Cold Hawaii masterplan by rjohnsen

COLD HAWAII MASTERPLAN 2007 | BETA

Middles

COLD HAWAII TOP SPOTS

Hanstholm

Reef Klitm多ller

Puddle

North Side

Thisted Vorup多r

02 Agger

Lagoon Med mindre andet tilkendegives

PROLOG

PROCES

UDGANGSPUNKTET

KOMMUNIKATION

MARKEDSFØRING

SURF OG FYSISKE FACILITETER

TERMINOLOGI

COLD HAWAII TOP-SPOTS

BILER OG CAMPERING

AFLØSER FOR DEN RÅDNE BANAN

INDHOLD

Prolog Ideen til en masterplan for surfing i Thy blev til på Ejner Frøkjærs kontor den 23/11, 2005. Frøkjær var på daværende tidspunkt borgmester i Hanstholm. Anledningen til mødet var en rapport udarbejdet af ingeniørfirmaet NIRAS. Den skitserede to mulige alternative placeringer for et større anlægsprojekt præsenteret i et debatoplæg, som Hanstholm havn i samarbejde med Energicenter Nord var kommet med flere måneder tidligere.

Havnen ønskede at etablere et nyt landområde på og ud for stranden på nordøst siden af Hanstholm Havn. En stenkastning på knap en kilometer skulle beskytte kysten mod erosion. Fem vindmøller med en højde på knap 150 m skulle opstilles på stenkastningen. Det nye land bag ved stenkastningen skulle siden hen bruges til akvakultur. Det område er samtidig et af Europas bedste til bølgesejlads. For at gøre opmærksom på stedets kvaliteter og for at få en stemme i debatten stiftede surfere i Thy den 8/8, 2005 foreningen Save Middles. Foreningen ﬁk hurtigt 500 medlem-

mer og formåede i løbet af godt og vel en måned at indsamle 130.000 kr., som blev brugt på et samarbejdet med NIRAS. Opgave var bunden: lav minimum to forslag, som kan sikre en optimal erhvervsudvikling på Hanstholm havn og bevare et af Europas bedste surfsteder. Processen havde været hektisk og fronten mellem havn/kommune og surferne klart trukket op. Men den var samtidig startskuddet på en dialog med først og fremmest Hanstholm Kommune, som for første gang mødtes med repræsentanter for ’surferne’ – både de lokale og dem udefra. Nu sad vi der: Stian Eide, Ejner Frøkjær og jeg selv og diskuterede forslaget fra NIRAS og rundede også historien om, hvorfor man aldrig én gang for alle havde sat sig ned og kikket på surfing i Thy og forsøgt at lægge en plan. Frøkjær nævnte behovet for ’en samlet plan for surfing i Thy’. Sådan blev det: vi gik efter at lave en masterplan for surfing i Thy. Nu er masterplanen her. Den er stor og kompleks. Der er tale om en betaversi-

on, som på nær ganske få dele udkommer under en Creative Commons licence. Her betyder det, at det står enhver frit for at ændre, bearbejde eller bygge videre på og sprede værket, så længe det resulterende værk frigives under en identisk licens. Set i bakspejlet er vi alle sammen blevet meget klogere i en verden, hvor surfspots og surﬁng i Thy berører forholdsvis mange steder og rigtig mange forskellige mennesker og interesser både lokalt, nationalt og internationalt. Masterplanen er et første forsøg på at sætte fakta om surﬁng i Thy ind i en større sammenhæng. Forhåbningen er, at vi løbende kan diskutere og justere en bedste løsning på området og dermed også sætte gang i mere permanente tiltag.

Rasmus Johnsen Project Manager Juni 2007

Følgegruppen

Jeg har talt med en ikke ubetydelig mængde af mennesker om surﬁng og Cold Hawaii. Tak for det. Jeg nævner ingen og glemmer dermed ingen. Tak til sponsorerne og til følgegruppen bestående af Ejner Frøkjær, Torben Juul Olsen, Ditte Svendsen, Sanne Bach, Rasmus Rendtorff, Carlo Sass Sørensen og Stian Eide. Tak til arbejdsgruppen bestående af Stian Eide, Tage Pedersen, Flemming Lyngs, Jesper Wittrup og Jørgen Weiss.

Sanne Bach · Uddannelsesleder

Ditte Svendsen · Skovriddder

Carlo Sass Sørensen · Fundraiser

Rasmus Rendtorff · DS konsulent

Ejner Frøkjær · Tidl. borgmester

Torben Juul Olsen, Teknisk direktør

Rasmus Johnsen / Tage Pedersen

Flemming Lyngs / Stian Eide

For de folk, som har været tæt på og deltaget i arbejdet, er det kulminationen på intet mindre end en kraftanstrengelse. Det drejer sig først og fremmest om en frivillig arbejdsgruppe fra Surfklubben NASA med formand Stian Eide i spidsen. Hertil kommer Esben Broe fra arkitektﬁrmaet By og Bygning, Tina Munch, fra Munch Design og Fotograf Mette Johnsen.

Arbejdsgruppen

Jesper Wittrup / Jørgen Weiss

Esben Colding Broe · Arkitekt

Tina Munch · Graﬁsk designer

Proces Underoverskriften til projektet Building the Cold Hawaii er Thy som centrum for surﬁng for surﬁng i Nordeuropa. Det giver mening, hvis der tages udgangspunkt i brugerne.

Thy er kun et centrum for surﬁng, hvis brugerne, det vil sige surferne, oplever det sådan. Derfor har projektet et langt stykke ad vejen handlet om at få brugene i tale og præsenteret over for myndigheder og andre interessenter. Det har været positivt. Hvorvidt man fremover kan og vil (forsøge at) honorere de krav, det stiller, er en anden snak. Der er ikke lavet kvantitative undersøgelser i form af spørgeskemaer. Det kunne være relevant især med henblik på et bedre overblik – køn, alder, uddannelse, indkomst, præferencer og så videre. Dels på grund af manglende ressourcer, dels skønnes det, at en sådan undersøgelse hører til i en anden fase og måske i forbindelse med mere generelle undersøgelser af brugergrupper i naturen i Thy. Formen har været kvalitativ som mere eller mindre strukturerede samtaler

og fokusgrupper bestående af folk med rødder i windsurfing, kitesurfing og paddelsurfing. Surfingens status og betydning har været drøftet med repræsentanter fra blandt andet Skov og Naturstyrelsen, Thisted Kommune, Thy Uddannelsescenter, Dansk Sejlunion, Friluftsrådets kreds i Nord-Vest, Hanstholm Havneforum, Visit Nordjylland, Thy Turistforening, Borger- og Handelstands foreningen i Klitmøller, Borgerforeningen og Erhvervsforeningen i Vorupør og dele af turisterhvervet og mange flere. Projektet indeholder betragtninger vedrørende surfing generelt, i Danmark og Thy. 29 surfspots er registreret. Der er udviklet forslag til en serviceikonografi rettet mod surfspots i området. Muligheder med hensyn til markedsføring af surfing belyses. Der fremlægges forslag til håndtering af surfstævner i Thy og forslag til i første omgang en midlertidig løsning for surfing på Hanstholm Havn og forsøgsordninger med surfing på Vandet Sø og ved Agger Tange.

Der er udviklet et forslag til en generel terminologi for beskrivelse og indretning af surfspots. Terminologien anvendes på de fem topspots, som brugerne har peget på som særlige væsentlige for værdien af Cold Hawaii. De fem topspots er forsøgt beskrevet med hensyn til regler som følge af fredning, naturbeskyttelse, Natura 2000 og plan- og ejermæssige forhold. De er beskrevet, hvad angår surf, men også med hensyn til det nærområde som berøres af aktiviteten. Endvidere beskrives og visualiseres koncept for arkitektur og forslag til konkrete anlæg. Situationen vedrørende overnatning i biler uden for campingpladserne belyses og diskuteres. Der præsenteres et konkret forslag til en model for en forsøgsordning med standpladser til autocampere i Thy. Surfing relateres til uddannelse, bosætning og muligheden for en World Cup i windsurfing diskuteres. Endelig forsøgs surfing sat ind i en større sammenhæng, som handler om fremme af kendskabet til og potentialet i friluftsidræt i Thy og Sydnorge.

Udgangspunktet

Thyborøn var oprindeligt en del af Thy. Harboør derimod hører til Hardsyssel. Fiskerlejet blev adskilt fra Agger på grund af stormﬂoder i 1825 og 1862, der dannede Agger Kanal (senere tilsandet) og Thyborøn Kanal. Efter bygningen af Thyborøn Havn (1914-17) blev Thyborøn i 1921 udskilt fra Agger Sogn i kirkelig henseende og senere i 1955 fra Vestervig-Agger Kommune og Thisted Amt. Ved folketingsvalg hørte Thyborøn til Thisted Amt indtil 1970. Den sydligste del af Thy, Thyholm, blev som selvstændig kommune en del af Ringkjøbing Amt. Ved kommunalreformen i 2007 blev Thy og Mors lagt sammen med det davæ-

rende Nordjyllands Amt i det nu nye Region Nordjylland. Ved forhandlingerne om nyt navn efter kommunalreformen i 2007 ønskede Hanstholm og Sydthy navnet Thy Kommune, mens et ﬂertal i Thisted kommunalbestyrelse stod fast på Thisted Kommune. Borgmester Erik Hove Olsen anførte som argument, at navnet Thy Kommune ikke ville være dækkende, når Hannæs indgik. HAWAII – BARE KOLDERE

I det store perspektiv er vestkysten i Thy så godt som udlignet. Går man tættere på, kan man dog se, at det langt fra er tilfældet. Mange steder er der naturligt, såvel som ved menneskelig intervention, dannet fremspring, moler og høfder som i samspil med vejrog bundforhold enten permanent eller i perioder ordner elementerne på en måde, så vindretning og bølgeforløb gør stedet egnet til forskellige former for freestyle og wave sailing. Det er grunden til, at vestkysten i Thy blandt surfere kaldes det kolde Hawaii eller Cold Hawaii: Det er som Hawaii – bare koldere.

