Afgangsrapport - Et Indblik I Skizofreni

E T

I N D B L I K

S K I Z O F R E N I

Afgangsprojekt efteråret 2014 Rie Monica Blicher Hyrup Ve j l e d e r : A n e t t e H ø j l u n d KADK

I

RAPPORT FOR AFGANGSPROJEKT

2

September 2014 – januar 2015 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering – Designskolen Rie Monica Blicher Hyrup Visuel Kommunikation rihyr@edu.kadk.dk Vejleder: Anette Højlund Anslag: 36.389

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning: Problemformulering, Skizofreni i bogform s. 7 Skizofreni s. 8 Interview-metode: Feltarbejde, Etik s. 9 Analyse af interviews: M, S, N, Ligheder og forskelle 11 - 17 Design og formmÌssige overvejelser s. 19 - 26 Teknik og metode Form Farve Bogformat og -størrelse Tekst og typografi: Tekst og citater, Tekstplacering, Typografi Materiale Resultat s 26 Refleksion s 27 Konklusion s 28 Pensum s 29 Bilag: Vedlagt

3

4

”Man skal passe på med at generalisere ud fra en diagnose. Jeg kender mange, der har den samme diagnose, og de ligner ikke hinanden, og de har ikke de samme problemer, vel. Vi har heller ikke den samme historie. Så man skal passe på at tro, at det er den samme type. Det er lidt det samme som at tro, at folk der sidder i kørestol er samme type, ik’. Det behøver ikke være samme type. For det er jo nemt nok at slå op i et lægeleksikon og så læse en symptomliste, ik’. Det er så vigtigt at få sat et ansigt på og forstå, at der er et menneske bag.”

N.

5

6

INDLEDNING

Ca. 1 % af befolkningen har diagnosen skizofreni i dag. Det er en alvorlig sindslidelse, der har eksisteret i et historisk perspektiv. I nutiden eksisterer der stadig uvidenhed, fordomme og tabu omkring diagnosen, og det er langt fra alle mennesker, der ved, hvad skizofreni indebærer. Dette finder jeg relevant, interessant og motiverende for mit afgangsprojekt.

Der findes bøger omkring skizofreni. Det er de færreste bøger, der tager udgangspunkt i personlige oplevelser af egen skizofreni via billedfortælling. Dette mener jeg mangler i offentligheden, da det giver et alternativt, opsigtsvækkende, personligt indblik. På samme tid vil jeg mene, ud fra indsamlet viden, at skizofreni kan være en meget visuel sindslidelse, og jeg ser derfor fordele i at bidrage med billedfortælling, også for at sætte fokus, fascinere og åbne op omkring et ellers tabubelagt område.

Det kan være problematisk for pårørende, kollegaer eller andre udefrakommende at sætte sig ind i sindslidelsen; Modsat fysisk sygdom er psykiske lidelser, såsom skizofreni, usynlig og mere abstrakt.

Skizofreni er typisk ikke noget, der tales om uden tillidsopbygning eller relevant grund.

Min problemformulering lyder som følgende:

Skizofreni i bogform Der findes læge-, psykiater og opslagsbøger samt skønlitterære bøger omkring sindslidelser, heriblandt skizofreni, offentligt tilgængeligt på biblioteker og til salg på internettet. Størstedelen af bogudvalget er tekstbaserede bøger med generel fakta og vejled1 ning, f.eks. bøgerne Skizofreni og andre psykoser og Skizofreni 2 - forståelse og behandling . Derimod er bogen I morgen var jeg 3 altid en løve et personligt eksempel. Bogen er skrevet af Arnhild Lauveng, som er uddannet psykolog fra Oslo Universitet, arbejder med skizofrene og er tideligere skizofren. Bogen er en personlig fremstilling af hendes tidligere skizofrene oplevelser. Ligesom forrige eksempler dominerer tekst.

Et eksempel på forening af billeder og skizofreni i bogform, er bogen Artistry of the Mentally Ill fra 1922, af psykiater Hans Prinzhorn. Prinzhorn var en af de første til at arbejde med skizofreni og billede i bogform. Han indsamlede visuelle værker produceret af skizofrene patienter, hvor 10 skizofrene personers ”kunst” danner bogen. Bogen giver et visuelt indblik i skizofreni ud fra fotografigengivelser af autentiske værker.

En anden måde at visualisere skizofreni på, som udefrakommende, kan ses via forlaget DC Comic’s tegneserie Wonder Woman #15, fra 1912, skrevet af Brian Azerello. Azerello illustrerede sin fortolkning af den skizofrene musiker og ”outsider-kunstner” Wesley Willis ud fra viden og inspiration omkring Willis. Det er ikke en autentisk gengivelse men en inspiration af den skizofrene karakter fra virkeligheden sat ind i et tegneserieunivers.

Problemformulering Hvordan kan jeg visualisere sindslidelsen skizofreni ud fra konkret viden og personlige beretninger?

Jeg vil gå i dialog med 3 mennesker med diagnosen skizofreni og visualisere deres personlige beretninger.

Mit mål er visuelt at formidle indsamlet viden om skizofreni med fokus på billedefortælling i bogform. Jeg er ikke selv skizofren, og jeg er derfor ikke i stand til at sætte mig ind i denne sindstilstand fuldkommen, det bliver derfor min fortolkning af skizofreni baseret ud fra research, viden og personlige beretninger.

1Jes Gerlach, PsykiatriFondens forlag, 2011 2Torben Østergaard Christensen, FADL’s Forlag, 2011 3Arnhild Lauveng, Akademisk Forlag, 2008

7

SKIZOFRENI

Skizofreni er en alvorlig sindslidelse, en sygdom i hjernen, der påvirker tanker, sanser, følelser og adfærd. Det kan være svært at skelne mellem uvirkeligt og virkeligt. Intensitet og udvikling varierer fra individ til individ. Det er uvist, hvordan skizofreni opstår, det kan skyldes arveligt anlæg, hvilket oftest er tilfældet, eller miljøforhold.

F.eks. kan psykisk belastning som mobning og dødsfald udløse skizofreni. Ifølge Psykiatrifonden og Sind opstår skizofreni typisk i 15-35 årsalderen.

