I SKOVENS DYBE, STILLE RO - UNDERJORDISKE AMBITIONER

I et skovareal i Aalborg findes der en øvelokaleforening dybt under jorden i en stor, ombygget militærbunker. Den hedder Aalborg Musikforening. Vi bragte en artikel herom tilbage i 2015 (nr. 27), mens foreningen blot var i sin etablerende fase inden de åbnede. I vores række af artikler om musikforeninger i landet, er vi nu vendt tilbage, for at høre initiativtager Nick Siriwadh om hvordan det går.

Af Thomas Nielsen

Start med at fortælle lidt om jeres historie. Hvordan blev det hele til?

Kort fortalt så startede jeg projektet og foreningen tilbage i 2014 efter at have brugt 2013 på at brygge på en plan. Alt gik meget hurtigt og jeg og resten af bestyrelsen brugte hele 2015 på at opbygge det administrative og formelle fundament for foreningen samt på, at samarbejde med Aalborg Kommune om det store byggeprojekt det er at ombygge en over 400 m2 stor bunker til øvelokaler.

Alt gik som planlagt og vi slog dørene op i 2016. I skrivende stund har vi opnået makskapacitet med et medlemsantal på omkring 110 bestående af cirka 28 bands og en række solister. Kernefortællingen om vores tilblivelse er, at det var den perfekte timing samt, at samarbejdet med kommunen var eminent. Både kommunen og foreningen ville det samme, så vi havde nemt ved at mødes om de mange beslutninger.

Fortæl mere om, hvordan det er at holde til i en bunker

Vi bor i det, der tidligere var en regionskommandocentral. Konstruktionen består teknisk set af en tyskproduceret bunker fra 2. verdenskrig og en dansk koldkrigsbunker, der er bygget sammen. I forbindelse med ombygningen til øvelokaler blev bunkeren gennemrenoveret, så man i øvelokalerne ikke umiddelbart kan se, at man befinder sig i et stykke krigshistorie. Alt er i tip top stand med hvide rum-i-rum-vægge, linoleumsgulve, brikbetjente døre, fjernvarme, WIFI og et gigantisk ventilationsanlæg. Det er dog nemt nok at se, når man bevæger sig rundt i vores lille labyrint af betongange.

Pressefoto

Vi er meget bevidste om, at vores meget specielle placering er et aktiv for foreningen. Vi synes også, at det er vigtigt at bevare historien omkring bunkeren. Derfor har vi en hel museumsafdeling i forbindelse med vores entre, hvor folk kan se og læse om bunkeren samt Aalborgs tid under besættelsen og koldkrigstiden. Vi har også opkaldt flere af vores lokaler ud fra samme tema. De hedder f.eks. Arsenalet, Kadetten og Skydeskåret.

Det er også mit indtryk, at alle vores medlemmer er vilde med placeringen. Det giver bare en helt særlig stemning først at ankomme til skovarealet og så forsvinde ned under jorden. En anden fordel ved at bo i en bunker er, at alle må øve døgnet rundt, da lyden ikke kan trænge igennem de 2-3 meter tykke betonvægge. Der er mange bunkere i Aalborg og mange af de andre storbyer. Det kunne være så fedt, hvis man fik flere af dem i brug. De har også gode erfaringer med det i bl.a. København og Gentofte.

Hvordan er det gået rent foreningsmæssigt?

Vi kom godt fra start. De første 1-2 år gik med at få det hele til at spille samt driftsopgaver. Der var også en del tekniske opgaver i forbindelse med byggeriet, brandsikkerheden m.m. Herefter tog udviklingen fart. Vi har altid haft et ønske om at være den bedst tænkelige forening. Det skal være et sted, hvor man glæder sig til at komme og et sted, som man ikke vil hjem fra igen. Det har vi forsøgt at opnå ved bl.a. at lave forskellige typer øvelokaler. Vi har bl.a. et trommesolistlokale, to almindelige solistlokaler og to særlige baggearslokaler.

Disse tiltag har samtidig været med til at højne vores normale makskapacitet fra omkring 70 medlemmer til nu omkring 110 medlemmer, som vi er pt. Og flere medlemmer er lig med flere penge til mere udvikling, hvilket er essentielt for at nå vores mål. Vi har ingen lønnede, så alt overskud går direkte tilbage til medlemmerne på den ene eller anden måde.

Gør I noget i jeres forening, der er særligt for netop jer?

Et sted vi måske er gået vores egen vej er omkring vores baggearslokaler (blandt andet Kadetten og Arsenalet), der er fyldt med foreningsgrej til fælles brug. Vi har valgt at satse på udstyr i meget høj kvalitet, da vi mener, at det vil skabe de bedste rammer for den musikalske udfoldelse uanset musikerens niveau. Så det er lidt et opgør med de klassiske fælleslokaler, hvor grejet er nedslidt og i meget lav kvalitet. Vi vil gerne prøve at sætte en ny standard for, hvordan et baggearslokale skal se ud. Så i vores lokaler har vi grej såsom Clavia Nord Electro, Mesa/Boogie Roadster, Tama Starclassic, Aguilar, EVH, ENGL, EBS Fafner, Gibson, Fender, Marshall, DW-9000 dobbeltpedaler osv. Altså helt modsat det, der normalt er i denne slags lokaler.

Som noget helt nyt har vi også gigantiske pedalboards på vej med pedaler fra bl.a. Fortin, Strymon, Walrus, Friedman, MXR, T.C. osv. Det hele er via stram budgettering og hårdt arbejde finansieret af kontingenter samt støtte fra fonde m.m.

Samtidig har vi tillid til, at alle forstår at behandle grejet ordentligt. Og de sidste mange år har vist, at det fint kan lade sig gøre.

Netop tillid er noget vi også har fokus på i foreningen. Vi har to Marshallkøleskabe, hvor alle kan købe øl/vand på tillidsbasis som i en jordbærbod på en landevej. Det har ikke altid gået godt, men det tager tid og, man skal give tillid for at få det igen. Så nu kører det fint, og ingen snyder mere. Vi har også en mindre grejbiks, hvor man kan købe strenge, stikker, skind osv. efter samme princip.

Ellers ikke så meget. Vi giver den alt hvad den overhovedet kan trække, og tænker hele tiden på hovedmålet med at gøre det til et så motiverende og spændende sted som muligt. Vi kan ikke skrive sangene for medlemmerne, men vi kan med lidt held give dem de bedst tænkelige forhold, så de har lidt nemmere ved at få musikken til at spille. Ud over det er vi nok en ret almindelig forening.

Har du nogle råd til dem, der gerne vil starte en øvelokaleforening?

Vilkårene for foreninger i Danmark er helt fantastiske. Selv om kommunen oprindeligt postede mange penge i projektet, så har det allerede betalt sig hjem i kraft af kontingenter, der er blevet omdannet til endnu bedre forhold og tilbud. Det hele smitter af på byens musikmiljø og kommer kommunen til gode igen.

Jeg vil klart anbefale andre at starte en musikforening, hvis de har mod på det. Der er masser af hjælp at hente til snart det hele. Der er også snart kommunalvalg. Det er vigtigt, at man inden valget får råbt sine lokalpolitikere op omkring, hvad ens musikmiljø står og mangler hjælp og opbakning til. Timing er vigtig. Lige nu er et godt tidspunkt at så sine frø.

Se mere på Følg Aalborg Musikforening på aalborgmusikforening.dk

Følg Aalborg Musikforening på facebook.com/aalborgmusikforening

Nick Siriwadh, Aalborg Musikforening