Dyrehave Mølle med syv lofter Dyrehave Mølle har syv lofter, som alle har deres helt specifikke funktion. Allerøverst er møllehatten og “Hatloftet” (7). Hatten kan dreje 360 grader rundt på en tandkrans af støbejern. I hatten sidder den vingeaksel, som møllevingerne er fæstnet til. Det er vingeakslen, som trækker hathjulet, der igen trækker den lodrette mølleaksel via kronhjulet øverst. Herunder er “Støvloftet” (6), og under det er “Lorrisloftet” (5) med møllens hejseværk, hvorfra stenkværnene på det underliggende loft kan til- og frakobles. Herefter kommer “Kværnloftet” (4), som er den egentlige produktionsetage. Dette loft har i Dyrehave Mølle dobbelt højde. Det er her, kornkværnene til melproduktion og valsen befinder sig. Kværnene drives af møllens store lodretgående aksel med stjernehjulet. Ud for kværnloftet ligger galleriet, der også kaldes svikstillingen eller omgangen. Det var herfra, at hatten blev krøjet, dvs. drejet op mod vinden ved hjælp af en “svans” – en stor skråtstillet bom fra hatten og ned til svikstillingen, som mølleren trak i ved hjælp af et spil med kæder. Alt dette foregik ved håndkraft fra svikstillingen, indtil møllen i 1938 fik en såkaldt selvkrøjer. Nu kunne hatten automatisk drejes op mod vinden ved hjælp af vindrosen; den lille mølle, der sidder modsat vingerne. 34