Bispeparken UDVALGT AF DOMMERKOMITEEN SOM EN AF DE TI VIGTIGSTE BEBYGGELSER
ARKITEKT Kooperative Arkitekter ved Ivar Bentsen, Knud Hansen, Edvard Heiberg, Ole Buhl, Valdemar Jørgensen, Kaare Klint, Vagn Kaastrup, Harald Petersen, Magnus Stephensen og Frederik Wagner.
LANDSKABSARKITEKT C. Th. Sørensen
FÆRDIGGJORT ÅR 1941
EJERFORHOLD Alment (fsb)
ANTAL BOLIGER
Bispeparken i Københavns nordvestkvarter indtager en markant position blandt periodens murede etageboligbebyggelser i kraft af sin størrelse og udstrækning samt det meget store antal lejligheder. Bebyggelsen omfatter flere karréer og er nærmest at betragte som et selvstændigt kvarter i området ved Bispebjerg bakke. Ved færdiggørelsen i 1941 var det Skandinaviens største boligbyggeri. Bebyggelsen er opført af gule blødstrøgne mursten med afvalmede tage belagt med røde tegl. Facaderne er taktfaste og velproportionerede med hvide døre og vinduer. Blokkene har altaner og karnapper, som mod Frederiksborgvej har karakter af vandrette, sammenhængende bånd. Dette giver bebyggelsen en anden karakter mod Frederiksborgvej i forhold til de øvrige blokke, der opleves som mindre, sammenbyggede enheder, og facaderne er i højere grad præget af murværk.
knaphed var en udfordring. Det er således en imponerende bedrift i sig selv, at byggeriet kunne gennemføres. Dette vidner om et samfund, der tog en påtrængende mangel på økonomisk overkommelige og sunde boliger for arbejderklassen seriøst. Bispeparkens opførelse falder også sammen med færdiggørelsen af Grundtvigskirken samt ”bjergbyen” rundt om denne. Dengang var området ved Bispebjerg Bakke ikke tæt bebygget som i dag, og man havde derfor på dette sted en usædvanlig mulighed for at skabe et stort bymiljø med en sammenhæng i form og materialitet, som er sjældent set. Ydermere er Bispeparken et tidstypisk og velbevaret tidligt eksempel på funktionalismens indflydelse på det almennyttige boligbyggeri og velfærdssamfundets ønske om at tilbyde gode sunde boliger med grønne arealer og en nærhed til såvel byen som naturen.
Bispeparkens arkitektoniske værdi er knyttet til det stærke, samlede greb med langstrakte og velproportionerede bygningskroppe, der både har en høj grad af repetition og regelmæssighed, og en detaljerigdom og tilpasning til stedet, som gør, at anlægget ikke bliver sterilt. Dette ses blandt andet i måden, hvorpå bebyggelsen optager terrænforskelle, eksempelvis ved gavlen på den sydlige længe langs Frederiksborgvej, hvor soklen hæver sig og bliver til et fint forarbejdet indgangsparti. De langstrakte altanbånd mod Frederiksborgvej giver bebyggelsen en udpræget moderne fremtoning, der ligger helt i tråd med funktionalismens dogmer. På trods af at de forskellige blokke er tegnet af forskellige arkitekter, har den samlede bebyggelse fået et fælles hovedgreb, der gør, at den opleves som et sammenhængende anlæg. Den overordnede bebyggelsesplan udarbejdet af Kooperative Arkitekter og Ivar Bendtsen har givetvis en del af æren herfor. De gule mursten og de røde tegltage spiller også sammen med Grundtvigs Kirke og den umiddelbart omgivende bebyggelse, hvilket yderligere forstærker oplevelsen af sammenhæng i det samlede anlæg.
Bispeparken er beliggende på en af områdets højst beliggende grunde og nyder derved gavn af en oplevelse af udkig og perspektiv tillige med fine, bevidste kig mod Grundtvigs Kirke. Bispeparken hører til de etageboligbebyggelser, hvor der blev ofret stor opmærksomhed på udenoms arealerne i form af de forskellige have- og parkrum med stemningsfulde birkelunde og legepladser imellem blokkene udformet af landskabsarkitekt C. Th. Sørensen. Mod øst mellem Tuborgvej og Tagensvej er et langstrakt grønt område, der starter som smalle åbninger i nord og syd, men som i bebyggelsens indre åbner sig op og bliver til et stort parklignende areal med fine og naturskønne rumligheder væk fra de store indfaldsveje.
784
ANDRE FUNKTIONER Beboerhus, ungdomsklub, pensionistklub
POSTNUMMER OG BY 2400 København NV
ADRESSE Tagensvej, Tuborgvej, Frederiksborgvej
De kulturhistoriske værdier for Bispeparken er dels knyttet til opførelsestidspunktet, hvor byggeriet generelt havde svære kår, og materiale-
70
Ydermere danner de massive bygningskroppe mod Frederiksborgvej en imposant og langstrakt ryg over for Bispebjerg Kirkegård. Mod syd og øst antager bebyggelsen en mere aftrappet og inviterende form ved at skabe pauser for blikket langs de let forskudte facadeløb. Langs Frederiksborgvej, hvor bebyggelsen er placeret helt ud til fortovet, modsvarer den repetitive og knappe facade kirkegårdsmuren overfor. I dette gaderum er der mindre ro, hvilket understøtter oplevelsen af den meget trafikerede vej, som igen forstærker modsætningen til det rolige og afskærmede miljø inden for bebyggelsen.