Bøger mest for drenge

Page 1

Mest for drenge

Venner, spænding, sport, fritid og hverdagsliv

Mest for drenge

Her har vi samlet et udvalg af nyere bøger om hverdagen med venner, fritidsinteresser og alt det andet der rører sig omkring en, når man er mellem 9 og 14 år.

Der er både spændende bøger, fantasifulde bøger, hyggelige bøger og sjove bøger.

Rigtig god fornøjelse.

Abels øje

Af Jonas Wilmann

Abel er anderledes, han har et kæmpe øje og ser uhyggelig ud. Det synes Tim og Marcus også, men deres mor og moster tvinger dem alligevel til lege med ham. Da drengene

finder Abel begynder det hele med et skænderi, men det udvikler sig hurtigt, da Abels øje flyver afsted ind i anden verden. Fra 10 år

Find bogen i Gys og spøgelser under W

5-lingerne - til kamp mod den syge ost

Af Pernille Bønløkke

5-lingerne, der alle hedder Allan, bor på Düsseldorf Allé, hvor de laver enormt mange ulykker og skøre påhit. En dag flytter en ny familie ind på vejen, og med sig har de en fæl, stinkende ost. Skingrende skør og vanvittig historie for børn fra ca. 8 år.

Find bogen i Sjove bøger under B

Animal Jack - skovens

hjerte

Af Kid Toussaint

Drengen Jack kan forvandle sig til alle slags dyr. Det kan både være en fordel og en ulempe i hverdagen, men når mystiske væsner truer den lille by, han bor i, er det godt at have dyrenes kræfter. For dem der kan lide flotte og spændende tegneserier. Fra 9-10 år

Find bogen i Børn Tegneserie under blandet

Morder-Max

Af Maria Frantzen Sanko,

Anton og Ahmed er bedste venner og altid sammen. Sammen er de oppe imod Morder-Max, som leder skolens skrækindjagende bande. Tør de to venner gå op imod Morder-Max?

For de 9-12-årige

Find bogen i Børn Lette under S

200% badass

Af René Toft

John og Deathstar står tilbage som Jordens eneste modstand mod rumvæsnerne, og det virker som en kamp, de ikke kan vinde dér. Derfor beslutter de sig for at kapre et rumskib og angribe væsnerne der, hvor de kommer fra. For børn fra 10 år, der kan lide splat og action.

Find bogen i Spænding under T

Verdens værste bilferie

Af Marius Horn Molaug

Kent har en svinerig tipoldefar i Smølesund. Tag med Ruben, Kent og vennerne på verdens værste biltur igennem Norge på vej for at besøge tipoldefaren. Skør og sjov bog for 10-12-årige.

Find bogen i Sjove bøger under H

Frederiks forbandede farfar

Af Anders Molin

Sjov og spændende historie om Frederik, som hjemsøges af sin afdøde farfar, der har brug for hjælp til at ophæve en forbandelse, han har pådraget sig fra Skærsildens vogtere. For læsere fra 10 år.

Find bogen i Sjove bøger under M

Mega uheldigt

Af Rüdiger Bertram

Det er bare mega uheldigt at være Alex. For Kalle har sagt, at han skal vente på ham efter skole. Det kan umuligt betyde noget godt - for Kalle er skolens værste bølle. Tegneserie for 9-11-årige.

Find tegneserien i Børn Tegneserier under blandet

Happy Happy

Af Mette Vedsø

13-årige Ubbe drømmer om at blive rig som Lars Larsen og da han ved et tilfælde får job i den lokale golfklub tror han lykken er gjort - hans far må bare ikke vide noget. Roman for 11-15-årige.

Find bogen i Drengeliv

Hundemand - stormfulde helte

Af Dav Pilkey (del 10)

Hundemand har fået toiletbrættet ned over sig. Derfor får han skammens kegle på. Tro, håb, megameget følelse og meget mere i 10. bind om Hundemand og hans venner. Til selvlæsning fra 9 år.

Find bogen i Sjove bøger under P

Tro på det, Theo

Af Jacob Riising

Drengen Theo lever ikke det fedeste liv, men en dag får han en magisk notesbog, og så begynder der at ske ting og sager. For læsere fra ca. 10 år.