Mennesker oplever det samme på forskellige måder. Til windsurfing, kitesurfing og paddelsurfing knytter sig meget intense oplevelser. Surfere verden over higer efter de oplevelser. De rangerer højt og kommer for nogen før alt andet. Undertiden får det karakter af en art (godartet) afhængighed til naturen forstået som kombinationen af en række elementer, der tilsammen danner grundlaget for mål i tilværelsen og dermed en bestemt måde at leve på. Surfing bliver en kultur i kulturen – slet og ret en livsstil. Cold Hawaii er base for oplevelser. Området afgrænses mod nord af Vigsø Rallejer og Hanstholm Kystskrænt. Her findes spots som Gravel Pit, Hamborg, Middles, Fish-factory og Little Fishfactory. Længere mod syd i Klitmøller findes blandt andet Bay Area, Reef og Bunkers. I Sønder Vorupør er North Side og South Side attraktive områder. Området mellem Flade Sø og vesterhavet kaldes Gaza Strip. Her ligger spottet Horseshoe.

I den aller sydligste del af Thy er det steder som Piza og Long John, der trækker. På Krik Vig siden ﬁndes the Lagoon og Carbon-house. Endelig er Vandet Sø, Pytten eller Puddle (kært barn har mange navne) og Road House Creek områder, som tillægges stor betydning.

Surf og Nationalpark Thy: Der er på nuværende tidspunkt 29 registrerede wave- og freestylespots i Thy. Langt fra alle er lige besøgt, nogle spots virker kun få gange om året. En del af disse spots ligger inden for nationalparkens udpegningsområde. Alene på den baggrund er surﬁng en del af en Nationalpark i Thy.

Det ændrer ikke ved surfing og kvaliteten af surfing i Thy, men det kunne være en fin lejlighed til at få indarbejdet surfing som led i en samlet informations-, kommunikations- og markedsføringsstrategi for Nationalpark Thy.

Surfere kalder vestkysten i Thy for Cold Hawaii. Men Thy er selvfølgelig mere end det. Thy er fra nord mod syd delt i ﬁre herreder Hillerslev, Hundborg, Hassing, Refs. Fra 1793 til 1970 var Thy sammen med Mors og Vester Han Herred en del af Thisted Amt. Ved kommunalreformen i 1970 dannedes kommunerne Sydthy, Thisted og Hanstholm.

MOBILITET OG SURFING

Cold Hawaii historie: Rygtet vil vide, at Klitmøller var det sted, hvor det hele startede. Det skete, da den tyske windsurfer Christian Dach, bror til legendariske Jürgen Dach, opdagede spottet en efterårsdag i 1981.

Christian fortæller, at han skulle til Norge via Hanstholm for at besøge sin kæreste. På grund af storm fra vest, måtte færgen blive i havn. Han besluttede at undersøge kysten mod syd. På kortet kunne han se på forløbet ved Ørhage, at stedet kunne have potentiale.

Solen stod lavt på himmelen og skydækket var vekslede, luften klar og farverne knivskarpe, da Christian trillede ned ad Ørhagevej. Han kom til svinget, passerede Niels Juul og ﬁk udsigt over bugten [...]. Et spot i absolut topklasse var opdaget.

For over 40 år siden fulgte instruktør Bruce Brown to unge amerikanske surfere, Mike Hynson og Robert August, på en tur rundt om kloden. Det blev til ﬁlmen The Endless Summer, som udkom i 1964. Filmen omhandler to surfere, som drevet af eventyrlyst og surfsæsonens ophør i Californien tager til varmere himmelstrøg på den sydlige halvkugle. Den

eksponerer umiddelbart en naiv ønsketænkning a la ’hvis tid og penge ikke betød noget’, ville det være muligt så at sige at følge sommeren og de perfekte betingelser for surfing kloden rundt, året rundt. Men The Endless Summer er blevet mere end det. Som den første af sin art promoverer den en ’surf-and-travel’ tankegang som en opdagelsesrejse, hvor målet er den perfekte bølge, men også de perspektiver der ligger i at møde nye folk og folkeslag, landskaber og kulturer. Surfing er i mere end en forstand en aktivitet i bevægelse. Grænserne for, hvad man troede var muligt, rykker sig kontinuerligt. Stadig mere ekstreme forhold udfordres. Der udvikles fortsat nye manøvrer og nyt udstyr. Hertil kommer, at man flytter sig svarende til elementerne og samspillet mellem dem, og at pionerer konstant er på udkik efter nye og bedre betingelser for de oplevelser, der er selve drivkraften. Thy eller Cold Hawaii er ikke et surfspot men et område, der har en historie, som er startet med opdagelsen af et spot og siden hen en række spots, der tilsammen kompletterer hinanden og gør området kendt som et af Europas bedste surfsteder. Rent intuitivt må det være et gode, at brugere af området sammenligner Thy

med noget så eksotisk som Hawaii. Det må være et gode, at en ikke ubetydelig mængde (unge) mennesker i det ganske danske land og resten af Nordeuropa oplever ting i naturen i Thy, som er udpræget positivt og for nogen på det nærmeste topmålet i tilværelsen. Det ændrer dog ikke ved, at der er udfordringer forbundet med øget traﬁk i de zoner, som berøres af aktiviteten. Anlæg af veje, parkeringspladser, stier, opholdsområder, sanitære installationer står til tider i modsætning til andre interesser og mere eller mindre retmæssige krav til arealerne. I en verden, hvor der er knaphed på ressourcer, består udfordringen i alle tilfælde i at kombinere ønsket om lav trængsel og høj mobilitet med hensyn til kultur, natur og miljø.

and Trademark Office i 1973. Windsurfing anno 2007 inkluderer disciplinerne speed, slalom, formula, wave sailing, superX og freestyle. Windsurfing på begynderudstyr kan foregå i næsten ingen vind. Planingsbetingelser opstår alt efter disciplinen i spektret 5 - 6 til 9 - 10 m/s. For langt de fleste øvede foregår sejlads optimalt set i spektret 10 - 15 m/s uafhængigt af disciplinen. Meget få windsurfer i over 30 m/s. Windsurfing anno 2007 dyrkes på brædder, hvor længden sjældent overstiger tre meter. Sejlstørrelsen varierer fra cirka 3,0 m2 - 12 m2. Udformning og størrelse på udstyr afhænger af niveau, disciplin og vejrforhold. Sejlads foregår optimalt set i planing. Kitesurfing

Gennem hele fremstillingen bruges betegnelsen ‘paddelsurfing’ om surfing på bræt uden sejl/drage. Nævnes ‘surfing’ menes alle tre surfarter – altså windsurfing, kitesurfing og paddelsurfing.

Kitesurfing er sidste skud på stammen inden for de surfarter, der findes i dag. Sammenhængen mellem dragen og surfing tilskrives brødrene Bruno og Dominique Legaignoux fra Frankrig. De tog patent i 1984.

Windsurﬁng

Far og søn henholdsvis Bill og Corey Roeseler tilskrives æren for udviklingen af den moderne kite. De patenterede den såkaldte KiteSki, som fra 1995 kunne købes i butikkerne. Skien blev i slutningen af 1990’erne skiftet ud med det moderne kitebræt, som form- og designmæssigt er aﬂedt af surfbrættet

Windsurﬁng er et relativt nyt fænomen. Opﬁndelsen tilskrives normalt Jim Drake og Hoyle Schweitzer, som også tog patent på windsurferen i 1970. ’Windsurfer’ blev ligeledes på foranledning af Drake og Schweitzer registret som trademark hos United States Patent

kitesurf

paddelsurf

hårdt træ. Aktiviteten blev blandt andet brugt af hawaiianske høvdinge til at vise værdighed og berettigelse.

Kitesurfing kræver vind til at holde dragen flyvende siden hen for at generere tilstrækkelig træk til at få brættet ”ud” af vandet og i planing. Sejlads for øvede starter ved 5 - 6 s/m. For langt de fleste foregår sejlads optimalt set i spektret 8 - 13 m/s uafhængigt af disciplinen. De færreste kitesurfer i over 20 m/s.

Moderne paddelsurfing er derfor for mange synonymt med surfing på bræt, men aktiviteten kan tillige foregå ved brug af bodyboards, wave skis, knee boards og surf mats. Begynder-paddelsurfing foregår typisk på en mindre brænding og på forholdsvis store brædder.

Kitesurﬁng anno 2007 dyrkes på brædder, der er væsentlig kortere og mindre voluminøse end de brædder, der anvendes til windsurﬁng. Størrelsen på kites varierer fra cirka 5 m2 - 21 m2. Udformning og størrelse på udstyr afhænger af niveau, disciplin og vejrforhold. Sejlads foregår stort set kun i planing.

Paddelsurfing for øvede foregår inden for tre kategorier. Det drejer sig om shortboards (cirka 180 - 210 cm) og longboards (cirka 270 - 300 cm). Derudover findes et såkaldt funboard herunder fish-boards. Funboards er kortere end longboards følgelig nemmere at manøvrere og mere voluminøse end shortboards følgelig mindre følsomme, når bølgen fanges. Rent udstyrsmæssigt er paddelsurfing på grud af færre dele forholdsvist nemt og billigt at gå til.

Paddelsurﬁng

Paddelsurfing er den ældste og meste dyrkede af de tre surfarter. Som sådan kan paddelsurfing betegnes som forløber for moderne windsurfing og kitesurfing. Udviklingen af surfbrættet er antageligt sket på Hawaii og blev kendt i vesten, da løjtnant James King gennemgik og færdiggjorde James Cooks journaler efter dennes død i 1779. Det fremgår, at paddelsurfing allerede på daværende tidspunkt var en integreret og anerkendt del af hawaiiansk kultur. Man enten lå på maven eller stod op på lange brædder fremstillet af

Paddelsurﬁng er langt overvejende ensbetydende med waveriding, hvor alene bølgens fart og hældning er ophav til op- og fremdrift. Under optimale forhold foregår aktiviteten enten i vindstille eller direkte fralandsvind. Bølgens størrelse, form, forløb og hastighed afgør i vid udstrækning, hvilken type bræt, der surfes på. £

windsurf

senere også wakeboardet. Kitesurﬁng anno 2007 inkluderer disciplinerne freestyle og wave sailing.

