5.4 Kvalitativ vurdering af skader fra stigende grundvand

Figur 24: Fordelingen af skader og tab i Hvidovre og Københavns kommuner ved 5,0 m DVR90 svarende til en 2000-års hændelse i år 2100. Skader i nabokommuner fremgår ikke af kortet og indgår ikke i skadesberegningen.

5.4 Kvalitativ vurdering af skader fra stigende grundvand Der er hydraulisk kontakt mellem havvandet og både det sekundære og primære grundvandsspejl i området omkring Københavns og Hvidovre Kommuner. Det betyder, at en generelt stigende havvandsstand vil forplante sig direkte til grundvandet og medføre en stigning i grundvandstrykket under de kystnære områder. Afhængigt af grundvandsmagasinernes kontakt til terræn kan det medføre enten et øget grundvandstryk under terræn, som kan give skader på konstruktioner, hvis de ikke er anlagt og forankret til et stigende grundvandstryk, eller forårsage at grundvandet forsumper terræn og/eller trænger ind i kældre, kloakker og øvrige dræn. Under stormflod sker der yderligere en kortvarig, men markant, stigning i havvandsstanden.

I en rapport udført af Rambøll [13] er det undersøgt, hvor meget det generelle grundvandsspejl vil stige ved en havvandsstigning på 1m, samt hvor meget grundvandsspejlet vil påvirkes ved en stormflod fra syd på 3,76 m. På baggrund af resultaterne fra rapporten gives i det følgende afsnit

en kvalitativ vurdering af, om stigende grundvand kan give anledning til skader under en stormflod.

Ved en generel stigning i havvandsniveauet vil der ske en stigning i det primære magasin på op til 1 m ved kysten og op til 0,25 m ca. 1 km inde under land. Udbredelsen og omfanget er stort set det samme i de sekundære magasiner. En sådan permanent stigning i grundvandsspejlet kan give anledning til skader på bygninger og konstruktioner. Endvidere vil grundvandsspejlet i nogle områder bl.a. i den indre del af København og dele af Hvidovre Kommune stige, så det kommer til at ligge under 1,5 m under terræn. Det vil kunne medføre vand i kældre og eventuelt ødelæggelse af gulvkonstruktioner især i de områder, hvor grundvandsspejlet i forvejen står højt.

Havvandsstigningen under en stormflod kan komme op på 4-5 m DVR90 ved en hændelse med en vandstand på 5,0 m DVR90 ved Kalvebodbroen (ca. 2000-års hændelse i 2100). Selv om der sker en kraftig stigning i havvandstanden, sker det kun i en kortvarig periode på 1-2 døgn, og stigningen i det primære grundvandsspejl kan derfor ikke nå at brede sig væsentligt til de terrænnære jordlag. På baggrund af modelsimuleringer vurderes det derfor, at der kun ses en stigning i grundvandsspejlet umiddelbart langs kyststrækningen, og at denne ikke breder sig ind i land. Det vurderes derfor, at det kun vil være kystnære konstruktioner, der kan blive påvirket, og hvor der kan opstå skader som følge af stigende grundvand i de øverste grundvandsmagasiner under en stormflod.

Et øget vandtryk i både det primære og de sekundære magasiner vil imidlertid kunne påvirke terrænnære bygværker og konstruktioner, så konstruktionen bliver løftet, eller der opstår brud og revner som følge af det større grundvandstryk. Skaders omfang og omkostninger fra stigende grundvand som følge af stormfloder afhænger således i høj grad af de lokale forhold, og hvordan konstruktionen er udformet og sikret mod vandtryk. På Figur 25 vises de områder, hvor der umiddelbart vurderes at være størst risiko for, at der kan ske skader som følge af stigende grundvand under en stormflod.

Figur 25: Områder med risiko for skader som følge af stigende trykniveau i grundvandsmagasinerne [13].