Side 30 norge Markant omfordeling Mulighedernes Land STATENS ROLLE
Norge
Markant omfordeling fra by til land
Norge fører en markant landdistriktspolitik, der på mange måder adskiller sig væsentligt fra den, der føres i de fleste andre lande. Norge har i højere grad end mange andre lande viljen og økonomiske midler til at skabe og fastholde liv i dets store landområder. Særligt den differentierede skattepolitik, der skal få virksomheder til at placere sig i landdistrikterne, er et opsigtsvækkende tiltag. Hertil kommer en aktiv udflytning af statslige institutioner, kombineret med attraktive skattefordele for personer som bosætter sig i de nordligste dele af landet. Norge gør dermed brug af økonomiske incitamenter, som mange andre lande afstår fra at benytte. Omkostningerne kræver en bred politisk og folkelig opbakning – en opbakning der p.t. ikke ser ud til at forsvinde.
bejdsgiverafgift er en socialforsikringsskat, som virksomheder betaler, og som udgør en vis procentdel af de ansattes løn.
Store forskelle fra syd til nord I langt den største del af Norge er befolkningstætheden under 10 personer pr. kvadratkilometer, og det er kun ved de større byer og særligt omkring Oslo, at der er stor befolkningstæthed. Jo længere man bevæger sig mod nord, desto lavere er befolkningstætheden, og områderne kendetegnes ved mangel på veluddannet arbejdskraft, begrænsede uddannelsesmuligheder og stadig flere ældre uden for arbejdsmarkedet. Det overordnede mål med landdistriktspolitikken er at gøre landdistrikterne til reelle alternativer for erhvervslivet og til reelle bosætningsmuligheder for den norske befolkning. Nogle af de vigtigste værktøjer i denne strategi er skattedifferentiering, aktiv udflytning af statslige institutioner og sikring af butikslivet i de norske bygder.
Hertil kommer en række fordele for personer, som bosætter sig i yderområder. I de to nordligste fylker (regioner) Finnmark og Troms eftergives 10 procent af studiegælden hvert år. Sammen med en lavere topskat, lavere skat på grundindtægt, et særligt indtægtsfradrag og et større børnetilskud betyder det, at en familie med fire børn vil have en økonomisk gevinst på omkring 100.000 kroner pr. år ved at bo i Troms.
Lavere skatter og afgifter For at få virksomheder til at etablere sig i de norske yderområder har regeringen indført en geografisk differentieret arbejdsgiverafgift. Ar-
Norge er inddelt i fem kategorier, der er bestemt ud fra befolkningstæthed og en række udvalgte økonomiske kriterier. I hver af de fem kategorier varierer arbejdsgiverafgiften mellem 0 og 14,3 procent, og i de dårligst stillede og mest tyndtbefolkede områder mod nord betaler virksomhederne ingen arbejdsgiverafgift, mens den udgør 14,3 procent i for eksempel Oslo. Virksomhederne kan altså ved at flytte ud i landdistrikterne spare store beløb i deres lønbudgetter. Omvendt medfører det, at staten hvert år får cirka 5 milliarder kroner mindre i skatteindtægter.
Udflytning af statslige institutioner Udflytning af statslige institutioner fra hovedstæder og de større byer til landdistrikterne skaber ofte stor debat. Alligevel har den norske regering i flere år gennemført en politik, der bestemmer, at nye statsinstitutioner ikke skal placeres i de store byer. De statslige arbejdspladser har typisk brug for højtuddannet arbejdskraft, og udflytningerne er derfor en måde at få ressourcestærke borgere ud i yderområderne og derigennem øge beskatningsgrundlaget i yderområderne. Et eksempel er udflytningen af Kontoret for Voldsoffererstatning,