Gangen på første sal med kig til børneværelset i gavlen før og efter restaurering. De originale farver sad lige under nyere malingslag og er nu tilbage.
væggene for at komme frem til de originale farver – og hvilke farver! Fisker havde ikke sparet på paletten, og selvom vi ganske vist havde haft en vis formodning om, at den unge arkitekt nok havde været påvirket af datidens fremherskende farveglæde, så havde vi dog ikke troet, at farverne var så dristige og markante, som de viste sig. Også hér havde den unge Kay Fisker vist vovemod. Dramatisk sort Under den hvide maling fandt konservatoren grønne, røde og blå farver i et væld af forskellige nuancer – alle i den mørke ende af farveskalaen og med rene pigmenter. Enkelte af rummene var sågar udført med forskellig farve på over- og undervæg, og det hele var malet med limfarve direkte på de pudsede vægge. Dørgerichterne havde Fisker valgt at trække op i en 22
dramatisk sort som effektfuld indramning om de hvidmalede døre, ligesom de markante gesimsprofiler i overgangen mellem de kulørte vægge og hvide lofter stod frem i en brækket hvid. Alle farver er i dag genskabt på baggrund af forundersøgelser og farveeksperimenter, hvor teamet af malere havde afsat prøver rundt omkring i huset og udsat dem for dagslyset i nogle uger for at se, hvordan farven ændredes med tiden, og om den valgte farve opførte sig korrekt eller skulle justeres. Væggene er igen malet på basis af limfarve, dog tilført en olie, som gør malingen mindre afsmittende og mere robust, men stadig har limfarvens delikate mathed. Energioptimering Den tidligere garage, hvor køkkenet blev henlagt i midten af 1970’erne, er genopstået som garage, og