Skizofreni forbindes ofte med betegnelsen: psykose, hvilket defineres ved, at den sindslidende har store forstyrrelser i virkelighedsopfattelsen over kortere eller længere perioder.

Paranoia, mani og depression er nogle af de mest kendte psykose4. betegnelser Symptomerne inddeles i såkaldte ”positive” og ”negative” symptomer alt efter om det er noget, der tilføjes eller fratages. Positive symptomer er: Hallucinationer – påvirkning af syn-, føle-, høre-, smag- og lugtesans. Vrangforestillinger - forfølgelses-, storheds-, skyldbetonede-, undergang- og dødsforestillinger. Hypokondre vrangforestillinger - kropslige ændringer. Tankeforstyrrelser - at læse andres tanker eller omvendt. Negative symptomer er mangel på psykiske og sociale egenskaber, f.eks: Apati - isolere sig og forsømme sig selv. Autisme - optagethed af den indre verden og 5 føle sig misforstået . Andre symptomer er tankeforstyrelser og kognitive forstyrrelser, hvor det er vanskeligt at huske, få overblik og 6 koncentrere sig.

8

4 http://www.sind.dk/psykoser 5 http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/skizofreni.htm# 6 http://psykiatrifonden.dk/temaer/skizofreni.aspx

Får at få diagnosen skizofreni skal individet have haft en eller flere symptomer i mindst en måned.

Det er oftest en sindslidelse, der varer hele livet, med chance for at blive rask. Dog kan antipsykotisk medicin og samtaleterapi medvirke til at fjerne symptomer helt eller delvist. Ca 10% af diagnoserede skizofrene ender med at begå selvmord.

INTERVIEW-METODE

Feltarbejde

måde kunne jeg opnå et meget ærligt, personligt interview.

Efterfølgende transskriberede jeg de tre interviews. De 7 fulde versioner har jeg derefter forkortet samt udvalgt citater.

Jeg kontaktede internetgrupperne En Af Os og Sind Ungdom, Frederiksberg Hospital og ambulatorier, bl.a.. Ud over afslag, mangel Jeg ser den originale interview-version som feltarbejde, research på svar og ventetid modtog jeg mange svar fra internetsiden En Af og baggrundsviden. Den forkortede version er hovedessensen af interviewet i et overskueligt omfang.

Os, derudover via Facebook og mundtligt.

Jeg modtog emailhenvendelser fra 9 personer, som indeholdt uopfordrede dagbøger, tankestrømme og konkrete svar på indledende, praktiske spørgsmål. Jeg undersøgte via skriftlig og Etik mundtlig dialog, hvem jeg fandt brugbare til at gå i dybden med. Jeg udvalgte tre personer, som var villige og istand til at åbne op inden- Jeg har i de tre billedbøger samt vedlagte tekstbog valgt at anfor afgangsprojektets givne tidsramme. Jeg udvalgte tre kvinder (kun onymisere de tre personer. Dette er valgt ud fra deres eget ønske. en mand havde henvendt sig), M, S og N i aldersgruppen 30-65 år, De har alle tre valgt at kontakte mig, engageret og ærligt delt med hver deres baggrund, personlighed og skizofrene oplevelser. tanker og følelser med mig i et omfang, der var overskueligt for Jeg valgte tre personer med målet om at opnå et dybere indblik i dem. Det har været givende, ikke mindst for mit projekt, men også deres indre, end hvad jeg vil mene er muligt med 9 personer. for dem, har de uafhængigt udtalt. De vil alle tre gerne deltage i projektet, for netop at bidrage med indsigt i emnet.

Jeg indsamlede viden omkring de tre personer via mailkorrespondance, dialog, interviews og enkelte opgaver. Til at begynde med S: ”Jeg har ikke lyst til at have det stempel (…).” sendte jeg spørgsmål ud via email og opfordrede dem til at sende (…) Det er det der svaghedsellement, at jeg ikke har kontrol over mig personlige oplevelser, tanker og følelser omkring deres egen mine egne følelser, det synes jeg er enormt pinligt. skizofreni, bl.a.. Herudfra fik jeg det første indblik i personerne og Jeg skammer mig helt vildt. Jeg har brugt så mange år af mit liv på deres situation. Dernæst planlagde jeg et interview med hver enkel det (…).” på henholdsvis små caféer og studie efter deres valg. Til interviewet havde jeg forberedt praktiske spørgsmål og uddybende, De har valgt at ønske anonymitet, da emnet stadig er nedlagt et åbne spørgsmål, med henblik på at komme ind under huden på dominerende tabu. En frygt for at blive genkendt og vurderet på dem. Jeg havde fokus på, at atmosfæren til interviewet skulle være deres personlighed. S giver udtryk for at det er pinligt og skamfuldt, professionelt og afslappet for at opnå seriøsitet, tillid, åbenhed og N har førhen mistet venner og bekendte ved at fortælle om det, ærlighed. Min interview-metode var derfor forberedt og strukog M giver udtryk for, at det er fortid, men fremstår stadig usikker. tureret, men med respekt for den pågældendes ”talestrøm” og

S’s mails undervejs gav udtryk for, at emnerne berørte improvisation. hende meget. Hun frygtede for sit eget psykiske helbred, hvilket var

Jeg introducerede mit afgangsprojekts formål og målet et klart signal om, at jeg skulle holde igen. Hvornår var det tid til med interviewet, gjorde opmærksom på, at jeg ville optage interat stoppe projektkontakten? Eller kunne jeg presse mere informaviewet. Min rolle var at lytte, observere og registrere samt stille tion ud af de enkelte? Jeg havde ikke til hensigt at påvirke kildernes uddybende spørgsmål undervejs - Jeg fravalgte at føre aggressiv, helbred negativt, så jeg valgte at stoppe, når der blev sagt fra. pressende journalistik. Jeg registrerede at denne teknik resulterede i, at de følte sig trygge, og at det var ”hyggeligt” og ”terapeutisk” og Lydoptagning og anden information til kandidatprojektet under derfor havde lettere ved at åbne op til deres private indre. På den anonyme rammer er godkendt af hver især.

