Blomsterbilleder

KUNST TIL ALLE

Ringsted Bibliotek

HERMANIA NEERGAARD (1799-1875):

Vase i græsk stil med iris, syren og kaprifolium

Det var først i 1870’erne at spørgsmålet blev drøftet på foranledning af Dansk Kvindesamfund, hvorvidt kvinder skulle have adgang til Kunstakademiets skoler. Kvinder måtte gerne modtage privat undervisning, men skulle helst kun beskæftige sig med blomstermaleri. Kunstnerinden Hermania Neergaard blev derfor en af tidens anerkendte blomstermalere. Her ser vi et af hendes hovedværker: et klassisk blomsterarrangement i en brun vase af ler, hvorpå man kan skimte motiver af græske figurer og mønstre.

C. D. FRITZSCH (1765-1841)

En let rørkurv med blomster (1808)

Den danske kunstmaler C. D. Fritzsch dyrkede med flid det botanisk korrekte blomstermaleri, men kunne ikke, som blomstermaler, få adgang til Kunstakademiets stipendier. Alligevel lykkedes det ham at opnå medlemskab og han nød stor anerkendelse for farveskønheden og detaljerne i hans blomsterværker. I denne opstilling i en let rørkurv ser vi et farveflor af hvide og lyserøde pæoner, iris, liljer og blå lupiner. Læg mærke til hvordan den mørke baggrund får farverne til at træde frem.

AMBROSIUS BOSSCHAERTS D. Æ. (1573-1621)

Blomsterbuket i en stenniche (1618)

Den hollandske maler Ambrosius

Bosschaert den Ældre var en af de først malere, der gjorde blomstermotivet til en selvstændig genre indenfor stilleben. Billedet her forestiller et traditionelt arrangement med farverige blomster i en vase. De insekter, larver og sommerfugle, der gemmer sig blandt blomsterne er en religiøs reference til vanitas-temaet, der handler om livets forgængelighed. De to konkylier nederst i billedet symboliserer fødsel og genopstandelse i den kristne mytologi.

HENDRIK SCHOOCK (1630-1707)

Blomsterstykke (ukendt dato)

Maleren Hendrik Schoock var en af de hollandske guldaldermalere. Han startede som historiemaler, men skiftede til stilleben og blomstermaleri. I billedet her skildres over tyve forskellige plantearter, men rundt om i maleriet ser vi også snegle, dråber, sommerfugle, myrer og andre insekter. Disse symboler og det at nogle af blomsterne er gået lidt i opløsning, er træk af vanitas-temaet om verdens forgængelighed og tomhed. Læg mærke til hvordan glasvasen reflekterer et vindue med en blå himmel.

DOMINICUS GOTTFRIED WAERDIGH (1700-89)

Blomster (ukendt dato)

En farverig opsætning med blomster og frugt på et bord. Det tæt sammensatte potpourri af farverige blomster flettes sammen med et overdådigt udvalg af frugter, bær og nødder. Meloner, æbler, stikkelsbær, figner, ribs, ferskner og druer så modne, at de næsten brister. Henover den overfyldte opsætning kravler fluer, hvepse og sommerfugle.

Æstetisk en flot komposition i kontrast til de mange symboler, der leder tankerne i retning af vanitas-temaet, der handler om verdens flygtighed og forgængelighed.

O. D. OTTESEN (1816-1892)

Blomster i en vase (1869)

Maleren O. D. Ottesen debuterede på Charlottenborg i 1842 med to frugtstykker og et enkelt blomsterstykke. Ottesens første udstilling vakte så stor opmærksomhed at kongen fritog ham for militærtjeneste selvom han var af bondeslægt. Ottesen udstillede herefter hvert år på Charlottenborg, i alt 52 gange med 209 værker. Dette billede viser en opsætning med syrener, forglemmigej, en tulipan, samt flere varianter af roser, der var hans yndlingsblomst.