Find bogen i Sjove bøger under R

Jeg overlevede Titanics forlis i 1912

Året er 1912. 10-årige George er sammen med sin yngre søster og tante passagerer på Titanic. Ombord møder George Titanics designer, Mr. Andrews, der blandt andet fortæller ham om skibets flugtvejsstiger. Vil George huske dem, da Titanic begynder at synke? Fra 9-13 år.

Find bogen i Spænding under T

En for holdet - street vs. Elite

Jasseminho går op i streetfodbold, seje boldtricks og shawarma. Mikkel tager sin fodboldtræning seriøst og satser hårdt på en plads på fodboldakademiet. De to får brug for hinanden, men kan de lægge deres egoer og fordomme til side og vinde 3vs3 turneringen? Smækfyldt med action, fodbold og venskab. Fra 10 år.

Find bogen i Sport under L

Kampens spiller

Af Katrine Skovgaard

Jens og Jacob spiller håndbold. Da Jacob pludselig bliver super god, undrer Jens sig. Hvad har gjort Jacob så stærk? Og kan det også virke for Jens? Spænding for 10-12-årige.

Find bogen i Sport under S

Zombiekamp i Minecraft

Af Lone Halkjær

Tobias har lige bygget en bane i Minecraft, og næste morgen vågner han til en stor overraskelse: Hans bane fra den virtuelle verden er pludselig blevet meget virkelig. Kan han og familien overleve? For 10-årige og opefter.

Find bogen i Gaming/ Some

Sværdets kraft

Af jan Kjær

En fortælling om middelalderens korstog til Jesusalem, hvor drengen Magnus fra Viborg kommer tæt på tempelriddere, pilgrimme og saracenere. For historisk interesserede børn og unge i alderen 10-14 år.

Find bogen i Historiske bøger

De glemte vogtere

Asger elsker at tegne mærkelige væsner, men en dag dukker uhyrerne fra hans tegninger op i virkeligheden, og en mystisk flok børn med vilde kræfter redder ham ud af det blå. Men hvem er de, og hvorfor har Asger så svært ved at huske dem bagefter? For alle over 10 år som kan lide fantasy.

Find bogen i Fantasy under B

Universe Unlimited: CPH 306°-084°-117°

Af Sally Altschuler, Masan-Ri, Aleela og Wokfish har dannet et guild i spillet Universe Unlimited, hvor de ikke går af vejen for at stjæle lidt fra andre spillere. Under et kup møder de hackeren Rabbit og opdager en stor hemmelighed gemt i spillet. For dem, der kan lide fremtidsfortællinger med fokus på gaming. Fra 11-12 år.

Find bogen i Drengeliv

No shame

Af Maria Rørbæk (del 4)

Magnus og Selma vil afsløre “De maskerede youtubere”, fordi de gør grin med elever på skolen. Da de deler en afslørende video om Magnus, får han brug for hjælp. 4.del i serien om “De hemmelige youtubere” til drenge og piger fra 9 år.

Find bogen i Gaming/ Some

Det forladte tivoli

Af Karsten S. Mogensen

Mikkel er lige startet på en ny skole. En af de seje drenge i klassen, Jens, vil gerne mødes med ham ude ved det forladte tivoli. Mikkel vil ikke stå tilbage for Jens, så han cykler derud. Gys for de 11-14-årige.

Find bogen i Gys og spøgelser

Verdens bedste fodboldspillere

Af Lasse Højstrup Sørensen

De bedste fodboldspillere i verden er meget berømte, og de har mange fans. I denne bog kan du læse om ti af de bedste spillere i verden. For 9-10-årige.

Find bogen i Lette fagbøger under Fodbold

Verdens 100 mest berømte dyr

Af Sebastian Klein

Læs om verdens 100 mest berømte dyr, fx Surus, Hannibals krigselefant, Hvaldimir i Hammerfest og Lassie.

Højtlæsning fra ca. 6 år, selvlæsning fra ca. 10 år.

Find bogen i Børn fag under 58.04

Lær at lave videoer med familien Münster

Mutti og Naja Münster fortæller dig alt, du behøver at vide for at komme i gang med at lave videoer. Kan læses fra ca. 10 år og op.

Find bogen i Børn fag under 19.6393

2023

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Bøger mest for drenge by ringsted1 - Issuu