7 Se vedlagt bilag: Forkortet interview samt udvalgte citater

9

10

ANALYSE AF INTERVIEWS

11

12

M M er i 30erne og kandidatstuderende. Hun har haft diagnosen ”skizofreni” og har i dag diagnosen ”skizotypi”. Dominerende symptomer: Kropslige vrangforestillinger, dødsangst og depression. M har været indlagt på den lukkede- og åbne afdeling, deltaget i grupper i Distriktspsykiatrien og har en fast psykiater. Det er ikke tabu i familien. M’s farfars bror var skizofren, dog ikke officielt diagnoseret.

M har haft selvmordsovervejelser.

M fortæller, at hun officielt har haft diagnosen skizofreni i en måned som en del af et længere udredningsforløb. Hun fortæller, at symptomerne trådte i kraft, da hun var 14 år, og holdt det hemmeligt i de efterfølgende 14 år. I dag har hun diagnosen skizotypi, hvilket er 8 en mildere form for skizofreni.

””De symptomer der var værst, da jeg havde skizofreni, var vrangforestillinger omkring min krop, især. Jeg troede, at min krop var ved at gå i opløsning. Jeg troede, at jeg havde kræft i knoglerne, hjernen, nakken, lænden, alle mulige steder. Det startede med et modermærke på rykken, der udviklede sig og fik nogle forskellige farver, blev stort og ømt. Det, syntes jeg selvfølgelig, var mærkeligt, jeg gik helt i panik over det. Jeg (...) kunne mærke, at det var ligesom, at mine ribben i højre side var ved at opløses. Jeg tænkte, at det var pga. det her modermærke, som sad i samme område. At det var en spredning af kræft. For mig var det jo logisk, ik’ - At modermærket sad på lænden i højre side og kræften bevægede sig op i ribbenene. Jeg kan huske, jeg blev sådan helt kold, hver gang jeg fik de der choks. Jeg blev jo rigtig, rigtig bange. Jeg sagde det ikke til nogen.”

Symptomet kropslige vrangforestillinger har spillet en stor rolle i M’s liv før, under og efter hun fik diagnosen. Det at M går i 14 år og tror, at en kræft spreder sig i hendes krop, at knoglerne smuldrer og ribbenene bliver asymmetriske, er en af de stærkeste karaktertræk ved M’s beretning. M turde ikke begynde en uddannelse, da hun troede, hun skulle dø. Disse forestillinger, hemmeligheder, indikerer, at M befandt sig i en indadvendt psykose.

Da hun senere bliver indlagt prøver sygeplejerske og læge at overbevise M om, at hun ikke har kræft, hvilket M ikke kan forstå, bliver irriteret og deprimeret over. Kræftforestillinger og dødsangst blev erstattet af uforståenhed og tomhed, som er typiske skizofrenisymptomer.

Under hospitalsindlæggelsen fik M elektrochokbehandling. M giver udtryk for at intet hjælper, derfor siger hun ja. Hun giver ikke udtryk for tøven eller diskussion og virker ligeglad, når hun beskriver det.

Hun kan lide at blive lagt i narkose, og det gør hende afhængig.

Hun udtrykker følelsen af, at få fred og ikke behøves tage stilling til symptomer eller andet på det givne tidspunkt. Hun udtrykker derimod negativitet omkring de efterfølgende 10 sek, fra når hun vågner op, til hun langsomt kommer til bevidsthed. Hun beskriver følelsen af ikke at vide, hvem og hvor hun er, som skræmmende og deprimerende.

Det at M nævner, at hun i dag kan tage sig selv i at søge på internettet efter andre, der har oplevet det samme som hende, indikerer, at det stadig påvirker hende. Hun føler sig alene med oplevelsen.

8 Symptomerne kan bl.a. være fejltolkning, tendens til at isolere sig socialt og forbigående psykoser. I nutiden tager M antipsykotisk medicin og medicin mod depression, hvilket medvirker til, at hun kan studere.

13

S

S er en enlig mor i 40erne på kontanthjælp. Hun har diagnosen ”paranoid skizofreni”. Hun har haft morderiske vrangforestillinger og auditive samt synsmæssige hallucinationer. Hun har været indlagt på den lukkede afdeling 5 gange. Der er ingen officielle diagnoser i familien, men S påstår, at faren muligvis har ADHD og moren ”dårlige nerver”. S’s skizofreni er tabu i familien, men S taler om det med sit barn. Hun har gået til samtaleterapi og har haft den samme psykiater i over 10 år. S har haft selvmordsovervejelser.

I interviewet nævner S nøgleord som smuk, fortabelse, forfald, støj, fanget, selvmord, kamp og barn. Det at hun påpeger, at det lægger op til fortabelse, og kan være smukke synshallucinationer, er positivt.

Derudover nævner S, at hun er ”fastlåst”, når hun er i ”det”, psykosetilstand. Det er kun, når hun er stabil, at hun har overskud til at finde en egentlig skønhed i det. Ud over enkelte positive beskrivelser i interviewet, dominerer negative beskrivelser af episoder, følelser og tanker. Når hun er psykotisk, er det ofte følelsesmæssigt hårdt og en kamp om overlevelse.

“Jeg har lige involveret ham, jeg ser i det (kæreste), og lukket ham derind, hvor jeg ikke selv vil være, (…) Jeg havde forskanset mig ude på badeværelset, hvor blodet ville være lettere at tørre op. (…) Jeg havde skrevet en linje på min dør, toiletdør, som jeg kunne sidde og kigge på: Hvis jeg ender det nu, så kan jeg ikke længere være her, jeg kan ikke deltage, så er det slut.

Han kom helt derind, hvor det er virkelig grimt at være.”

14

S fortæller både om konkrete hændelser og abstrakte tanker, spørger man hende om det virkelig skete, kan hun i nogle tilfælde blive i tvivl. Ovenstående citat er blot et eksempel på, hvor tæt hun til tider er på at miste håbet og overvejer at begå selvmord. Selvmordsovervejelser fylder meget for S, men hun finder gentagende en styrke, der holder hende fra at gøre det.