Forhandlere af surfudstyr melder, at sporten er i vækst i Europa. Det er først for nylig, at man i Danmark er blevet opmærksomme på, at paddelsurfing er muligt i Thy. Hidtil havde man troet, at sporten var forbeholdt fjerne og eksotiske egne. Inden for de sidste 5 - 7 år er flere og flere danskere dog blevet opmærksomme på, at surfing sagtens kan dyrkes på vore breddegrader. Hertil kommer udviklingen af varmere og mere bevægelige våddragter.

pe, lave loops og diverse former for sejlskifte. Der er dog væsentlige forskelle på bevægelsesmønstre og de udslag, der genererer henholdsvis det ene og det anden inden for de to surfarter. Både windsurfing, kitesurfing og paddelsurfing giver mulighed for waveriding. Kitesurferen er i langt mindre grad end windsurferen afhængig af en bølge eller ”rampe” for at lette. Faktisk kan vedkommende alene ved hjælp af opdrift genereret af vinden opnå væsentlige højder.

Wind-, kite- og paddelsurﬁng

Både windsurfing og kitesurfing giver nogle muligheder for udfoldelse, som ikke findes inden for andre typer sejlsport. Først og fremmest kan man hop-

Brættet til windsurfing er udstyret med en længere finne end det bræt, der bruges til kitesurfing og paddelsurfing. Det betyder, at windsurferen har behov for

dybere vand. Det har især betydning i forbindelse med freestyle inden for windsurfing og kitesurfing, som i begge tilfælde foregår på lavest mulig vanddybde. Basale færdigheder inden for alle tre surfarter kan læres på relativt få timer. I forhold til windsurfing og paddelsurfing synes der at være en tendens til, at færdigheder inden for kitesurfing, til og med et habilt niveau, opnås hurtigere. Foruden koordination og balance kræver paddelsurfing særlig god timing og fornemmelse for bølgernes dynamik. Windsurfere hævder, at denne surfart er mere dynamisk og sammenhængende

end kitesurfing, hvilket efter sigende også afspejler sig visuelt æstetisk. Kitesurfere hævder, at denne surfart giver det berømte kick tidligere end de to andre, da kræfter og konsekvens langt tidligere spiller en væsentlig rolle. Heroverfor hævder paddelsurferne, at man gennem denne surfart står i et nærmest symbiotisk forhold til bølgen, der som det eneste giver fremdrift og mulighed for performance. Der er efter alt at dømme større risiko forbundet med kitesurfing. Det skyldes flere ting, hvoraf den vigtigste er, at selv den uøvede kitesurfer har behov for noget nær optimal kraft for at komme i gang. Dette skal dog holdes op imod, at

udvikling af udstyr, fokus på procedure og guidet introduktion hele tiden er med til at højne sikkerheden. Cold Hawaii er egnet til alle tre surfarter. Det, der gør Cold Hawaii interessant for windsurfere og kitesurfere, er først og fremmest områdets kvaliteter i relation til wave sailing endvidere at steder som Road House Creek, Carbon House og Puddle byder på optimale freestyleog begynderforhold. I europæisk sammenhæng ligger området højt placeret. For paddelsurferen er Cold Hawaii først og fremmest interessant, fordi det tillader aktiviteten. Der er altså ikke, som inden for windsurﬁng og kitesurﬁng, tale £

Wavesurﬁng og freestyle

Wave sailing inden for alle tre surfarter kræver mere end blot vind og bølger. Havbundens udformning (bathymetrien) umiddelbart ud for kysten har en afgørende betydning for, om et område er velegnet, mindre velegnet eller helt ubrugeligt til surﬁng. Wavesurﬁng med sejl og drage kræver optimalt set en spredning på 90˚ mellem vindog bølgeretning. Stabil vind skal blæse parallelt med eller skråt fra land samtidig med, at bølgen løber vinkelret på kysten. Under de omstændigheder har bruger optimalt sejltryk på vej udad, hvor indkommende bølger bruges som rampe. Tilsvarende gælder på vej indad, hvor bølgerne bruges til waveriding. Det dominerende bølgemekaniske fænomen, der skaber spredningen mellem bølge- og vindretning, kaldes bølge-refraktion:

På havet har bølgens forløb samme retning som vinden. Populært sagt støder bølgen på havbunden, når den bevæger sig fra dybere til lavere vand. Det betyder, at bølgens hastighed sænkes i takt med vigende vanddybde. Hvis bølgefronten samtidig bevæger sig på en vinkel på bundkonturen, vil kun dele af bølgefronten bremses: jo mere jo lavere vanddybde. Dermed begynder bølgen at dreje om pågældende vinkel med det resultat, at der opstår en spredning mellem vind og bølgeretning. Windsurfing og kitesurfing i Thy foregår både på vindbølger og dønninger, mens paddlesurfing foregår på dønninger. Vindbølger dannes ofte lokalt, mens dønninger er kraftigere bølger, som dannes over længere afstande og med store vindhastigheder. I modsætning til windsurferen og kitesurferen foretrækker paddelsurferen fralandsvind og helst ingen vind. Jo mindre vindpåvirkning jo færre overfladeforstyrrelser og vindbølger, der kan forstyrre brudmønsteret af de dønninger, som ruller ind på kysten. Hvis det ikke er muligt at finde et surfspot med fralandsvind, er det næstbedste et spot, der ligger i læ for vinden. For eksempel bag en mole eller i en bugt, hvor brydende bølger beskyttes mod vindpåvirkning. Generelt gælder, at bølgerne skal bryde på en bestemt måde for at egne sig til waveriding. Både windsurfere, kitesur-

fere og paddelsurfere går efter en bølge, som bryder successivt. Jo længere strækning bølgen bryder over des bedre. Bølgens brydning afhænger i langt overvejede grad af bathymetrien. Freestyle inden for både windsurfing og kitesurfing foregår optimalt set på fuldstændig fladt vand. Bruger er interesseret i så få overfladeforstyrrelser som muligt, så indsatsen alene kommer til at dreje sig om udførelsen af diverse manøvrer. Derfor foregår freestyle som regel på lavt vand. Det lave vand forhindrer, at der dannes bølger og krapsøer. Der findes en del steder i Danmark, som byder på gode forhold til freestyle. Det der gør Thy specielt er, at der inden for et lille geografisk område findes både rigtig gode forhold til wave sailing og rigtig gode forhold til freestyle.

om spots i europæiske topklasse, men snarere spots i en kvalitet, der er værd at køre efter, hvis man for eksempel bor i Hamborg eller København.

Kommunikation SURFERNE

Det er et faktum, at ’surferne’ i Thy gennem tiderne har refereret til meget mere end folk, der dyrker en bestemt aktivitet:

Surferne ’fylder for meget og bidrager med for lidt’, ’respekterer ikke naturen’, ’tager vores piger’, ’er nærige’, ’er nogle nasserøve’ er eksempler på negative fordomme. Fordomme desintegrerer og ekskluderer. I nogle tilfælde kan det være praktisk og måske ligefrem nødvendigt. I et moderne og omskifteligt samfund er de i alt for mange tilfælde upraktiske eller ligefrem sprængfarlige. Surferne kom til Klitmøller på det nærmeste fra den ene dag til den anden. Det, der tidligere havde været et stille og roligt samfund med stille og rolig turisme, forvandlede sig til centrum for (tysk) ﬁrser surfkultur med alt, hvad det indebar af liv og glade dage, langt hår, pangfarver, pandebånd, udstyr, kassebiler, autocampere og så videre. Det er et faktum, at en procentdel af surferne lever på en sten. Sporten er dyr. Pengene bliver brugt på udstyr og

rejser. En del af dem bliver aldrig tjent: Dedikerede surfere har behov for frihed fra ting, der binder, når det der betyder noget er styret af vind og vejr. Resten af surferne er på lige fod med alle mulige andre ganske almindelige mere eller mindre velbeslåede, veluddannede og ressourcestærke personer. Af og til kan det være relevant at tale om benyttere og beskyttere af naturen. Hvor benytteren har fokus på naturen som afsæt med henblik på at opnå noget andet, der ikke umiddelbart har noget med naturen at gøre, har beskytteren fokus på naturens egenart, forstået som en størrelse, hvis kompleksitet og diversitet skal skånes fra menneskelig intervention. Set i den optik ligger størstedelen af surferne for øvrigt i lighed med størstedelen af alle andre (friluftsidræts)folk et sted midt i mellem. Det skal i første omgang forstås på den måde, at kun de færreste er bedøvende ligeglade med de konsekvenser, ophold i naturen har for ﬂora og fauna. På vore breddegrader har det længe været yt at være et miljøsvin.

Folk og fæ, herunder surfere over en bred kam, må nok siges at være relativt uvidende om det specielle ved det bevaringsværdige i naturen, og hvad det stiller af krav til færdsel og interaktion. Det, snarere end noget andet, er grunden til, at langt de ﬂeste, når de bevæger sig ud i naturen, af og til opfører sig som en hund i et spil kegler. På den anden side får naturbeskyttelse undertiden karakter af økofacisme eller en mystisk nærmest fanatisk respekt for naturen og de lovmæssigheder, man mener styrer menneskets indgriben i naturen. Mennesket og typisk teknologiske fremskridt mistænkeliggøres og fornuften forkastes til fordel for fordomme og intuitionen om mere eller mindre tvivlsomme teorier om naturens sande tilstand.

