Hindsgavl slot samlet udgivelse

Page 130

Oberstløjtnant Helge Bruhn (1872-1951) var endnu kaptajn, da han som sekretær for den nystiftede Foreningen Norden i begyndelsen af 1920’erne undfangede og fik gennemført ideen om at anvende Hindsgavl som foreningens danske mødeog kursussted. Han endte sin militære karriere i 1932, men fortsatte som direktør for A/S Hindsgavl helt til 1945 (Elfelt fot. 1942, Det Kongelige Bibliotek).

Generaldirektør Michael Koefoed (1867-1940) var formand for Foreningen Norden i perioden 1920-1939 og dermed også i den periode, da foreningen reelt overtog Hindsgavl som mødested gennem det til formålet dannede aktieselskab (Elfelt fot., Det Kongelige Bibliotek).

gennemførelse. En anden af Helge Bruhns planer – om at anvende Fregatten Jylland til kursussted – opgav han selv efter en inspektion af skibet, og i efteråret 1921 var han tilfældigt på besøg på Hindsgavl, hvor en af hans nære venner, ritmester G.A. Clauson-Kaas, fungerede som godsets værge. Helge Bruhns besøg fandt sted samtidig med, at repræsentanter for Middelfart Byråd var til møde med Clauson-Kaas om køb af en del af godset. Under opholdet på det møblerede, men i øvrigt ubeboede slot var tanken om, at Hindsgavl måske kunne blive Foreningen Nordens kommende samlingssted, slået ned hos Bruhn, og under en pause i forhandlingerne med byrådsudvalget havde han derfor forelagt sin tanke for Clauson-Kaas ved at spørge, om det var muligt at anvende slottet i den

følgende sommer. Bruhn har selv berettet om resultatet af sit initiativ en halv snes år senere: “For ritmesteren, som straks opfattede hele perspektivet i planen, kom dette spørgsmål ret tilpas, da byrådet på det tidspunkt egentlig ikke ønskede at erhverve hovedbygningen og parken, og med den for ritmesteren egne hurtighed til at træffe dispositioner gav han på stående fod det tilbud, at Foreningen Norden måtte låne slottet, som det stod møbleret, det kommende år, samt at foreningen kunne leje slottet det følgende år og fem år frem i tiden for en leje af 6.500 det første år, stigende med 500 kr. årligt, samt, hvad der var det mest afgørende, at foreningen i samme tidsrum kunne få forkøbsretten til slottet, parken, Sudden, Gl. Slot og Julieplantagen” – med andre ord det, som Mid-

128


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.