S’s ordvalg og talemåde undervejs i interviewet indikerer, at hun filosoferer omkring sine oplevelser og situation, både i det daværende møde mellem os og generelt. Hun fremstår dyb, seriøs og reflekterende. Hun vil gerne fremstå stærk og i kontrol udadtil, men hun lægger ikke skjul på, at hun er mindst ligeså usikker, som hun er stærk. Hun fortæller i starten af interviewet, at hun er diagnoseret paranoid skizofren, og senere forsøger hun at overbevise sig selv og mig om, at hun er rask. Hun siger mellem linjerne og mere eller mindre direkte, at hun er bange for at acceptere sindslidelsen fuldkommen, da hun ser det som at opgive ”kampen”. S’s mål er at genvinde kontrol over sin egen hverdag, hvilket, hun giver udtryk for, er lettere sagt end gjort.

”Nu er det noget med at tage mig selv alvorligt og at blive sig selv sådan rent filosofisk. Først er det erkendelsen, og så er det at blive ved med at hver eneste dag: Husk nu at gøre de her ting. Mit mål er jo langsomt at komme tilbage i en uddannelse og skabe en hverdag, som indeholder en masse ting, som giver mening i den absurde tilværelse.”

S er impulsstyret og ude af stand til at tage sig af sig selv, når hun ryger ind og ud af virkelighed og psykose. Det resulterer i, at S til tider ikke kan tage tage ansvar for sig selv eller give sit barn den tryghed og struktur, som hun mener, at børn har brug for. Hun føler skyldfølelse og frustration over sit fravær. Det er kærlighed og ansvar til barnet, som holder hende i live.

“Mit barn er et anker, på den gode måde. Ikke en som holder mig tilbage. ‘Får mig til at kæmpe. Får mig til at blive her i den her virkelighed, vi nu antager, at vi er til stede i.”

Det hun fortæller mest engageret om, når hun taler om sin kamp med skizofrenien, er, at hun groft sagt kun kæmper for sit barns skyld. S vil ikke begå selvmord, da hendes barn ikke skal stå alene tilbage. Hun filosoferer sig frem til, at barnet vil føle en større sorg, hvis S dør, end ved at se hende træde ind og ud af psykosetilstand.

Den evige kamp for at genvinde kontrol og mening i tilværelsen tynger hende.

15

N N er i 60erne og bor alene med sin hund. Tydeligste symptom er social tilbagetrækning og kognitive vanskeligheder. Hun tager dagligt medicin. Hun har rejst, er uddannet og haft job. Hun har været på pension, siden hun var 23 år, været indlagt på den lukkede- og åbne afdeling. N er bruger af væresteder, ofte det samme. Hendes diagnose er tabu i familien.

N’s tydeligste symptom er at trække sig ind i sig selv. Hun fortæller, at hun kan lide at gøre rent, gå ture og strikke, fordi hun ikke behøver at være udadvendt, men kan trække sig tilbage, isolere sig, og ikke tage stilling til noget. Da jeg spørger, hvordan N ser sin fremtid, svarer hun – første gang i interviewet med en klump i halsen – at hun ser sig selv strikke. Den efterfølgende pause og hendes usikre udtale kan tolkes som, at hun har opgivet en aktiv, udadvendt tilværelse. ”Altså, jeg har mest lyst til at sidde på et værested og strikke ik’. Altså jeg sidder på et værested og strikker hver dag, og så kender jeg de andre, der kommer der – Det har jeg mest lyst til. Jeg er ved at nå dertil, hvor det har jeg mest lyst til.” N virker rolig og ærlig, og det at N gentager den sidste sætning ”Det har jeg mest lyst til”, viser accept. Det indikerer passivitet og neutralitet.

Modsat S, registrer jeg, at N på sin vis har indfundet sig med sin nutidige og fremtidige tilværelse, hvor S konstant bruger sin energi på at kæmpe. S føler sig forpligtet til at kæmpe for en aktiv, udadvendt tilværelse for sit barns skyld, hvor N, uden børn, ikke har det samme ansvar.

N fortæller, at uden medicin ville hun ikke være istand til at klare sig selv. Uden medicin ryger hun ind i sin egen forestillingsverden ude af stand til at kommunikere med andre mennesker på ”normal” vis.

Medicinen dulmer N’s symptomer, oplyser hun.

”Jeg får noget antipsykotika, ik’, det skal jeg have resten af mit liv. Altså, hvis jeg ikke får det, så kan jeg slet ingenting, jeg vender op og ned på nat og dag, og jeg kan ikke kommunikere med andre mennesker, og jeg lever så meget i min egen forestillingsverden, så nej, nej, nej, jeg er helt ude af stand til at klare mig selv, hvis jeg ikke får det medicin, fordi jeg ryger fuldstændig ind i min egen forestillingsverden, ik’, og uden at kunne kommunikere med andre. Som det er nu, hvor jeg får medicinen, har jeg jo ikke så mange symptomer (...)”.

N er opslugt af at fortælle, registrerer jeg. Hun fortæller roligt, til tider en anelse sorgmodigt og sløvt. Jeg vil mene, at det til dels skyldes hendes negative oplevelser, hun fortæller om, medicinen og sindslidelsen på det givne tidspunkt. N’s fortællermåde er et tydeligt karaktertræk: Enkelte ordvalg og sætninger gentages, f.eks. ordene ”ik’” og ”vel”. Hun afbryder ofte, ikke for at være uhøflig, tolker jeg, men fordi hun er opslugt og engageret i det, hun sidder og tænker på. Det ser ud som om, at tankerne ryger ud af munden, når de opstår, og der er derfor sjældent pauser. Det er kun få gange, at hun hæver stemmen eller stopper op. Først da interviewet har varet i en time, begynder hun at virke træt, stemmen er lav, sløv, og de sidste korte fortællinger bliver gentaget et par gange.

Under hele interviewet har hun siddet i den samme stilling, talt i stort set samme toneleje og brugt ”ik’” og ”vel” afslutningsvis og gentagende.

16

Ligheder og forskelle Symptomerne fylder meget. Diagnosen er dog ikke hele deres person - De er tre forskellige individer. De har ikke samme forestillinger og dagligdag.

Det der binder dem sammen er, at de alle har eller har haft diagnosen skizofreni og derfor deler nogle af de samme symptomer - Som f.eks. at vÌre indadvendt og leve mere eller mindre med tungsindige tanker og humør samt vÌre indlagt og tage medicin.