Der er en grund til, at man inden for især wavesurﬁng taler om spots. Få meter til enten den ene eller den anden side kan være afgørende for, om elementerne har det rette forløb. Det er også grunden til, at især bølgesurferne klumper sig sammen. Det er ikke nødvendigvis fordi, de £

Hvem er surferen? Typisk en mand. I Thy er han i langt de ﬂeste tilfælde turist. Han går efter en bestemt oplevelse, der knytter sig til bestemte steder i det, vi kalder naturen. Derved adskiller surferen sig ikke synderligt fra skiløberen, paraglideren, lystﬁskeren og vedkommende, der vandrer eller sejler i kajak, mountainbikeren, orienteringsløberen eller for den sags skyld jægeren og ornitologen. TILGÆNGELIGHED OG FÆLLES STANDARDER

Windsurferne i Danmark kan være medlem af en klub. Klubben kan være medlem af Dansk Sejlunion (DS) og vil i så fald være underlagt sejlunionens love og bestemmelser. I Danmark kan man som windsurfer desuden være medlem af Dansk Brætsejlerorganisation (DBO). DBO er en klasseorganisation under DS. DBO varetager forhold vedrørende konkurrencesejlads. Arbejdet bakkes op af DS. Derudover beskæftiger DS sig med ungdom, talentudvikling og bredde, hvor de varetager sejl- og surfklubbernes interesser, rådgiver, står for uddannelse med mere Der er cirka 3500

windsurfere, som er medlem af klubber under DS. Kitesurferne har anno 2007 valgt at organisere sig uden for DS i et mere eller mindre uformeldt fællesskab. Der er ingen deciderede kiteklubber i Danmark. En del stævner varetages af Kiteboarding Danmark, hvor ﬁnansiering alene foregår ved hjælp af sponsorater. I Kiteboarding Danmark overvejer man fortsat at oprette sig som en klasseorganisation under DS.

de surfere, der kommer til Thy, kører for eksempel fra Kiel og Hamborg, hvor store dele af miljøet er uformelt men alligevel stærkt og velfungerende. Hvis man som udgangspunkt mener, at alle har ret til være her, må man være indstillet på et minimum af spilleregler. Hvis vold er udelukket, er der almindelig konduite og dialogen tilbage. Gang på gang har det vist sig, at det hjælper, når man lærer hinanden at kende.

Inden for surfing er denne måde at informere om spots været kendt længe. Designet er unikt for Cold Hawaii spots. Hertil kommer, at der er udviklet en ikonografi for vindbølger i relation til paddelsufing. Det er nødvendigt for at informere om Cold Hawaii spots. £

SPOTGUIDE

Tilsvarende gælder for paddelsurferne. Sporten er fortsat lille herhjemme, om end den er i udvikling. Skal der afholdes et stævne organiserer man sig spontant for eksempel via et af de førende surf websites, hvor man fordeler opgaverne og aftaler tid og sted. Som sådan afholdes der for eksempel DM i paddelsurﬁng, hvor der i 2006 var 50 tilmeldte. Surfklubben NASA i Klitmøller har eksisteret i femten år og har haft sin egen hjemmeside siden 2003. Klubben er medlem af DS, har en del medlemmer af DBO og varetager i det hele taget interesser for både windsurfere, kitesurfere og paddelsurfere. Alt i alt betyder det, at der ﬁndes en formel indgang til surfere inden for alle tre surfarter i Thy. Men herfra kan der være langt til den helt klare majoritet, som ikke er organiseret. En stor del af

Viborg Amts spotguide fra 1994 Windsurfing i Limfjordslandet kræver en opdatering for Thy. Der er 29 registrerede surfspots i området. De fleste relevante informationer om Cold Hawaii spots er indsamlet. Baseret på de karakteristika, der kendetegner Cold Hawaii surfspots anbefales yderligere terminologi og en ny ikonografi. Der er udelukkende tale om serviceikoner, som har til formål at informere om de enkelte spots og dermed gøre det nemmere for udefrakommende, herunder folk der gerne vil i gang med sporten, at benytte Cold Hawaii surfspots. En sådan service ligger inden for rammerne af en Cold Hawaii spotguide, og kan for så vidt danne skole for opdatering og udbygning af brugerrelevant information knyttet til andre friluftsidrætstilbud i Thy.

kan lide det, om end det på land kan være hyggeligt og sjovt. På vandet giver det ofte problemer. Her er ønskesituationen for de ﬂeste masser af plads og perfekte forhold, som man deler med en håndfuld rigtig gode venner.

SurfJoint: Gennem projektet Building the Cold Hawaii har Surfklubben NASA været med i udviklingen af konceptet Surfjoint Interessen for surfing er stigende. Der er flere og flere, der surfer, og endnu flere, der tiltrækkes af miljøet, kulturen – den stemning, som omgiver sporten. Som sådan er surfing farverigt og trendskabende og nyder godt af en stor popularitet blandt unge og ungdommelige sjæle fra hele landet. Surfjoint er Danmarks bedste og mest farverige surfevent. Det løber af stablen sidste weekend i juli i forreste klitrække i Klitmøller – Danmarks absolutte surfmekka.

Program (2007) 12.00-17.00 Gratis surfundervisning 15.00 Surfjoint Expression Session 17.00 Surf Gladiator konkurrence. 18.00 Flot grillarrangement med bespisning af alle besøgende. 20.00 Præmieoverækkelse 20.00-03.00 SURFACT, DJ Zulu Souljahs, konkurrencer m.v.

Som sponsor af Surfjoint er man med til at støtte op om et fantastisk arrangement, der udover at være et fast samlingspunkt for alle med interesse for surﬁng eller bare en glad dag i Klitmøller, også giver værdi for menneske i verdens brandpunkter.

(6!$ %2 352&*/).4

Surfjoint i sit væsen er udadvendt, positiv og inkluderende. Folk fra det meste af Nordeuropa deltager.

Surfjoint er Danmarks bedste og mest farverige surfevent. Det løber af stablen sidste weekend i juli i forreste klitrække i Klitmøller – Danmarks absolutte surf-mekka! Som sponsor af Surfjoint er du med til at støtte op om et fantastisk arrangement, der udover at være et fast samlingspunkt for alle med interesse for surﬁng eller bare en glad dag i Klitmøller, også giver værdi for mennesker i verdens brandpunkter.

Som noget nyt har festledelsen besluttet at donere en tredjedel af overskud det til et velgørende formål. I 2007 går beløbet til ”Læger uden grænser”. Af det resterende beløb går 1/3 til ungdomsarbejdet i Surklubben NASA. Den resterende del deponeres og bruges til investering i næste års arrangement.

STÆVNEREGISTRERING

En af de ting, der har været peget på som problematisk for lokalområderne er surfstævner i Thy. Fra forskelligt hold har man nævnt, at begivenhederne gennem tiderne har lidt under manglende tilladelser og rodet logistik.

Surfklubben NASA vil meget gerne informeres om alle surfrelaterende arrangementer i Thy – og det må meget gerne foregå via formularen på klubbens hjemmeside.

En måde at løse tingene på kunne være via en stævne registreringsside på Surfklubben NASA’s website. Forholdet mellem Surfklubben NASA og henholdsvis kommunen, Skov og Naturstyrelsen og lodsejere kan følge en standard, som fastlægges en gang for alle. Følgende er forslag til indhold:

Vi anbefaler også, at du også sender besked til den lokale presse: · Thisted Dagblad/Sportsredaktionen · Thy Web: · TV Midt-Vest/Sportsredaktionen · TV Nord/Sportsredaktionen: Planlægger du at afholde et større stævne, skal der ansøges om tilladelse (Kommune, Skov og Naturstyrelsen, Hanstholm Havn, lodsejere). Ved større stævner forstås begivenheder, som påvirker området ud over det sædvanlige. Stævner af den type kræver desuden en godkendt plan for logistik. Surfklubben NASA tilbyder til en overkommelig pris at stå for kontakt og administration af formalia. Det sparer os alle for bøvl og misforståelser. Pris: 3 områder: xxx,xx kr. 6 områder: xxx,xx kr. Alle områder: xxxx,xx kr. Pengene indsættes på følgende konto: xxxx xxxxxxxx

Det kan forekomme, at andre arrangementer i samme område gør, at stævnet ikke kan afholdes på det ønskede tidspunkt. Er det tilfældet, får du besked og mulighed for at byde ind på et andet område eller samme område på en anden dato. Uanset hvilken type stævne, du planlægger, vil vi meget gerne have, at du respekterer, at der I Thy kan afholdes stævner i følgende områder: Hamborg (W, K) Middles (W, K) Little Fish Factory (P) Reef (W, K, P) Bunkers (W, K, P) Vorupør North (W, K, P) Vorupør South (W, K, P) Long John North (W, K, P) Long John (S) Carbon House (W, K) Road House Creek (W, K)

W = Windsurf K = Kitesurf P = Paddelsurf

Surfstævner

Markedsføring 4

Spread i Planchemag (F), forside af windsurfdelen i Surfers (G), helside i avisen The Times (UK), helside i Windsurfing (US), helside i Surf a Vela (E) Surfnews 2008. + Gud ved hvor meget andet. Best regards Robert Sand Den 25/5-2007, kl. 13.52, skrev Rasmus Johnsen: Hvor meget har du selv kendskab til – foruden forsiden på Surf, var så ikke noget med et fransk blad og et eller andet i Nordamerika – eller, hvordan var det lige det var? From:Robert Sand [mailto:robertsand@mail.dk] Sent:25. maj 2007 13:50 To:Rasmus Johnsen Subject:Re: rbsc - eksponering

Jeg har lige forespurgt på det i går, Julia siger at Red Bull laver en liste som de skulle have klar midt juni... Best regards Robert Sand PLASMA Boardriding Inc. Vangsåvej 12, Klitmøller DK-7700 Thisted Denmark

Den 25/5-2007, kl. 13.17, skrev Rasmus Johnsen:

Hej Robert, Har du en opgørelse over den eksponering, vi fik gennem RBSC - bl.a. det legendariske billede fra Nørre Vorupør? Rasmus Johnsen Project manager - Building the Cold Hawaii

Vedrørende Red Bull Storm Chase: Via projektet Building the Cold Hawaii blev den danske afdeling af Red Bull Storm Chase gennemført i Danmark. Følgende fremgik af pressemeddelelsen: To af Danmarks absolut bedste bølgesurfere, Robert Sand (D62) og Mads Bjørnå (D20) begge lokale surfere fra Surfklubben NASA i Klitmøller, deltager i en hidtil uset begivenhed. Sammen med 22 sejlere fra 9 lande jager de ‘the ultimate ride’ i det, der kan blive den vildeste storm i Nordeuropa. Fra og med i dag til og med d. 15. november står alle standby. Det vi venter på er vejrforhold med en middelvind på minimum 20 m/s. Når stormen viser sig, rykker vi. Når det går løs, surfer danskerne i Danmark, tyskerne i Tyskland, irlænderne i Irland osv. Aktuelt område i Danmark er Vestkysten i Thy. Formålet er at vise windsurﬁng, når det dyrkes i spændingsfeltet mellem leg og ekstrem alvor.

