10) (1.10 0.25)))

0.15) (0.50 0.10) 0.10)) 0.50) (0.50 0.30) 0.10)) 0.25) (0.50 0.25) 0.10))

)

9.5.2

Dyrkningspraksis

earlywhitecabbage management.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defaction "Early white cabbage - transplanted management" activity (wait_mm_dd 04 01) (fertilize (KAS (weight 150 [kg N/ha]))) (harrowing) (seed_bed_preparation) (sow "Early white cabbage - transplanted") (while (wait_mm_dd 04 25) (repeat "irrigation")) (fertilize ("NPK 14-3-18" (weight 50 [kg N/ha]))) (while (wait_mm_dd 05 20) (repeat "irrigation")) (while (wait (or (crop_ds_after "Early white cabbage - transplanted" 0.8 []) (mm_dd 07 01))) (repeat "irrigation")) (harvest "Early white cabbage - transplanted" (stub 0.0 [cm]) (sorg 1.0) (stem 0.0) (leaf 0.0)))

147

10 Løg Indhold 10.1 Initiel parameterestimering . . . . . . . . . . . . . . . . 151

10.1.1 Fænologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 10.1.2 Udviklingstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 10.1.3 Fordeling af assimilat . . . . . . . . . . . . . . . . 152 10.1.4 Plantehøjde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 10.1.5 Bladareal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 10.1.6 Ekstinktionskoefficient . . . . . . . . . . . . . . . . 154 10.1.7 Fotosyntese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 10.1.8 Vedligeholdelsesrespiration

. . . . . . . . . . . . . 155

10.1.9 Rodudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 10.1.10 Kvælstofindhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 10.2 Kalibrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

10.2.1 Udbytter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 10.2.2 Tørstofindhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 10.2.3 Bemærkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 10.3 Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158

10.3.1 Udviklingsstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 10.3.2 Rodudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 10.3.3 Bladarealindeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 10.3.4 Produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 10.4 Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161

10.4.1 Jordbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 10.4.2 Etablering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 10.4.3 Kvælstofgødskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 10.4.4 Vanding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 10.4.5 Høst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162

10 LĂ¸g 10.5 Kode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162

10.5.1 AfgrĂ¸de . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 onion.dai . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 10.5.2 Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 onion management.dai . . . . . . . . . . . . . . . . 164 aarhus irrigation onion.dai . . . . . . . . . . . . . . 165

150

Initiel parameterestimering

10.1

Initiel parameterestimering

Kepaløg (Allium cepa L.), her bare omtalt som løg tilhører liljefamilien ligesom fx hvidløg, asparges og porrer. (Kepa)løg stammer fra Central- og Vestafrika, men dyrkes nu i stort omfang i alle verdensdele.

10.1.1

Fænologi

Under normale forhold er løg en 2-˚ arig afgrøde. I det første ˚ ar bliver løget (oplagringsorganet) udviklet. S˚ afremt den ikke som normalt bliver høstet her, vil planten i 2. vækstsæson udvikle blomsterstængel og g˚ a i frø. Ved at benytte en særlig dyrkningsmetode, er det muligt i det første ˚ ar, at avle et lille (stik)løg. I 2. ˚ ar kan det vokse videre, for hvis det ikke høstes her, at først udvikle blomster i 3. ˚ ar (Balvoll 1981). I første omgang beskrives udviklingen af en Daisy-parameterisering for s˚ aløg. P˚ a basis af denne vil der blive udviklet en simpel model for stikløg.

10.1.2

Udviklingstadium

Ifølge Brewster (1994) kræver løg 219 graddage (◦ C d) for emergens med en basetemperatur p˚ a 1.4 ◦ C d. Daisy opererer imidlertidig med en basetemperatur for emergens p˚ a 0 ◦ C. Landscentret (2004f) angiver en s˚ adybde p˚ a 2.5 cm og i danske forsøg Melander og Hartvig (1997) blev der s˚ aet i kun 2 centimeters dybde. Det kan herfor konkluderes at løg normalt s˚ as i lav dybde (< 5 cm) hvor lufttemperaturen og jordtemperaturen (i s˚ adybden) stort set er identiske. For sæsonen 2001 med s˚ aning d. 12. april svarer 219 ◦ C d med basetemperatur p˚ a 1.4 ◦ C til ca. 270 ◦ C d med basetemperatur p˚ ◦ a 0 C d. EmrTSum sættes derfor til 270 ◦ C d. Løgdannelsen initieres hurtigere ved høje end ved lave temperaturer (Balvoll 1984; Brewster 1994; Rabinowitch og Brewster 1990). For temperaturer i intervallet 1530 ◦ C rapporteres af Balvoll (1984) om faldende tidsrum for løginitiering for voksende temperatur. Fra andre forsøg drages tilsvarende konklusioner for temperaturintervallet 18-25 ◦ C (Brewster 1994). Da der ikke er fundet andre oplysninger, regnes der med at temperaturens effekt p˚ a løgdannelsen er repræsentativ for temperatureffekten i hele den vegetative fase. Temperatureffekten er vurderet som angivet i tabel 10.1. Den maksimale udviklingsrate i den vegetative fase, DSRate1 sættes initielt til 0.015 d−1 . Røbede og s˚ aløg har tilnærmelsesvist lige lange vækstperioder (Landscentret 2004d,f), dog s˚ as løg noget tidligere for til gengæld ogs˚ a at blive høstet tidligere. Begge er 2-˚ arige vækster der høstes i første vækstsæson. Løgs maksimale udviklingsrate forventes dog at være en anelse større eftersom temperaturkravene er større og da de begge forventes at blive høstet ved nogenlunde samme udviklingsstadium.

151

10 Løg

Tabel 10.1: Temperatureffekt p˚ a udviklingsraten før blomstring, TempEff1 Temp., ◦ C Effekt 0 0.0 5 0.0 25 1.0 I Norske forsøg af Balvoll (1984), er løgdannelsen for to sorter undersøgt. For sorten ’Sweet Spanish’ gik løgdannelsen først igang ved dagslængder p˚ a over 10 timer og havde tæt p˚ a fuld løgdannelse ved dagslængder p˚ a 14 timer. For sorten ’Gul Zittauer’ gik løgdannelsen først i gang ved dagslængder p˚ a over 13 timer, medens dagslængder p˚ a over 16 timer tilnærmelsesvis gav fuld løgdannelse. Den nødvendige fotoperiode for at inducere løgdannelsen er generelt kortere for høje temperaturer (Balvoll 1984; Brewster 1994; Rabinowitch og Brewster 1990) og m˚ a s˚ aledes formodes at ligge i den høje ende for løgdyrkning under danske forhold. Fra grafer over 2 forskellige sorters løgdannelsesrate (Brewster 1994), kan der udover kravet til lange fotoperioder, tillige observeres en stor forskel mellem arterne. Da der ikke er fundet andre oplysninger, regnes der med at fotoperiodens effekt p˚ a løgdannelsen er repræsentativ for fotoperiodens effekt i hele den vegetative fase. Fotoperiodens skønnede effekt for løg under danske forhold er angivet i tabel 10.2. Tabel 10.2: Effekt af dagslængden p˚ a udviklingsraten i den vegetative fase, PhotEff1 Timer Effekt 0 0.0 12 0.0 15 1.0 24 1.0

10.1.3

Fordeling af assimilat

Ud fra en graf hvor længden af bladene sammenlignes med løgdiameteren i Brewster (1994), kan det konkluderes at udviklingen af løgene først for alvor igangsættes lidt tidligere end halvt inde i vækstsæsonen. Tilsvarende konklusion kan drages ud fra graf hvor antallet af blade sammenlignes med løg-diameteren (Balvoll 1984). Der m˚ a formodes at være lav tilførsel af assimilat til rodnettet eftersom rødderne ikke n˚ ar særligt dybt (Thorup-Kristensen 2001a) og der rapporteres ogs˚ a om lav rodoverflade i forhold til plantemassen (Balvoll 1984). Den forventelige høst af løg under normale dyrkningsforhold i Danmark er p˚ a 40 t/ha (friskvægt), mens afgrøderesterne udgør 10 t/ha. I amerikanske forsøg med

152

Initiel parameterestimering tilførsel af kvælstof (Halvorson et al. 2002) er høsten af løg p˚ a ca. 42 t/ha medens afgrøderesterne udgør 12 t/ha - alts˚ a tal der er sammenlignelige med de danske tal. Det vurderes derfor at assimilattildelingen til løgene i den sidste halvdel af vækstsæsonen udgør en meget stor del. De skønnede værdier til brug i felterne Root, Leaf, Stem under Partit, er som angivet i tabel 10.3. Tabel 10.3: Assimilatpartitionering til brug i Root, Leaf og Stem. DS Rod Blade Stængel 0.00 0.50 0.75 0.25 0.20 0.40 0.65 0.30 0.40 0.20 0.60 0.35 0.60 0.10 0.10 0.10 0.80 0.10 0.05 0.00 1.00 0.10 0.00 0.00

10.1.4

Plantehøjde

Den maksimale højde for løg skønnes til at være p˚ a ca. 50 cm. Baseret illustrationer og tekst i Brewster (1994) skønnes det at den maksimale højde opn˚ as omkring løgdannelsen, hvorefter bladudviklingen standser og bladene begynder at lægge sig ned. Da Daisy ikke er i stand til at simulere faldende plantehøjde, er udviklingsforløbet skønnes som angivet i tabel 10.4. Tabel 10.4: Afgrødehøjde, HvsDS DS Højde, cm 0.0 0 0.4 50 0.9 50

10.1.5

Bladareal

I forsøg med løg, (Tei et al. 1996a,b), er det fundet at det specifikke bladareal for løg falder fra 0.024 m2 /(g DM) ved emergens til 0.0089 m2 /(g DM) ved høst. Herved sættes SpLAI til 0.024 m2 /(g DM). Det specifikke bladareal er i Tei et al. (1996a) vist som funktion af dage efter emergens og ikke i forhold til udviklingsstadiet (DS) som Daisy anvender. Men det ses at i forhold til dage efter emergens sker faldet i det specifikke bladareal hurtigst i starten. Det vurderes at dette ogs˚ a vil gøre sig gældende n˚ ar det specifikke bladareal ses i forhold til udviklingsstadiet. Et skøn er at det specifikke bladareal ved DS 0.25 er p˚ a gennemsnittet af de to yderpunkter. Høsten skønnes at foreg˚ a ved DS=0.90. I tabel 10.5 er skønnede værdier for faktoren LeafAIMod angivet. Som beskrevet i afsnit 1.3.4 sættes SpLAIfac konstant

153

10 Løg til 1. Tabel 10.5: LeafAIMod. DS Effekt 0.00 1.00 0.25 0.69 0.90 0.37

10.1.6

Ekstinktionskoefficient

Ekstinktionskoefficienten for løg er angivet i Brewster (1994) til 0.377, en anden kilde (Tei et al. 1996a) angiver værdien 0.47. Sidstnævnte er dog m˚ alt p˚ a skyfrie eller dage med meget f˚ a skyer. Begge værdier ligger helt klart i den lave ende. Ved en sfærisk bladvinkelfordeling angives af de Vries et al. (1989) en værdi p˚ a 0.5 for direkte og 0.72 for diffus str˚ aling. En gennemsnitlig ekstinktionskoefficient angives til 0.6 for opretst˚ aende blade og 0.8 for horisontale blade. Ekstinktionskoefficienten, PARext sættes til 0.5.

