Der er ingen åbenlys forklaring på, hvorfor der i sin tid er blevet skiftet mellem de to terrazzofarver – og farveskiftet sker da også nogle steder lidt abrupt. Men forklaringen er måske ganske banal og enkel: Det var den farve sten, som lige var til rådighed på det tidspunkt, hvor de enkelte lokaler og gangarealer stod færdige. I kælderen er også det oprindelige betongulv bibeholdt, udbedret for skader og påført et ekstra pudslag. Også de såkaldte romerdæk, dvs. lofter af jerndragere og murstenshvælv, havde overlevet. I dag er lofterne istandsat, malet med silikatmaling og i de primære rum suppleret med akustikpuds for at lægge en dæmper på den lidt hårde akustik i
de rå rum. Væggene er malet i to farver, adskilt af en tynd, malet streg i hovedhøjde. Undervæggene står i en blågrå nuance, mens overvæggene er hvidmalede; alt med silikatmaling. Som belysning er valgt frithængende pendler, der bedst muligt lader lofter og vægge stå rå og ubesmykket. I hver sin ende af gangen på arrestens første sal er to meget små toiletter, gemt bag en tynd bræddevæg, ligeledes bibeholdt for at bevare det rå og prunkløse udtryk og dermed bevare et vidnesbyrd om arrestens historie. Også vinduerne, som naturligvis er forsynet med tremmer, er bevaret. De er blot sat i stand og malet i en mørkegrå farve som oprindeligt.
Arresten havde stået ubenyttet siden 1947 og var slidt og forfalden forud for restaureringen. Til venstre cellegangen. Til højre ses det indre af en celle.
11