Navnet på begivenheden er Red Bull Storm Chase, og Robert og Mads har været meget igennem for at nå hertil. Sammen med alt, hvad der kan krybe og gå af de bedste windsurfere har de allerede i begyndelsen af juni meldt sig som potentielle emner. Fra d. 17. – 31. juli har surfere fra hele verden stemt på deres favorit. Fra d. 1. – 13. august har Robert og Mads sammen med de fem surfere fra hvert land med ﬂest stemmer deltaget i en ﬁnale afstemningsrunde – for endelig at blive udtaget d. 14. august som vindere af den danske afdeling. Over 60.000 mennesker fra over 100 forskellige lande har stemt. Det betyder, at performere er de surfere andre surfere mener, er bedst til at klare den opgave. Både Robert og Mads er kendt for radikalisme inden for sporten. De tager gerne chancer, så på dansk grund, ligger en ting fast: Vi kommer til at se de højeste hop, dobbelt forlæns loop, baglæns loop, table-tops og pushloops i 10 meters højde – bølgeridning i topklasse, - alt sammen i forhold, hvor normale mennesker skutter sig

og priser sig lykkelige over, at husene trods alt er hule. Samtlige lokale topsejlere har deltaget i forløbet. For dem er det også en måde, hvorpå de kan være med til at sprede budskabet bag S2S. £

From: Robert Sand [mailto:robertsand@mail.dk] Sent: 25. maj 2007 14:16 To: Rasmus Johnsen Subject: Re: rbsc - eksponering

COLD HAWAII OG WEB 2.0

Web 2.0 er et begreb, der breder sig. Det blev introduceret af O’Reilly Media i 2004 og refererer til en formodet næste generation af Internettet. Lidt forenklet dækker web 2.0 over et eller ﬂere af følgende punkter: Der søges væk fra websitet som en statisk ”informationssilo” og hen mod websitet forstået som en dynamisk platform bestående af funktionaliteter rettet mod brugere, der kommunikerer indbyrdes og ad den vej fungerer som leverandører af indhold og opbygning.

Nettet forstås som et socialt fænomen, der i høj grad drejer sig om selve det at producere og publicere indhold. Ideelt set sker det gennem en åben og fordomsfri dialog, lysten til at dele og genbruge indholdet på nye og relevante måder. Forbedret organisering og kategorisering af forskellige former for indhold. Der lægges desuden vægt på brugen og muligheden for at bruge såkaldt deeplinking (link direkte til indhold frem for en internetadresse, hvor indholdet så ﬁndes et eller andet sted). Det siger næsten sig selv, at der hører rigtig mange ting til den opfattelse og udvikling af (dele af) Internettet, herunder en del tekniske detaljer. Vækst og kommunikation hænger sammen. Brugere inden for surﬁng produce-

rer utrolig meget indhold. Det drejer sig om tekst, billeder og ﬁlm. Det formidles typisk via et af de større danske eller tyske websites eller for eksempel Youtube, Flickr, personlige websites, blogs med mere. Tendensen gør sig formentlig gældende inden for alle former for friluftsidræt. Et eksempel er lystﬁskere, hvor størrelse, vægt og fangsttidspunkt er noget af det, man går meget op i og formidler til hinanden via Internettet. Hertil kommer at software herunder diverse online kommunikations- og administrationssystemer løbende udvikles og i mange tilfælde stilles gratis til rådighed. Ofte er det brugerne selv, som udvikler og udgiver. Det foregår i det der kan være verdensomspændede frivillige udviklingsforums og annonceres på faste sider, hvorfra enhver kan følge med og downloade produktet. I nogle tilfælde tjener netværket penge i form af donationer.

£ Udfordringer

Det ligger i begrebet om web 2.0 at alt software er betaversioner. Det siger også noget om den udfordring, man står over for, hvis man vil betale sig fra interessant og fremtidssikret webbaseret systemer rettet mod for eksempel surfere i Thy. Man ligger ganske enkelt i konkurrence med de brugere, der gør det selv og tilmed gratis. Hvis ikke de gør det, gør andre og langt større spil-

lere en indsats: Google, Yahoo og hvad de ellers hedder. Hvis det tilmed er brugerne, der leverer indholdet, består udfordringen efter alt at dømme i at sikre, at folk kan komme på Internettet frem for at bruge tid og ressourcer på at forsøge at ramme en bestemt gruppe med interessant og mere traditionel marketing. Det skal ses i lyset af, at en person, der oploader et billede, tekst eller en ﬁlmstump om det, han eller hun oplever i Thy, for eksempel til et surf website, samtidig er i gang med at markedsføre området. Det er tilmed bruger, der kommunikerer med (potentiel) bruger og dermed PR efter alle kunstens regler. Når det er sagt, handler det for surfere selvfølgelig også om adgang til vejrog bølgeprognoser, en ordentlig spotguide, men i ligeså høj grad om adgang til anden information om området herunder mulighed for indkøb, (lovlig) overnatning, spisning, alternative aktiviteter med videre. Her adskiller surfere sig ikke fra andre turister og i nogle tilfælde fastboende. Adgang til Internettet sikrer desuden, at virksomheder i området kan positionere sig og rent faktisk udbyde ting eller services. Udfordringen består som altid i at lave et produkt, der er relevant for slutbruger og dermed også relevant at betale for.

Det handler om infrastruktur i dette tilfælde digital infrastruktur og frem for alt aktivitet på nettet. Det giver også virksomheder mulighed for at kommunikere med sine brugere. Set i den optik svarer forretning uden Internetadgang til at bygge en købmandsbutik uden infrastruktur, at betale for adgang til Internettet svarer til at tage entre hos købmanden. Hverken det ene eller det andet giver mening. Anbefalinger Gratis trådløst netværk kan meget vel være vejen frem. Det kan forekomme radikalt, men spørgsmålet er, om ikke det kan betale sig. Folk har typisk deres egen bærbare computer med (på ferie). Hvis ikke kan snart enhver håndholdt enhed benyttes via trådløst bredbånd.

Der er virksomheder, som tror på den model. Det kan fungere på den måde, at man køber eller lejer et hotspot (kasse med hardware, antenne og eventuelt signalforstærker). Hotspottet placeres et udvalgt sted i det offentlige rum. Udgifter dækkes af sponsorer. Sponsorer optræder med virksomhedslogoer på en startside, hvor man i Thy for eksempel kan skrive: Velkommen til Thy: The best kept secret in Northern Europe. Thisted Kommune giver dig fri adgang til Internettet.

Velkommen til Klitmøller: Capital of Cold Hawaii. Klitmøller borgerog handelsstandsforening giver dig fri adgang til Internettet. Velkommen til Vorupør: If in doubt go to Vorupør. Vorupør erhvervsforening giver dig fri adgang til Internettet. Velkommen til Agger: All for Agger and Agger for all. Aktiv Agger giver dig fri adgang til Internettet. Det kan være en måde at bruge sine markedsføringskroner på. Som bruger får man allerede indledningsvis et positivt indtryk af pågældende virksomhed eller institution: Den markedsføring, man modtager, ﬁnder sted i forbindelse med, at med at man modtager noget relevant og tilmed får links til områdets kvaliteter og udbud. I dag er det TDC og Telia, som står bag hovedparten af de hotspots, man kan ﬁnde, når man er væk hjemmefra, eksempelvis på tankstationer og i transithaller. Men der er tale om såkaldt kommercielle hotspots. Det betyder, at det kræver kontant afregning at gå på nettet. I den senere tid har en håndfuld mindre udbydere af hotspotløsninger meldt sig

på det danske marked. Bladt dem kan nævnes NoPayNet, InfoConnect, Sealink, OneSolution og WayPort. Samtaler med alle leverandører afslører, at priserne bør være overkommelige. InfoConnect, Sealink, OneSolution og WayPort er ret ﬂeksible og kan levere stort set den løsning, der efterspørges. Det gælder også gratis hotspots. NoPayNet baserer som de eneste deres koncept alene på gratis adgang. Sammenkørt med allerede eksisterende information og i fremtiden langt mere (bruger til bruger) kommunikation, opdateret markedsføring, booking med videre via Internettet, kan gratis hotspots formentlig skabe vækst i Thy. Repræsentanter for Klitmøller Borgerog Handelsstandsforening, Vorupør Borgerforeningen og erhvervsforeningen i Vorupør er blevet præsenteret for konceptet. Man er indstillet på dialog i første omgang med henblik på en endelig driftog prisafklaring. Visit Nordjylland blev kontaktet primo maj 2007 med henblik på medﬁnansiering i forbindelse med opstart. Den 5/6, 2007 har de endnu ikke meldt tilbage.

Etablering: Trådløst netværk i det offentlige rum er ikke problemfrit. Det skyldes den såkaldte logningsbekendtgørelse, som træder i kraft den 15/9, 2007.

Udbyder bestemmer selv, hvor lang tid koden skal gælde og for eksempel, hvor mange timer om dagen der gives adgang til Internettet.

Med bekendtgørelsen fastsættes der nærmere regler om teleudbyderes pligt til at registrere og opbevare oplysninger til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Reglerne er øjensynlig en udmøntning af retsplejelovens § 786, stykke 5, der blev indsat i loven tilbage i 2002.

Løsning 2 kan give problemer. En indledende snak med PBS afslørede, at det kan blive svært at bruge kreditkortoplysninger til at registrere folk. Kreditkort er som udgangspunkt et betalingsmiddel og ikke et registreringsmiddel.

Det forpligter teleudbyderne til at registrere og opbevare oplysninger om internettraﬁk, mobiltelefoni, fastnettelefoni, e-mails og internettelefoni. Konkret i forhold til hotspottet kræver det anno 2007, at der laves en procedure, som sikrer at burger registreres, når vedkommende logger på. Forskellige (mulige) udbydere af hotspotløsninger giver minimum to scenarier. 1: Bruger logger på en startside og oplyser sit mobiltelefonnummer. Vedkommende modtager en SMS med login-kode til Internettet. Telefonnummer fungerer som registreringsmiddel. 2: Bruger logger på en startside og oplyser sine kreditkortdata. Gyldige data giver login-kode til Internettet. Kreditkortet fungerer som registreringsmiddel.