10.1.7

Fotosyntese

Taget den relativt lange vækstperiode i betragtning, er den forventelige produktion ifølge Landscentret (2004f) lav. Der angives et forventeligt udbytte af høstede løg p˚ a 40 t/ha og afgrøderester p˚ a 10 t/ha. Tilsvarende rapporteres der i Brewster (1994); Balvoll (1984) om lave vækstrater sammenlignet med andre grøntsager. Det skal dog ogs˚ a ses i lyset af lille bladarealindeks. I Balvoll (1984) angives et maksimalt bladarealindeks p˚ a 1.0-2.5. I engelske forsøg (Tei et al. 1996a) opn˚ as et maksimalt bladarealindeks p˚ a ca. 3. Fra forskellige engelske forsøg (Brewster 1994) med varierende plantedensitet og s˚ atidspunkt med sorten Augusta, varierer bladarealindekset ved løgdannelsen (hvor det n˚ ar maksimum) fra 0.8 til 3.7. P˚ a baggrund af den lave biomasseproduktion, men ogs˚ a det lave bladarealindeks og lave ekstinktionskoefficienten skønnes den maksimale assimilationsrate at være lidt mindre end for de fleste afgrøder, angivet i de Vries et al. (1989). Fm sættes derfor initielt til 3.5 g CO2 m−1 h−1 . Formparameteren Qeff der har indflydelse p˚ a assimilationen ved lavt absorberet lysmængde sættes til en gennemsnitlig værdi for afgrøder vurderet ud fra oplysninger i de Vries et al. (1989) p˚ a 0.045 g CO2 m−1 h−1 /(W m−2 ), idet der ikke haves oplysninger om speciel hurtig eller langsom vækst i starten. Den relative væksthastighed for meget unge planter angives af Balvoll (1984) til at vokse med temperaturen i intervallet fra 8-22 ◦ C. Sammesteds angives dog at væksten er liges˚ a hurtig ved 15 som ved 25 ◦ C tættere p˚ a løgdannelsen. I graf over den relative væksthastighed som funktion af temperaturen (Brewster 1994) ses det, at den relative væksthastighed stiger lineært mellem 10 ◦ C og 20 ◦ C. Ved ekstrapolation vurderes det at den relative væksthastighed er p˚ a 0 ved en tempe◦ ◦ ratur p˚ a 6 C. Maksimal væksthastighed opn˚ as ved ca. 23 C, men i intervallet

154

Initiel parameterestimering 20-27 ◦ C er der meget tæt p˚ a maksimal relativ væksthasighed. For temperaturer ◦ over 27 C aftager den relative væksthastighed hurtigt. Ved ekstrapolation vurderes det at denne er aftager til 0 ved 31 ◦ C. En næsten tilsvarende graf (Rabinowitch og Brewster 1990) har maksimal relativ væksthastighed ved 27 ◦ C Kurven er dog noget mere savtakket. Derudover vises ogs˚ a en kurve over assimilationsraten hvor det kan ses, at denne følger kurven for relativ væksthastighed ganske pænt, dog med den forskel, at den maksimale assimilationrate findes allerede ved 20 ◦ C. Assimilationsratens afhængighed af temperaturen (TempEff ) er vurderet som angivet i tabel 10.6. Tabel 10.6: Temperatureffekt p˚ a fotosyntesen, TempEff Temp., ◦ C Effekt 0 0.01 6 0.01 20 1.00 25 1.00 31 0.01

10.1.8

Vedligeholdelsesrespiration

Vedligeholdelsesrespirationen for løglegemet angives i Tei et al. (1996a) til at være p˚ a henholdsvis 0.0010 og 0.0011 g CO2 (g DM)−1 d−1 ved 9 og 19 ◦ C. I Daisy angives respirationsraten indirekte ved hjælp af en respirationskoefficient, r SOrg der er temperaturuafhængig. Sammenhængen mellem respirationsraten, R og respirationskoefficienten, r (i Daisy r SOrg) er givet ved: R = r · 0.4281 ·

mol vægt(CH2O) · f (T ) mol vægt(CO2)

(10.1)

hvor den temperaturafhængige del, f (T ) er givet ved: f (T ) = exp(0.57 − 0.024T + 0.0020T 2 ) − exp(0.57 − 0.042T − 0.0051T 2 ) (10.2) hvor T er temperaturen i ◦ C. Ved at benytte de aktuelle respirationsrater f˚ as henholdsvis 0.0037 og 0.0016 g CO2 (g DM)−1 d−1 ved temperaturer p˚ a 9 og 19 ◦ C; Der er ligesom for rødbeders vedkommende alts˚ a p˚ a ingen m˚ ade tale om en konstant. ˚ I˚ ar 2001 var gennemsnitslufttemperaturen i Arslev i perioden fra 1/6-31/8 (hvor denne respirationrate skønnes mest relevant) p˚ a 16.1 ◦ C. Ved lineær interpolation ◦ er respirationskoefficienten ved 16.1 C fundet til 0.0022, g CO2 (g DM)−1 d−1 , hvilket er meget lavt. I forbindelse med opbevaring af løg rapporteres af Brewster (1994) om lav respiration sammenlignet med andre grøntsager. r SOrg sættes til 0.0025 g CO2 (g DM)−1 d−1 . For de øvrige organer benyttes som udgangspunkt typiske værdier, dvs. r Leaf =0.030, r Stem=0.010 og r Root=0.015.

155

10 Løg

10.1.9

Rodudvikling

I et projekt for miljøstyrelsen (Thorup-Kristensen 2001a) angives roddybden for løg til at være p˚ a kun 25 cm. P˚ a trods af løgs relativt lange vækstsæson er roddybden ved høst estimeret til at være p˚ a 25-35 cm (Thorup-Kristensen 2001b). Den maksimale penetreringsdybde, MaxPen tilskrives værdien 30 cm. Tilsvarende rapporteres der om en meget lav penetreringsrate p˚ a kun 0.2 ◦ ◦ mm/( C d) som er beregnet med en basistemperatur p˚ a 0 C. PenPar1 og PenPar2 sættes derfor til henholdsvis 0.02 cm/(◦ C d) og 0 ◦ C. En stor del af rodnettet gror først i horisontal retning for senere at gro nedad, hvilket medfører at anvendelsen af en 1-dimensional model for rodzonen synes acceptabel p˚ a trods af den ringe roddybde. Roddybden ved emergens DptEmr er sættes til 5 cm.

10.1.10

Kvælstofindhold

I forsøg med varierende N-tilførsel (Buwalda og Freeman 1987) er der i bladmassen observeret et N-indhold p˚ a 4-5% i starten af vækstsæsonen, faldende til 1-2.5% i slutningen. N-indholdet er fra starten m˚ alt i skudene til 4-5% (Brewster 1994). For afgrøderesterne i engelske forsøg (Rahn og Lillywhite 2001) er der m˚ alt et kvælstofindhold p˚ a 2.4%. Tilsvarende rapporteres der om et N-indhold i bladene ved løgdannelsen p˚ a ca. 1.4% (Wheeler et al. 2004). I forsøg med varierende kvælstoftilførsel (Sørensen og Grevsen 2001) varierer kvælstofindholdet af løgene (diameter > 40 mm) ved høsttidspunktet fra 0.9% til 2.0%. I velgødskede forsøg (Rabinowitch og Brewster 1990) falder N-indholdet til ca. 2% ved høsten fra ca. 3.5% i starten af vækstsæsonen. I amerikanske forsøg (Halvorson et al. 2002) er det maksimale N-indhold m˚ alt til ca. 4.5% i starten af vækssæsonen faldende til 1.5% ved høst. Baseret p˚ a ovenst˚ aende og tilsvarende oplysninger i Halvorson et al. (2002); Rabinowitch og Brewster (1990) vurderes at de relative niveauer for kvælstofindholdet falder ganske betydeligt fra starten til slutningen af vækstssæsonen. Derudover vurderes bladenes og stænglernes relative kvælstofindhold at være en anelse højere end for løgene. Der er ikke rigtigt fundet data om kvælstofindholdet i rødderne, men det vurderes at være p˚ a niveau med andre afgrøder. ’Non-functional’-nivauerne er meget svære at bedømme, men de anses dog at være af mindre relevans ved normal dansk dyrkningpraksis angivet af Landscentret (2004f). De skønnede kvælstof parametre er som angivet i tabel 10.7.

156

Kalibrering

Tabel 10.7: Kvælstofparametre Organ Rødder

Blade

Stængel

Løg

Parameter PtRootCnc CrRootCnc NfRootCnc PtLeafCnc CrLeafCnc NfLeafCnc PtStemCnc CrStemCnc NfStemCnc PtSOrgCnc CrSOrgCnc NfSOrgCnc

10.2

Kalibrering

10.2.1

Udbytter

0.00 0.0240 0.0120 0.0090 0.0500 0.0300 0.0200 0.0500 0.0300 0.0200 0.0450 0.0300 0.0150

DS 0.25 0.0220 0.0110 0.0080 0.0375 0.0210 0.0135 0.0375 0.0210 0.0135 0.0325 0.0225 0.0110

1.00 0.0200 0.0100 0.0070 0.0250 0.0120 0.0070 0.0250 0.0120 0.0070 0.0200 0.0150 0.0070

Der laves kørsler med høst af s˚ aløg i ˚ arene 1984-2001. Modulet kalibreres s˚ aledes at planten f˚ ar et naturligt udviklingsforløb og høsten af hoveder (oplagringsorganet) og mængden af afgrøderesterne svarer til forventede mængder som angivet af Landscentret (2004f). Der opgives en forventelig høst af løg p˚ a 40 t/ha. Afgrøderesterne udgør 10 t/ha.

10.2.2

Tørstofindhold

I engelske forsøg (Rahn og Lillywhite 2001) er afgrøderesternes tørstofindhold p˚ a 9.7%. Ud fra forsøg med varierende N-tilførsel (Sørensen og Grevsen 2001) kan der beregnes et gennemsnitligt tørstof-indhold p˚ a 11.9%. Tørstofindholdet er her m˚ alt ◦ efter 1 uges tørring ved ca. 25 C. Tørstofindholdet i løgene angives i Brewster (1994) til typisk at ligge p˚ a 10-12%, løg til tøring har dog tørstofindhold p˚ a s˚ a højt som 17-20%. I australske forsøg (Sinclair et al. 1995) vurderes tørstofindholdet til at være p˚ a samme niveau. Ud fra tal fra spanske forsøg (de Santa Olalla et al. 2004) med forskellige vandingsstrategier, kan der beregnes et lidt mindre gennemsnitligt tørstofindhold af løgene p˚ a 10.4%. I forsøg fra ˚ Arslev med økologisk sædskifte er tørstof-indholdet i de brugbare løg m˚ alt til 11.7%. Der er desværre ikke opgivet tørstofindhold for afgrøderesterne. Til brug for beregningen af friskvægt for afgrøderester benyttes 9.7% for afgrøderesterne og 11.7% for løgene. Baseret p˚ a angivelserne fra Landscentret (2004f) for s˚ aløg og omsat til tørstof er den forventelige mængde af afgrøderester i marken p˚ a

157

10 Løg ca. 1.0 t DM/ha og det forventede høstudbytte p˚ a ca. 4.7 t DM/ha.

10.2.3

Bemærkninger

Den endelige værdi for udviklingsraten, DSRate1 i den vegetative fase er p˚ a 0.01625 d−1 , alts˚ a en lidt lavere værdi end de oprindelige 0.015 d−1 . De initielle parametre for specifikt bladareal er sat betydeligt ned, mens ekstinktionskoefficient er bibeholdt, mens parametrene Fm er blevet sat lidt ned, mens Qeff er uændret. For assimilatfordelingen vedkommende tildeles der generelt mere til selve løgene. Parametrene for rodvækst og kvælstofnivaeuer i planteorganerne er uændrede.

