KUNST TIL ALLE
Ringsted Bibliotek
JØRGEN V. SONNE (1801-90)
Slaget ved Isted, studie (1850)
Den danske guldaldermaler Jørgen V. Sonne er nok mest kendt for murfrisen på Thorvaldsens Museum i København. Sonne excellerede også i bataljemaleri og deltog som tegnende observatør i Treårskrigen, der også er kendt som 1. Slesvigske Krig (1848-50), hvor han blandt andet lavede denne skitse fra slaget på Isted Hede. Ifølge traditionen er maleriet udført i det fri umiddelbart efter slaget, hvor røgen knap har lagt sig. Slaget var et af danmarkshistoriens største slag, hvor danske soldater vandt en dyrekøbt sejr over slesvig-holstenerne.
PETER HANSEN (1868-1928)
Grevens Fejde (1916-20)
Grevens Fejde (1534-36) var en dansk borgerkrig udløst af den tronfølgestrid, der fulgte efter kong Frederik 1.’s død. Krigen fik navn efter Grev Christoffer af Oldenburg, der kæmpede på bønderne og borgernes side mod den danske adel og de katolske biskopper. På billedet ser vi landsknægte i kamp mod bondehæren i forgrunden.
Peter Hansen var selv med til at udløse den såkaldte bondemalerstrid, hvor han sammen med Fynboerne lå i strid med symbolisterne. Måske er maleriet en allegori over denne konflikt?
EMIL NORMANN (1798-1881)
Slaget på Rheden (1828-32)
Maleren Emil Normann var elev af C. W. Eckersberg og delte dennes interesse for marinemaleri. Normann fortsatte sine flådemalerier under sin uddannelse til søofficer. I billedet ser vi til venstre de danske skibe ledet af Olfert Fischer og Steen Bille. På højre side har vi de engelske krigsskibe anført af admiral Horatio Nelson, der ifølge legenden holdt kikkerten for det blinde øje, så han ikke kunne se sin overordnede, Hyde Parker, signalere et tilbagetog. Søslaget ud for Københavns Red endte med en sejr til englænderne.
ELISABETH JERICHAU BAUMANN (1818-81)
En såret kriger (1865)
Den dansk-polske malerinde Elisabeth Jerichau Baumann skildrer her en stille scene med en såret soldat liggende i et sygeværelse. Soldaten er sandsynligvis veteran fra 2. Slesvigske Krig (1864) året før. Han har selskab af en ung kvinde, der læser højt for ham og holder ham i hånden. Soldatens blik er fraværende, og som beskuere er vi i tvivl, om hans tanker kredser om det, pigen læser eller om hans oplevelser i krigen. Maleriet er udført i akademisk stil med præcise, naturalistiske detaljer, der emmer af patriotisk romantik.
C. A. LORENTZEN (1749-1828)
Udfaldet på Amager 1658 under Svenskekrigen 1657-60 (1791)
En scene fra svenskekrigene, hvor den svenske konge er gået i land ved Dragør og med sin hær driver amagerbønderne foran sig. Det kommer dog til kamp, hvor der kæmpes med kanoner, sabler, musketergeværer og rytterpistoler. Mange hundrede svenske soldater falder, og det lykkes næsten den danske løjtnant Mikkel Skov, som vi ser på den hvide hest til højre, at tage svenskekongen til fange. Kongen når dog lige at flygte i den båd, vi ser til venstre i billedet. I baggrunden brænder de danske bondegårde.
VILHELM ROSENSTAND (1838-1915)
Fra forposterne, 1864 (1896)
Maleren Vilhelm Rosenstand deltog som løjtnant i 2. Slesvigske krig (1864). Her skildrer han en scene fra krigen, hvor danske soldater har taget stilling og beskyder fjenden, som vi må antage befinder sig uden for billedrammen til venstre. Maleriet er naturalistisk og rummer mange detaljer. Læg mærke til, at soldaterne er udrustet med de mere træfsikre forladergeværer, der desværre ikke kunne lades fra liggende stilling og skød tre gange så langsomt, som preussernes bagladergeværer.
