Omkring forrige århundredeskifte foregik høsten med le, mandskabskraft og hestevogn. De enkelte gårde havde ofte ansat høstarbejdere til at hjælpe med den store opgave. Der skulle høstes med le, kornet sættes i neg og derefter stakkes. Til sidst skulle det køres hjem i laden. Efter tørring blev neget tærsket for at skille korn fra strå. Derefter kunne kornet løbende køres til mølle, når der var brug for det. Det var gårdens eget mel, man fik med hjem og anvendte i husholdningen.
HØST MED LE: HARALDSTED ca. 1910-1930
På billedet ses Peter og Sofie Larsen fra Haraldsted. De boede på et husmandssted og er et eksempel på, at der nogle steder langt ind i 1900-tallet stadig blev høstet med le. Vi ved ikke, om Peter og Sofie solgte deres korn til en af de store møller, eller om de selv tærskede det og kørte det til mølle for at få det kværnet, efterhånden som der blev behov for det vinteren over. Men deres udbytte har været langt mindre end de steder, hvor der gradvist blev investeret i større høstmaskiner.
MÆLKEN KOMMER FRA KOEN: MAREN MED SIN KO ca. 1895
Damen på billedet er Maren Peter Christoffersen. Hun boede på et husmandssted i Ortved. Billedet fra ca. 1895 er taget af fotograf Rasmus Nielsen, der ofte cyklede rundt på landet omkring Ringsted og fotograferede det levede liv, som det så ud, før industrien vandt frem. I tiden, hvor andelsbevægelsen fejede hen over landet, var små husmandssteder stadig udbredt. Her fik man mælk ved at malke sin ko og ellers selv fremstille sin mad af det, man dyrkede. Maren var et yndet motiv – vi kender hende også som Maren med æggene, som hun solgte fra en kurv på Torvet i Ringsted og fra et billede, hvor hun sanker brænde i skoven.
KØER: NY JYSTRUP
1930
På et husmandssted i Ny Jystrup havde Karl Otto Jensen disse tre flotte køer. Køer gav mælk, der kunne laves til fløde, ost og smør. De kunne naturligvis også slagtes, og kødet spises. Der er langt fra husmandsstedernes få køer til de store kvægbesætninger, vi kender til i dag. Men selv med få stykker kvæg var Karl Otto bedre stillet, end en husmand havde været før andelsmejeriernes tid. I 1930’erne havde man mulighed for at sælge mælken til Andelsmejeriet mod en god betaling.
KØRENDE SLAGTER: P. SØRENSENS KØDUDSALG omkring 1900
Med den hestetrukne vogn kørte husmand Jens Peder Sørensen rundt til gårdene i området omkring hans bopæl i Høm. Han ernærede sig bl.a. som kørende slagter. Det betød, at han både tilbød at slagte dyrene for den enkelte bondemand lokalt på gården, og at han opkøbte og solgte kød, hvor han kom frem. På billedet her fra 1904-5 ses også hans hustru Dagmar og en lille pige, måske deres datter.
Kørende slagtere kendes frem til ca. 1950 men forsvandt gradvist, som de store slagterier vandt frem, og landbruget blev effektiviseret og industrialiseret.
SLAGTNING AF SVIN
Ringsted Andels Svineslagteri – oprettet 1896
På landet omkring Ringsted blev der allerede i slutningen af 1800-tallet opdrættet mange svin. Men med oprettelsen af Ringsted Andels Svineslagteri i 1896 blev det muligt at øge produktionen. Svinene blev nu transporteret på ladet af hestevogne direkte til slagteriet på Køgevej 33, som fx her på billedet fra ca. 19001920. Som andelshaver i slagteriet var du med til at sikre slagteriet fast leverance af dyr til slagtning. Og slagteriet kunne derved forhandle gode salgsaftaler med aftagermarkedet. Mange kender nok til historien om salg af bacon til England.