10.3

Resultater

10.3.1

Udviklingsstadium

I figur 10.1 ses udviklingsstadiet som funktion af tiden. Som det ses, er der med god tilnærmelse tale om en lineær udvikling. Udviklingsstadium 1

0.9

0.8

0.7

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

140

160

180 Dag nr.

200

220

240

Figur 10.1: Simuleret udviklingsstadium som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

10.3.2

Rodudvikling

Figur 10.2 viser roddybden som funktion af tiden for ˚ ar 2000. Rødderne opn˚ ar den maksimale roddybde p˚ a 30 cm godt to uger inden høsten.

158

Resultater Roddybde 40

Dybde [cm]

140

160

180 Dag nr.

200

220

240

Figur 10.2: Simuleret roddybde som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

10.3.3

Bladarealindeks

I figur 10.3 er bladarealindekset vist som funktion af tiden for dyrkning af løg i ˚ ar 2000. Det maksimale bladarealindeks n˚ ar op p˚ a ca. 1.5 som ligger ca. 0.25 under det gennemsnitlige maksimum ved simulering af løgdyrkning i perioden 1984-2001.

159

10 Løg

Bladarealindeks (CAI) 2

1.8

1.6

1.4

CAI [m2/m2]

1.2

0.8

0.6

0.4

0.2

140

160

180 Dag nr.

200

220

240

Figur 10.3: Simuleret bladarealindeks (CAI) som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

10.3.4

Produktion

I figur 10.4 er fordelingen af tørstof vist som funktion af tiden. Det ses ikke overraskende, at selve løgene udgør en større og større del af den samlede tørstofmasse mod slutningen af vækstsæsonen.

160

Dyrkningspraksis

Fordeling af DM 1

Rødder Blade Stængler Løg

0.9

0.8

0.7

Del af DM

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

140

160

180 Dag nr.

200

220

240

Figur 10.4: Simuleret fordeling af tørstof som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

10.4

Dyrkningspraksis

Der er udviklet en standard managementfil for simuleringer med s˚ aløg baseret p˚ a standardbetingelser fra Landscentret (2004f).

10.4.1

Jordbehandling

Umiddelbart efter første gødskning, før etableringen harves jorden i 15 cm dybde og der foretages en s˚ abedstilberedning.

10.4.2

Etablering

Løg s˚ as d. 12. april.

10.4.3

Kvælstofgødskning

Der gødskes 3 gange:

161

10 Løg 1. 12/4, 45 kg N/ha monoammoniumfofat (MAP/NP 12-23-0) 2. 15/5, 45 kg N/ha kalkammonsalpeter (KAS) 3. 15/6, 30 kg N/ha NPK 14-3-18

10.4.4

Vanding

Vandingsperioden strækker sig fra 15/5 til 1/9. S˚ afremt der høstes tidligere end 1/9 afsluttes kunstvandingsperioden. Landscentret (2004f) angiver vandingsperioden for s˚ aløg til at starte 10/6. For at undg˚ a udtalt vandstress i starten af vækstsæsonen startes vandingsperioden tidligere i simuleringerne. Det skal dog nævnes, at s˚ aløg i modsætning til udplantede løg og stikløg har brug for lidt vand i det tidlige stadium (Balvoll 1984). Simuleringer har vist, at løgene vil lide under udtalt vandmangel s˚ afremt der benyttes de samme vandingskriterier som for de andre grønsager. Dette kan forklares med løgs meget sm˚ a roddybder og vanding som først sættes igang n˚ ar trykpotentialet i 20 cm dybde er mindre end -300 cm. For løgene gælder, at der vandes i 2 timer med en intensitet p˚ a 10 mm/time hvis trykpotentialet i 10 cm dybde bliver mindre end -250 cm. Der vandes dog ikke i døgnet efter en vandingsperiode s˚ aledes at vandet kan n˚ a ned til 10 cm dybde inden næste vanding evt. p˚ abegyndes. Koden er vist i afsnit 10.5.2.

10.4.5

Høst

S˚ aløg høstes n˚ ar udviklingsstadiet er n˚ aet 0.85, dog tidligst d. 15. august og ikke senere end d. 15. september. Afgrøderesterne efterlades p˚ a marken.

10.5

Kode

10.5.1

Afgrøde

onion.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defcrop "Onion" default (description "For AArhus County - Samsoe Project")

(Devel default (defined_until_ds 1.0)

162

Kode (EmrTSum 270) (DSRate1 0.01625) (TempEff1 (0.0 0.0) (5.0 0.0) (25 1.0)) (PhotEff1 (0.0 0.0) (12.0 0.0) (15 1.0) (24.0 1.0)) (DSRate2 0.010) (TempEff2 (0.0 1.00) (30 1.00)))

(LeafPhot (Fm 3.3) (Qeff 0.045) (TempEff (0 0.01) (6 0.01) (20 1.00) (25 1.00)(31 0.01)))

(Canopy (DSLAI05 0.25) (SpLAI 0.10) (SpLAIfac (0.0 1.0)(1 1.0)) (LeafAIMod (0.00 1)(0.07 1)(0.12 0.405)(0.25 0.2775)(0.90 0.15)) (LAIDist0 0.00 0.00 1.00) (LAIDist1 0.00 0.00 1.00) (PARref 0.06) (PARext 0.50) (EPext 0.50) (HvsWStem (0 0.1) (1 1)) (HvsDS (0.0 0.0) (0.4 50.0) (1.0 50.0)))

(Root (DptEmr 5) (PenPar1 0.02) (PenPar2 0.0) (MaxPen 30) (Rad 0.05) (h_wp -15000) (MxNH4Up 2.5E-0007) (MxNO3Up 2.5E-0008))

(Partit (Root (0.0 (0.6 (Leaf (0.0 (0.6 (Stem (0.0 (0.6 (RSR (0.0

(Prod (E_Root (E_Leaf (E_Stem

0.50)(0.2 0.05)(0.8 0.75)(0.2 0.00)(0.8 0.20)(0.2 0.00)(0.8 0.50)(1.0

0.30)(0.4 0.05)(1.0 0.55)(0.4 0.00)(1.0 0.15)(0.4 0.00)(1.0 0.50)(2.0

0.10) 0.00)) 0.40) 0.00)) 0.05) 0.00)) 0.25)))

0.69) 0.68) 0.66)

163

10 LĂ¸g (E_SOrg (r_SOrg (r_Root (r_Leaf (r_Stem (ShldResC (ReMobilDS (ReMobilRt (Large_RtDR (LfDR (0.20 (RtDR (0.20

(CrpN (SeedN (PtRootCnc (CrRootCnc (NfRootCnc (PtLeafCnc (CrLeafCnc (NfLeafCnc (PtStemCnc (CrStemCnc (NfStemCnc (PtSOrgCnc (CrSOrgCnc (NfSOrgCnc

0.70) 0.0025) 0.0150) 0.0300) 0.0100) 0.30) 1.10) 0.10) 0.05) 0.00) (0.60 0.00) (0.80 0.03) (1.00 0.10)) 0.00) (0.60 0.00) (0.80 0.01) (1.00 0.02)))

0.20) (0.00 0.0240) (0.00 0.0120) (0.00 0.0090) (0.00 0.0500) (0.00 0.0300) (0.00 0.0200) (0.00 0.0500) (0.00 0.0300) (0.00 0.0200) (0.00 0.0450) (0.00 0.0300) (0.00 0.0150)

(0.25 (0.25 (0.25 (0.25 (0.25 (0.25 (0.25 (0.25 (0.25 (0.25 (0.25 (0.25

0.0220) 0.0110) 0.0080) 0.0375) 0.0210) 0.0135) 0.0375) 0.0210) 0.0135) 0.0325) 0.0225) 0.0110)

(1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00 (1.00

0.0200)) 0.0100)) 0.0070)) 0.0250)) 0.0120)) 0.0070)) 0.0250)) 0.0120)) 0.0070)) 0.0200)) 0.0150)) 0.0070)))

(Harvest (DSmax 0.0) (sorg_height -5 [cm])) )

10.5.2

Dyrkningspraksis

onion management.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defaction "Onion management" activity

164

Kode (wait_mm_dd 04 12) (fertilize ("NP 12-23-0" (weight 45 [kg N/ha]))) (harrowing) (seed_bed_preparation) (sow "Onion") (wait_mm_dd 05 15) (fertilize (KAS (weight 45 [kg N/ha]))) (while (wait_mm_dd 06 15) (repeat "irrigation onion")) (fertilize ("NPK 14-3-18" (weight 30 [kg N/ha]))) (while (wait_mm_dd 08 15) (repeat "irrigation onion")) (while (wait (or (crop_ds_after "Onion" 0.85 []) (mm_dd 09 01))) (repeat "irrigation onion")) (wait (or (crop_ds_after "Onion" 0.85 []) (mm_dd 09 15))) (harvest "Onion" (stub 0.0 [cm]) (sorg 1.0) (stem 0.0) (leaf 0.0)))

aarhus irrigation onion.dai Vandingsstrategien for løg (s˚ aløg/stikløg) er beskrevet i filen aarhus irrigation onion.dai: ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defaction "irrigation onion" activity (wait (not (soil_water_pressure_above (height -10.0 [cm]) (potential -250 [cm])))) (irrigate_overhead 10 [mm/h] (hours 2)) (wait_days 1))

165

10 Løg

166

11 Stikløg Indhold 11.1 Initiel parameterestimering . . . . . . . . . . . . . . . . 168

11.1.1 Fænologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 11.1.2 Nedarvning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 11.1.3 Udviklingstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 11.1.4 Vægt af stikløg ved udplantning . . . . . . . . . . 168 11.2 Kalibrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169

11.2.1 Udbytter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 11.2.2 Tørstofindhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 11.2.3 Bemærkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 11.3 Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169

11.3.1 Udviklingsstadium . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 11.3.2 Rodudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 11.3.3 Bladarealindeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 11.3.4 Produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 11.4 Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173

11.4.1 Jordbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 11.4.2 Etablering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 11.4.3 Kvælstofgødskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 11.4.4 Vanding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 11.4.5 Høst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 11.5 Kode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174

11.5.1 Afgrøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 onion plantingofsets.dai . . . . . . . . . . . . . . . 174 11.5.2 Dyrkningspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 onion plantingofsets management.dai . . . . . . . . 175

11 Stikløg

11.1

Initiel parameterestimering

11.1.1

Fænologi

Der benyttes en særlig dyrkningsmetode for stikløg. I det første ˚ ar avles et lille løg, som høstes for derefter at blive opbevaret under særlige forhold. I 2. ˚ ar udlægges løget og kan vokse videre for at blive høstet. Hvis det ikke høstes her at først udvikle blomster i 3. ˚ ar (Balvoll 1981). Metoden giver giver store løg og lidt større udbytter sammenlignet med s˚ aløg (Landscentret 2004f,g).