17

18

DESIGN OG FORMMÆSSIGE OVERVEJELSER

Teknik og metode Jeg har arbejdet digitalt og analogt. I min proces har jeg eksperimenteret med analoge materialer som akvarelfarver, akrylmaling, vandfarver, blæk, pen, og digitale teknikker som video, fotografi, scanning, Photoshop og InDesign.

Jeg har observeret, hvordan det analoge, illustrative udtryk og det digitale fremstod hver for sig og i kombination. Jeg fokuserede i min proces på at skabe et råt, upoleret og til tider drømmende, dystert univers, hvilket både det analoge og digitale kunne give mig, registrerede jeg. Kombinationen af teknikker og metoder gav mulighed for at skabe et mere unikt, personligt udtryk. Derved større chance for at vække og bibeholde interesse hos beskueren og bevæge mig væk fra det neutrale og almensete illustrative udtryk i eksisterende psykologibøger, -hæfter og på internetsider.

Det 2D og 3D analoge kunne fremkalde en taktil, særegen og rå effekt via bl.a. ujævne streger og former samt papiretmaterialets reaktion med malingen. Det digitale udtryk såsom fotografi og redigering i photoshop kunne fremkalde en drømmende effekt og stadig bibeholde en vis reference til noget genkendeligt.

Som eksempel på kombination af teknikker og materialer i min proces har jeg filmet et stykke pelsmateriale i bevægelse, afspillet det på en computerskærm og affotografere filmklippet fra computerskærmen, dernæst redigerede jeg farve og kontrast i Photoshop og forvrængede derved virkeligheden yderligere en grad for at opnå et drømmende udtryk. Dernæst kombinerede jeg det digitale resultat med en manuel illustration lavet i vandfarve, akryl, blæk og pen. To processer blev kombineret i et billede.

19

Form

Nøgleord der danner baggrund for illustrationernes formsprog i M’s historie er: Kropslige vrangforestillinger og elektrochokbehandling.

Jeg har valgt at danne mere eller mindre genkendelige referencer til mennesket M, ribben, kræft og elektrochokmaskine. Derudover har jeg valgt at visualisere følelsen af hemmelighed og tomhed mere abstrakt.

Det første opslag har en genkendelig reference til et ansigt uden Nøgleord der danner baggrund for illustrationernes formsprog i mund, dernæst enkelt genkendelige referencer og abstrakte visualiS’s historie er: Kontrast, indre kamp og barn. Hun nævner, at det seringer af situationer og stemninger, hvor til slut at ende med et lægger op til fortabelse, at det kan være smukt, hvilket er positivt. genkendeligt formudtryk, to øjne. Dette symboliserer at beskueren Derudover dominerer negative ord og beskrivelser. Hun bruger føres udefra og ind i M’s tanker og følelser. Ligesom S føres beskord som: Solar flairs, fortabelse, forfald, støj, fanget, kamp og søn. ueren ind i individets indre. Der er lidt flere genkendelige forme Derfor valgte jeg at referere til solar flairs som indledende billede og elementer i M’s visuelle beretning frem for S’s, da M fortæller til historien og derefter fokusere på det tungsindige univers og situ- mere om konkrete situationer, hvor S’s beretning har mere fokus ation, hun ofte oplever. Jeg valgte at formgive en genkendelig refer- på abstrakte følelser. Der en glidende overgang, hvilket bidrager til ence til et siddende menneske set udefra, efterfulgt af abstraktion sammenhæng og påvirker beskuerens øje og lyst til at bladre videre. af S’s indre frustration og kamp. Dette formgav jeg via kontraster

samt gentagende ujævne streger. Til slut eksperimenterede jeg med Nøgleord der danner baggrund for illustrationernes formsprog i N’s at lave endnu en genkendelig reference til et menneske, denne historie er: Indadvendt, gentagelser og neutral. I skrivende stund er gang et oprejst menneske med et barn.

N’s illustrationer ikke færdigudviklet. Ligesom de to forrige visualiDet at barn og voksen har mere eller mindre mørklagte ansigter, seringer vil jeg arbejde med genkendelighed og abstraktion. går side om side og støtter sig op ad hinanden på sidste illustration indikerer, at de begge påvirkes af sindslidelsens symptomer Alt i alt, er formgivningen både genkendelig og abstrakt. Der er især og tilværelse i sidste ende. S kæmper sig fra siddende tilstand til fokus på et organisk udtryk, glidende overgang og kontraster samt oprejst tilstand, hvilket indikerer, at hun ikke begår selvmord men aflange streger og ovale former. De tre beretninger har forskellige kæmper videre. Fortsætter livet, for sit barns skyld. Jeg har valgt at nøgleord, hvilket lægger til grund for formgivning. illustrere S med en sort abstraktion over - hvad der normalt ses som ansigtet - for at symbolisere, at skizofrenien foregår inde i hendes hoved og psykosens tyngende negativitet.

For at gengive oplevelsen af kontrasten mellem virkelighed og vrangforestillinger valgte jeg at arbejde med et abstrakt og genkendeligt formudtryk. Jeg eksperimenterede med at tegne ”grimt”, kollage, iturevne tegninger, m.m. for at undersøge, hvordan jeg kunne opnå en rå effekt. Jeg fravalgte at bruge et naturealistisk formsprog alene, da det virkede ”poleret” og karakterløst, konkluderede jeg.

20

Farve Til at starte med undersøgte jeg et sort/hvid, markante farver samt sammensætning af sort/hvid og farve. Jeg undersøgte forskellige farver, intensiteter og tonemængde, hvilken effekt og symbolværdi de bidrog med. Jeg fravalgte kun at bruge sort/hvid, da der i beretningerne blev nævnt farver i enkelte beskrivelser.

Jeg udviklede dernæst et farvekoncept, hvor hver person – hver beretning - skulle have et farvetema. Et farvetema som f.eks. henholdsvis rød, grøn og blå, som hovedfarver, og nærliggende nuancer.

Jeg valgte, at få farver, f.eks. blå, godt kunne optræde i f.eks. bogen med udgangspunkt i hovedfarven rød. Hver bog valgte jeg skulle have en farverepræsentant for at understrege individualitet, men fælles farver, sort og hvid, skulle gå igen i alle tre beretninger for at repræsentere fællesskab, at de har samme diagnose: Skizofreni.

