Stationsbyer i dag

Page 101

i forhold til de nye storkommuner. I Holeby og Ørbæk står borgerforeningerne for kontakten til kommunen. Borgerforeningen i Holeby er ikke stærk, men den er alligevel en vigtig stemme, der tager fat i kommunen angående driftsopgaver som manglende vejbelysning og basal vedligeholdelse. I Ørbæk er borgerforeningen modsat meget stærk og den koordinerende aktør i byen, f.eks. kommer de med input til Nyborg Kommunes kommuneplan, de initierer nye store projekter som Ørbæk Midtpunkt og står som ankermand for Ørbæk marked. I de andre byer er der andre organiseringer, som tager sig af de udviklingsorienterede sager. I Kolind og Skævinge er der dannet henholdsvis ’distriktsråd’ og ’lokalråd’ på opfordring af de nye storkommuner med byerne nu er del af. Som det fremgår af Syddjurs Kommunes hjemmeside er formålet at agere talerør for lokalområderne i de nye storkommuner: ”Distriktsråd er lokalområdernes talerør og stemme i byrådet og administrationen i Syddjurs Kommune.” I særlige tilfælde kan

Syddjurs Kommunes byråd tildele distriktsråd myndighed og kompetencer til at løse nærmere konkrete opgaver. For at fremme den lokale identitetsdannelse og kultur kan distriktsrådet ansøge kommunen om midler til at gennemføre konkrete initiativer, aktiviteter og tilbud. Distriktsrådet i Kolind blev dannet i 2010 og består af et bredt udsnit af byens foreninger. Det arbejder med emner som at erstatte det nedbrændte jobcenter, at byforny bymidten,

DUMMY

Ørbæk Marked i 2012. Foto: Ørbæk Borgerforening

at få lægebil/ambulance tilbage til området, at styrke erhvervsudviklingen og at støtte og integrere tilflyttere. Distriktsrådets første virke var at oprette internetportalen www. kolind-borger.dk, hvor foreninger og erhverv også er at finde. Skævinge Lokalråd anno 2007 arbejder for at sikre borgere større indflydelse på deres eget lokalområde, at skabe kontakt til politikere i Hillerød Kommune og at formidle borgernes ønsker om forandring i lokalsamfundet. Skævinge Lokalråd har deltaget i arbejdsgrupper i forbindelse med kommuneplanen samt udarbejdet input til kommuneplanen i dokumentet ’Landsbyvisioner 2020’5. Lokalrådets hjemmeside fungerer også som en portal til byens foreninger og aktiviteter. I Langå blev foreningen ’Langå Vision’ dannet i 2010 med lignende mål om at styrke

byens position i den nye storkommune. Foreningen er dannet på initiativ af lokale kræfter og ikke som del af en mere formel struktur i den nye storkommune, som i Kolind og Skævinge. Fra foreningens hjemmeside hedder det: ”Langå risikerer at blive kørt ud på et sidespor, efter at byen er blevet en del af Randers Kommune. Det kan føre til, at Langå bliver en anonym ”sove-forstad”, hvor fx. handel, foreningsliv m.v. bliver begrænset til et minimum, og deraf en degenerering af både social og økonomisk kapital. Langå Vision ønsker at gøre en indsats for at forhindre dette. Ikke for at modarbejde Randers Kommune, men for at gøre en supplerende indsats med den gamle Langå kommune i fokus.”6

’Langå Vision’ som nævnt tidligere har også planer om at genoprette Langå Erhvervsråd og om at opføre en multihal. I Langå findes der også en paraplyhjemmeside over byens 101


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.