










EDVARD WEIE
Vej gennem skov (1932)
Brede strøg i en enkel komposition, hvor farven grøn i flere nuancer er dominerende. Billedets titel hjælper os til at se et motiv i maleriets abstrakte udtryk. Den midterste stribe er en vej omgivet af skov, der fortættes og fremstår ufremkommelig. Måske har vi nogle skikkelser på vejen? I det grønne fornemmer vi græs, buske og træer. Edvard Weie malede flere versioner af dette motiv og søgte i sine malerier at finde ind til en forståelse af farvernes betydning.
NIELS BJERRE
Vestjysk landskab med drivende skyer. Efterår
1932. Niels Bjerre er blevet kaldt Vestjyden i dansk kunst, fordi han ofte, som i dette billede, skildrer landskabet ved Vesterhavet. I motivet her kigger vi ind over landet i en efterårsstemning med spredte bebyggelser, marker, høstakke, høns og heste, samt det brusende bølgebrudte Vesterhav. Øverst en blå himmel med drivende skyer. Vi bemærker de lange mørke skygger, der falder ind fra venstre og spiller med i formlandskabet, der trods motivets figurative tydelighed sine steder stikker af i abstraktioner og farveindtryk.
ERIK RAADAL
Piger, der venter på toget (1939)
Det var landskabet i og omkring hans hjemby Gjern, som var kendetegnende for Erik Raadals mange malerier. Motivet her kunne være fra Gjern. Vi oplever en stemning fra en togstation med to ventende skikkelser på hver sin perron. Til trods for det tydelige afsæt i det figurative motiv, så er det de mange flader og formernes detaljer, der er dominerende i billedet. Maleriet er et godt eksempel på Erik Raadals blik for de maleriske kvaliteter ved en stille og søvnig stationsby.
Landevej ved Fåborg (1920)
En vej skærer sig op gennem et grønt landskab, der deles vandret af et vandløb under en baggrund af smalle marker og en markant himmel. Et moderne træk ved billedet er Giersings spil med fladerne i landskabet - særligt i træernes kroner. I stedet for at skabe perspektiv ind i billedet rejser vejen midt i motivet sig som en blokerende bølgefigur. Billedet fremstår ufærdigt med mange tydelige rettelser og overmalinger.
NIELS BJERRE
Strande (1938)
I forgrunden ser vi en vej i to spor. Den krydses af en mørk skygge, som skaber en overgang til den lysere bagrund med en række huse, en næsten azurblå himmel og en stribe telefonpæle. Stationsbyen Strande, som her er skildret, fremstår øde, men netop i det mennesketomme har Niels Bjerre fundet en anledning til at fokusere på formerne og lade dem skabe en komposition, der er bygget op om den brede vandrette skygge i kontrast til de tynde lodrette telefonpæle.
KARL ISAKSON
Bastioner. Christianø (1921)
Den svensk-danske maler Karl Isakson opholdt sig i flere omgange på Bornholm og Christiansø. I dette billede skildrer han Bastionerne på Christiansø i et mylder af former, farver og flader. Til trods for billedets modernistiske træk, så bevarer motivet sine karakteristiske træk. Fæstningsøen blev grundlagt i 1684 af den enevældige kong Christian V til forsvar af rigets interesser i Østersøen. I dag står bastioner, tårne og bygninger på Christiansø næsten som da den sidste soldat forlod fæstningen i 1856.
HARALD GIERSINGUdsigt fra Slotspladsen, Cagnes (1923)
Et lyst ekspressivt landskabsmaleri i tidlig modernistisk stil med afsæt i udsigten fra byen Cagnes-sur-Mer ved den franske Riviera. I vinteren 1922 giftede Niels Larsen Stevns sig med sygeplejersken Anna Elisabeth Pedersen og rejste sydpå for at male landskaber i Frankrig og Italien.
Rejsen, der strakte sig over næsten et helt år, blev optakt til en ny fase i Stevns karriere, som blev præget af et dristigere farvesyn og en mere frit udfoldet monumentalitet.
VILHELM LUNDSTRØM
To stående modeller (1927 08
Ansporet af den franske kubisme brød Vilhelm Lundstøm igennem ved Kunstnernes Efterårsudstilling i 1917 med en række montager, de såkaldte pakkassebilleder, hvis hovedbestanddele var bræddestykker. Det var således Lundstrøm, der for alvor introducerede modernismen til et dansk publikum. Her ser vi et figurmotiv bygget op af store forenklede former, der udstråler klassisk ro og moderne naturlig skønhed. Billedet kunne være et forstudie til mosaikkerne i Frederiksberg Svømmehal.
NIELS LARSEN STEVNS
Selvportræt. Lampelys (1918-
Et selvportræt af maleren Niels Larsen Stevns, der her skildrer sig selv i en lidt dyster stemning ved lampelys. En arbejdsom, alvorlig og viljestærk maler med sine egne ideer og med visioner funderet i en kristen religiøs livsindstilling, udtrykt i en moderne malerisk stil. Stevns var elev af Joakim Skovgård, men brød med denne for at følge sin egen kunstneriske stræben om et tidssvarende kristent maleri. Landskabsmaleri var for Stevns et led i hans erkendelse af det guddommelige.