Hovedfarven i S’s beretning er rød samt nærliggende nuancer for - i fællesskab med formgivningen - at repræsentere beretningens intensitet og drama.

M’s beretning har hovedfarven grøn og nærliggende nuancer for - i fællesskab med formgivningen - at repræsentere beretningens dystre, mystiske og alvorlige indre.

N’s beretning har hovedfarven blå og nærliggende nuancer for - i fællesskab med formgivningen – at repræsentere beretningens neutrale tilværelse, set i forhold til de to andre personer. N’s symptomer, påstår hun selv, er stort set under kontrol, og hendes hverdag beskrives som ensartet og mere eller mindre indholdsfattig med fokus på nutid- og fremtidsperspektivet. Farven blå og dens nuancer medvirker til kulde, seriøsitet og fred, modsat drama og mystik.

Forskellig lys- og mørkeintensitet i tonerne medvirker til at skabe negativ, tungsindig, og positiv, opløftet, effekter samt tredimensionel dybde og todimensional effekt.

Alt i alt, 3 bøger med hver sin hovedfarve: Grøn, rød og blå, og varierende nuancer og toner. Fælles farver der går igen og danner sammenhold bøgerne imellem er sort og hvid. Altså er farver, nuancer og toner repræsentant for situation og stemning samt individualitet og fællesskab.

21

Bogformat og -størrelse Til at begynde med undersøgte jeg forskellige formater, størrelser og koncepter. Jeg fravalgte et minimalt og modsat maksimalt format og størrelsesforhold, da det hverken skulle være en bog man skulle skjule for offentligheden eller modsat en overdimensioneret, overflødig størrelse, der kunne virke upraktisk med risiko for dårlig billedkvalitet. Jeg eksperimenterede med et størrelsesforhold, der kunne placeres i en rygsæk, mulepose eller håndtaske for at undersøge den praktiske funktion.

Jeg gik i dybden med konceptet om en bog, hvor enkeltsiderne skulle måle 19 x 28 cm. Den skulle på almindelig vestlig vis kunne læses fra venstre mod højre og bladres i. Den skulle bestå af tre inddelte kapitler. Kapitlerne skulle indikere, at det er tre individers beretninger med hver deres oplevelser og tanker. Den fælles bogryg skulle indikere den fælles diagnose i beretningerne, skizofreni.

Jeg valgte dog at videreudvikle konceptet. Da det er individer, der i fortællingerne, har den overordnede diagnose skizofreni, er der beskrivelser, der både binder dem sammen og skiller dem ad. Skizofrenidiagnosen byder på ligheder, men de er forskellige personer med forskellige liv, tanker og identitet. Det valgte jeg at tydeliggøre yderligere ved at lave tre bøger.

M beskriver, sine kropslige vrangforestillinger og de tanker og følelser, hun i 14 år har hemmeligholdt for andre. Den store, langvarige hemmelighed har jeg valgt skal definere M’s bogform. Transparent materiale skal åbne op fra opslagsmidte og åbnes udad, så det skjulte billede, under det transparente materiale, kommer frem i offentligheden. En effekt der symboliserer indelukket og åbenhed, det indre og ydre. Beskueren kan åbne op ind til M’s indre oplevelser.

Formatet er derfor interaktivt; Beskueren kan vælge ikke at åbne op til illustrationen og bevare et sløret opslag i bogen eller netop åbne op. Formatet kan derfor, hvis begge transparente sider åbnes, blive dobbelt så bred som det egentlige opslag. Altså kan denne bog have fire formater og størrelser, alt efter om bogen er lukket, et opslag åbent, et opslag med en åben transparent side og et åbent opslag med to åbne transparente sider.

N giver udtryk for, at hun har accepteret sindslidelsen skizofreni og erkender, at hun ikke kan fungere ”normalt” uden medicinen. Hendes nutidige hverdag, som jeg har valgt at illustrere, er forholdsvis neutral og består af gentagelser. Hendes fremtid ser inaktiv og nautral ud, efter N’s egen mening. Derfor har jeg valgt at lave en bog, der kan foldes ud i et langt, ensformigt format. De enkelte sider ”Nu væltede (...) mor igen” og ”Jeg føler angst og depression over, gentages og danner et ensformigt, aflangt format, hvilket symbolisat det hele vælter meget sort ind over mig, og jeg tænker igen: Skal erer gentagelse, neutralitet og ingen markant ændring i fremtiden, jeg nu igennem det her en gang til? Stopper det aldrig? Jeg kan ikke hvis det går som N forventer det. holde det ud!”. Dette indikerer, at S ryger ind og ud af psykoser, og at hun kæmper med at komme ind i en ”normal” tilværelse. Men Alt i alt, eksperimenterede jeg med inddragelse af 2D og 3D forefter S’s eget udsagn har dette været tilfældet, siden hun flyttede mat og mulighed for forskellige samt ens størrelseformater. I lukket hjemmefra som ung og frem til nutiden, hvor hun er i 40erne. tilstand er bøgerne samme format, 19 x 28 cm, og i åben tilstand Derfor har jeg valgt at lave en stående bog, der, når den åbnes op, har de hver sit format og størrelse. danner en cirkel via sine åbne sider. Historien kan derfor køre i ring Jeg fravalgte minimale og maksimale størrelser samt standartforog fortsætte igen og igen uden at synes at have en ende. mater såsom A4 og A3, da det hverken skulle gemmes væk, være Jeg valgte dog at markere en forside og en bagside for at symbol- ekstremt eller intetsigende. Konceptet har til hensigt at være synligt, isere, at der kan være en slutning på disse gentagelser i fremtiden: vække interesse og mulighed for fascination hos beskueren.

Eksperter påstår, at der er en chance for at blive rask (men at det De tre bøger repræsenterer skizofreni via det samme format i luktypisk er en vedvarende sindslidelse) og at 10 % begår selvmord ket tilstand, og repræsenterer individualitet via forskellige formater (Se afsnit: Skizofreni). og størrelser i åben tilstand. Overordnet ser de ens ud, går man i

dybden er de forskellige.

22

23

Tekst og typografi

24

Tekst og citater

Tekstplacering

Det fulde interview har jeg forkortet ned til, hvad der svarer til 5 stk A4 sider pr. person, det skyldes praktiske overvejelser mht. fylde.

