Del 1 Afsnit 1. Luftvejsinfektioner – smittemåder, erfaringer og forebyggelse, med fokus på endemisk og sæsonbetinget forekomst, mindre udbrud/epidemier og fremtidige epidemier/pandemier 1a. Luftvejsinfektioner og smitte – det medicinske perspektiv Vi lever i dagligdagen omgivet af mikroorganismer. Og ikke alene er der mikroorganismer i omgivelserne, vi har også mikroorganismer på vores hud, på slimhinderne og i tarmens hulrum i stort tal. Der er som oftest tale om fredelig sameksistens, hvor vi har glæde af, at vores såkaldte normalflora i balance beskytter os mod mere aggressive og skadevoldende mikroorganismer. Normalfloraen består især af forskellige bakterier, der er tilpasset de specifikke forhold på kroppens ydre og indre overflader. Infektioner kan skyldes værtens egne mikroorganismer (endogen smitte), når normalfloraen kommer på afveje, fx når tarmbakterierne kommer ind i blæren og giver urinvejsinfektion, eller når der går hul på en betændt blindtarm, som kan resultere i tarmbakterier i bughulen og bughindebetændelse. Men i mange tilfælde skyldes infektioner udefra kommende mikroorganismer (eksogen smitte), som kan skyldes bakterier, virus, svampe eller parasitter, og disse infektioner kan optræde overalt i kroppen, lokaliseret til et organ eller en specifik del af slimhinderne eller mere udbredt i hele kroppen.(1)
Smittemåder I forbindelse med smitte eller smitteoverførsel (transmission) skelner man mellem forskellige smittemåder eller smitteveje. Denne viden bruges både i forbindelse med planlægning og håndtering i stor skala (public health og smitteberedskab) og i forbindelse med håndtering af den enkelte borger/patient med infektion. I traditionel infektionshygiejnisk sammenhæng anvender vi i Danmark nedenstående kategorier, som principielt er baseret på nogle fysiske kriterier (hvordan kommer smitten/mikroorganismen fra A til B), men som også er baseret på mange års erfaring med praktisk smitteforebyggelse og desuden baseret på internationale retningslinjer.(2)(3) Man skal være opmærksom på, at forskellige smitteveje kan være kategoriseret lidt forskelligt i forskellige guidelines. I nedenstående er refereret til de retningslinjer, som er gældende og har fungeret i det danske sundhedsvæsen. Smittemåder aktuelt anvendt i den danske sundhedssektor 1. Kontaktsmitte: Inddeles i direkte og indirekte kontaktsmitte. Direkte kontaktsmitte sker mellem to personers hud eller slimhinder, fx gennem kys, sex eller fødsel (smitte fra mor til barn). Indirekte kontaktsmitte sker, hvor overflader, kontaktpunkter og/eller hænder er mellemled mellem den, der bærer smitten og smittemodtageren. Smitten vil typisk med hænderne blive ført til øjne, næse eller mund med risiko for at give infektion i øjne, øvre/nedre luftveje eller mave-tarmkanal. 2. Dråbesmitte: Her er der tale om store dråber (størrelsesorden ≥ 100 µm), som transporteres til smittemodtageren ved afstande på ≤ 1 m. 3. Luftbåren smitte: • Dråbekernesmitte: Smitte hvor mikroorganismen transporteres gennem luft i form af partikler, som er indtørrede (evaporated) dråber (størrelsesorden < 10 µm) 4. Støvbåren smitte: Smitte hvor mikroorganismen kan sedimentere på overflader og/eller transporteres gennem luft på støvpartikler (størrelsesorden 10-100 µm) 5. Smitte via vehikler (”transportmidler”) - fækooral smitte, insektbåren, fødevarebåren, vandbåren, inokulationssmitte (blod, medicin). I forbindelse med denne kategorisering er der viden om, at der ved host, nys, tale, sang, råb, fysisk aktivitet, vejrtrækning osv. udskilles et spektrum af dråber i forskellig størrelse.(4)(5) 1
