Det første møde med huset Det Harboeske Enkefruekloster i Stormgade har i flere hundrede år udgjort en levende del af byen. Bygningen har gennemgået perioder med stilstand og epoker med store forandringer, men den har ”altid” været der på sin plads i bylivet. Mit første indtryk af huset var overvældende. Støj og liv i Stormgade, adgang gennem en slidt port fra gaden, og pludselig var man så et nyt sted, som i en anden verden – nærmest en forgangen tid. Det var en verden præget af synlige spor, af århundreders opsparede bygningsskavanker, men også et univers, hvor hvert rum og hver bygningsdel bar på en erindring om ejendommens tidligere liv. Nogle bygninger suger førstegangsbetragteren til sig og deler generøst ud af sin fortid. Det Harboeske Enkefruekloster er sådan et hus.
Det restaureringsfaglige udgangspunkt
Det Harboeske Enkefruekloster efter Erik Pontoppidan: Det danske atlas II, 1764.
88
Stikket fra 1764 viser en statelig bygning, der er klart præget af senbarokke bygningstræk. Den mellemste bygningskrop, der oprindeligt er udført med fladt tag, forhøjede arkitekten C.F. Harsdorff i slutningen af 1700-tallet. Siden da har bygningen udadtil fremstået stort set uændret, mens kvarteret og byen har forandret sig radikalt. Husets indre og grunden bag gadefacaden har derimod ændret sig løbende. Omkring 1870 blev
en større indvendig istandsættelse og fornyelse gennemført. I årene 1924-26 blev klosterets indre endnu en gang fornyet. Bagtil – skjult fra gaden – skete der store forandringer, ikke mindst ved opførelsen af den Sierstedske Stiftelse i 1931. At restaurere, istandsætte og forny en bygning som Det Harboeske Enkefruekloster med udgangspunkt i det vedligeholdelsesstadie, som vi mødte i 2006, da restaureringen startede, er en utrolig stor opgave. I virkeligheden en betydelig større opgave, end man kan forestille sig, når man lige er kommet indenfor porten, hvor idyllen og det første pittoreske indtryk stadig dominerer. Der findes groft sagt tre former for restaurering: den stilfærdige restaurering, hvor bygningen er autentisk, velbevaret og velholdt, og hvor man primært søger at bevare og præservere; den meget vidtrækkende, hvor en ejendoms oprindelige formål konverteres fuldstændigt; og så findes der et scenarie, hvor det i al enkelthed handler om at bevare husets liv – både de tidligere og det fremtidige liv. Da de indledende undersøgelser og de tidlige bygningsarbejder blev igangsat, viste Det Harboeske Enkefruekloster sig at tilhøre den sidste gruppe. Ikke blot var der behov for en række meget omfattende, tekniske indgreb som bl.a. nye vand- varme- og elinstallationer, der var også behov for at forny bygningens funktionelle holdbarhed. Verden udenfor