11.1.2

Nedarvning

Der laves en nedarvning af parametrene for s˚ aløg. Dog ændres der initielt p˚ a nogle parametre vedrørende udviklingen og det initielle indhold af stoffer ved udplantning. Øvrige parametre kalibreres.

11.1.3

Udviklingstadium

Udviklingsstadiet ved udplantningen kan diskuteres, men af modelleringsmæssige ˚ arsager sættes det til -1 alts˚ a det samme som ved s˚ aning. Vækstssæsonen er dog noget kortere for stikløg end s˚ aløg hvorfor udviklingsraten i den vegetative fase, DSRate1 sættes initielt op til 0.01800 d−1 fra 0.01625 d−1 . Temperatursummen ved emergens, EmrTSum skønnes at være noget lavere end for s˚ aede løg. EmrTSum sættes til 100 ◦ C d.

11.1.4

Vægt af stikløg ved udplantning

Løg til sætning angives i Brewster (1994) til at veje 2-3 g (friskvægt). I Johansen (2004d) angives en rækkeafstand p˚ a 20 cm og en planteafstand p˚ a 10 cm i rækkerne, 2 svarende en udplantningsdensitet p˚ a 50 løg pr. m . Hermed kan det udregnes, at der sættes 100-150 g/m2 . I Norge klassificeres sætteløg efter vægt (Balvoll 1981). Ud fra disse oplysninger vurderes der typisk at blive udplantet 120 g/m2 (friskvægtsbasis). Der regnes med at sætteløg har et tørstofindhold p˚ a 15% - alts˚ a lidt højere end for fuldmodne spiseløg (her regnes med 11.7%). Der kan alts˚ a med god tilnærmelse antages at der udplantes 20 g DM/m2 , hvorfor WSOrg under Prod sættes til denne værdi. Løgene skønnes ved udplantningstidspunktet at have et kvælstofindhold p˚ a 3% svarende til 0.6 g DM/m2 . Værdien benyttes i NCrop ogs˚ a under Prod.

168

Kalibrering

11.2

Kalibrering

Der laves kørsler med høst af stikløg i ˚ arene 1984-2001. Modulet kalibreres s˚ aledes at planten f˚ ar et naturligt udviklingsforløb og at høsten af løg (oplagringsorganet) og mængden afgrøderesterne svarer til de forventede mængder.

11.2.1

Udbytter

Landscentret (2004g) opgiver en forventelig høst af løg p˚ a 50 t/ha. Afgrøderesterne udgør 12 t/ha.

11.2.2

Tørstofindhold

Der regnes med samme tørstofindhold som for s˚ aløg, alts˚ a 11.7% for løgene og 9.7% for afgrøderesterne.

11.2.3

Bemærkninger

Den endelige værdi for udviklingsraten, DSRate1 i den vegetative fase er p˚ a 0.017 −1 −1 d , alts˚ a en lidt lavere højere værdi end den initielle p˚ a 0.018 d . Ellers er parametrene for effektiviteten af fotosyntesen, Fm og Qeff sat op i forhold til værdierne for s˚ aløg.

11.3

Resultater

11.3.1

Udviklingsstadium

I figur 11.1 ses udviklingsstadiet som funktion af tiden. Som det ses, er der med god tilnærmelse tale om en lineær udvikling ligesom for s˚ aløgs vedkommende.

169

11 Stikløg Udviklingsstadium 1

0.9

0.8

0.7

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

120

130

140

150

160

170 Dag nr.

180

190

200

210

220

Figur 11.1: Simuleret udviklingsstadium som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

11.3.2

Rodudvikling

Figur 11.2 viser roddybden som funktion af tiden for ˚ ar 2000. Lige som for s˚ aløg opn˚ ar rødderne den maksimale roddybde p˚ a 30 cm godt to uger inden høsten.

170

Resultater Roddybde 40

Dybde [cm]

120

130

140

150

160

170 Dag nr.

180

190

200

210

220

Figur 11.2: Simuleret roddybde som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

11.3.3

Bladarealindeks

I figur 11.3 er bladarealindekset vist som funktion af tiden for dyrkning af løg i ˚ ar 2000. Det maksimale bladarealindeks n˚ ar op p˚ a ca. 2.6 som ligger noget over gennemsnittet p˚ a ca. 2.2 ved dyrkning af stikløg i perioden 1984-2001. Til sammenligning kan det nævnes at ˚ ar 2000 gav et relativt lavt maksimalt bladarealindeks for s˚ aløgene.

171

11 Stikløg

Bladarealindeks (CAI) 3

2.5

CAI [m2/m2]

1.5

0.5

120

130

140

150

160

170 Dag nr.

180

190

200

210

220

Figur 11.3: Simuleret bladarealindeks (CAI) som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

11.3.4

Produktion

I figur 11.4 er fordelingen af tørstof vist som funktion af tiden. Selve løgenes andel falder fra 100% i starten ved udlægningen til minimum p˚ a ca. 40 % ca. 50 dage efter udlægningen, hvorefter andelen stiger monotont til høst.

172

Dyrkningspraksis

Fordeling af DM 1

Rødder Blade Stængler Løg

0.9

0.8

0.7

Del af DM

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

120

130

140

150

160 170 Dag nr.

180

190

200

210

220

Figur 11.4: Simuleret fordeling af tørstof som funktion af tiden for ˚ ar 2000.

11.4

Dyrkningspraksis

Der er udviklet en standard managementfil for simuleringer med stikløg baseret p˚ a standardbetingelser fra Landscentret (2004g)

11.4.1

Jordbehandling

Umiddelbart efter første gødskning før etableringen harves jorden i 15 cm dybde og der foretages en s˚ abedstilberedning.

11.4.2

Etablering

Stikløg udlægges d. 1. april.

11.4.3

Kvælstofgødskning

Der gødskes 3 gange:

173

11 Stikløg 1. 1/4, 45 kg N/ha monoammoniumfofat (MAP/NP 12-23-0) 2. 5/5, 45 kg N/ha kalkammonsalpeter (KAS) 3. 5/6, 30 kg N/ha NPK 14-3-18

11.4.4

Vanding

Vandingsperioden strækker sig fra 15/4 til 15/8. S˚ afremt der høstes tidligere end 1/9 afsluttes kunstvandingsperioden. Landscentret (2004g) angiver vandingsperioden for stikløg til 15/5-15/8. For at undg˚ a udtalt vandstress i starten af vækstsæsonen startes vandingsperioden 1 m˚ aned tidligere i simuleringerne. Det skal dog nævnes at tørke, særligt p˚ a det tidlige stadium er skadeligt for stikløg (Balvoll 1981). Ligesom for s˚ aløg vedkommende benyttes der andre kriterier for vanding end for de andre grønsager, se afsnit 10.4.4.

11.4.5

Høst

Stikløg høstes n˚ ar udviklingsstadiet er n˚ aet 0.85, dog tidligst d. 20. juli og ikke senere end d. 1. september. Afgrøderesterne efterlades p˚ a marken.

11.5

Kode

11.5.1

Afgrøde

onion plantingofsets.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defcrop "Onion - planting of sets" "Onion" (description "For AArhus County - Samsoe Project") (Devel original (EmrTSum 100) (DSRate1 0.017)) (Prod (NCrop 0.60) (WSOrg 20.00) (CH2OPool 0.00)) (LeafPhot (Fm 4.1)

174

;[g N/m2] ;[g DM/m2] ;[g CH2O/m2]

Kode (Qeff 0.046)) )

11.5.2

Dyrkningspraksis

onion plantingofsets management.dai ;Mikkel Mollerup, KVL ;for AArhus County, 2004/2005 ; ;Documentation in "Parameteriseringer af grnsager til Daisy, 2005"

(defaction "Onion - planting of sets management" activity (wait_mm_dd 04 01) (fertilize ("NP 12-23-0" (weight 45 [kg N/ha]))) (harrowing) (seed_bed_preparation) (sow "Onion - planting of sets") (wait_mm_dd 04 15) ;;04 15 (while (wait_mm_dd 05 05) (repeat "irrigation onion")) (fertilize ("KAS" (weight 55 [kg N/ha]))) (while (wait_mm_dd 06 05) (repeat "irrigation onion")) (fertilize ("NPK 14-3-18" (weight 30 [kg N/ha]))) (while (wait_mm_dd 07 20) (repeat "irrigation onion")) (while (wait (or (crop_ds_after "Onion - planting of sets" 0.85 []) (mm_dd 08 15))) (repeat "irrigation onion")) (wait (or (crop_ds_after "Onion - planting of sets" 0.85 []) (mm_dd 09 01))) (harvest "Onion - planting of sets" (stub 0.0 [cm]) (sorg 1.0) (stem 0.0) (leaf 0.0)))

175

11 StiklĂ¸g

176

A Bladarealindeks Initielt (hvor InitCAI = true) bliver funktionen InitialCAI benyttet til beregning af bladarealet (CAI). Først efter at InitCAI er blevet sat til false i InitialCAI, benyttes funktionen CropCAI til beregning af CAI. Metoden til beregning af CAI bevirker, at der kan forekomme diskontinuerte spring i CAI - b˚ ade n˚ ar der skiftes fra brug af InitialCAI til CropCAI-funktionen og internt under brug af InitialCAIfunktionen. void CanopyStandard::InitialCAI (double WLeaf, double DS) { // This is the fixed curve for used right after emergence, when // there is not yet any significant leaf dry matter. const double CAI_fixed = 1.0/(1.0+exp(-15.0*(DS-DSLAI05))); // The is the maximal CAI we will allow in the initialization phase. double CAI_max; if (DS<0.07) { // At the very start (when we have no leaf dry matter), we put // no limit on the CAI. I.e. we use the fixed function as it. CAI_max = 10.; } else { // After that, we use SpLAIfac, which tell how much thiner the // early leafs may be. We always allow a LAI of 0.01. CAI_max = max( 0.01, SpLAIfac (DS) * SpLAI * WLeaf); } // This is then our initial CAI esstimate. const double CAI_init = min (CAI_max, CAI_fixed); // If CAI_init is below CAI_exit, we exit will initialization phase. // The idea is that enough leaf DM has been generated to account for // the LAI using the ordinary mechanism, so we no longer need the // fixed initialization curve. const double CAI_exit = SpLAI * WLeaf; if (CAI_exit >= CAI_init) { CAI = CAI_exit;

177

A Bladarealindeks InitCAI = false; } else CAI = CAI_init; // At the beginning, only the leafs contribute to CAI. LeafAI = CAI; StemAI = 0.0; SOrgAI = 0.0; } void CanopyStandard::CropCAI (double WLeaf, double WSOrg, double WStem, double DS) { LeafAI = SpLAI * LeafAIMod (DS) * WLeaf; SOrgAI = SpSOrgAI * SOrgAIMod (DS) * WSOrg; StemAI = SpStemAI * StemAIMod (DS) * WStem; CAI = LeafAI + StemPhotEff * StemAI + SOrgPhotEff * SOrgAI; }

