Strik til børn

Page 1

Strik til børn

Her har vi samlet gode bøger med strik til børn i flere aldre.

Bliv inspireret til nye strikkeidéer til både leg, krammedyr eller tøj, og fyld børnenes skabe og skuffer med strik til hele året.

Rigtig god fornøjelse.

Strikket legemad

Af Thea Rytter

Strik selv den fineste, genkendelige legemad til børnene som æbler, mælk, vafler og spejlæg, de kan lege med. For let øvede og øvede strikkere.

Find bogen i Voksen fag under 79.31

Klompelompe: Festligt strik

Strikkeopskrifter fra Klompelompe til små og store - inklusive små projekter som krammedyr samt et par spiselige lækkerier. Der er både nemme og mere komplicerede projekter - altså noget for strikkere på alle niveauer.

Find bogen i Voksen fag under 64.64

Klompelompe: Krammedyr

Strik dine egne nuttede krammedyr i Klompelompes strikkedesigns til de små. Bogen kan bruges af øvede strikkere.

Find bogen i Voksen fag under 79.32

Babystrik på pinde 3

Af Lene Holme Samsøe

Opskrifter på strik til både piger og drenge i størrelse nyfødt til 2 år i de smukke mønstre fra den populære designer.

Find bogen i Voksen fag under 64.64

Barselsstrik

Af Mette Hvitved

Bogen indeholder 18 begyndervenlige unisex-opskrifter til de mindste børn mellem 0 og 2 år. Opskrifter på bl.a. cardigans, veste, huer, rompers og suttesnore.

Find bogen i Voksen fag under 64.64

.

Noahs ark: strik til piger og drenge: 3 til 15 måneder

Af Annette Danielsen

14 strikkeopskrifter på tøj til små piger og drenge med inspiration fra syv vilde dyr. Bedst til den lidt øvede strikker.

Find bogen i Voksen fag under 64.64

Omhu: Strik til de mindste

Af Anne-Sophie Velling Jespersen

30 modeller til børnestrik inspireret af 1940’ernes barnemode med puffede rompere, bluser med a-form og kyser med sirlige hulmønstre. Passer børn i alderen 0-4 år.

Find bogen i Voksen fag under 64.64

Strik mig!

70 opskrifter på strik til hele familien fra den norske strikdesigner, der på instagram går under navnet @knitsandpieces, hvor hun deler ud af sine flotte strikkekreationer.

Find bogen i Voksen fag under 64.64

50 meter sjov: strik legetøj af garnrester

Af Rebecca Danger

Opskrifter til mere end 30 forskellige stykker legetøj og bamser strikket af garnrester. Alle projekter kræver omkring 50 meter garn, som du kan finde i gemmerne derhjemme.

Find bogen i Voksen fag under 79.32

Strik til børn fra Paelas: 0-8 år

Bogen er delt op i to dele, hvor de forskellige strikkemodeller vises på børn i alderen 0-8 år i første halvdel. I anden del af bogen finder man opskrifter på 50 forskellige trøjer, tilbehør og andet strik til børn.

Find bogen i Voksen fag under 64.64

Lær at strikke!: for børn og begyndere

Af Lilly Secilie Brandal

En bog til børn, der gerne vil lære at strikke. Starter med en strikkeskole for børn og begyndere, hvor de vigtigste teknikker, materialer og forkortelser gennemgås. Indeholder simple opskrifter på alt fra huer, pandebånd og iPadcover til sweater, ponchoer og sjaler.

Find bogen i Børn Hobby Håndarbejde

.

Knit for your kid: strik til børn 2-6 år

Af Susie Haumann

I Knit for your kid får du 9 opskrifter på fine veste, cardigan s, trøjer og kjoler - alle i str. 2, 4 og 6 år. Alle modellerne er enkle at strikke og opskrifterne er virkelig gennemarbejdede.

Find bogen i Voksen fag under 64.64

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.