Portræt af en kvinde (1917-19)
Den italienske maler Amedeo Modigliani er en af modernismens store portrætmalere. Som i dette billede skildres de portrætterede ofte med lange ansigter eller halse, som giver et surrealistisk udtryk. Modigliani døde i Paris af tuberkuløs meningitis kun 35 år gammel. For at skjule sin sygdom levede han en bohemetilværelse med et misbrug af alkohol, absint og hash. Mens han i sin levetid ikke havde stor succes, er han siden blevet en del af den modernistiske kanon.
EDVARD WEIE
Stående kvindelig model (1923)
Opstilling med mørkhåret stående kvindelig model med den ene hånd i hoften og den anden støttende på et bord. Hendes blik er rettet mod et fad med grønne frugter, der er i farvekontrast til den orange flade ved siden af. En guldramme og andre elementer i billedet indikerer at vi befinder os indenfor i kunstnerens atelier. Weie, der var en stor ynder af klassisk musik, lagde vægt på arbejdet med kontrastvirkning, som han sammenlignede med det kontrapunktiske i musikken.
VILHELM LUNDSTRØM
Selvportræt (1920-22)
Et tidligt selvportræt af Vilhelm Lundstrøm. Billedet er fra hans såkaldte krøllede periode, der godt nok kun strakte sig over fire år, men synes at være en væsentlig fase i hans udvikling og produktion. Formsproget er ekspressionistisk med overdreven brug af maling og med snørklede penselstrøg i en sirlig personlig stil, men langt fra det der senere skulle blive Lundstrøms kunstneriske varemærke, nemlig den geometriske forenklede purisme.
JOHN CHRISTENSEN
Selvportræt (1936)
John Christensen med tilnavnet ”barbermaleren” - fordi han var uddannet barber - var en autodidakt maler fra Nørrebro, som debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1928. I dette selvportræt skildrer han sig selv som en eftertænksom piberygende kunstmaler, der med pensler og palet betragter beskueren, som om han tager bestik af sit motiv. Christensen var medstifter af kunstnersammenslutningen Koloristerne, der stod for et sanseligt og virkelighedsnært forhold til motiver og udtryksmidler.
WILLIAM SOMMER
June, retro (1926)
Romantisk fantasi (1920-21) 15
William Sommer var en autodidakt maler fra Detroit, der blev en del af den amerikanske modernistiske avantgarde. Her skildrer han sit barnebarn June, der sidder på en taburet. Læg mærke til det intense blik og den hvide aura omkring barnets hoved. De mange folder i kjolen bærer præg af modernismens formgivning. Billedet er malet i den nedlagte skole i Brandywine tæt ved Cleveland, hvor Sommer flyttede ind i 1911 og omdannede til atelier og mødested for ligesindede kunstnere.
Billedets titel anslår en stemning, der reflekteres i billedets udtryk som et lyst, lyrisk og løssluppet motiv. Stemningen synes at springe ud fra den liggende nøgne figur, som dominerer i billedets højre side. Rundt om figuren aner vi et lyst idyllisk landskab med forskellige beplantninger, samt en kilde eller et vandfald i venstre side og en sø med noget der kunne ligne en båd midt i billedet. De mange detaljer i strøgene giver os en fornemmelse af at Weie har arbejdet intenst med maleriets udtryk.
18
JOHN CHRISTENSEN Gadebillede
Med titlen ”Gadebillede” skildrer maleren
John Christensen en scene fra en cirkusmanege, hvor diverse artister er i gang med en forestilling. Maleriet er fuld af detaljer og malet i en naiv ekspressionistisk stil med fokus på sanselighed i farverne. Læg mærke til den piberygende hund med bowlerhat nederst i venstre hjørne og de to fine cirkusprinsesser med pailletkjoler. Selv om billedets udtryk handler om fest og fantasi, så er der også noget faretruende ved scenen, fx klovnens forlorne smil.
Haven (1922)
Et abstrakt landskab domineret af grønne, røde og gule farver. På de grønne flader er der sirligt malet træer i forskellige afskygninger og øverst ser vi en figur der kan lede tanken hen på en vogn eller måske en flyvemaskine? Billedet består af bløde og runde former, der giver et følelsesfuld og spontant udtryk. Christof Drexel var en tysk ekspressionistisk maler og kunstpædagog, der i sin kunstforståelse var inspireret af Carl Gustav Jungs tanker om analytisk psykologi.
EDVARD WEIE
Dante og Virgil i underverdenen
Et farvevirvar af primært røde, grønne og brune nuancer ført med brede penselstrøg i et ekspressionistisk udtryk, hvor farverne flere steder driver ned af lærredet. Weies maleri er et studie og en abstrakt fortolkning af den franske romantiske maler Eugene Delacroixs maleri fra 1822, der skildrer scenen fra Dantes Guddommelige Komedie, hvor digteren sammen med sin fører Virgil krydser floden Styx på deres rejse til underverdenen.