178

B Klimafil Ă&#x2DC;verste sektion af den benyttede klimafil: dwf-0.0 Station: Aarslev ; From Aarslev_Climate.xls Elevation: 30 m Longitude: 10 dgEast Latitude: 55 dgNorth TimeZone: 15 dgEast Surface: reference ScreenHeight: 2 m Begin: 1980-01-01 End: 2003-12-31 NH4WetDep: 0.79 ppm NH4DryDep: 5.5 kgN/year NO3WetDep: 0.79 ppm NO3DryDep: 3.7 kgN/year TAverage: 8.2 dgC TAmplitude: 8.2 dgC MaxTDay: 206 yday Timestep: 24 hours PrecipCorrect: 1.41 1.42 1.35 1.24 1.13 1.11 1.10 1.10 1.11 1.14 1.23 1.37 -------------------------------------------------------------------Year Month Day GlobRad AirTemp Precip RefEvap year month mday MJ/m^2/d dgC mm/d mm/d 1980 1 1 0.6 -1.3 1.0 0.1 1980 1 2 2.6 -0.8 0.8 0.3 1980 1 3 4.3 -4.9 0.2 0.4 1980 1 4 0.7 -6.5 0.0 0.1 1980 1 5 0.7 -2.2 0.2 0.1 1980 1 6 0.7 0.2 0.5 0.1 1980 1 7 0.7 -0.7 0.0 0.1 1980 1 8 0.7 -1.4 0.0 0.1

179

C Parameterisering af rodzonen

C Parameterisering af rodzonen Parameterisering af rodzonen modificeret udgave af fil udleveret af DJF, Ë&#x161; Arslev: ;Mark 106 til 110 (samlet i en) (defhorizon top_1_106_110 default (hydraulic M_vG (K_sat 4.32) (Theta_res 0.0) (Theta_sat 0.416) (alpha 0.072) (n 1.191)) ;(SOM_fractions 0.80 0.20 0.0) ;(SOM_C_per_N 10.19 10.19 10.19 ) (clay 14.66) (silt 15.0) (humus 2.44) (coarse_sand 10.0) (fine_sand 65.0) (dry_bulk_density 1.47)) (defhorizon bottom_1_106_110 default (hydraulic M_vG (K_sat 4.03) (Theta_res 0.0) (Theta_sat 0.408) (alpha 0.165) (n 1.124)) ;(SOM_fractions 0.80 0.20 0.0) ;(SOM_C_per_N 8.18 8.18 8.18) (clay 19.27) (silt 15.0) (humus 0.9) (coarse_sand 10.0) (fine_sand 65.0) (dry_bulk_density 1.56)) (defhorizon bottom_2_106_110 default (hydraulic M_vG (K_sat 0.864) (Theta_res 0.0)

180

(Theta_sat 0.365) (alpha 0.055) (n 1.134)) ;(SOM_fractions 0.80 0.20 0.0) ;(SOM_C_per_N 6.12 6.12 6.12) (clay 21.54) (silt 15.0) (humus 0.22) (coarse_sand 10.0) (fine_sand 65.0) (dry_bulk_density 1.61)) (defhorizon bottom_3_106_110 default (hydraulic M_vG (K_sat 2.12) (Theta_res 0.0) (Theta_sat 0.387) (alpha 0.093) (n 1.130)) ;(SOM_fractions 0.80 0.20 0) ;(SOM_C_per_N 4.46 4.46 4.46) (clay 20.290) (silt 15.0) (humus 0.25) (coarse_sand 10.0) (fine_sand 65.0) (dry_bulk_density 1.62)) ;; We use this column. (defcolumn Soil_106_110 default (Bioclimate default) (Groundwater deep) (Soil (horizons (-30 top_1_106_110) (-60 bottom_1_106_110) (-80 bottom_2_106_110) (-300 bottom_3_106_110)) (zplus -2.5 -5 -10 -15 -20 -25 -30 -40 -50 -60 -70 -80 -90 -100 -125 -150 -175 -200 -225 -250 -275 -300) ; (MaxRootingDepth 250.0) (dispersivity 8.0)) (SoilWater (h -100.0) ) (SoilHeat (enable_ice false)) (SoilNH4 (M 0.5e-6)) (SoilNO3 (M 3.0e-6)) (OrganicMatter (Bioincorporation (R_max 0.3)) (initial_SOM (-25 7.16) ;1,91 % C

181

C Parameterisering af rodzonen

(-75 (-100 (-110 (-120 (-300

(-50 2.775) ;0,74 1.0125);0,27 0.694) ;0,19 0.16) 0.03) 0.01))

(init ; Dette kommer fra frste krsel af setup fil ; This summary provides the information needed by the OrganicMatter init ; submodel. The amount printed under ’Total C Input’ corresponds to the ; ’input’ parameter, and the amount under ’Roots’ corresponds to the ; ’root’ parameter. ;(SOM_limit_lower 0.3 0.7 0) ;(SOM_limit_upper 0.7 0.3 0) ;(SOM_limit_where 0) ;(background_mineralization 100) ;mmo (T 10) ;(background mineralization background mineralization ) ;(debug equations) ;(debug rows true) ;(debug to screen false) (dist 7) (efficiency 0.5 0.5) ; (end end ) (fractions 0 1 0) (h -100) (input 3100) (root 1675) ) ))

182

D Parameteriseringer af afgrøder til grøngødning D.0.3

Hvidkløver

;; White clover ; "Simulation of boimass in clover-grass under cutting ; and grazing coinditions" ; Sren Greve Olesen 12. august 2002 ; Mikkel Mollerup - August 2004 (defcrop Wclover_AArslev default (description "Develeped by Henning Hgh Jensen") (Devel default (EmrTSum 50) (DS_Emr 0.05) (DSRate1 0.022) (TempEff1 (0 0.001) (4 0.005) (10 0.35) (17 0.7) (20 0.80) (32 1.00) (39 1.20)) (PhotEff1 (00 0.10) (9 0.29) (11 0.55) (12 0.75) (13 0.89) (14 1.00) (15 1.08) (16 1.14) (17 1.18) (24 1.18)) (DSRate2 0.020) (TempEff2 (0 0.001) (5 0.015) (14 0.4) (20 0.8) (24 0.90) (29 1.00) (39 1.20)) (defined_until_ds 2.0)) (Vernal (DSLim 0.9) (TaLim 5.0) (TaSum -50.0)) (LeafPhot (Qeff 0.039) (Fm 3.00) (TempEff (-20 0.0001) (5 0.100) (10 0.90) (16 1.00) (20 0.80) (33 0.50)(37 0.03) (50 0.0))) ;C (Canopy (DSLAI05 0.3) (SpLAI 0.0175) ; (m/m)/(g/m) ~170 cm2/g (Fabricius, 2000) (HvsDS (0 001) (0.15 2.5) (0.5 6) (1 30) (2 30)) (LeafAIMod (0.0 1.0) (1.0 1.0)(2.0 0.75)) (SpStemAI 0.0030) ;Fabricius, 2000 (StemAIMod (0.0 1.0) (1.0 1.0) (2.0 1.00)) (StemPhotEff 1.00) (LAIDist0 0.00 0.00 1.00)

183

D Parameteriseringer af afgrøder til grøngødning (LAIDist1 0.1 0.50 0.98) (PARref 0.06) (PARext 0.70) (EPext 0.70) ; k-value (Hgh-Jensen, 1997, PhD thesis, KVL) (EpFac 1.0) (IntcpCap 0.5)) (Root (DptEmr 10) (PenPar1 0.25) (PenPar2 4.0) (MaxPen 120) (rootdens "Gerwitz+Page74" (SpRtLength 90.0) (DensRtTip 0.1)) (Rad 0.0140) (h_wp -15000) (Rxylem 10) (MxNH4Up 2.5e-08) (MxNO3Up 2.5e-09)) (Partit (RSR (0.00 0.60) (1.00 0.55) (2.00 0.50)) (Root (0.00 0.85) (0.33 0.70) (0.53 0.50) (1.00 0.50) (2.00 0.50)) (Leaf (0.00 0.65) (0.33 0.55) (0.43 0.50) (0.63 0.40) (0.95 0.25) (1.2 0.20)(1.45 0.12) (2.00 0.0)) (Stem (0.00 0.35) (0.33 0.45) (0.43 0.50) (0.63 0.60) (0.95 0.75) (1.2 0.70)(1.45 0.60) (2.00 0.0))) (Prod (NCrop 0.04) (E_Root 0.69) (E_Leaf 0.68) (E_Stem 0.66) (E_SOrg 0.57) (r_Root 0.025) ; up from 0.10 (kropff & Laar, 1993, p.51) ; due to N2 fixation ; (r_Leaf 0.030) ; kropff & Laar, 1993, p.51 (r_Stem 0.005) (r_SOrg 0.005) ; Hansen et al., 1993, p.109 (ShldResC 0.30) ; fraction of stem DM shielded (ReMobilDS 1.00) ; Remobilization, Initial DS (ReMobilRt 0.1) ; Remobilization, release rate (LfDR (0.00 0.00) (0.50 0.004) (0.8 0.008) (1.00 0.010) (1.40 0.02) (2.00 0.05)); (0.20 0.002) (RtDR (0.00 0.00) (0.50 0.004) (0.8 0.008) (1.00 0.010) (1.40 0.02) (2.00 0.05));(0.20 0.002) (Large_RtDR 0.050) (RtDR_T_factor (0.0 0.0) (5.0 1.0) ) ); this stop root death ; at 0.0 dg C and reach ; full at 5 dg C (CrpN (DS_fixate 0.10) (DS_cut_fixate 0.150)

184

(fixate_factor 0.45 ) (PtRootCnc (0.00 0.025) (1.00 0.025) (2.00 0.025)) (CrRootCnc (0.00 0.015) (1.00 0.013) (2.00 0.011)) (NfRootCnc (0.00 0.008) (2.00 0.008)) (PtLeafCnc (0.00 0.048) (1.00 0.046) (2.00 0.043)) (CrLeafCnc (0.00 0.035) (1.00 0.035) (2.00 0.035)) (NfLeafCnc (0.00 0.030) (2.00 0.030)) (PtStemCnc (0.00 0.020) (1.00 0.020) (2.00 0.020)) (CrStemCnc (0.00 0.016) (1.00 0.016) (2.00 0.016)) (NfStemCnc (0.00 0.015) (1.00 0.015) (2.00 0.015)) (PtSOrgCnc (0.00 0.030) (1.00 0.030) (2.00 0.030)) (CrSOrgCnc (0.00 0.028) (1.00 0.028) (2.00 0.028)) (NfSOrgCnc (0.00 0.022) (2.00 0.022)) (TLLeafEff (0.00 0.900) (2.00 0.900)) (TLRootEff (0.00 0.100) (2.00 0.100))) (Harvest (Dead (;(initial_fraction 0.5) ; this fraction goes to AOM1 (C_per_N 50.0) ;(efficiency 0.6 0.6) (turnover_rate 2.917e-4) ; 0.700e-02 / 24 [ 1/h ] ;(fractions 0.5 0.5 0.0)) ; going to SMB1,SMB2 and SOM2 (fractions 0 1 0)) ;;of the fraction going into AOM2 ;initial_fraction beregnet udfra hvormeget der gr til AOM1 ;C/N beregnet udfra materiale og det der gr til AOM1 (;(efficiency 0.6 0.6) (turnover_rate 2.917e-3) ; 0.700e-01 / 24 [ 1/h ] (fractions 0.0 1.0 0.0))) ; all going into SMB2 (Stem (;(initial_fraction 0.5) (C_per_N 50.0) (turnover_rate 2.917e-4) (fractions 0 1 0)) (;(efficiency 0.6 0.6) (turnover_rate 2.917e-3) (fractions 0.0 1.0 0.0))) (Leaf (;(initial_fraction 0.5) (C_per_N 50.0) (turnover_rate 2.917e-4) (fractions 0 1 0)) (;(efficiency 0.6 0.6) (turnover_rate 2.917e-3) (fractions 0.0 1.0 0.0))) (SOrg (;(initial_fraction 0.9) (C_per_N 50.0) (turnover_rate 2.917e-4) (fractions 0 1 0)) (;(efficiency 0.6 0.6) (turnover_rate 2.917e-3) (fractions 0.0 1.0 0.0)))