Desuden skal data der identiﬁcerer computeren gemmes (MAC-nummer). Hertil kommer såkaldte start- og slutpakker. Sidstnævnte fylder efter sigende en del. Blandt udbyderne er der ikke enighed om, hvem der dækker de udgifter.

Velkommen til Hanstholm: North Atlantic gateway. Centerforeningen i Hanstholm giver dig fri adgang til Internettet.

Surf og fysiske faciliteter Det tyske windsurf-magasin Funboard bragte i 1986 en artiklen om Henning Künzel i Klitmøller. Künzel var på daværende tidspunkt en af Tysklands bedste windsurfere. Overskriften i bladet var Orkan vor Klitmöller.

Netop den begivenhed var samtidig den berømte sommerfugl, der baskede med vingerne og vitterlig forårsagede en orkan i Klitmøller. Stedet blev fra den ene dag til den anden kendt som windsurf destination. Kort tid efter rykkede surfere i stort tal ind i byen. Ting hænger sammen, og der er behov for integration. Et surfspot inkluderer alt vedrørende til- og frakørsel, parkering, sanitet, renovation, tilrigning, omklædning, adgang til stranden, sejlads og rekreation i relation til det specifikke sted, hvor surfing foregår. Det er langt fra hver dag, det blæser (fra den rigtige retning) og bølgerne egner sig til diverse former for surfing. En parkeringsplads er en parkeringsplads, et toilet et toilet, hvad enten man er surfer eller ej, lokal eller turist. Fysiske faciliteter i det offentlige rum kan og bør tænkes som et supplement til de

aktiviteter, der over en bred kam foregår i de berørte områder. Tilkørsel

Windsurfernes udstyr fylder. Derfor kommer denne brugergruppe ofte i varebiler, kassebiler og lignende I Thy kommer en del også i autocampere. Udstyr til kitesurﬁng fylder væsentligt mindre. Paddelsurfere har mindst udstyr. Derfor ankommer både kitesurfere og paddelsurfere oftere i almindelige personpiler. I Thy bruger en relativt stor procentdel af de tilrejsende surfere bilen til overnatning, hvilket selvfølgelig også stiller krav til størrelsen af bilen. Parkering

Både windsurfere, kitesurfere og paddelsurfere ønsker at parkere så tæt på det bedste launchområde som muligt. Det har især betydning for windsurfere og kitesurfere. Udstyret ligger i bilen, og man har ofte ﬂere brædder og sejl/ kites med. Windsurfere og kitesurfere er ofte afhængige af at kunne skifte sejl, drage og bræt en eller ﬂere gange i løbet af en

session. Det sker i takt med, at vejrforholdene ændrer sig. Vedkommende har derfor interesse i at have sit udstyr ved hånden. Det udstyr, der ikke bruges, skal opbevares et sikkert sted på land. Især for windsurfere er det forholdsvis besværligt at transportere udstyret til fods. Det gælder, hvad enten det er samlet eller skilt ad. Alle tre brugergrupper har et ønske om adgang til stort og småt i bilen, herunder tørvejr, værktøj og diverse medier. Det benyttes i pauserne, når ting skal repareres, vejrudsigten skal høres, kaffen drikkes og så videre. Parkering 200 - 250 m fra launcheområde er set fra brugers synsvinkel langt væk. Endnu længere væk kræver et alternativ til den transport- og opbevaringsfunktion, bilen har.

Som alternativ til parkering umiddelbart i relation til spottet kan man tale om to modeller. Transitmodellen: Bruger kører til et af- og pålæsningsområde ved selve spottet, læsser sit udstyr af, hvorefter vedkommende kører til et andet område og parkerer. I forbindelse med spottet findes mulighed for opbevaring af udstyr med mere. Trækvognsmodellen: Bruger parkerer et stykke væk fra spottet. I forbindelse med parkering findes trækvogne til transport af udstyret. Vognene kan lejes eller stilles til rådighed. I forbindelse med spottet findes mulighed for opbevaring af udstyr. Fordele: Set med brugers øjne er hverken transit- eller trækvognsmodellen attraktiv. Set med planlæggers øjne har begge umiddelbart den fordel, at de giver større frihed med hensyn til organisering af trafik og parkering. Hertil kommer, at der er mulighed for indtjening ikke alene på parkering, men også på udleje af vogne og/eller steder til opbevaring af udstyr.

Ulemper: Set med brugers øjne er begge modeller forbundet med mindre mobilitet og eventuelle omkostninger til leje af alternativt transportmiddel og opbevaringssted. Cold Hawaii er interessant, fordi flere spots giver optimale forhold i flere forskellige vindog bølgeretninger. Surferen flytter sig derefter. Set med planlæggers øjne er begge modeller mere pladskrævende. Foruden biler skal der være plads til vogne og opbevaring af udstyr uden for bilerne. Hertil kommer, at begge dele skal administreres og vedligeholdes. £

Omklædning, til- og afrigning

Alle tre surfarter inkluderer tøjskifte. Sidstnævnte fungerer nogenlunde med bilen som afskærmning eller rum for omklædning. Derudover skal udstyret rigges til. Flere ting gør sig gældende. Der er stor forskel på, hvor meget windsurfere, kitesurfere og paddelsurfere fylder, når udstyret rigges til. Windsurferens rig fylder fra 4 - 6 m2. Kitesurferen har derimod behov for plads til liner. Linerne er som regel ikke længere end 20 - 30 m i nogle tilfælde dog helt op til 40 m lange.

Hertil kommer, at kitesurfing er forbundet med risiko, hvis vedkommende ikke kan styre dragen. Endelig har kitesurferen brug for en hjælper ved opsætning og nedtagning af dragen. Windsurferne har i modsætning til kitesurferne (meget) svært ved at rigge til og af i sand. Sandet sætter sig i hårde dele (kulfiber, glasfiber, aluminium). Kitesurferne har ikke de samme problemer, da udstyret rigges af udelukkende bløde dele (løkker og liner). I begge tilfælde gælder, at tilrigningsarealet skal ligge så tæt på launchområdet som muligt. Grej og adgang til kystlinjen

Windsurferen rigger til og bærer en sammensætning bestående af bræt og rig til vandkanten. Det giver en situation, hvor mand og grej har en vandret

diameter på op til 5 - 6 m. Vægten på udstyret overstiger sjældent 10 – 12 kg. Når kitesurferen først har sin drage i luften bæres den i neutral zone. Det betyder, at den trænede kitesurfer i denne fase ofte fylder mindre end windsurferen. Dragen bærer sig selv og vejer sammenpakket under 4 kg. Brættet vejer sjældent over 7 kg. For både windsurferen og kitesurferen er kunsten at styre udstyret i de høje vindhastigheder. Det skal bæres i den rigtige vinkel til vinden. Det som for den øvede på det nærmeste bærer sig selv, kan være fuldstændig ustyrligt for begynderen. Paddelsurferen har udelukkende sit bræt. Vedkommende kan ”sno” sig og fylder derfor ikke alverden.

Terminologi

En terminologi med tilhørende ikonografi kan danne grundlag for anvisnings-, service- og forbudsikoner i forbindelse med en gennemtænkt og opdateret spotguide for surfing the Cold Hawaii. En del ikoner findes allerede, andre mangler. Udviklingen af en ikonografi kan med fordel foregå i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Thy Statsskovdistrikt har erklæret sig rede til at udvikle og komme med forslag, så design følger den manual, de bruger.

BEFORE BEACH FACILITIES (BBF) RTS = Road to spot PA = Parking area

BEACH FACILITIES (BBF) BLA* = Best launch/landing area: Bedst i forhold til vindog/eller bølgeretning og for eksempel strøm og shorebreak.

Herunder: OSP = On spot parking:

Parkering mindre end 250 m fra BLA (Best launch/landing area). RP = Remote parking: Parkering mere end 250 m fra BLA. RA = Rigging area: Område afsat til rigning af udstyr. Herunder: RAW = Rigging area windsurﬁng RAK = Rigging area kitesurﬁng PTC = Path to coastline: Adgangsforhold som skal bruges for at komme til stranden og vandkanten. TCS = Toilet, changing, shower VRF = Various recreational facilities:

Så som affaldsspande, borde og bænke med videre.

SZ* = Surf Zone: Det område, hvor bølgen bryder. Eventuelt det område, hvor det er tilladt at surfe. * BLA og SZ er på det nærmeste umulige at planlægge sig ud af – i sær i forbindelse med bølgesejlads. Det er alene vindog bølgeforhold og dermed brugers præferencer, der afgør både det ene og det andet.

HERUDOVER PTA = Places to avoid: Alt fra privat grund til skrøbelig ﬂora og fauna (skal følges af en kort og præcis tilkendegivelse så som for eksempel ’fugle område’, ’fare for erosion og nedslidning af klitter’, ’hold dig væk – du skal end ikke overveje at sejle her!’).

Der anbefales en terminologi baseret på de momenter, som kendetegner behov for fysiske rammer. Det kan gøre det nemmere og mere overskueligt for folk ”udefra” at sætte sig ind i og eventuelt honorere de krav, surﬁng stiller. En sådan terminologi er ikke set før i forbindelse med indretning af surfspots.

Cold Hawaii top-spots Koncept for fysiske faciliteter

En del af arbejdet med projektet Building the Cold Hawaii har bestået i at få brugerne til at pege på de spots, som de mener, er afgørende for Thy forstået som centrum for surfing i Nordeuropa. Det er foregået ved, at fokusgrupper inden for windsurfing, kitesurfing og paddelsurfing har bedømt samtlige 29 spots ud fra primært følgende tre kriterier:

a) Forholdene på vandet, når spottet virker i praksis, det vil sige i er nødt til at tage højde for f.eks. plads. b) Hvor ofte det virker det vil sige under hvilke forhold, som siger noget om sandsynlighed. c) Faciliteter i relation til spottet parkering, tilrigning, borde bænke, skraldespande, toilet, bruser m.v. Bedømmelserne er parret, så spots, der både kan bruges til kitesurfing og windsurfing, tæller mere end et spot, der kan bruges paddelsurfing.