ADRIAEN VAN DER SPELT (1630-1673) & FRANS VAN MIERIS (1635-1681)

Trompe-l’Oeil stilleben med en blomsterkrans og et gardin (1658)

Billedet her viser en opsætning med over 20 forskellige blomsterarter heriblandt en tofarvet tulipan. Det er malet som et sjældent samarbejde mellem to hollandske kunstnere og viser et eksempel på det optiske bedrag kaldet trompe-l’oeil. Det lyseblå forhæng er malet så livagtigt at man kunne have lyst til at trække det fra, for at kunne se hele blomstermotivet. Bemærk sommerfuglen og bien, samt en lille rødsort målerlarve, der kravler på et af de grønne rosenblade.

JULIAN ALDEN WEIR (1852-1919)

Blomster (1880)

Den amerikanske impressionistiske maler Julian Alder Weir er repræsenteret på mange af de store amerikanske museer. I dette værk skildrer han en opstilling med to vaser på et bord, den ene med blomster. Til trods for det lidt slørede udtryk, bliver der ikke givet køb på hverken detaljer eller farver. De lyse farver i gul, hvid og lyserød står godt til den cremefarvede bagrund. Der opnås en smule spænding i kompositionen ved at lade den hvide orkide stikke i vejret.

DENMAN WALDO ROSS (1853-1935)

Blomster (ukendt dato)

Denman Waldo Ross var både kunstsamler, kunstmaler og forfatter. Han var en del af Bostons prominente kunstnerelite og kendes mest for sine portrætmalerier og landskabsskildringer fra Sydeuropa. Waldo Ross underviste i kunstteori og særligt i farvelære. Her har han malet et blomsterflor i violette nuancer på en græsgrøn bund. Motivet opløses i en abstrakt sanselighed, hvor tydelige penselstrøg får farverne til at træde tydeligt frem og være billedets dominerende betydningsbærer.

GEORGES PIERRE SEURAT (1859-1891)

Vase med blomster (ca. 1879)

Et tidligt værk af den franske maler Georges Pierre Seurat. Det eneste stilleben vi kender fra kunstnerens hånd; han siges at have ødelagt sine andre værker i denne genre. Mange aspekter i maleriet har tilløb i retning af den pointillisme, der senere skulle blive Seurats signatur og kendemærke. Pointillismen er kendetegnet ved at kunstneren ikke blander farverne på lærredet, men i stedet bygget motivet op af punkter. Den røde blomst i vasen kunne være en dahlia, men det er svært at se.

JOHN CHRISTENSEN (1896-1940)

Guldregn i haven (1938)

John Christensen med tilnavnet ”barbermaleren” - fordi han var uddannet barber - var en autodidakt maler fra Nørrebro, som debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1928. Her skildrer han en scene fra en have med blomster, buske og et stort træ. I forgrunden ser vi et bed med røde tulipaner og på den anden side af en havegang står en stor guldegn i fuld flor. Værkets udførsel med blyant, pensel og vandfarver giver billedet et frisk og forårsagtigt udtryk.

PIERRE-AUGUSTE RENOIR

Krysantemum (1881-82)

Okseøje eller krysantemum er en staudeplante, der spænder over 29 arter udbredt over det meste af verden. Her skildrer den franske maler Pierre-Auguste Renoir en buket af slagsen i en vase på et bord med dug. Den florlette finhed kommer til udtryk i de detaljerede penselstrøg, der rummer både sanselighed og akkuratesse. Hvis man iagttager maleriet og lever sig lidt ind i motivet og stemningen, så kan man næsten fornemme den lette brise, som sætter blomsternes papirstynde blade i bevægelse.

ODILON REDON (1840-1916)

Stilleben med blomster (1905)

Den franske maler Odilon Redon anses for en forløber for dadaismen og surrealismen. Hans fascination af østens religioner og japansk kunst smittede af på hans kunstopfattelse, der flirter med drømme, mytologi og spiritualitet. Her ser vi en opsætning af blomster i vase med sommerfugle. Opmærksomheden trækkes fra den neutrale baggrund i lyse støvede farver og ind mod midten, hvor også sommerfuglene kredser om blomsterne, der er holdt i dæmpede, men varme farver.

