Del 6 - Resumé: Efter SARS-CoV-2 virus første gang blev identificeret i Wuhan i december 2019 og sidenhen spredte sig som en steppebrand over hele verden, har verdenssamfundets medicinske specialister og ventilationsspecialister kommet med en lang række anbefalinger omkring hvordan vi skulle forholde os både i hospitalsvæsnet, i offentlige bygninger, offentlig transport, offentligt udendørs og privat generelt. Retningslinjerne har været mange og ikke altid lige lette at forstå og tolke. Menneskeheden har siden december 2019 stået overfor en stor udfordring, med at inddæmme, begrænse og slå denne Covid-19 pandemi ned. For at forstå hvad der reelt er sket, kræver det en dyb forståelse af sygdommen, dens måde at opføre sig på, reproducere sig og sprede sig på. Der har været meget og der er stadig stor uenighed omkring hvordan smitten med Covid-19 spreder sig dels gennem luften, via materialer og kontakt mellem mennesker. I et forsøg på at dæmme op for denne uenighed og skabe et fælles rum af forståelse mellem de essentielle parter, har vi derfor i dette projekt sat en gruppe af de dygtigste specialister sammen indenfor medicin, ventilation og arkitektur i Danmark. Den vigtigste grundsten for at kunne håndtere en virus som Covid-19, samt at inddæmme og begrænse smitten er en grundig forståelse af denne virus, hvordan virus opfører sig, reproducerer (formerer) sig og smitter. I praksis og når fokus er på smitte mellem mennesker, er det oftest virus, som har den altovervejende betydning. Fokus er på virus som årsag til luftvejsinfektioner, hvad enten disse virus giver anledning til lokale mindre udbrud, til landsdækkende udbrud/epidemier eller til verdensomspændende pandemier. I modsætning til de fleste bakterier og svampe har virus et krav om tilstedeværelse af levende celler, som de kan trænge ind i og udnytte til formering. Virus kan i forskellig grad overleve i omgivelserne, men ikke formere sig uden for levende celler. Virus vil via specifikke overfladekomponenter koble sig til receptorer på modtager-cellen, trænge ind i cellen og overtage dens produktionsapparat. Virus’ størrelse i sig selv (ca. 35-350 nm) har ikke betydning for, om de kan trænge ned i de dybe luftveje (≤ 5 µm); det har derimod størrelsen af den partikel, som virus transporteres på. Forskellige virus har forskellig tolerans over for fysiske faktorer som luftfugtighed, temperatur og UVbestråling. Dertil kommer faktorer som, tilstedeværelse af (beskyttende) organisk materiale, fx luftvejssekret. Er overflader ujævne med riller, sprækker og sammenføjninger, vanskeliggøres effektiv rengøring, og virus vil kunne beskyttes mod udtørring, desinfektion og UV-bestråling. For de fleste luftvejsvirus er den typiske overlevelsestid fra timer til dage. For SARS-CoV-2 regnes med en praktisk overlevelsestid på 48-72 timer, selv om laboratorieforsøg har vist længere overlevelsestider. For nogle virusinfektioners vedkommende er der sæsonvariation, for andre ikke. Der kan desuden være forskel på den typiske forekomst, som er afhængig af hvilken klimatisk region, man befinder sig i (tempereret eller tropisk klima). Smitteperioden kan være fra før symptomstart, tidligt under symptomerne eller først længere henne i sygdomsforløbet. Smitterisikoen kan aftage, når/hvis der dannes neutraliserende antistoffer hos den smittede. Antallet af virus som er nødvendige for at fremkalde infektion (inokulum) kan være kendt, eller som det er tilfældet for SARS-CoV-19, endnu ukendt. Antallet af virus som den modtagelige udsættes for (dvs. graden af eksposition) kan måske påvirke infektionens sværhedsgrad, hvilket er velkendt fra observationer af mæslinger.
108