Koncept for fysiske faciliteter er fremstillet i tæt samarbejde med arkitektfirmaet By og Bygning. Vi er opmærksomme på, at visualiseringer kan virke overvældende i områder, hvor tradition og kulturhistorie ligger dybt i de mennesker, som nyder at have deres daglige gang i området. Der er selvfølgelig tale om dybt seriøse indspark. Alligevel minder vi om, at der kan være uhyggeligt langt fra at fremstille billeder baseret på forestillinger og god vilje, til at tingene rent faktisk står der. Forhåbningen er, at tankerne bag kan medvirke til debat om et anlægs- og udviklingspotentiale i relation til de fem Cold Hawaii top-spots. Vi mener dog, at tanken holder. Det handler om at skabe almene faciliteter, som giver et værdigt rum for specielle aktiviteter: Det kan være surfing, det kan være alt muligt andet. Der bruges en række grafiske markeringer i forbindelse med RTS, PA, RA, TCS, PTC. Det er ikke udtryk for, at vi har lagt os fast på noget. Betegnelserne bruges af praktiske grunde og markerer samti-

dig, at placering af faciliteter så vidt mulig afspejler aktivitetens logik. Arkitektur

Et gennemgående tema for arbejdet med Cold Hawaii har været tilgængelighed, integration og åbenhed. De tre begreber dækker på forskellige måder anlæg og fysiske faciliteter i relation til Cold Hawaii top-spots. Tilgængelighed gør så meget som overhovedet muligt tilgængeligt eksempelvis for ting på hjul. Det gælder alt fra barnevogne, over rulleskøjter, løbehjul til rullestole og rollatorer. Men tilgængelighed gør også for eksemel surfkulturen på Ørhage tilgængelig for andre brugergrupper. Integration skaber sammenhæng mellem steder, som ellers var mere eller mindre adskilt. Det kan være tilfældet, hvor surﬁng ved Middles bliver en integreret og accepteret del af livet øst for Roshagemolen. Men det betyder også facilitering af mødet mellem forskellige brugergrupper. Åbenhed som led i udformning af fysiske faciliteter for eksempel i Vorupør

åbner området for surfere, men ligeså meget for lystﬁskere og erhvervsﬁskere, turister og fastboende. Det kan også betyde, at faciliteterne åbner for andre kystnære friluftsidrætsaktiviteter ved Vandet Sø og Agger Tange. De åbner for mødet mellem nyt og gammelt, natur og kultur, landet og havet og så videre. Drift og vedligeholdelse

Faciliteterne er tænkt som offentlig ejendom, hvorfor Thisted kommune også står for drift og vedligeholdelse. Det gælder dog ikke for en del af de bygninger, som foreslås. Materialet er vedligeholdelsesfrit. Adgang til sanitære installationer bør være gratis. Man kan overveje brugerbetaling på eventuelle bruse- og omklædningsfaciliteter. Man kommer ikke uden om at skulle overveje, om der skal være begrænsning på størrelsen af køretøjer på parkeringsarealerne i relation til Cold Hawaii top-spots. Alene af den grund, at der allerede er begrænsning på en del af de kystnære parkeringspladser i Nørre Vorupør. Endvidere skal det overvejes, om der skal være brugerbetaling på parke£ ring.

BY OG BYGNING

Udkigsplateauet ved Ørhage bringer os tættere på havet, som bliver vildere, jo mere det blæser. Mod syd er der udsigt til det fredede naturområde, mod øst til området med Redningshuset, landingspladsen, fiskerhusene. Mennesket spejler sig, når plateauet forener mødet mellem naturen og kulturen. Surferne på havet befinder sig på grænsen mellem kaos og kontrol.

REEF

1: Ørhagevej 2: Restaurant Niels Juul 3: Cafe Natsværmeren

15 14

4: WestWind Klitmøller 5: P-plads (50 biler)

13 12

6: P-plads (10 biler)

7: Klitmøller Røgeri

9 6

8: P-plads (21 biler)

7 5 3 1

9: Offentligt toilet 10: Øster Eksport 11: Vester Eksport 12: Redningshuset 13: P-plads (32) 15: BFN 16: Surfklubben NASA

The Reef

Området blev kaldt Revet, også før surferne kom. Spørger man ﬁskerne, kender de navnet, men foretrækker egenligt æ’knak. Som sådan sejler ﬁskerne ”rundt æ’knak” og undgår dermed at gå på gund, når de står til søs. Surfområdet

I vindretningen sydsydvest til sydvest byder Revet ved Klitmøller på optimale forhold til windsurﬁng og kitesurﬁng. Kystens fremspring ved Ørhage skaber det ønskede forhold mellem vindog bølgeretning. Ved Ørhage drejer kysten, så den efterfølgende peger mod nordøst. Derved kommer bølgerne til at bevæge sig diagonalt på dybdekoterne, hvorved de drejer. På den måde opstår spredningen mellem vindog bølgeretning. Den stabile kalkgrund ved Ørhage giver bølgen det ønskede brydningsforløb.

Beliggenhed og nærområdet

Revet ligger ved Klitmøller. Hanstholm ligger cirka 12 km mod nord. Mellem de to byer ligger Hanstholm Vildtreservat. Syd for Klitmøller findes Nystrup plantage, Vangså Hede og endelig - 17 km mod syd - Vorupør. Der er godt 300 helårshuse i Klitmøller. Det er en blanding af gamle egnstypiske fiskerhuse og nyere parcelhuse. Derudover findes godt 700 sommerhuse. Der er cirka 830 fastboende i Klitmøller sogn. Ørhagevej ender blindt ved Revet og er den eneste adgang til området. Aktiviteter i nærområdet

Ørhage opsøges anno 2007 primært i juni, juli og august af et større antal turister. De kommer for at spise på et af de spisesteder, der knytter sig til området. De spadserer, stopper op, konverserer og nyder i det hele taget udsigten, solnedgangen og så videre. Der findes fortsat 55 mindre både, som bruges til lystfiskeri. Lystfiskerne er organiseret i Klitmøller Lystfiskerforening. Foreningen har 350 medlemmer, som er aktive hele året rundt dog mest i sommerhalvåret.

Aktiviteterne foregår dels på stranden dels fra to større bygninger (tidligere Øster og Vester eksport) og en halv snes redskabshuse. Lystﬁskerforeningen arrangerer Haw Fest hvert år den første hele weekend i juli og afholder i løbet af året en del sociale aktiviteter for medlemmer. Redningshuset ligger på Ørhage og er byens aktivitetshus. Det udlejes desuden til diverse formål og er ofte sted for arrangementer. Huset har sin egen forening af samme navn. Foreningen har godt 450 medlemmer. Som medlem kan man leje lokalerne billigt. Huset er lejet ud i weekenderne en stor del af året. Det er primært foreningens medlemmer, der lejer sig ind. Der er plads til cirka 120 mennesker. Der afholdes teater i Redningshuset. I juli måned er der kunstudstilling. Foreningerne i Klitmøller har mulighed for at låne huset. For eksempel afholder Klitmøller Lystﬁskerforening sin årlige julefrokost i bygningen.

Reef eller Revet refererer til bundkonturen ud for spidsen af Ørhage. Den danner en ring der i stærk sydgående strøm efter sigende kan være blottet, så det er muligt at gå tørskoet rundt langs kanten.

RTS er via Ørhagevej og PA svarende til spottet som det fungerer i dag, det vil sige med opdeling mellem parkering til henholdsvis klubbens medlemmer og besøgende. RAW lægges fast umiddelbart syd for klubbens parkeringsareal. Der dækkes af så nedgang naturligt foregår via PTC. Sidstnævnte er delt i to svarende til BLA i vind fra henholdsvis syd og sydvest. RAK findes neden for på sandstranden. Offentligt TCS integreres i det nuværende BFN og NASA klubhus. Klubhuset renoveres med første sal og panorama til observation af havfugle. De to foreninger deles om bad, toilet, køkken og møderum.

RTS (Road to Spot)

PA (Parking Area)

RAW (Rigging Area Windsurf)

RAK (Rigging Area Kitesurf)

TCS (Toilet, Changing, Shower)

PTC (Path to Coastline)

Foreningsvejen

Går man ad vejen, kommer man i berøring med hele fire foreninger nemlig Klitmøller Fiskeriforening, foreningen Æ’Redningshus, BFN og Surfklubben NASA. Hertil kommer, at gående ledes uden om trafikken på Ørhagevej. PTC er gjort fri af den gamle kystsikring. Nyt og gammelt forbindes med lethed af en perforeret passage. Man ser lige igennem, når man går eller triller ud for enden. Herfra er det ikke noget problem at komme ned på stranden. Der er god plads, hvad enten man kommer med surfbræt eller kajak.

BY OG BYGNING

Foreningsvejen introduceres som et gennemgående tema i forbindelse med Cold Hawaii topspots. I tilfældet Ørhage forenes strækningen fra PA ved Restaurant Niels Juul til og med surf-området. Frem for sektorer lægges op til et naturligt flow og møde med det liv, der foregår på strækningen.

Biologisk Forening Nordvestjylland (BFN) har lokaler i det gamle hummerhus for enden af Ørhagevej. Foreningen har cirka 200 medlemmer og beskæftiger sig primært med ornitologi. En snes af foreningens medlemmer er organiseret i en ringmærkningsgruppe under Zoologisk Museum i København. Forenings arkiv over observationer ﬁndes i bygningen. Siden 1976 har foreningen gennem BFN´s Forlag udgivet bøger om naturforhold.

BFN driver en naturskole, hvor man mødes en gang om måneden og udveksler oplysninger om, hvilke fugle man kan se netop nu. På hvert møde træffer man aftale om at mødes på en månedlig ekskursion til forskellige lokaliteter i Thy. Der tilbydes hold for begyndere. BFN har siden 2002 delt bygning med Surfklubben NASA. Surfklubben NASA er medlem af Dansk Brætsejlerunion under Dansk Sejlunion. Surfklubben har godt 140 medlemmer. Klubbens medlemmer bruger huset som base for møder, fore-

drag og en række årligt tilbagevendende nationale og internationale stævner. BFN og Surfklubben NASA deler et tilstødende parkeringsareal, således at der kun er adgang for medlemmer. Surfklubbens medlemmer bruger et relativt stort antal parkeringspladser, når vindstyrke og -retning er gunstig. Base

Revet ligger ved Klitmøller. Da stenalderhavet dominerede Thy for 6000 år siden, lå kysten 15 km længere mod øst. Landet hævede sig med tiden. Samtidig ar-

bejdede havet store mængder sand op på kysten, hvor vinden førte det længere ind i landskabet. Det blev senere til det klithedelandskab, hvor Klitmøller ligger i dag. Navnet Klitmøller blev første gang registret i begyndelsen af 1600-tallet. Det skete i forbindelse med nogle af de første folkeoptællinger i byen. På daværende tidspunkt lå der tre møller i byen omgivet af klitter. Det blev til Klitmøller. Møllerne lå ved åen, der går fra Vandet Sø til havet. De blev brugt til at male £

korn beregnet på eksport. Som sådan var byen kendt for sin skudehandel med Sydnorge. Foreningsvejen munder ud i et PTC med et udkigs plateau. Det er samtidig et nedslag i den gamle kystsikring, som bevares i sin oprindelige forfatning. Nyt møder gammelt og giver området et praktisk æstetisk løft.

