Bindesbølls Rådhus i Thisted

Page 7

Thisted Rådhus 2100281_bog 14/04/10 14.56 Side 6

Af Orla Poulsen Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune

Engang hed det tingog arresthus… Da Thisted blev til en købstad i 1524, ville man selvfølgelig også gerne have et rådhus. Men sådan et hus kommer ikke fra den ene dag til den anden. Der skulle gå 22 år, før Kristian 3. skrev til byen og tilbød dets borgere et hus kvit og frit. Det var ”et gildeshus liggende synden op til samme Tysteds kirkegaard, som sognepræsten Hr. Thomas nu iboer, og samme Gildeshus med husbygning og gårdsrum i længden, viden og bredden, som det i begreb er, have, nyde, bruge og beholde til deres bys rådhus”, som det blev formuleret i brevet. Noget kunne tyde på, at huset ikke var alt for godt, for kongen gav sine ”undersåtter” lov til at nedrive et nyt kapel, der var blevet bygget uden for byen, og bruge materialerne herfra til at forbedre gaven med. Ud fra beskrivelsen i det kongelige brev er det svært at afgøre, hvor vi præcist skal finde Thisteds første rådhus, men det må have ligget et eller andet sted på eller ved Store Torv – for vi ved, at bytinget blev afholdt dér i 1600-tallet. I 1716 var det første rådhus ved at falde sammen. Byens største skatteydere enedes derfor om hver at yde et ekstraordinært beløb til at erhverve et nyt rådhus. Amtsforvalter Claus Caspers gaard ejede et hus i Østergade, som man godt kunne tænke sig. Til gengæld kunne amtsforval-

6

teren godt bruge grunden på Store Torv, hvorved det gamle, faldefærdige rådhus stod. Og med lidt penge på bordet gik kabalen op. Allerede i 1746 fik rådhuset igen adresse på Store Torv. Dette tredje rådhus har vi en beskrivelse af fra 1781, hvor det karakteriseres som et 1 etages hus, på 7 fag, af mur- og bindingsværk, der er teglhængt! Huset var i brug frem til 1793, hvor det blev nedbrudt. I stedet opførte man et nyt rådhus, der lå midt på det nuværende Store Torv, og for første gang i historien dukker der et hus op, som vi ikke bare skal forestille os. Det er nemlig i 1835 gengivet på et maleri, der i dag hænger på Thisted Museum. Billedet viser blandt andet, at kørevejen til kirken gik igennem en gitterport vest for det lille gulkalkede rådhus. Den nøjagtige placering på torvet satte sagfører Billeskov Jansen sig for at finde i 1936, hvor Store Torv blev totalt renoveret i forbindelse med, at man fjernede manufakturhandler Brinkmanns ejendom. Billeskov Jansen forsøgte som en anden arkæolog at finde spor efter fundamenter og mente at kunne konstatere, at huset havde ligget midt på det nuværende Store Torv med facade i flugt med Rådhusstræde ”ca. 12 alen (7,5 meter) neden for Chr. 9.’s statue”. Så kom det hus på plads!


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.