Page 1

WEEKEND I HAMBORG MED STIL Text og foto af LERCHE design

LERCHE design tog på jule-weekendtur til Hamborg, der med sine 1,8 millioner indbyggere kan bryste sig med at være Tysklands anden største by. I julemåneden december går klassisk og moderne julestemning smukt hånd i hånd. Og vi videregiver hermed med glæde vores varmeste anbefalinger til en inspirerende forkælelsesweekend på 1. klasse. Bo f.eks. i St. Pauli kvarteret på det fashionable designhotel East, hvor omsorg og service står i højsædet. Lækkert design, fantastisk indretning, eksklusiv restaurant og indtil flere barer samt total nyindrettet sport og spa område er blot nogle af de faciliteter hotellet tilbyder. Gå ikke glip af en afslappende massage og/eller ansigtsbehandling i hotellets super lækre spa-område. Se mere på www.east-hamborg.de

Shop amok i området omkring Neuer Wall med alle de eksklusive mærkevarebutikker, hvor vi specielt er vilde med kaffekonceptet Nespresso og Hermés forførende luksus i verdensklasse. Se mere på www.nespresso.com og www.hermes.com Nyd frokosten i uhøjtidelige og moderne omgivelser på restaurant Vapiano, hvor konceptet med selvbetjening holder priserne nede, men kvaliteten i top. Menûen er Italiensk, og de serverer også en dejlig kaffe. Du fider Vapiano på: Hohe Bleichen 10 D-20354 Hamburg www.vapiano.de

VIDSTE DU..? at Hamborg har flere broer end Venedig og Amsterdam tilsammen.

Oplev biodynamik og økologi på ny og forfriskende vis under et besøg på Hamborgs nyåbnede hippe grønne bio-fastfood restaurant ”NAT” i Hansestadt. Med mottoet: ”naturen kommer til byen” sætter ”NAT” nye standarder for biodynamik og økologi med et super moderne menû kort og fed indretning. Se mere på www.natbio.de

Hamborg 2007  

Hamborg 2007