Ringsted Andelsfjerkræslagteri 1933-1980
Ringsted Andelsfjerkræslagteri blev indviet 29. august 1933 og slagtede ænder og gæs frem til foråret 1980. Virksomheden lå i bygninger på Mellem Broerne. De levende dyr blev fragtet til slagteriet i bure. Her tog arbejderne dem ud, når de var klar til selve slagtningen. Frem til slagteriets åbning i 1933 blev fjerkræ slagtet lokalt på den enkelte gård. Håndteringen af gæs var dog omtrent den samme som på billedet her fra ca. 1945-1960.
BRUGSFORENINGEN – DEN LOKALE KØBMAND
Brugsforeningerne i Danmark startede som indkøbsfællesskab. Gennem medlemskab sikredes foreningen muligheden for indkøb engros, hvilket sikrede en lavere indkøbspris for den enkelte. I 1880’erne blev der landet over oprettet mange brugsforeninger – også i Jystrup, hvor brugsforeningen slog dørene op den 11. juli 1885. I starten af 1900-tallet forhandledes dagligvarer og foderstoffer. Billedet her er fra ca. 1906 og viser salg af alt fra mel og gryn, over porcelæn og tekstiler, til kaffekander og cigarer samt enkle landbrugsredskaber.
DAMPMASKINE
Alliance Bryggeriet – ca. 1900
Opfindelsen af dampmaskinen var vel nok den mest centrale opfindelse under den industrielle revolution. Ved hjælp af damp kunne maskinen drive et hjul, der igen kunne drive stort set alt, der skulle drejes. Billedet her er fra Alliance Bryggeriet i Pileborggade 6 – lige omkring år 1900. Dampmaskinen må være bryggeriets nyerhvervelse. Dampmaskinen blev opfundet i England i 1700-tallet men for alvor udbredt i 1800-tallet. Mange virksomheder i Danmark fik dampmaskiner i produktionen omkring år 1900.
10
KVALITETSSIKRING AF MEL
Ringsted Dampmølle – 1882-2011
Udbredelsen af dampmøller i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet skete i første omgang med eksport for øje. De store kværne, der blev drevet af damp og senere af olie- eller dieselmotorer, producerede store mængder mel i en meget ensartet kvalitet. Gradvist udkonkurrerede de vind- og vandmøllerne, der frem til omkring år 1900 fortsat kværnede korn for de enkelte landmænd. På billedet fra ca. 1925-30 ses det arbejdende folk foran møllebygningen på Møllegade. Ringsted Dampmølle brændte i 1922 men står nyopført på dette billede.
Jystrup Brugsforening
På billedet fra 1935-37 ser vi butikslokalet i Jystrup Brugsforening. Vi genkender det tydeligt fra motivet fra starten af 1900-tallet – men der er kommet nye varegrupper til. Var det noget med en ny spadserestok? Eller hvad med friskkværnet kaffe fra kaffemøllen bagest i lokalet? Hylderne virker lettere, da varerne er sat op for at se indbydende ud. Der er kommet elektrisk lys og glasmontre i disken. Kunderne betjenes dog stadig af venligt og tjenstvilligt personale, der står klar bag disken.
LOKALE DAGLIGVARER
EN FJER BLIVER LET TIL FEM HØNS
Ringsted Andelsfjerkræslagteri – 1933-1980
Produktion af kylling og andre fjerkræprodukter til salg i dagligvarebutikker, i byerne samt til eksport blev sat i system op gennem 1900-tallet. Tidligere slagtede de enkelte familier en suppehøne i ny og næ, og æggene blev indsamlet i hønsegården. Men med åbningen af Ringsted Andelsfjerkræslagteri i 1933 blev produktionen effektiviseret. Snart fulgte afledte virksomheder, der videreforarbejdede det slagtede fjerkræ – bl.a. en konservesfabrik (RICO 1939) samt en dynefabrik (Ringsted Dun 1947). På fjerkræslagteriet ankom dyrene i store bure, herefter blev de slagtet og plukket.
