Løb i byer - en undersøgelse af urbane løberuter

Page 21

3) FORMIDLING Formidlingen af ruten sker bl.a. via en infostander ved parkens hovedindgang. Derudover fungerer hver sjette belysnings-pullert som 100 m anvisning på ruten ved hjælp af lys og påskrift. Ruten blev indviet i forbindelse med Kulturnatten den 14. oktober 2011. Information om ruten findes online på www.livoglys.net. 4) FACILITETER Sammenkædningen af ruten og de fire aktivitetspladser er et forsøg på at koble forskellige bevægelsesformer: 1) Pladsen er indgangspladsen til Søndermarken og har en infostander, bokse til skiftetøj og udstrækningsredskaber, 2) Oasen er en cirkelformet plads med bl.a. trampoliner og balancekugler, 3) Vildnisset inviterer til klatring og styrke, 4) Scenen er designet med henblik på dans, musik og yoga. Derudover har lysruten en harefunktion indbygget: Ved at taste et valgt tempo ind på infostanderen ved rutens start kan man løbe mod sig selv via et dynamisk lyssignal – en hare. 5) OPLEVELSE Formålet med lysruten er dels at tilføre parken lys, så løbere får mulighed for at løbe trygt i parken om aftenen og i vinterhalvåret, dels at motivere til at løbe på en sjovere og mere legende måde ved at styrke løberutens oplevelsesdimension med et digitalt lag (haren). På sigt er det tanken, at brugere af anlægget skal være i besiddelse af en digital chip for at kunne benytte samtlige af anlæggets funktioner, men for at sikre at anlægget fra starten bliver brugt af løberne, har man besluttet, at harelyset kan tændes uden chip. Med tiden er det desuden håbet, at hardwaren kan kobles op til fx Endomondos software. Dette kan give mulighed for, at løbere kan downloade andre løberes løbetider og data fra endomondo.com, som kan kobles til det digitale anlæg i Søndermarken og dermed muliggøre, at en løber kan konkurrere mod en løbemakker, der ikke er fysisk tilstede. 6) KOBLINGER Ruten ligger i Søndermarken. Det er ikke planen at koble flere områder sammen. 7) DEN FAKTISKE BRUG AF RUTEN I Frederiksberg Kommune og Slots- og Ejendomsstyrelsen har man planlagt at lave en evaluering af, hvordan den nye løberute påvirker de besøgendes bevægelses- og opholdsmønster i parken. I maj 2011 lavede man en registrering af brugernes bevægelser i parken via GPS-udstyr, som blev udleveret til de besøgende. En lignende registrering planlægges udført i sommeren 2012. Evalueringen planlægges offentliggjort i foråret 2013.

KAPITEL 2: LØBEANLÆG OG LØBERUTER

SIDE 21


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.