Niels Andersen Basse og hustru (Middelfart Museum).
Basse-slægten kommer til Hindsgavl Kongemagten havde skilt sig af med godset, og slægten Dewitz ejede i et par generationer Hindsgavl, men selve godset blev mest bestyret af nogle fogeder. I forsommeren 1745 skilte Dewitz-slægten sig af med Hindsgavl, og Niels Andersen Basse (1695-1773) tog over. Den nye ejer stammede fra Bogense og var søn af en underofficer.3 Han havde været forvalter på et par fynske godser og må have tjent så godt, at han kunne købe Hindsgavl. Med godset fulgte bl.a. Asperup og Roerslev kirker og 83 gårde, 16 huse, et par møller og noget jord. Flest gårde havde godset i landsbyerne Stauerby (16 gårde) og Skrillinge (11 gårde). Det gods, som Niels Andersen Basse overtog, bestod af en hovedbygning og avlsbygninger i bindingsværk. Han fik snart sat sit præg på Hindsgavl, og han anlagde bl.a. en barokhave i terrasser ned mod Fænøsund. Der var alleer
med klippede træer og hække og buegange under lukkede espalier, hvor damerne kunne promenere i skygge, selv om solen skinnede fra en skyfri himmel. Det var også Niels Andersen Basse, der fik rejst en række huse ude i landskabet, herunder materialehuset ved Hindsgavls Bro – det skete omtrent, da Hindsgavl i 1763 købte Fænø. Niels Andersen Basses første hustru døde i 1750, men han giftede sig snart igen. I sit testamente bestemte han dog, at det var dattersønnen fra første ægteskab, Niels Basse Fønss (1751-70), der skulle overtage Hindsgavl. Skæbnen ville imidlertid, at dattersønnen døde blot 19 år gammel af kopper, og det blev i stedet søsteren, den blot 19-årige Karen Basse Fønss, der trådte i hans sted. Hun var gift med ritmester, senere kammerherre, Christian Holger von Adeler (1743-1801), som nu blev herre på Hindsgavl. Et nyt godsejerpar var klar til at sætte deres præg på Hindsgavl.
Modsatte side: Kongeborgen har oprindeligt ligget på den gamle slotsbanke, men det var ikke en hensigtsmæssig placering i længden.
13