Stationsbyer i dag

Page 82

Skævinge: Bosætningsbyen Skævinges udgangspunkt er en landsby fra 1200-tallet, der indtil den bliver stationsby i 1897 med åbningen af jernbanen fra Hillerød til Frederiksværk, lever en anonym tilværelse. Jernbanen er en såkaldt oplandsbane, hvis forløb placeres for bedst at kunne betjene den lokale industri. I første omgang gælder det primært teglværket i Borup, der udvikledes samtidig med jernbanen (se fig. 2). Teglværket går fra at være et bierhverv på en gård til at være egnens største industri og den væsentligste kunde på jernbanen. I perioden 19001950 arbejder der ca. 130 mennesker på teglværket, som er i drift fra omkring 1897 frem til 1988. Skævinge udvikler sig som boligby for arbejdere ved teglværket, og mange af byens nye indbyggere finder arbejde der. På lige fod med andre stationsbyer får Skævinge også rollen som serviceby for et mindre opland af landsbyer og gårde. Stationen placeres tæt på landsbyen, der meget hurtigt begynder transformationen til stationsby. Kroen åbner umiddelbart efter etableringen af stationen, og der kommer en del håndværkere og en brugsforening. Men lige fra starten er Skævinge primært en bosætningsby. Foruden teglværket i Borup kommer andre større arbejdspladser til i byerne Frederiksværk, Frederikssund og Hillerød, der alle ligger inden for en 15 km radius, så Skævinge har aldrig været afhængig af selv at have mange arbejdspladser. Den er en pendler- og 82

FREDERIKSVÆRK

HILLERØD

SKÆVINGE

BORUP TEGLVÆRK (1897-1988)

FREDERIKSSUND

Figur 1. Skævinge som bosætningsby mellem Frederiksværk, Frederikssund og Hillerød

Figur 2. Borup Teglværk 1930

Figur 3. Skævinge Station 1966

bosætningsby (se fig. 1). Arbejde er altid noget man har rejst til, Teglværket i Borup, Ståvalseværket i Frederiksværk og virksomhederne i Hillerød og i Københavnsområdet. Der er dog lokale industriarbejdspladser i byen;

fra 1950 starter Hørskætteriet i Skævinge, en virksomhed med 60 ansatte. Denne virksomhed overtages senere af plasticfirmaet Everlite, der med Teglværkets lukning i 1988 bliver den største industri i lokalområdet.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Stationsbyer i dag by Realdania.dk - Issuu