9 NYE BIOGENE MATERIALER OG ARKITEKTUR
De biogene ressourcer rummer en vifte af muligheder for at levere nye materialer til byggeriet, såfremt den nødvendige forskning og innovation tilvejebringes og nye teknologier bringes i spil i industrien. På kortere sigt kan mængden af tilgængelige biogene ressourcer øges gennem dyrkning og optimeret udnyttelse af de producerede ressourcer. Dette kan for eksempel ske ved forædling af de fraktioner af biogene ressourcer, der for nuværende går til energiproduktion, eller ved større genanvendelse af biogene materialer.
9.1 Optimeret udnyttelse af biogene ressourcer Et biogent materiale som træ anvendes allerede i stor stil til forskellige byggematerialer fra konstruktionstræ til pladematerialer og isoleringsprodukter. Denne tilvirkning sker ved kendt teknologi. Et større fokus på forædlingen af underudnyttede biogene ressourcer med lav værdi vil kunne optimere udnyttelsen af træ og andre biogene ressourcer til byggematerialer. Biogene fibre er en alsidig råvare, som vil kunne udnyttes til diverse byggematerialer såsom plader, formbare kompositmaterialer og isoleringsprodukter (Halvarsson et al., 2008; Mo et al., 2003; Sassoni et al., 2014). Dette kræver neddeling af de biogene ressourcer til enkeltfibre eller fiberbundter, for at deres fysiske egenskaber kan udnyttes effektivt. Neddelingen foregår typisk mekanisk og/eller kemisk såsom ved papirproduktion. En af fordelene ved neddelingen til fibre er, at en bred vifte af fraktioner af biogent materiale kan udnyttes, fx afskær, smådimensioneret træ fra tyndinger, frasorteret træ eller andet biogent restmateriale. Derudover kan fibre genanvendes ad flere omgange og således sikre en bedre cirkulær anvendelse af de biogene ressourcer. En yderligere metode til at forædle træ af lavere værdi til byggematerialer er ved produktion af limede træprodukter såsom limtræ eller krydslamineret træ. Herved sammensættes lameller af træ til enten limtræsbjælker eller CLT-elementer. Disse lameller kan forlænges ved fingerskarring af flere stykker træ, og dermed er der ingen begrænsning på spændvidden af elementerne. Det gælder også tværsnittet, når lameller sammenlimes i højden eller bredden. Bindemidlet, der anvendes, er som oftest afledt af fossil olie og udgør typisk omkring 1-2 % af byggekomponentens masse. Anvendelsen af mindre stykker træ vil kun forøge denne andel marginalt, da størstedelen af bindemidlet går til sammenlimning på langs af lamellerne. Et grønnere alternativ til de fossilt afledte bindemidler er udviklingen af nye bindemidler baseret på biogene ressourcer såsom lignin, proteiner eller marin biomasse, se fx afsnit 5.3.4, Chitosan. Derudover kan byggekomponenter sammenføjes med andre metoder end lim, såsom anvendelsen af søm lavet af resin-imprægnerede, hårde træarter som bøg, eller ved sammensvejsning af træet (wood welding), hvor træstykker gnides mod hinanden ved høj frekvens (50-150 Hz). Herved udvikles friktionsvarme, der blødgør træets lignin og får det til at virke som et bindemiddel mellem lamellerne (Gfeller et al., 2003). Fingerskarring af lameller giver en bred vifte af størrelser på de træstykker, som potentielt kan udnyttes til limende materialer, hvor stykker helt ned til 1-1,5 meters længde forventes at kunne blive til konstruktionsprodukter. Det ses blandt andet i udlandet, hvor fx schweiziske Fagus Suisse anvender dansk produktionsteknologi til at lave limtræsbjælker og -søjler af bøgetræstykker af 1-1,5 meters længde. På lignende vis kunne limtræ og CLT-ele-
68