185

D Parameteriseringer af afgrøder til grøngødning (Root (;(initial_fraction 0.5) (C_per_N 50.0) (turnover_rate 2.917e-4) (fractions 0 1 0)) (;(efficiency 0.6 0.6) (turnover_rate 2.917e-3) (fractions 0.0 1.0 0.0))) (DSmax 3.0) (cut_delay (1000 1) (2000 2) (7000 5)) ;kg dm/ha gives delay in days )

)

D.0.4

Rajgræs

;;; version 16 ryegrass HHJ ;;; Temperatur rettet 30/10-01 SGO ;;; Canopy struktur rettet 31/10-01 SGO ;;; Ddsrate p bladene rettet 2/11-01 SGO ; "Simulation of biomass in clover-grass under cutting ; and grazing conditions" ; Sren Greve Olesen 12. august 2002 ; Mikkel Mollerup August 2004

(defcrop "Ryegrass_AArslev" default (description "ryegrass SGO") (Devel default (EmrTSum 50) (DS_Emr 0.01) (DSRate1 0.022) (TempEff1 (-4 0.02) (6 0.2) (12 0.70) (20 1.00) (29 1.00) (35 1.00)) (PhotEff1 (00 0.005) (11 0.29) (12 0.55) (13 0.75) (15 1.00) (16 1.00) (17 1.10) (18 1.14) (20 1.18) (28 1.18)) (DSRate2 0.020) (TempEff2 (-4 0.02) (5 0.2) (14 0.70) (20 1.00) (29 1.20) (35 1.20)) (defined_until_ds 2.0)) (Vernal (DSLim 0.9) (TaLim 5.0) (TaSum -50.0)) (LeafPhot (Qeff 0.047) ;(g/m/h) / (W/m) effectivity at low light (Fm 2.7) ; g/m/h (TempEff (-20 0.0001) (01 0.01) (3.5 0.5) (7.5 0.875) (8 0.92) (10 0.97) (12 1.00) (16 1.00) (20 1.00) (29 0.85) (33 0.8) (35 0.1) (37 0.01) (50 0.0))) ;C

186

(Canopy (DSLAI05 0.3) (SpLAI 0.0140) ; ensidet: (m/m)/(g/m) ~140 cm/g (HvsDS (0 001) (0.2 5) (1 30) (2 30)) (LeafAIMod (0.0 1.0) (1.0 1.0) (2.0 0.7)) (SpStemAI 0.0035) (StemAIMod (0.0 1.0) (1.0 1.0) (2.0 0.7)) (StemPhotEff 0.70) (LAIDist0 0.00 0.00 1.00) (LAIDist1 0.10 0.30 0.80) (PARref 0.06) (PARext 0.60) (EPext 0.50) (EpFac 1.0) (IntcpCap 0.5)) (Root (DptEmr 10) (PenPar1 0.25) (PenPar2 4.0) (MaxPen 120) (rootdens "Gerwitz+Page74" (SpRtLength 120.0) (DensRtTip 0.10)) (Rad 0.020) (h_wp -15000) (Rxylem 10) (MxNH4Up 2.5e-7) (MxNO3Up 2.5e-8)) (Partit (RSR (0.00 0.70) (1.00 0.50) (2.00 0.40)) (Root (0.00 0.80) (0.33 0.60) (0.53 0.45) (1.00 0.45) (2.00 0.35)) (Leaf (0.00 0.90) (0.33 0.85) (0.53 0.83) (0.73 0.56) (0.95 0.35) (1.14 0.28)(1.45 0.23) (2.00 0.20)) (Stem (0.00 0.10) (0.33 0.15) (0.53 0.17) (0.73 0.44) (0.95 0.65) (1.14 0.68)(1.45 0.77) (2.00 0.80))) (Prod (NCrop 0.04) (E_Root 0.69) (E_Leaf 0.68) (E_Stem 0.66) (E_SOrg 0.57) (r_Root 0.010) ;kropff & Laar, 1993, p.51 (r_Leaf 0.030) ;kropff & Laar, 1993, p.51 (r_Stem 0.005) (r_SOrg 0.005) (ShldResC 0.10) ; Capacity of Shielded Reserves (ReMobilDS 1.00) ; Remobilization, Initial DS (ReMobilRt 0.1) ; Remobilization, release rate (LfDR (0.01 0.00) (0.30 0.002) (0.40 0.008) (0.65 0.010) (1.00 0.012) (2.00 0.025)); (RtDR (0.00 0.00) (0.20 0.001) (0.30 0.025) (0.40 0.025)

187

D Parameteriseringer af afgrøder til grøngødning (0.60 0.025) (1.20 0.025) (2.00 0.025)) (RtDR_T_factor (2.0 0.1) (12.0 1.0)) (Large_RtDR 0.050)) (CrpN (PtRootCnc (0.00 0.020) (1.00 0.020) (2.00 0.020)) (CrRootCnc (0.00 0.015) (1.00 0.012) (2.00 0.0075)) (NfRootCnc (0.00 0.012) (2.00 0.0010)) (PtLeafCnc (0.00 0.040) (1.00 0.030) (2.00 0.025)) (CrLeafCnc (0.00 0.020) (1.00 0.015) (2.00 0.012)) (NfLeafCnc (0.00 0.015) (2.00 0.010)) (PtStemCnc (0.00 0.020) (1.00 0.018) (2.00 0.015)) (CrStemCnc (0.00 0.015) (1.00 0.010) (2.00 0.010)) (NfStemCnc (0.00 0.010) (2.00 0.008)) (PtSOrgCnc (0.00 0.024) (1.00 0.024) (2.00 0.024)) (CrSOrgCnc (0.00 0.016) (1.00 0.016) (2.00 0.016)) (NfSOrgCnc (0.00 0.014) (2.00 0.014)) (TLLeafEff (0.00 0.900) (2.00 0.900)) (TLRootEff (0.00 0.600) (2.00 0.600))) (Harvest

(Dead (;(initial_fraction 0.50) (C_per_N 90.0) ;(efficiency 0.6 0.6);the effciency this pool can be digested ;by each of the SMB pools. (turnover_rate 2.917e-4) ; 0.700e-02 / 24 [ 1/h ] ;(fractions 0.5 0.5 0.0));How this pool is divided into ;other pools. The first numbers corresponds ;to each of the SMB pools, the remaining ;numbers corresponds to the SOM pools. (fractions 0 1 0)) (;(efficiency 0.6 0.6) (turnover_rate 2.917e-3) ; 0.700e-01 / 24 [ 1/h ] (fractions 0.0 1.0 0.0))) (Stem (;(initial_fraction 0.50) (C_per_N 90.0) (turnover_rate 2.917e-4) (fractions 0 1 0)) (;(efficiency 0.6 0.6) (turnover_rate 2.917e-3) (fractions 0.0 1.0 0.0))) (Leaf (;(initial_fraction 0.50) (C_per_N 90.0) (turnover_rate 2.917e-4) (fractions 0 1 0)) (;(efficiency 0.6 0.6) (turnover_rate 2.917e-3) (fractions 0.0 1.0 0.0))) (SOrg (;(initial_fraction 0.10)

188

(C_per_N 80.0) (turnover_rate 2.917e-4) (fractions 0 1 0)) (;(efficiency 0.6 0.6) (turnover_rate 2.917e-3) (fractions 0.0 1.0 0.0))) (Root (;(initial_fraction 0.50) (C_per_N 80.0) (turnover_rate 2.917e-4) (fractions 0 1 0)) (;(efficiency 0.6 0.6) (turnover_rate 2.917e-3) (fractions 0.0 1.0 0.0))) (DSmax 3.00) (cut_delay (1500 1) (2000 20) (7000 45));; ) )

189

E Sukkerroeparameterisering

E Sukkerroeparameterisering sugarbeet.dai (defcrop "Sugar Beet" default (description "Neuenkirchen Project") (Devel default (EmrTSum 325) (DS_Emr 0.01) (DSRate1 0.005) (TempEff1 (-1. 0.00) (0.0 0.01) (5.0 0.50) (20. 1.00) (25. 0.50)) (PhotEff1 ( 3. 0.00) (8. 1.00) (16. 1.00) (24. 1.00)) (DSRate2 0.007) (TempEff2 (0.0 1.00) (30. 1.00)) (defined_until_ds 0.8) ) (LeafPhot (Fm 7.0) ; (Fm 3.80) (Qeff 0.0560) (TempEff (5. 0.0) (10. 0.75) (20. 1.00) (30. 1.00) (40. 0.01) (50. 0.0)) ) (Canopy (DSLAI05 0.17) ; (SpLAI 0.015) (SpLAI 0.012) (LAIDist0 0.00 0.00 1.00) (LAIDist1 0.10 0.80 1.00) (PARref 0.06) (PARext 0.60) (EPext 0.50) (HvsDS (0.00 1) (0.02 4) (0.08 10) (0.14 30) (0.21 40) (0.27 55)) ) (Root (DptEmr 10) (PenPar1 0.20) (PenPar2 4.0) (MaxPen 70) (Rad 0.05) (h_wp -15000) (Rxylem 10.0) (MxNH4Up 2.5E-0007)

190

; ; ; ;

; ;

;

(MxNO3Up 2.5E-0008) ) (Partit (Root (0.00 0.25) (0.08 0.20) (0.14 0.10) (0.27 0.07) (0.34 0.06)) (Root (0.00 0.30) (0.35 0.10) (0.52 0.10) (1.10 0.00)) (Leaf (0.00 0.70) (0.35 0.36) (0.52 0.08) (0.70 0.07) (0.86 0.05) (1.10 0.00)) (Leaf (0.00 0.70) (0.35 0.30) (0.52 0.08) (0.70 0.07) (0.86 0.05) (1.10 0.00)) (Stem (0.00 0.00) (1.00 0.00)) (RSR (0.00 0.50) (1.00 0.25) (2.00 0.25)) ) (Prod (E_Root 0.69) (E_Leaf 0.66) (E_Stem 0.66) (E_SOrg 0.70) (r_Root 0.015) (r_Leaf 0.050) (r_Stem 0.010) (r_SOrg 0.010) (ShldResC 0.30) (ReMobilDS 1.10) (ReMobilRt 0.10) (Large_RtDR 0.05) (LfDR (0.20 0.00) (0.25 0.01) (0.80 0.01) (1.00 0.00) (2.00 0.00)) (RtDR (0.20 0.00) (0.50 0.01) (2.00 0.01)) (LfDR (0.20 0.00) (0.25 0.01) (0.80 0.01) (1.00 0.02) (2.00 0.10)) (RtDR (0.20 0.00) (0.50 0.01) (2.00 0.01)) ) (CrpN (SeedN 0.20) (PtRootCnc (0.00 0.0200) (1.00 0.0200) (2.00 0.0100)) (CrRootCnc (0.00 0.0100) (1.00 0.0100) (2.00 0.0050)) (NfRootCnc (0.00 0.0070) (1.00 0.0070) (2.00 0.0070)) (PtLeafCnc (0.00 0.0200) (1.00 0.0120) (2.00 0.0100)) (PtLeafCnc (0.00 0.0400) (1.00 0.0350) (2.00 0.0200)) (CrLeafCnc (0.00 0.0100) (1.00 0.0080) (2.00 0.0080)) (NfLeafCnc (0.00 0.0040) (1.00 0.0040) (2.00 0.0040)) (PtStemCnc (0.00 0.0600) (1.00 0.0400) (2.00 0.0300)) (CrStemCnc (0.00 0.0300) (1.00 0.0200) (2.00 0.0200)) (NfStemCnc (0.00 0.0040) (1.00 0.0040) (2.00 0.0040)) (PtSOrgCnc (0.00 0.0100) (1.00 0.0100) (2.00 0.0100)) (CrSOrgCnc (0.00 0.0080) (1.00 0.0080) (2.00 0.0080)) (NfSOrgCnc (0.00 0.0050) (1.00 0.0050) (2.00 0.0050)) ) (Harvest (DSmax 0.0) (sorg_height -15 [cm]))

