Kay Fiskers landsted: Det karakterfulde træloft i morgenstuen lader rummet træde frem og markere sig på samme måde som spisestuen nedenunder.
som en national velgerning at medvirke til hedens opdyrkning. Men noget for noget! Det var ikke velgerninger alt sammen. Man ville også have lidt personlig glæde af velgerningerne. De gamle hedegårde ombyggedes eller gav plads til nye landsteder, der stadig præger de jyske plantager. Lige fra den ydmyge Videvang, opført af den idealistiske forfatter Åge Meyer Benedictsen, til Højkol med tillæggende landsteder erhvervet og udviklet af de tre grundlæggere af firmaet F.L. Smidt, familierne Smidt, Larsen og Foss. På Højkol havde bygherren Poul Larsen forelsket sig i Liselund på Møn og anmodede arkitekt Johannes Magdahl Nielsen om at projektere noget lignende til den nyerhvervede hedegrund. Men som det så ofte går, så udviklede planerne sig. Det endte som et anseeligt bygningskompleks i to etager med klokke stapel og tårn – ikke på nogen måde at sammenligne 72
med Liselund, og som alt, hvad Magdahl Nielsen stod for, var huset velproportioneret og lidt romantisk i positiv forstand. Landstedet i Snekkersten udspringer ikke af den nationale forpligtelse, der drev de jyske plantageejendomme, men i udgangspunktet har det flere paralleller som ønsket om at opholde sig fjernt fra byen sammen med familie og venner. Det er samtidig et spørgsmål om at befæste en ny social status. Jordens puls Landstederne havde til formål at skabe et afbræk i bylivet og for en tid dvæle lidt ved jordens puls og glæder. Hertil var det naturligt med et vist mål af romantiske indslag. Foreningen af 3. Decembers interesse i både Liselund og Spurveskjul vidner om, at den gryende modernisme inden for arkitekturen stadig var åben