Jeg har forkortet med respekt for hovedessensen. Jeg har bibeholdt originalt sprogbrug og fortællemåde.

Jeg fravalgte at inddrage disse tekster i billedbogen, da det tog for meget plads og frarøvede fokus fra mit mål omkring en æstetisk, billedfortællende bog med minimal tekst.

Derfor udvalgte jeg, at der kun skulle optræde få, essentielle citater i slutproduktet. Små citater i sammenspil med billedfortælling, der kunne medvirke til at vejlede beskueren ind i personens univers.

Jeg valgte fortsat at bibeholde personernes originale ordvalg. Originaliteten og måden at de fortæller deres historier på, viser personlighed, og læseren kommer derfor en anelse tættere på.

Senere i processen reflekterede jeg over interviewteksternes værdi - Jeg fravalgte stadig at de skulle indgå i billedbøgerne, men valgte derimod at samle dem i egen, mindre, diskret bogform, som kunne vedlægges de tre billedbøger. Dette besluttede jeg i tilfælde af, at beskueren får blod på tanden og vil læse de oprindelige interviews.

Jeg undersøgte, tekstprint på transparent papir og modsat kompakt papir lagt hen over illustrationerne – Jeg registrerede at det ud fra nogle forsøg bidrog positivt og adderede noget til illustrationen, andre gange bidrog det negativt.

Jeg arbejdede også med diskretion via tekst i bunden eller kanten.

Og modsat, hvordan teksten kunne indgå som en aktiv del af illustrationens billedefortælling. Eksempelvis kunne lodrette citater placeret ned foran en illustration være med til at skabe associationer til f.eks. tremmer og indespærret. På denne måde kunne tekstplacering addere til illustrationen bag.

Jeg fravalgte dog denne mulighed, da det virkede overflødigt og i nogle tilfælde kaotisk.

Jeg eksperimenterede med tekst på samme størrelse enkelsideformat som underliggende illustration. Jeg undersøgte, effekten ved at åbne tekstsiderne op fra illustrationens centrum og ud i hver sin retning. Ligeså eksperimenterede jeg med smalle citater, som kunne placeres ind over og væk fra underliggende illustration. Både fra oven, siderne og midten.

Citaternes print på transparent materiale, der aktivt kunne løftes og sænkes i forskellig retning, bidrog til billedmæssig ændring efter beskuerens lyst.

Forholdet mellem billede og citat skulle harmonere, og da illustrationerne ofte var detaljerede, konkluderede jeg, at citaterne skulle være diskrete.

Typografi En bred, farvemættet typografi giver lettere læsbarhed, hvorimod slanke fonte danner et diskret, skrøbeligt og derfor lidt hemmeligt udtryk på det transparente papir. Dette har jeg med i mine overvejelser. I skrivende stund er de tre bøger ikke færdigudviklet mht. endelig typografi.

Mit mål er, at citaternes skal være læsbare, med fokus på æstetik.

Forholdet mellem billede og font skal harmonere og komplementere hinanden. Derfor har jeg til mål at undersøge fonte som: Gill Sant, American Typewriter og Ariel Black, da de hver især er skrøbelige og robuste.

Fonten skal være den samme i de tre bøger for at binde dem sammen som et fælles koncept.

25

Materiale

I skrivende stund er de tre bøger ikke færdigudviklet mht. endeligt printmateriale.

Mine overvejelser går på papirmaterialer, hvorpå mine PDF-filer kan printes uden, at billedet ændrer form eller farve. Jeg undersøger derfor materiale, der er hvidt/neutralt, forholdsvis jævn overflade og en vis tykkelse. Overvejelser mht. papirtykkelse og -vægt går hovedsagelig på funktion – S’s bog skal kunne stå oprejst uden at falde sammen, samt de tre bøger skal kunne klare at blive åbnet og lukket over flere omgange, altså have en vis holdbarhed. Da N’s bog skal printes på storprinter, hvor der er et andet papirudvalg, vil jeg så vidt mulig forsøge at holde alle tre bøgers materiale i samme, neutrale æstetik og forholdsvis samme tykkelse.

Citaterne har jeg valgt at placere på kalkpapir, et transparent materiale, som placeres indover de kompakte billedesider. Kalkpapirets effekt er: Sløret, kontrastfuld og skrøbelig, hvilket refererer til de tre personer og deres beretninger. Det transparente papirmateriale understreger bl.a. det usynlige aspekt.

Derudover har jeg valgt en sort lædertråd til at binde opslag sammen i ryggen. Denne metode og materiale gør S’s bog istand til at danne en lukket samt åben, oprejst, cirkelformet bog. Jeg har valgt at binde M’s opslag via samme teknik og materiale for at bidrage til de tre bøgers sammenhæng.

RESULTAT

3 stk billedbøger og 1 stk vedlagt teksthæfte i størrelsesforholdet 1:1.

Billedbøgernes format kan ændres og måler: Lukket: 28 x 19 cm.

Helt åben: M) 28 x 76 cm, N) 28 x 266 cm, og S) 28 x 38 cm.

Teksthæfte: Lukket: 21 x 14,8 cm. Åben: 21 x 29,6 cm.

Materiale: Kalkpapir, hvidt papir 250 gr. og lædertråd.

26

Målgruppe: Offentlig tilgængelig, bred målgruppe, da det er aktuelt.

Anbefalet aldersgrænse 16 +. Mere specifikt ser jeg bøgerne til udstilling og salg på bog- og illustrationsudstillinger, arrangementer vedr. psykiske lidelser og på biblioteker.

REFLEKSION

Med baggrund indenfor visuel kommunikation og job med psykisk ustabile mennesker, har jeg brugt min viden og interesse i dette projektforløb. Det har været motiverende at tage fat om et aktuelt emne, som, jeg er blevet bekræftet i, stadig er tabubelagt. M, N og S vil gerne bidrage med private beretninger, men vil ikke vedkende sig beretningerne i offentligheden. Dette har været med i mine visuelle overvejelser undervejs. Hvor åbenlys genkendelige måtte visualiseringerne være, hvor gik grænsen. Etiske overvejelser som har bragt interessante fremgangsmåder og visualiseringer med sig. Heriblandt en kombination af forskellige medier, teknikker og formgivning.

