Hindsgavl slot samlet udgivelse

Page 181

Værnepligtige fra CF deltog sammen med mange andre ved slukningen af den store brand i Hindsgavls avlsbygninger Skt. Hans aften 1977 (Benny Ahlmann-Jensen fot., Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

Nordens største sankthansbål Det nye inspektørpar begyndte hurtigt at intensivere slottets markedsføring under mottoet “kursuscenter med atmosfære” og rettede fokus mod nye kundegrupper, ikke mindst i de ferieperioder, som vanskeligt kunne udfyldes af almindelig kursusvirksomhed, men det blev en anden begivenhed, der fuldkommen omkalfatrede mulighederne på stedet i de følgende år. Noget af den særlige atmosfære, der havde været over Hindsgavl, hang utvivlsomt sammen med, at avlsgården i alle årene havde været i fuld drift, så kursusdeltagerne befandt sig så at sige midt i et levende landbrug, når de kom på stedet. Det ændrede sig imidlertid brat den 23. juni 1977, da den trelængede avlsgård udbrændte ved det, som i pressen siden blev døbt Nordens største sankthansbål. En overophedet elmotor, der trak et transportbånd til loftet over Vestfløjen, havde været i gang, og den antændte nu hurtigt alt brændbart i denne fløj samt det enorme stråtag på laden, der gik for at være Nordens største stråtag. Herfra bredte ilden sig med lynets hast også til den østlige længe. Alt udbrændte, selv om 100 brandfolk fra Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding samt fra CF-kolonnen i Middelfart deltog i slukningsarbejdet. Den relativt nyindrettede forpagterbolig i østfløjen gik også op i luer, og næste morgen kunne det triste billede gøres op: 104 køer og kalve havde mistet livet, mens det lykkedes at redde størstedelen af gårdens grise.28 Efter branden opstod der en kortvarig diskussion om stedets fremtidige anvendelse – og tanken om et kunst- og kulturcentrum på avlsgårdens plads blev nu igen bragt op. Middelfart Kommune besluttede dog meget hurtigt, at forsikringssummen på 3 mill. kr.

skulle anvendes til at genopføre avlsgården i den oprindelige form, denne gang med tegltag. Det kom ganske vist til at koste 11 mill. kr., men ingen i Middelfart lavede vrøvl over denne disposition, fortalte borgmester Herman Jensen senere, og forpagter Hugo Vingborg fik således snart mulighed for at fortsætte sin bedrift i fuldt omfang.29

179


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.