)

191

F SCRI-kartoffelparameterisering

(defcrop "Potato; SCRI" default "Potate paramterized by sha@kvl.dk -- 2003. It is based on experimental data from SCRI from 1983 and 1984." (Devel default (EmrTSum 425 [dg C d]) (DS_Emr 0.01) (DSRate1 0.070) ; Spitters et al 1989 (TempEff1 (02 0.00) (13 1.00) (19 1.00) (29 0.00)) (PhotEff1 (12 1.00) (16 1.00)) (DSRate2 0.0090) (TempEff2 (02 0.00) (13 1.00) (19 1.00) (29 0.00))) (LeafPhot ; Spitters et al 1989 (Fm 3.0 [g CO2/m^2/h]) (DSEff (0.0 1.2) (0.3 1.2) (1.0 1.0) (1.60 0.75) (2.0 0.75)) (Qeff 0.045) (TempEff (3 0.01)(10 0.75)(15 1.00)(20 1.00)(26 0.75)(33 0.01))) (Canopy (DSLAI05 0.15) (SpLAI 0.033 [(m^2/m^2)/(g DM/m^2)]) (LAIDist0 0.00 0.00 1.00) (LAIDist1 0.00 0.20 0.90) (PARref 0.06) (PARext 0.50) (EPext 0.50) (HvsDS (0.00 1) (1.00 20) (1.25 35))) (Root (DptEmr 20) (PenPar1 0.30) (PenPar2 4.0) (MaxPen 50) (Rad 0.05) (h_wp -15000) (Rxylem 10.0) (MxNH4Up 2.5E-0007) (MxNO3Up 2.5E-0007) (rootdens "Gerwitz+Page74" (SpRtLength 200 [m/g]) (DensRtTip 0.2 [cm/cm^3])))

192

(Partit (Root (0.00 0.20) (1.00 (Leaf (0.00 0.95) (1.00 (Stem (0.00 0.05) (1.00 (2.00 0.00)) (RSR (0.00 0.50) (0.75

0.20) (1.36 0.00)) 0.75) (1.05 0.20) (1.25 0.18) (1.60 0.00)) 0.25) (1.05 0.50) (1.25 0.20) (1.60 0.03) 0.50) (2.00 0.25)))

(Prod (NCrop 0.4 [g N/m^2]) (E_Root 0.72) (E_Leaf 0.66) (E_Stem 0.72) (E_SOrg 0.85) (r_Root 0.010) (r_Leaf 0.030) (r_Stem 0.015) (r_SOrg 0.0045) (ShldResC 0.10) (ReMobilDS 1.50) (ReMobilRt 0.01) (Large_RtDR 0.05) (LfDR (0.00 0.00) (1.60 0.00) (1.75 0.02) (2.00 0.10)) (RtDR (0.00 0.00) (1.60 0.00) (2.00 0.00)) (ExfoliationFac 0.0)) (CrpN (PtRootCnc (0.00 0.0200) (1.00 0.0200) (2.00 0.0100)) (CrRootCnc (0.00 0.0100) (1.00 0.0100) (2.00 0.0080)) (NfRootCnc (0.00 0.0070) (1.00 0.0070) (2.00 0.0070)) (PtLeafCnc (0.00 0.060) (1.00 0.060) (1.25 0.050) (2.00 0.035)) (CrLeafCnc (0.00 0.045) (1.00 0.045) (1.25 0.040) (2.00 0.030)) (NfLeafCnc (0.00 0.010) (1.00 0.010) (2.00 0.010)) (PtStemCnc (0.00 0.040) (1.00 0.040) (1.60 0.016) (2.00 0.013)) (CrStemCnc (0.00 0.012) (1.25 0.012) (2.00 0.010)) (NfStemCnc (0.00 0.004) (2.00 0.004)) (PtSOrgCnc (1.00 0.020) (1.25 0.015) (2.00 0.012)) (CrSOrgCnc (1.00 0.008) (1.25 0.008) (2.00 0.0075)) (NfSOrgCnc (1.00 0.004) (2.00 0.004)) (TLLeafEff (1.09 1.00) (2.00 1.00))) (Harvest (DSmax 0.0) (sorg_height -10.0 [cm])))

193

Referencer Abrahamsen, P. (2003). Daisy Program Reference Manual. Royal Veterinay- and agricultural University, Department of Agricultural Sciences, Agrovej 10, DK2630 T˚ astrup, 247 edition. Alt, C. (1999). Modelling nitrogen demand of cauliflower (brassica oleracea l. botrytis) by using productivity-nitrogen relationships. Doctor dissertation, Fachberich Gartenbau der Universitat Hannover. Andersen, S. (1987). Landbrugsplanterne 3. DSR Forlag. Bakken, A. K. og Flønes, M. (1995). Morphology and field performance of Brassica transplants propagated under different day and night temperature regimes. Scientia Horticulturae, 61, 167–176. Balvoll, G. (1981). Vekst og utvikling av grønsaker. Landbruksforlaget. Balvoll, G. (1984). Grønsakdyrkning p˚ a friland. Landbruksforlaget, 3 edition. Baumann, D. T., Bastiaans, L., og Kropff, M. J. (2001). Competition and crop performance in a leek-celery intercropping system. Crop Sci., 41, 764–774. Baumann, D. T., Bastiaans, L., Goudriaan, J., van Laar, H. H., og Kropf, M. J. (2002). Analysing crop yield and plant quality in an intercropping system using an eco-physiological model for interplant competition. Agricultural Systems, 73, 173–203. Booij, R. (2000a). Effects of nitrogen on yield components of Brussels sprouts (Brassica oleracea L var. gemmifera DC.). Gartenbauwissenschaft, 65(1), 30– 34. Booij, R. (2000b). Yield formation in Brussels sprouts: Effect of nitrogen. In P. J. Stoffella, D. J. Cantliffe, og G. Damato, editors, Timing of field production in vegetable crops, number 533 in Acta horticulturae, pages 377–383. Booij, R. og Meurs, E. J. J. (1995). Effect of of photoperiod on flower stalk elongation in celeriac (apium graveolens l. var. rapaceum (mill.) dc.). Scientia Horticulturae, 63, 143–154.

194

Referencer Booij, R., Kreuzer, A. D. H., Smit, A. L., og van der Werf, A. (1996). Effect of nitrogen availability on dry matter production, nitrogen uptake and light interception of Brussels sprouts and leeks. Netherlands Journal of Agricultural Science, 44, 3–19. Bowen, P. A., Zebarth, B. J., og Toivonen, P. M. A. (1999). Dynamics of nitrogen and dry-matter partitioning and accumulation in broccoli (brassica oleracea var. italica)in relation to extractable soil inorganic nitrogen. Can J. Plant Sci., 79, 277–286. Brainard, D. C. og Bellinder, R. R. (2004). Assessing variability in fecundity of amaranthus powellii using a simulation model. Weed Research, 44, 203–217. Brewster, J. L. (1994). Onions and other vegetable Alliums. CAB International, Wallingford, UK. Burns, I. G. (1994a). A mechanistic theory for the relationship between growth rate and the concentration of nitrate-n or organic-n in young plants derived from nutrient interruption experiments. Annals of Botany, 74, 159–172. Burns, I. G. (1994b). Studies of the relationship between the growth rate of young plants and their total-n concentration using nutrient interruption techniques: Theory and experiments. Annals of Botany, 74, 143–157. Buwalda, J. G. og Freeman, R. E. (1987). Efeects of nitrogen fertilizers on growth and yield of potato (solanum tuberosum l. ’ilam hardy’), onion (allium cepa l. ’pukekohe longkeeper’), garlic (allium sativum l. ’y strain) and hybrid squash (cucurbita maxima ’l. delica’). Scienta Horticulturae, 32, 161–173. Chaves, B., Neve, S. D., Hofman, G., Boeckx, P., og Cleemput, O. V. (2004). Nitrogen mineralization of vegetable root residues and green manures as related to their (bio)chemical composition. Europ. J. Agronomy, 21, 161–170. Christiansen, J. S. (2001). Grønsagers rodsystemer og rodudvikling i forhold til kvælstoffordelingen i jordprofilen. Master’s thesis, Den Kongelige Veterinær- og Landboøjskole. Danmarks Statistik (2004). Statistikbanken. http://www.statistikbanken.dk. de Santa Olalla, F. M., Dominquez-Padilla, A., og Lopez, R. (2004). Production and quality of the onion crop (allium cepa l.) cultivated under controlled deficit irrigation conditions in a semi-arid climate. Agrucultural Water Management, 68, 77–89. de Vries, F. W. T. P., Jansen, D. M., ten Berge, H. F. M., og Bakema, A. (1989). Simulation of ecophysiological processes of growth in several annual crops. Pudoc, Wageningen, The Netherlands.