PIETER CODDE (1599-1678)
Soldater trænger ind i en bondestue (1645)
Den hollandske genremaler Pieter Codde er mest kendt for sine skildringer af vagtscener i stil med Rembrandts maleri ”Nattevagten”. Her skildrer han imidlertid en flok soldater, der er trængt ind hos en bondefamilie. Billedets voldsomme, truende stemning rammer det universelle tema, at krig altid fører til omfattende ødelæggelser og tab blandt civilbefolkningen. Bonden og hans kone på billedet trygler soldaterne om at skåne deres liv, men når adelen gik i krig, var bønderne prisgivet.
NICOLAI ABILDGAARD (1743-1809)
Christian IV på Trefoldigheden (1782)
Det var den 67-årige kong Christian IV selv, der ledte søslaget i 1644 ved Kolberger Heide, et farvand mellem Femeren og Kielerfjorden. Fjenden var den svenske flåde anført af admiral Claes Fleming. Ombord på flagskibet ”Trefoldigheden” blev kongen ramt af sprængstykker og faldt om. Han var dog i live, men havde mistet synet på sit højre øje. På billedet ser vi, hvordan han har rejst sig op og heroisk holder en klud for øjet. Det er denne begivenhed, der henvises til i sangen ”Kong Christian stod ved højen mast”.
FRANTS HENNINGSEN (1850-1908)
Siddende soldat (ukendt dato)
En stille, ensom scene. En skitse af en siddende soldat, angiveligt fra en af de slesvigske krige. Han har et stort halstørklæde om halsen, som hans næse lige stikker op over, en kasket på hovedet, et par solide støvler på fødderne og tornyster på ryggen. Han er bevæbnet med gevær og har en sabel eller bajonet ved siden. Der er noget tungsindigt over billedet. Man kan forestille sig, at soldaten udnytter ventetiden med at tage sig et velfortjent hvil, inden han igen skal marchere eller på vagt i sin stilling.
BALTHASAR DENNER (1685-1749)
Portræt af Peder Tordenskjold (ukendt dato)
Den norsk-danske købmandssøn Peder
Wessel Tordenskjold gjorde sine hoser grønne under svenskekrigene og endte som adelsmand og viceadmiral. Den dristige søhelt døde kun 30 år gammel, ikke på havet, men i en duel med kårde mod en tysk adelsmand. Her er han afbilledet i et karakteristisk sidevendt portræt malet af den tyske portrætmaler Balthasar Denner, der lavede flere portrætter af Tordenskjold. Mest kendt er det billede, vi kender fra tændstikæskerne.
C.W. ECKERSBERG (1783-1853)
Det russiske linjeskib ”Asow” (1828)
Den danske maler Christoffer Wilhelm Eckersberg lagde grunden til det danske guldaldermaleri, og hans elever hører til blandt periodens ypperligste kunstnere. Eckersberg havde en livslang passion for skibe og marinemaleri. Her skildrer han det russiske linjeskib Asow, der ligger for anker ud for Helsingør. Et stort, flot sejlskib med meget tovværk og mange kanoner. Få år efter, fra 1840’erne hvor skibe begyndte at have dampmaskiner ombord, var sejskibenes tid forbi – i hvert fald som krigsfartøjer.
NIELS SIMONSEN (1807-85)
Slaget ved Fredericia (1849-51)
Slaget ved Fredericia (1849) var et slag i Treårskrigen eller 1. Slesvigske Krig (1848-50). Kampene begyndte om natten lidt over midnat og rasede helt frem til om morgenen, hvor danskerne erobrede slesvig-holstenernes fæstningsanlæg. Det er dette vendepunkt i slaget, som maleren Niels Simonsen har skildret i dette maleri. Læg mærke til, hvordan morgenlyset driver ind over slaget og lyser det op lige netop i det øjeblik, hvor en af de danske soldater planter fanen med Dannebrog på den erobrede skanse.