NÅR ØLLET ER GODT…
Alliance Bryggeriet – en alliance for fremtiden.
I 1880 oprettedes Ringsted Bryggeri, der ved en fusion i 1900 blev til Alliance Bryggeriet. Alliance var en central virksomhed i Ringsted helt frem til 1967. Bryggeriet producerede både hvidtøl og bayersk øl. Senere kom mineralvand og i 50’erne nye øl, som Sct. Bendts og Alliance Guld. Alliance Bryggeriet havde på billedet her fra 1930-60 til huse i Pileborggade 6. På billedet ser vi bryggeriarbejdere ved pasteuriseringsmaskinen. Pasteurisering er en opvarmning af fødevaren i kort tid. På den måde dræbes evt. bakterier, og produktets holdbarhed øges.
SVIN
Kvaliteten i svineslagtning stiger
På billedet fra 5. oktober 1957 ser vi Svend Olsen og Carl K. M. Johansen på Ringsted Andels Svineslagteri. Papirarbejdet steg sandsynligvis i takt med udvidelserne. Slagteriet havde øget sin produktion væsentligt i årene efter 1945. I 1949 blev produktionsapparatet udvidet med samlestald, kreaturslagteri og laboratorium. I 1952 kom maskinstue og nye kølerum til. Det var en driftig tid for slagteriet frem til 1968, hvor virksomheden indgik i en fusion med de andre andelssvineslagterier på Sjælland og blev til FSA – Forenede Sjællandske Andelsslagterier.
ANDELSMEJERIER
Lervang Mejeri 1889-1964
Lervang Andelsmejeri ved Vetterslev-Høm blev oprettet i 1889. Billedet her er fra ca. 1964, hvor mælkemanden Anders Johansen kørte en af de allersidste mælketure, inden mejeriet lukkede sin virksomhed. Andelstanken, at sammen står vi stærkere, var grundlæggende for også mejerierne. De enkelte leverandører af mælk sikrede en fast leverance af frisk mælk, der blev hentet i mælkejunger på hestevogn. Mejeriet kunne modsat gennem stordrift sikre en bedre kvalitet og prissætning til den enkelte aftager.
ØL I STORE MÆNGDER
Ringsted Andelsfjerkræslagteri
Levende fjerkræ blev i 1950’erne transporteret til slagteriet i bure på lastbil. På slagteriet blev de omlastet til andre bure inden selve slagtningen. De slagtede fjerkræ blev opbevaret på køl, indtil de blev solgt videre til eksport eller hjemmemarkedet. Ringsted Andelsfjerkræslagteri leverede en ensartet høj kvalitet og satte en ære i at levere sunde og appetitlige kyllinger til middagsbordet. I 1955 brystede slagteriet sig endog af at være et af Europas mest moderne fjerkræslagterier.
Alliance Bryggeriet - 1943
Tankkælderen på Alliance Bryggeriet blev nyindrettet i 1943. På billedet ser vi rækker af store tanke forbundet med rør og haner og med håndskrevne skilte. Øllet skulle kontrolleres undervejs i bryggeprocessen for at sikre ensartet høj kvalitet. De nye tanke var af metal og afløste de store trætønder, der havde været brugt førhen. Indkøbet har vel været et forsøg på at styrke økonomien gennem øget kvalitet. Sortimentet blev også styrket i efterkrigstiden. Men i 1967 blev bryggeriet solgt til Thor Bryggeriet i Randers. Produktionen i Dagmarsgade fortsatte frem til 1982.
Kødfoderfabrikken Kambas – 1935-2011
Den øgede produktion på Ringsted Andelssvineslagteri og behovet for at komme af med restprodukter førte i 1935 til oprettelsen af Kødfoderfabrikken Sjælland (Kambas) i Ortved. 13 slagterier på Sjælland leverede fra starten deres affaldsprodukter til fabrikken, som også modtog selvdøde dyr fra området. I 1930’erne og 40’erne blev der årligt omdannet ca. 10.000 tons døde dyr og slagteriaffald til kød- og benmel. På billedet ses en moderne smeltehal fra 1955-65 med en bunke døde dyr. Frem til 60’erne udvidede fabrikken gentagne gange. Virksomheden blev først nedlagt i 2011.