MARTEL SCHWICHTENBERG
Kvinder foran huset (1921)
To bondekoner med kurve, forklæder og tørklæder foran et hus og en høstak. Figurernes ansigter er skildret i en naiv ekspressionistisk stil og som de øvrige elementer i billedet er det stiliseret og renset for detaljer. Martel Schwichtenberg var en tysk maler og designer. Hun var med i den ekspressionistiske kunstnersammenslutning Novembergruppen, der tog navn efter den tyske revolution, som fulgte i kølvandet på 1. verdenskrig og som førte til oprettelsen af Weimarrepublikken.
ERNST LUDWIG KIRCHNER
Selvportræt (1928)
Ernst Ludwig Kirchner var en tysk ekspressionistisk maler og en af grundlæggerne af den tyske kunstnergruppe
Die Brücke (Broen). Hans kunst blev stemplet som ”entartet” (degenereret) af nationalsocialisterne og mere end 600 af hans værker forsvandt fra tyske museer. I billedet her skildrer Kirchner sig selv i et motiv, hvor elementer domineret af kvindeskikkelser bogstaveligt talt flyder sammen i kunstnerens hoved. Kirchner var plaget af depression og begik selvmord i 1938.
PAUL KLEE
Glædefuldt bjerglandskab (1929)
Et bjerglandskab skabt af kantede former i forskellige lyse farver. En enkelt tyndt ridset træfigur skiller sig ud sammen med to cirkler øverst i billedet. Paul Klee var en tysk-schweizisk maler og kunstteoretiker, der var aktiv i miljøet omkring tidsskriftet ”Blau Reiter” og underviste ved den toneangivende kunstskole Bauhaus i Weimar. Klee var født ind i en musikalsk familie og var selv en dygtig violinist. I billedet her, som i mange andre af hans værker, fornemmer vi et samspil af musik, lyrik og barnlig naivitet.
K u n s t i m e l l e m k r i g s t i d e n
M e l l e m k r i g s t i d e n e r p e r i o d e n m e l l e m a f s l u t n i n g e n p å 1 v e r d e n s k r i g i
1 9 1 8 o g u d b r u d d e t a f 2 v e r d e n s k r i g i 1 9 3 9
I d e f ø r s t e å r f r e m t i l W a l l S t r e e t - k r a k k e t i 1 9 2 9 v a r p e r i o d e n p r æ g e t a f o p t i m i s m e , t r o p å f r e m t i d e n , g r ø d e i k u l t u r e n o g i k k e m i n d s t i k u n s t e n E f t e r k r a k k e t i U S A b r e d t e d e n ø k o n o m i s k e k r i s e s i g t i l
E u r o p a o g s t e m n i n g e n i p e r i o d e n s s i d s t e å r f o r f a l d t t i l a f m a g t , f o r t v i v l e l s e o g p e s s i m i s m e
K u n s t e n i m e l l e m k r i g s t i d e n e r p r æ g e t a f m o d e r n i s m e n m e d a l l e d e n s u d l ø b e r e o g v a r i a n t e r , f x e k s p r e s s i o n i s m e , k u b i s m e , s u r r e a l i s m e , f u t u r i s m e e l l e r d a d a i s m e D e n s m e s t o p l a g t e k e n d e t e g n e r e t a b s t r a k t u d t r y k , e n e k s p e r i m e n t e r e n d e p r o c e s , r e n e f o r m e r o g f a r v e r , e t s u b j e k t i v t i n d h o l d o g o f t e o g s å e t t y d e l i g t o p g ø r m e d t i d l i g e r e s t i l a r t e r
o g k o n v e n t i o n e r
O f t e t a g e r v æ r k e r n e a f s æ t i e t f i g u r a t i v t m o t i v h e n t e t f r a s c e n e r m e d
l a n d s k a b e r e l l e r o p s t i l l i n g e r D e t n a r r a t i v e n e d t o n e s o g o f t e f r e m s t å r b i l l e d e r n e ø d e o g p e r s o n f o r l a d t e D e t e r m o t i v e r n e s m a l e r i s k e k v a l i t e t e r d e r p r i o r i t e r e s , s å l e d e s a t f o r m e r , f a r v e r , f l a d e r o g f i g u r e r t r æ d e r f r e m i a b s t r a k t e k o m p o s i t i o n e r
B l a n d t m e l l e m k r i g s t i d e n s k u n s t n e r e k a n n æ v n e s : E m i l N o l d e , N i e l s
L a r s e n S t e v n s , K a r l I s a k s o n , N i e l s B j e r r e , H a r a l d G i e r s i n g , E r i k
R a a d a l , E d w a r d W e i e , W i l l i a m S o m m e r , V i l h e l m L u n d s t r ø m , J o h n
C h r i s t e n s e n , A m e d e o M o d i g l i a n i , P a u l K l e e , C h r i s t o f D r e x e l , M a r t e l
S c h w i c h t e n b e r g o g E r n s t L u d w i g K i r c h n e r KUNST TIL ALLE