C. A. LORENTZEN (1749-1828)
Dannebrog falder ned fra himlen (1809)
Ifølge legenden faldt Dannnebrog ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallin) i Estland den 15. juni 1219. Den danske konge Valdemar Sejr var draget på korstog mod esterne, der havde slået tilbage med en stor hær. Alt tegnede til et katastrofalt nederlag for korsfarerne, indtil et mytisk flag pludselig dalede ned fra himlen og spåede om sejr. Kong Valdemar Sejr sidder på sin trone, mens biskop Peder Jacobsen fortæller om flaget med det gode varsel.
WILLEM SCHELLINKS (1623-78)
Soldater plyndrer og afbrænder et kloster (1642-1678)
Maleren og poeten Willem Schellinks kom fra Amsterdam i Holland, men var ofte på farten og rejste i hele Europa. Her skildrer han et af krigens tragiske scener, der handler om ran og plyndring. Kampene er knap overstået, før sejerherrens soldater systematisk begynder at slæbe krigsrovet ud foran det brændende kloster. En rustningsklædt sejrherre på en hvid hest betragter scenen med ro og tålmodighed. Ved siden af ham er to hunde kommet i slagsmål om en kandelaber, og i horisonten er solen ved at gå ned.
FREDERIC REMINGTON (1861-1909)
Baghold (1890)
En kavalerisoldat er faldet i et baghold. Vi ser, hvordan han har tabt sit gevær og vrider sig i dødskramper i sadlen, mens hans kammerater flygter for at varsko resten af hæren. Hele maleriet er badet i lys og varme. Den amerikanske maler Frederic Remington er kendt for sine dynamiske kompositioner og skildringer af livet på den amerikanske prærie med indianere, cowboys og kavalerister. Selv om Remington selv besøgte prærien, hvor han lavede sine skitser, så er malerierne udført i hans atelier i New York.
ANNE-LOUIS GIRODET ROUSSY-TRIOSON (1767-1824):
CORNELIS CORT (1533-78)
16
Skitse til revolten i Cairo (ca. 1810)
Massakren i Al-Azhar Moskeen fandt sted i Cairo under Napoleons felttog i Egypten i 1798. Befolkningen gjorde modstand mod den franske besættelsesmagt med barrikader i gaderne. De franske soldater trængte oprørerne ind i Al-Azhar Moskeen, hvor en massakre udspillede sig, indtil den sidste oprører var dræbt. Her er scenen skildret i et virvar af levende og døde kroppe. Læg mærke til den nøgne kriger, der bærer sin døde ven på armen, mens han forsvarer sig mod en fransk soldat med hævet sabel.
17
Slaget ved Zama (ca. 1567)
Slaget ved Zama var det afgørende slag i den anden puniske krig. Det fandt sted år 202 f.v.t., hvor den romerske general Scipio Africanus havde bragt krigen til punerne og deres feltherre Hannibals hjemmebane i Nordafrika. Den Hollanske maler Cornelis Cort har i dette farverige maleri lagt vægt på at skildre de dramatiske elefanter, der var Hannibals varemærke. Slaget blev da også indledt med et frontalangreb med elefanterne, men desværre gik de i panik og trampede forvirrede rundt på slagmarken.
18
EUGÉNE DELACROIX (1798-1863)
Kampen mellem Giaour og Hassan (1826)
I denne farverige og dramatiske kampscene ser vi to orientalskklædte ryttere tørne sammen så voldsomt, at støv og gevanter fyger dem om ørene. Scenen er inspireret af et digt af den engelske digter Lord Byron og malet af den franske maler Eugéne Delacroix – tidens to største romantikere. Med blik for det eksotiske og sublime og med ekspressive penselstrøg og knald på farverne, slipper Delacroix følelserne og lidenskaben løs i opposition til tidens mere styrede og dæmpede neoklassisistiske stil.