SUPPE OG SAFT
19
Konservesfabrikken Rico A/S
Ringsted Fjerkræ Konservesfabrik A/S blev oprettet i 1939 som et datterselskab til fjerkræslagteriet. I 1943 skiftede virksomheden navn til Konservesfabrikken Rico A/S. På RICO produceredes konserves af overskudsproduktionen fra fjerkræslagteriet. I første omgang hønsekødsuppe og fond, men hurtigt blev de store gryder også brugt til produktion af solbærsaften Ribena. Her var der bl.a. ansat laboranter, der målte c-vitaminindholdet i saften.
FEM HØNS FØRER HURTIGT TIL – MANGE FJER!
Ringsted Dun 20
I 1947 oprettedes Ringsted Fjerfabrik som et datterselskab under Ringsted Andelsfjerkræslagteri. Formålet var at aftage og videreforarbejde dun og fjer fra slagteriet. Virksomheden voksede hurtigt og i perioden 1957-1970 produceredes foruden dyner og puder også madrasser. Virksomheden kørte godt, og da fjerkræslagteriet lukkede produktionen i 1980, fortsatte Ringsted Dun. I dag kan du stadig købe et kvalitetsdunprodukt fra Ringsted Dun. På billedet fra 1958 ses nogle ansatte på dunfabrikken under en velfortjent pause.
OST I LANGE BANER
Andelsosteriet Sjælland – 1950-1978 (foto ca. 1970)
Tidligere borgmester G. Møller Rasmussen var en af stifterne af Andelsosteriet Sjælland i 1950. Fabrikken blev anlagt på hjørnet af Odinsvej og Næstvedvej og var forsynet med et moderne anlæg med rustfri tanke. Mælken blev hentet direkte hos bønderne, og undervejs i produktionen sørgede laboranter for kontrol via Statens Seruminstitut, der havde lokaler lige bagved. Mælken blev varmet op, osten presset sammen, skåret til, og pakket i runde forme. Slutteligt lå den til lagring på store hylder. Osteproduktionen ophørte i 1970’erne, og i 1978 blev fabrikken omlagt til juiceproduktion. Bygningerne blev revet ned i 2011.
GRISEMARKED
Auktionshallen på Anlægsvej i 1983
Ringsted Andels Svineslagteri fusionerede i 1968 med Sjællands øvrige andelsslagterier og blev til FSA – Forenede Sjællandske Andelsslagterier. I 1973 købte FSA Steff Houlberg Pølsefabrik, og fra 1986 brugte virksomheden alene dette navn. Billedet er fra den nye svineauktionshal, der åbnede i 1983, og er fra auktionshallens første grisemarked. Slagteriet lå på hjørnet af Køgevej og Kongensgade frem til 1989, hvor produktionen flyttede til Bragesvej, og bygningerne blev revet ned. I dag er slagteriet en del af Danish Crown. (Foto: Dagbladet).
I KONTROL
Ringsted Dampmølle - 1989
Efter Ringsted Dampmølle brændte i 1922 blev bygningerne genopført. Den topmoderne industrimølle lå tæt på indfaldsvejene, men med byens ekspansion blev møllen gradvist opslugt. I 70’erne havde møllens ledelse planer om at flytte møllen til industrikvarteret ved Bragesvej, men møllen blev på sin plads. I 80’erne blev der dagligt håndteret mange tons korn i møllen, og der var styr på både logistik og kvalitet. På billedet fra 1989 ser vi direktør Per Degn ved dampmøllens kontrolpanel. Produktionen stoppede endegyldigt i 2011.
