Hindsgavl som det så ud i Resens atlas fra omkring 1670. Resens tegning viser borgen i dens forfaldsperiode, men trods sine store fortegninger har tegningen på mange måder vist sig pålidelig. Der er i dag kun få rester af bygningerne tilbage, da det meste blev fjernet efter auktionen i 1600-tallets slutning.
Borgen lå på en naturlig banke i et sumpet engdrag – kaldet Sudden – der nogle steder var bundløst, og som gav en god beskyttelse. Det samme gjorde en voldgrav med hængebro fra landsiden. Placeringen udnyttede de stejle skrænter mod vandet. Borgen har sikkert også haft en forskansning af træstolper, som gjorde, at et fjendtligt angreb ikke var så ligetil.
Der blev skrevet Danmarkshistorie Hindsgavl lå centralt og blev brugt som mødested i krig og fred. Borgen var placeret ved rigets gamle hovedrute over Fyn, og med en kongemagt, der endnu i 1400-årene var rejsende, var der brug for møde- og opholdssteder. Landets skiftende konger gjorde ofte holdt på Hindsgavl på deres vej tværs gennem riget. Når fremmede tropper truede Danmark og trængte op gennem Jylland og gerne ville sætte over til Fyn, så kom Hindsgavl også i begivenhedernes centrum. Hindsgavl var således i den urolige tid i 1200-tallets slutning scene for flere storpolitiske dramaer. I 1286 blev Erik Klipping myrdet i Finderup Lade ved Viborg. Hvem morderne var, er stadig en gåde, men flere af rigets mægtigste mænd fik skylden, og de blev kendt fredløse og landsforvist. De flygtede til Norge, hvor kongen hjalp dem med plyndringstogter i Danmark. I 1287 skal Erik Klippings mordere efter sigende have plyndret, hærget og afbrændt ikke alene Middelfart, men muligvis også Hindsgavl. En (ny) borg så snart dagens lys. I september 1295 trak det op til krig mellem kong Erik Menved
og hertug Valdemar af Sønderjylland, men på et møde på Hindsgavl sluttede de to kamphaner en fredsaftale. Kongen boede formentlig på Hindsgavl i flere dage, og fire dage senere var borgen igen ramme om historiske begivenheder, da kongen mødtes med den norske konge Erik Magnussøn, kaldet Præstehader, for at indgå en våbenstilstand. Danmark havde i en årrække været plaget af stridigheder om tronen, og den norske
25