Det har været vigtigt for mig at visualisere beretningerne, da de ellers ikke nødvendigvis kommer frem i lyset. M siger, at hun føler sig alene med sin oplevelse og stadig søger på nettet omkring andre med lign. tilfælde. Muligvis er der andre, der har samme problem, og kan relatere til M’s beretning, når den offentliggøres. Dette kan være med til at åbne op og ophæve tabu.

Det primære fokus i projektet har ligget på visualisering af de tre personers tanker, følelser og situationer. Derfor har det været vigtigt for mig at komme ind under huden på M, N og S. Hensynstagen, tålmodighed, respekt og aflæsning af vedkommenes signaler var vigtig. Jeg måtte tage forbehold for aflysninger og udskydninger i processen, pga psykisk ustabilitet hos enkelte personer undervejs.

Jeg skulle finde balancen, hvornår presset var for meget og for lidt.

Som et fremtidigt, relateret bogprojekt kunne det være interessant at videreudvikle konceptet ved at inddrage M, N og S’s tætteste pårørende og visualisere deres syn på beretningerne.

27

KONKLUSION

Skizofreni er en alvorlig, typisk livslang sindslidelse, der kan variere fra individ til individ. Symptomerne kan være få eller mange og påvirker følelser, tanker og sanser.

Jeg har valgt at lave et billedfortællende bogkoncept omkring 3 individers skizofreni, da der er et dominerende udvalg af tekstbøger med generel viden omkring diagnosen. Da jeg ikke selv er skizofren, indsamlede jeg viden via interviews, dialog og tekst, som jeg analyserede og fortolkede. Under etiske overvejelser respekterede jeg ønsket om anonymitet og tog hensyn. M’s personlige nøgleord ud fra interviewet var kropslige vrangforestillinger, dødsangst og depression, N’s: Indadvendt, gentagelse og neutral, og S’s: kontrast, indre kamp og barn. Et gennemgående træk var: Indadvendt, skrøbelig og stærk.

Jeg valgte at illustrere de tre beretninger via kombination af det analoge - vandbaseret maling, blæk og pen - og det digitale - photo, scanning og photoshop. Jeg valgte at bruge et organisk formsprog.

Nøgleordene visualiserede jeg via et genkendeligt og abstrakt formsprog. Farvemæssigt fravalgte jeg et farveløst udtryk, da der i beretningerne blev nævnt farvebeskrivelser. Hver beretning fik en hovedfarve - rød, grøn og blå - for at give dem karakter og skabe en dramatisk, mystisk og neutral effekt. Variation af farve, intensitet og tone underbyggede stemninger.

28

Jeg valgte at lave tre separate bøger for at pointere, at det er tre forskellige individer. Formatet er ens, når de er lukket, og varierer, når de åbnes. Dette symboliserer lighed og forskel de tre personer imellem; Forskellig personlighed, men ens overordnet diagnose i beretningerne.

Jeg udvalgte få essentielle citater. Diskretion mht. tekstplacering gav et mere harmonisk udtryk i forhold til billedet bag. Typografien skulle være læsbar men stadig harmonere æstetisk med billedsproget, derfor undersøgte jeg en fed og modsat en tynd skrifttype. Jeg registrerede kontrastfulde og skrøbelige effekter.

Materialet valgte jeg skulle bestå af transparent kalkpapir, hvidt, kompakt papir og sort tråd til at binde bøgerne sammen. Kalkpapiret gav en sløret, hemmelighedsfuld effekt og det hvide, kompakte papir gjorde at illustrationerne kom til sin ret.

Alt i alt, tre billedbøger med udvalgte citater og en vedlagt interviewbog. Bogprojektet er henvendt til en bred målgruppe via offentlig udstilling og køb.

PENSUM

Bøger Benhnke, Kirsten (2002). Psykiske Sygdomme – Symptomer, årsager, behandling. Lindhardt og ringhof & DR Multimedie.

B. Jones, Peter og F. Buckley, Peter (2007). Skizofreni - Klinisk Praksis. FADL’s Forlag.

Rhodes, Colin (2000). Outsider Art: Spontaneous Alternatives.Thames & Hudson world of art.

Rosenbaum, Bent (2000).Tankeformer og talemåder. En undersøgelse af skizofrenes udsigelse, tankeforstyrrelse og kommunikation. Multivers Aps Forlag.

Sørensen,Tanja Buur og Bjals, Bettina (2011).Tabu – er også en bivirkn- ing. Psykisk syge fortæller. Skriveforlaget.

Internetsider og artikler www.bbc.co.uk/news/10154775 www.bispebjerghospital.dk/nythospital/menu/om-os/hospitaler-i-projektet/Om+centret.htm www.b.dk/viden/skizofreni-endelig-en-behandling-der-virker www.bryancharnley.info/5portriat.asp www.chmc-dubai.com/PPA www.dangerousminds.net/comments/louis_wain_the_man_who_drew_ cats www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/08/22/143640.htm www.en-af-os.dk www.huffingtonpost.com/2013/02/07/wesley-willis-wonder- woma_n_2639862.html www.information.dk/194065 www.kunsten.nu/ar tikler/ar tikel.php?kaspar+bonnen+det+skizofrene+s amfund www.min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/225 www.monsterfresh.com/2013/02/07/dc-comics-wesley-willis-wonder- woman-milan/ www.netdoktor.dk/skizofreni/symptomer.htm www.nyu.edu/classes/keefer/EvergreenEnergy/cooper.pdf www.skizofre9til5.dk www.psykiatrifonden.dk www.psykiatrien.rm.dk/patient/information+om+psykiske+sygdomme/ når+du+er+barn+eller+ung/skizofreni/ symptomerne+på+skizofreni www.psykisksaarbar.dk/Saarbar/Livshistorier www.sind.dk www.sindungdom.dk

Video/Radio www.dr.dk/radio/ondemand/p1/p1-morgen-838#!/ (01:01:14 inde), www.ted.com/talks/eleanor_longden_the_voices_in_my_ head#t-191247, www.vimeo.com/44504758 www.youtube.com/watch?v=-SgAxU2Vekc

Ekskursioner Forum bogmesse Interviews med M, N og S

29

30

31