THORVALD NISS (1842-1905)

Solsikker på en strand (1893)

Den danske maler Thorvald Niss var en af tidens ypperste marinemalere, men udmærkede sig også som en fremragende blomstermaler. Her viser han sin kompositionsdygtighed, sine maleriske færdigheder og et klart natursyn i en skildring af en gruppe vindblæste solsikker tæt ved en strand. Solsikkerne udgør et skel mellem den menneskeskabte køkkenhave og den vilde natur i baggrunden med det brusende hav og den truende mørke horisont. Eneste lyspunkt i det dystre motiv er de gule blomster på solsikkerne.

15

16

KRISTIAN ZAHRTMANN (1843-1917)

En blomstersælgerske fra Firenze (1880)

Midt i et strålende og farverigt blomsterflor er en blomstersælgerske faldt i søvn i sin bod. Billedet stammer fra en af den danske maler Kristian Zahrtmanns mange rejser til Italien. Denne hverdagsscene fra Firenze rummer ro og er balanceret mellem det naturlige og det eventyrlige. Med lidt god vilje kan man forestille sig scenen fra eventyret om Tornerose, hvor feerne har fortryllet alle på slottet til at falde i en dyb søvn og en mægtig tjørnehæk er på vej til at vokse op.

EDGAR DEGAS (1834-1917)

En kvinde siddende ved siden af en vase med blomster (1865)

Vi ser her et tidligt værk af den franske maler Edgar Degas, hvor en enorm og farvefyldt sommerbuket dominerer motivet. Til højre i billedet har Degas klemt en kvindefigur ind. Sandsynligvis et portræt af barndomsvennen Paul Valpincons hustru. Kvindens blik fører os ud af billedet og som beskuer føler vi os splittet mellem at følge hendes blik eller fordybe os i bukettens skønhed og overdådighed af velarrangerede dahlia, asters og kokardeblomster.

17

GEORGE HITCHCOCK (1850-1913)

Blomsterpige i Holland (1887) (1922)

Efter studier i London og Paris bosatte den amerikanske maler George Hitchcock sig i Holland, hvor landskabet, folkloren og blomsterne fangede hans interesse. I kontrast til sin akademiske skoling fik Hitchcock et ry som en vovet kolorist. Her skildrer han en hollandsk blomsterpige i traditionel bondedragt og med to bugnende blomsterkurve, som hun bærer i et åg over skuldrene. Bemærk det flade landskab med piletræer, en mølle og en kanal i baggrunden.

GOTTFRID KALLSTENIUS (1861-1943):

Kirkegårdsmotiv (1890)

En stille, men stemningsfuld skildring af en scene fra en kirkegård malet af den svenske kunstner Gottfrid Kallstenius fra Västervik. En kvinde står andægtigt foran et gravsted med lukkede øjne og en buket blomster i hænderne. En stor stokrose bøjer sig ind over graven med et flor af lyserøde blomster. Domineret af grønne nuancer ser vi rundt om gravstedet den frodigt bevoksede kirkegård med græsser, buske, træer, lave hække og spredte blomster. Et smukt motiv, der handler om blomsternes symbolik i liv og død.

GEORGE HITCHCOCK (1850-1913)

Bebudelsen (1887)

Bebudelsen i den kristne mytologi handler om at ærkeenglen Gabriel kommer til jomfru Maria med bud om at hun skal føde Jesus. I denne skildring af bebudelsen er jomfru Maria en hollandsk bondepige, der står foran en mark med hvide, blomstrende liljer. I den kristne tradition er liljen et symbol på englen Gabriel. Kvindens nedslåede blik antyder at hun har modtaget englens guddommelige budskab og nu ruster sig i andagt til den forestående fødsel. Bemærk jomfruens glorie i form af en tynd hvid streg.

ASTRID HOLM (1876-1937)

Rose dækker bord (1914)

Billedet er malet af den danske kunstner Astrid Holm under en rejse til de Vestindiske Øer i 1914, hvor øerne endnu var en dansk koloni. Komposition, farver og lys er nøje afpasset efter genstandene i billedet, der har fokus på det eksotiske i form af tjenestepigens hudfarve og lyserøde kjole, de fine sølvfade og karaflen, frugterne og blomsternes arrangement i den høje vase. Rose er navnet på kvinden i maleriet, der var tjenestepige i et rigt dansk hjem på Skt. Thomas og som var efterkommer af slaverne på øen.