Stationsbyer i dag

Page 128

HOLEBY Offentlig service Holeby blev ved kommunalreformen i 2007 en del af Lolland Kommune. Oprindeligt var det meningen, at Holeby skulle være med i Ny Holeby Kommune, som var én af to nye kommuner på Lolland, men ved en folkeafstemning i 2005 blev det besluttet at slå alle Lollands kommuner sammen i én. I forbindelse med reformen i 1965 blev landkommunerne Errindlev-Olstrup, Fuglse-Krønge og Holeby-Bursø indlemmet i Holeby kommune og i 1970 også Tågerup-Torslunde. Station Holeby Station blev bygget i 1874 i forbindelse med åbningen af jernbanelinien mellem Maribo og Rødby (Havn), der kørte frem til 1989. Stationen er beliggende centralt i Holeby. Stationen blev sat til salg i januar 2012. Posthus Der er postekspedition i Dagli’brugsen. Det gamle posthus lå ved stationen og bliver benyttet til privat beboelse. Rådhus Det gamle kommunekontor var beliggende på Vestervej sammen med biblioteket. Det nye rådhus blev efter kommunesammenlægningen i 1966 placeret på fire tomme byggegrunde ved Toftevej, Jersievej og Dunmosevej. Rådhuset blev udvidet sidst i 1970erne. Rådhuset lukkede ved kommunalreformen i 2007. I dag findes der ingen kommunal service i Holeby. 128

Holeby hovedgade set mod vest. 2012

Bibliotek Lolland Kommune besluttede i 2011, at kommunen fremadrettet skal arbejde med bibliotekerne i Nakskov, Maribo og Rødby.12 Lolland Kommune lukkede derfor biblioteksafdelingen i bl.a. Holeby, hvor der vil komme mobil betjening. Børn og unge Ved kommunesammenlægningen i 1966 havde Holeby Kommune fem skoler, og dengang var der ingen overvejelser om at nedlægge og sammenlægge skoler. Efter den seneste kommunalreform i 2007 er der én samlet skole i området, der er placeret i Holeby og som er en del af Søndre Skole, der også har en afdeling i Rødby. Holeby-afdelingen har klasser fra 0. – 6. klasse, samt alternativklasser, SFO og juniorklub. Lolland

Kommune har en forholdsvis høj elevandel i private skoler, men gennem moderniseringer, ny teknologi, samt faglige og pædagogiske tiltag, ønsker kommunen at flere tilvælger folkeskolen. Dagtilbudsområdet er præget af det generelle fald i befolkningen. Flere institutioner har fået sænket børnenormeringen og som følge heraf en lavere tildeling af ressourcer. I 2011 gennemførte Lolland Kommune en sammenlægning af Holebys daginstitutioner Humlebien og Troldkrogen til en samlet institution med navnet ’Myretuen’, der er be-

Højre side - kort over Holeby med angivelse af butiksforsyning og privat service, Offentlig service og fritid, Offentlig transport, 2012


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Stationsbyer i dag by Realdania.dk - Issuu