195

Referencer Deblonde, P. M. K., Haverkort, A. J., og Ledent, J. F. (1999). Responses of early and late potato cultivars to moderate drought conditions: agronomic parameters and carbon isotope discrimination. European Journal of Agronomy, 11, 91–105. Everaarts, A. P. og Booij, R. (2000). The effect of nitrogen application on nitrogen utilization by white cabbage (brassica oleracea var. capitata) and on nitrogen in the soil at harvest. Journal of Horticultural Science & Biotechnology, 75(6), 705–712. Everaarts, A. P. og Sukkel, W. (1999). Bud initiation and optimum harvest date in Brussels sprouts. Scientia Hortuculturae, 81, 361–367. Everaarts, A. P. og Willigen, P. E. D. (1999). The effect of the rate and method of nitrogen application on nitrogen uptake and utilization by broccoli (brassica oleracea var. italica). Netherlands Journal of Agricultural Science, 47, 201–214. Fink, M. og Feller, C. (1998). An empirical model for describing growth and nitrogen uptake of white cabbage (brassica oleracea var. capitata). Scienta Horticulturae, 73, 75–88. Grevsen, K. og Olesen, J. E. (1999). Modelling development of broccoli (brassica oleracea l. var. italica) from transplanting to head initiation. Journal of Horticultural Science & Biotechnology, 74(6), 698–705. Gutezeit, B. (2004). Yield and nitrogen balance of broccoli at different soil moisture levels. Irrig Sci., 23, 21–27. Halvorson, D. A., Follet, R. F., Bartolo, M. E., og Scweissing, F. C. (2002). Nitrogen fertilizer use efficiency of furrow-irrigated onion and corn. Agron J., 94, 442–449. Hatterman-Valenti, H., Mayland, P., og Friedricks, S. (2003). Broccoli cultivar trial. Plant Sciences Department, North Dakota State University. Henriksen, T. M. og Breland, T. A. (1999). Decomposition of crop residues in the field: evaluation of a simulation model developed from microcosm studies. Soil Biology and Biochemistry, 31, 1423–1434. Jensen, R. og Gundersen, H. (2003). Dyrkning a tre grønsagskulturer ved to nedmuldningstidspunkter af grøngødning-effekt p˚ a roddybde, udbytte og udvaskningsrisiko. Bachelorprojekt, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Johansen, L. (2004a). Have-tips om hvordan http://www.havesider.dk/planteleksikon/ko37.html.

man

dyrker

hvidk˚ al.

Johansen, L. (2004b). Have-tips om hvordan man dyrker knoldselleri. http://www.havesider.dk/planteleksikon/ko15.html.

196

Referencer Johansen, L. (2004c). Have-tips om hvordan http://www.havesider.dk/planteleksikon/ko36.html.

man

Johansen, L. (2004d). Kepaløg http://www.havesider.dk/planteleksikon/ko39.html.

dyrker (allium

rødbede. cepa).

Jovanovic, N. Z., Anandale, J. G., og Mhlauli, N. C. (1999). Field water balance and SWB parameter determination of six winter vegetable species. Water SA, 25(2), 191–196. Kolota, E., Osinska, M., og Biesiada, A. (2000). Yield of early celeriac in relation to agronomic variables. In P. J. Stoffella, D. J. Cantliffe, og G. Damato, editors, Timing of field production in vegetable crops, number 533 in Acta horticulturae, pages 469–473. Kristensen, H. L. og Thorup-Kristensen, K. (2004). Uptake of 15 N labeled nitrate by root systems of sweet corn, carrot and white cabbage from 0.2-2.5 meters depth. Plant and Soil. Accepted. Kubota, C., Rajapakse, N. C., og Young, R. E. (1997). Carbohydrate status and transplant quality of micropropagated broccoli plantlets stored under different light envronments. Postharvest Biology and Technology, 12, 165–173. Kurets, V., Drosdov, S. N., Popov, E. G., Talanov, A. V., og Dembo, E. D. (2003). The temperature gradient air-soil as a factor in the optimization of net photosynthesis in whole plants. Russian Journal of Plant Physiology, 50(1), 72–78. Landscentret (2000). brugsr˚ adgivning.

Gødskning efter N-Min-Metoden 2000.

Dansk Land-

Landscentret (2004a). Standardbetingelser, broccoli. Dansk Landbrugsr˚ adgivning. Landscentret (2004b). brugsr˚ adgivning.

Standardbetingelser, efter˚ arshvidk˚ al.

Dansk Land-

Landscentret (2004c). brugsr˚ adgivning.

Standardbetingelser, knoldselleri.

Dansk Land-

Landscentret (2004d). Standardbetingelser, rødbede. Dansk Landbrugsr˚ adgivning. Landscentret (2004e). Standardbetingelser, rosenk˚ al. Dansk Landbrugsr˚ adgivning. Landscentret (2004f). Standardbetingelser, s˚ aløg. Dansk Landbrugsr˚ adgivning. Landscentret (2004g). Standardbetingelser, stikløg (tidlige spideløg). Dansk Landbrugsr˚ adgivning. Landscentret (2004h). Standardbetingelser, tidlige dækkede hvidk˚ al. Dansk Landbrugsr˚ adgivning.

197

Referencer Landscentret (2004i). Standardbetingelser, tidlige spisekartofler. Dansk Landbrugsr˚ adgivning. Larsen, P. H. og Mølgaard, A. (1986). Aktuel planteproduktion. Det Kgl. danske Landhusholdningsselskab. Levenberg, K. (1944). A method for the solution of certain nonlinear problems in least squares. Quart. Appl. Math., 2, 164–168. Madsen, K. (1976). Hæfte 38 - Optimering. Numerisk Institut, Lyngby, Denmark. Marquardt, D. W. (1963). An algorithm for least squares estimation on nonlinear parameters. J. Soc. Indust. Appl. Math., 11, 431–441. Melander, B. og Hartvig, P. (1997). Yield responses of weed-free seeded onions [allium cepa (l.)] to hoeing close to the row. Crop Protection, 16(7), 687–691. Mualem, Y. (1976). A new model for predicting the hydraulic conductivity of unsaturated porous media. Water Resources Research, 12(3), 513–522. Plantedirektoratet (2003). Vejledning og skemaer 2003/2004. Plantedirektoratet. Rabinowitch, H. D. og Brewster, J. L., editors (1990). Onions and allied crops, volume 1. CRC Press. Rahn, C. R. og Lillywhite, R. D. (2001). A study of the quality factors affecting the short-term decomposition of field vegetable residues. J Sci Food Agric, 82, 19–26. Riley, H. (2000). Level and timing of nitrogen fertilizer application to early and semi-early potatoes (solanum tuberosum l.) grown with irrigation on light soils in norway. Acta Agric. Scand., 50, 122–134. Santos, R. H. S., Gliessman, S. R., og Cecon, P. R. (2002). Crop interactions in broccoli intercropping. biological Agriculture & Horticulture, 20, 51–75. Sato, F., Yoshioka, H., Fujiwara, T., Higashio, H., Uragama, A., og Tokuda, S. (2004). Physiological responses of cabbage plug seedlings to water stress during low-temperature storage in darkness. Scientia Horticulturae, 101, 349–357. Sinclair, P. J., Blakeney, A. B., og Barlow, E. W. R. (1995). Relationships between bulb dry matter content, soluble solids concentration and non-structural carbohydrate composition in the onion (allium cepa). J Sci Food Agric, 69, 203–209. Smit, A. L., Booij, R., og van der Werf, A. (1996). The spatial and temporal rooting pattern of brussels sprouts and leeks. Netherlands Journal of Agricultural Science, 44, 57–72.

198

Referencer Sørensen, J. N. (1993). Use of the Nmin -method for optimization of vegetable nitrogen nutrition. Acta Horticulturae, 339, 179–192. Sørensen, J. N. og Grevsen, K. (2001). Sprouting in bulb onions (allium cepa l.) as influenced by nitrogen and water stress. Journal of Horticultural Science & Biotechnology, 76(4), 501–506. Stamatiadis, S., Werner, M., og Buchanan, M. (1999). Field assessment of soil quality as affected by compost and fertilizer application in a broccoli field (san benito county, california). Applied Soil Ecology, 12, 217–225. Stephens, J. M. (1994). Brussels sprouts - brassica oleracea l. (gemmifera group). Technical report, Institute of Food and Agricultural Sciences. Styczen, M., Hansen, S., Jensen, L. S., Svendsen, H., Abrahamsen, P., Børgesen, C. D., Thirup, C., og Østergaard, H. S. (2003). Standardopstillinger til daisymodellen - vejledning og baggrund. Technical report, DHI - Institut for Vand og Miljø, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Dansk Jordbrugsforskning, WaterTech, Landbrugets R˚ adgivningscenter. Tan, D. K. Y., Birch, C. J., Wearing, A. H., og Rickert, K. G. (2000a). Predicting broccoli development i. development is predominantly determined by temperature rather than photoperiod. Scienta Horticulturae, 84, 227–243. Tan, D. K. Y., Birch, C. J., Wearing, A. H., og Rickert, K. G. (2000b). Predicting broccoli development ii. comparing and validation of thermal time models. Scienta Horticulturae, 86, 89–101. Tei, F., Scaife, A., og Aikman, D. P. (1996a). Growth of lettuce, onion, and red beet. 1. growth analysis, light interception, and radiation use efficiency. Annals of Botany, 78, 633–643. Tei, F., Aikman, D. P., og Scaife, A. (1996b). Growth of lettuce, onion, and red beet. 2. growth modelling. Annals of Botany, 78, 645–652. Thorup-Kristensen, K. (1993). Root development of nitrogen catch crops and of a succeeding crop of broccoli. Acta Agric. Scand, Sect B, Soil and Plantr Sci., 43, 58–64. Thorup-Kristensen, K. (2001a). Roddybder i grønsager. Technical Report Miljøprojekt Nr 588, Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet. Thorup-Kristensen, K. (2001b). Root growth and soil nitrogen depletion by onion, lettuce, early cabbage and carrot. In Proc. IC on Evironm. problems N - Fert. Trotta, L. og Damato, G. (2000). Sowing dates, age of transplants and yield in three cultivars of broccoli (brassica oleracea var. italica plenck). Acta Hort., 533.

199

Referencer van der Werf, A., Enserink, C. T., Smit, A. L., og Booij, R. (1996). Components of relative growth rate and nitrogen productivity of Brussels sprouts and leeks grown at two widely differing light intensities. Netherlands Journal of Agricultural Science, 44, 21–29. van der Zaag, D. E. (1992). Potatoes and their cultivation in the netherlands. Technical report, NIVAA and The Ministry of Agricultural and Fisheries. van Genuchten, M. T. (1980). A closed-form equation for predicting the hydraulic conductivity of unsaturated soils. Soil Science, 44. Varmerali, T., Ganis, A., Bona, S., og Mosca, G. (2003). Fibrous root turnover and growth in sugar beet(beta vulgaris var. saccharifera) as affected by nitrogen shortage. Plant & Soil, 255, 169–177. Vos, J., Biemond, H., og Struik, P. C. (1996). Dynamics of change of leaf attributes of Brussels sprouts in response to switches between high and low supply of nitrogen. Netherlands Journal of Agricultural Science, 44, 31–42. Vuorinen, T., Nerg, A.-M., Ibrahim, M. A., Reddy, G. V. P., og Holopainen, J. K. (2004). Emission of plutella xylostella-induced compounds from cabbages grown at elevated CO2 and orientation behavior of the natural enemies. Plant Physiology, 135, 1984–1992. Wheeler, T. R., Daymond, A. J., Morison, J. I. L., Ellis, R. H., og Hadley, P. (2004). Acclimation of photosynthesis to elevated CO2 in onion (allium cepa) grown at a range of temperatures. Anals of Applied Biology - including supplement, 144(1), 103–122. Willumsen, J. og Thorup-Kristensen, K. (2001). Effects of green manure crops on soil mineral nitrogen available for organic production of onion and white cabbage in two contrasting years. Biological Agriculture and Horticulture, 18, 365–384. Yara (2004a). Npk 14-3-18. http://fert.yara.dk/dk/products/product range /compound fertilizers/outdoor solid prod/npk 14-3-18.html. Yara (2004b). Ns 24-7. http://fert.yara.dk/dk/products/product range /nitrogen fertilizers/ns-n-products/ns 24-7.html. Zerkoune, M. A. (2000). Field evaluation of broccoli varieties grown in southwest dessert soils. Technical report, University of Agriculture.

200