Kay Fiskers landsted: Husets store have med små trapper, formklippede buske og mange gemmesteder fastholder på mange måder husets oprindelige karakter som landsted.
Arkitekten Sir Edwin Lutyens I England fortsætter iveren for at bygge landsteder op gennem Victoriatiden. Der tjenes store penge i kolonierne, og den voksende industrialisme skaber rigdomme, der tillader en husførelse, som også omfatter et landsted. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet opfører arkitekten Edwin Lutyens en række landsteder. Hans karriere begyndte, da han som helt ung mødte den ældre, indflydelsesrige haveentusiast Gertrude Jekyll. Bekendtskabet blev til et livslangt samarbejde, og begrebet “Et Lutyens hus i en Jekyll have” blev efterhånden et fast begreb. Lutyens var umådelig produktiv, og selvom han var barn af historicismen, så smittede hans fantasi og humor markant af på hans arbejder. Han fik en betydelig indflydelse på samtidens arkitektur, indtil funktiona68
lismens rene former lukkede ned for den vidunderlige frodighed, han stod for. Tilbage står landsteder som Marsh Court, Deanery Garden og Lindisfarne på Holy Island. Alle bemærkelsesværdige eksempler på drømmen om et fristed, hvor man – nu uden landbrug men med en nyudviklet, frodig havekunst – kunne skabe en stemning af afslappet samvær, som den i Villa Medici i Fiesole. Landstedet i Danmark Det første landsted i Danmark må være Lundehave i Helsingør, opført i 1588 af Frederik II som et hide away fra etiketten på Kronborg. Kongens lensmand på Kronborg havde været på rejse til Istanbul, derfra til Sicilien og op gennem Italien. Han var meget interesseret i arkitektur og har givetvis set og købt samtidens arkitekturværker, hvilket forklarer,