Indledning 7

1. RESUMÉ

Hvidovre Kommune og Københavns Kommune har igangsat et tværkommunalt samarbejde hen mod at etablere løsninger, der skal forhindre oversvømmelser i kommunerne, når havvandet stiger ved en stormflod fra syd. Denne rapport er en del af et modningsprojekt, der skal kvalificere grundlaget for senere beslutninger om at etablere et fysisk anlæg. Rapportens formål er at kvalificere grundlaget for udbredelsen af oversvømmelser og beregne skadesomkostninger som følge af oversvømmelser. Rapportens resultater indgår endvidere i arbejdet med at beregne de samfundsøkonomiske konsekvenser af at gennemføre en stormflodssikring og i arbejdet med at fastlægge bidragsmodeller til fordeling af omkostningerne. Rapporten indeholder:

• Kortlægning af oversvømmelser ved stormflodshændelser o Vurdering af højvandsstatistik og maksimalt højvande ved stormflod fra syd o Vurdering af sikringsniveau for kommunerne med inddragelse af centrale infratrukturejeres sikringsniveau o Modellering af oversvømmelser ved forskellige højvandshændelser

• Enhedspriser for skader o Beregning af skadesomkostninger ved forskellige oversvømmelseshændelser o Beregning af omkostninger ved sygdom og mental stress som følge f oversvømmelser o Kvalitativ beskrivelse af faren for skader som følge af grundvandets påvirkning af konstruktioner under en højvandshændelse

• Samlet stormflodssikring fra syd o Beskrivelse af stormflodssikring med tilhørende estimat af anlægsomkostninger, der skal udføres andre steder end ved Kalveboderne for at Hvidovre Kommune og Københavns Kommune er samlet set kan være beskyttet mod stormfloder fra syd.

I rapporten er der analyseret følgende to scenarier, der indgår i de samfundsøkonomiske konsekvensberegninger:

• Nuværende situation, hvor der ikke er etableret yderligere højvandssikring af Hvidovre og Københavns Kommuner • Stormflodssikring mod højvande fra syd, hvor Kalvebodssikringen og yderligere stormflodssikring langs kommunegrænserne er etableret, så der ikke sker oversvømmelser op til designkoten på 5,0 meter.

Desuden er der gennemført beregninger af udbredelsen af oversvømmelser, hvor kun sikringen ved Kalvebodbroen er etableret. Disse beregninger indgår ikke i de samfundsøkonomiske analyser, men er udført for at vise, til hvilke højvandshændelser Kalvebodssikringen alene kan forhindre oversvømmelser af Hvidovre og Københavns Kommuner.

På baggrund af de fysiske forhold i Køge Bugt og Øresund har DMI i en nyere analyse vurderet, at en stormflod ved Kalveboderne sandsynligvis ikke vil overstige 3,5-4,0 m DVR90 med det nuværende klima svarende til ca. 4,5-5,0 m DVR90 i år 2100. Med DMI’s rapport forventes der derfor at være en øvre grænse for, hvor høj vandstanden i Køge Bugt kan blive. En fremtidig højvandsstatistik forventes derfor at følge en S-kurve, hvis princip er vist på figur A. Det er nødvendigt med et større datagrundlag, en nærmere datagennemgang og en statistisk analyse for at kunne udarbejde en S-kurve af højvandsstatistikken, som de ekstreme højvandshændelser kan estimeres ud fra.