Klitmøller havde sin storhedstid som handelsby fra cirka 1660 til 1825. På det tidspunkt brød havet igennem ved Agger Tange. Det gav fri passage for sejlads ind i Limfjorden og landing i smult vand. Dermed mistede byen sin betydning i handelsøjemed. Den sidste mølle faldt sammen i en vinterstorm i 1938. Fra midten af 1800 tallet blev fiskeri med mindre kystbåde hovederhvervet i Klitmøller. Bådene blev sat i vandet fra stranden og trukket op igen med spil eller håndkraft. Da fiskeriet var på sit højeste, var der mere end 20 erhvervsfiskerbåde i Klitmøller.

30 BY OG BYGNING

I 1967 blev havnen i Hanstholm indviet. Det gav kajplads og dermed optimale landingsforhold. Det betød, at erhvervsﬁskerbådene hurtigt forsvandt fra Klitmøller. I dag er Klitmøller blandt andet kendt som Capital of Cold Hawaii. Men byen nyder i enhver henseende godt af en god beliggenhed. Området er et attraktivt bosætningsområde. Det ses konkret af et befolkningstal, som er stigende. Byen har et rigt foreningsliv og et alsidigt erhvervsliv. Området der berøres af surﬁng, er for en stor dels vedkommende ejet af Thisted

Kommune. Både nord og syd for det kommunale område findes privatejede områder. Nævnte områder ligger alle inden for kystnærhedszonen og hele kyststrækningen ud for Klitmøller er klitfredet. Mod syd er arealerne fredet og klitfredet ligesom denne del også omfattes af kystnærhedszonen. Endelig er området umiddelbart sydøst for hedebeskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Anno 2007 gælder Kommuneplan 2004 - 2012 for Hanstholm Kommune for Klitmøller. Aktiviteter i relation til surfing foregår som udgangspunkt på en del af et samlet areal, som er udlagt i rammeområdet 20-F 1, landingspladsen, og 20-B 7, Ørhagevej-området. 20-F 1 anvendelse fastlægges til offentlige formål, kunsthåndværk, salgsboder, foreningslokaler, parkering med videre. 20-B 7 anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg samt nærmere angivne erhvervstyper (liberale erhverv), der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Der kan foregå detailsalg. Der findes en lokalplan for begge områder. Offentlige faciliteter i nærområdet

Der ﬁndes en række offentlige parkeringspladser på Ørhage. Dels foran Restaurant Niels Juul, SurfShop Klitmøller og Cafe Natsværmeren, hvor der er plads til 50 biler. Dels bag ved og overfor

Der ﬁndes et enkelt offentligt henholdsvis herre og dame toilet med faciliteter til handicappede. Toilettet er placeret i relation til p-pladsen ved Klitmøller Røgeri.

£ Udfordringer

Ørhage i Klitmøller var det første windsurﬁng bølgespot, der blev opdaget i Thy. Der gik relativt lang tid, før man for alvor begyndte at udforske kysten for alternativer i andre vindretninger. Derfor var Ørhage også det sted, surfere i større antal valfartede til. Ørhagevej ender blindt, hvor kun et mindre smalt areal er kommunalt ejet. Fra vest mod øst afgrænses området af vesterhavet. Surfernes massive tilstedeværelse gav pladsproblemer, hvor gnidninger mod lokalsamfundet blandt andet opstod, når folk riggede til i haver og midt på Ørhagevej. Hertil kom, at store dele af området undertiden ﬁk karakter af campingplads. Endelig var der kulturforskellene. Efter sigende skal havet som scene for leg og rekreation i hårdt vejr, have virket provokerede på dem, hvor selv samme

område blev opfattet som en nødvendig og dødsens farlig arbejdsplads. Gennem årene har man fra Hanstholm Kommunes side forsøgt sig med forskellige tiltag for at få hånd i hanke med situationen på Ørhage i Klitmøller. Et samlet bud på en aflastning af området er Den Blå Model fra 1994. Ideen til Den Blå Model kom fra daværende medlem af kommunalbestyrelsen i Hanstholm, Hans Bach. Modellen gik i al sin enkelthed ud på at lede surfrelateret trafik uden om Ørhagevej ad Trøjborgvej og videre nordpå langs kysten til et område umiddelbart syd for Ørhage. I 1998 ansøgte Hanstholm Kommune om mål 5 b midler til gennemførelse af et undersøgelsesprojekt, som skulle afdække mulighederne for gennemførelsen af Den Blå Model. Pengene indgik i et samlet budget, hvoraf den anden halvdel skulle komme i form af et kommunalt tilskud. De blev bevilget i 1999. Undersøgelsen blev gennemført, men efteråret 2006 oplyste daværende Hanstholm Kommune, at store dele af den afsluttende rapport siden hen er bortkommet. Trykket på Ørhage er aftaget noget de senere år. Det er der flere grunde til, hvoraf blot nogle skal nævnes. For det første er Ørhage ikke længere det eneste sted, hvor der surfes. Aktiviteten har spredt sig og foregår nu på for-

skellige spots alt efter, hvilken retning vinden kommer fra. Hertil kommer, at paddelsurfing er blevet populær. Sidstnævnte foregår typisk andre steder og på andre tidspunkter end windsurfing og kitesurfing. For det andet er spredningen mellem de ældste og de yngste surfere blevet større. Surfing blev fra begyndelsen taget op af et yngre følgelig mindre stabilt og økonomisk stærkt publikum. Unge kommer fortsat til, men som årene går, bliver folk ældre. Dem, der fortsat kommer i Klitmøller, er blevet mere magelige, de har fået børn og en bedre økonomi. ’Surf and travel’ assimileres. De fleste er det, man kalder ganske almindelige turister. En gruppe har slået sig ned i området, af dem har en procentdel ligefrem meldt sig ind i Klitmøller Lystfiskerforening. Endelig har Internettet og bedre vejrdækning betydet, at folk fra for eksempel Kiel og Hamborg ikke længere bliver hængende, men i stedet vælger at køre efter den perfekte vejrudsigt og udelukkende opholder sig i området, mens det står på. I lokalplanen fra den gamle Hanstholm Kommune er dele af Ørhageområdet blandt andet udlagt til surfing. Udfordringen ligger fortsat i at få taget stilling til og endelig planlagt logistikken £

Klitmøller Røgeri, hvor der er plads til henholdsvis 21 og 10 biler. Endelig er der en offentlig p-plads mellem Redningshuset og Hummerhuset, hvor der er plads til 32 biler.

og dernæst faciliteterne i området. Endelig vil en bedre forståelse af momenterne i surﬁng, kunne addere til relevant og knivskarp information om områdets indretning og opdeling. Anbefalinger Det fremgår, at Ørhage er et område i aktivitet. Der er turister, men mange lokale har ligeledes deres gang på Ørhage. Det anbefales, at indretningen af området til surﬁng, tænkes i relation til en samlet vurdering af områdets tilgængelighed, brugervenlighed og æstetik.

Situationen med surfernes tilstedeværelse på Ørhage, har været diskuteret mere end en gang. Et langt stykke ad vejen har holdningen været positiv og konstruktiv.

I indstillingen til nationalparkundersøgelsen i 2005 nævner arbejdsgruppen for Klitmøller, at nationalparken overordnet skal sikre, at naturen videst mulig beskyttes, hvor brugere af nationalparken gennem et højt informationsniveau, sikres naturbenyttelse med tydelig og tilgængelig afmærkning af færden og adfærd i området. Forholdene omkring infrastruktur (veje, parkering, stier med videre), toiletforhold og affaldshåndtering skal være tilrettelagt under skyldig hensyntagen til dette. Det fremgår, at gruppen har drøftet mange muligheder for at forbedre friluftslivet i en nationalpark.

Konkret i forhold til surfing nævnes Den Blå Model som synonym med ordnede trafik- og opholdsforhold for surferne. Der nævnes fortsat mulighed for at sikre alternative tilkørselsforhold for surferne i Klitmøller via Trøjborgvej og Bavnbak med anlæggelse af opholdsplads i naturområdet (eventuelt via Nordvestbak). Klitmøller var den eneste af de berørte byer, der ønskede optagelse i en kommende nationalpark. Det var arbejdsgruppens vurdering, at Klitmøller på sigt vil have samfundsmæssig og erhvervsmæssige fordele af at være en del af nationalparken. Her tænkes specielt på markedsføringsværdien i forhold til turisme og helårsbeboelse. Anno 2007 findes en erfagruppe i Klitmøller bestående af repræsentanter for projekter i byen samt Klitmøller Borger- og Handelsstandsforening. I gruppen er man enige om, at der skal være plads til surfing ved Ørhage. Det blev ligeledes bekræftet på et borgermøde den 28/2, 2007. I erfagruppen er der i det hele taget enighed om, at (kystnært) friluftsliv er en af de ting, man gerne vil fremme og være kendt for i Klitmøller. Hvorvidt der er behov for et nyt areal til parkering syd for Ørhage må fortsat komme an på en nærmere analyse af området. Man kan argumentere for, at der er god mening i at åbne en for-

bindelse til og/eller væk fra Ørhage via enten Kræn Havs Sti, Nordvestbak eller, som det oprindeligt var tænkt, via Trøjborgvej. Det ville tage trykket af stækningen fra Klitmøller Røgeri til det område, hvor Redningshuset og Hummerhuset ligger i dag. Revet er sværere at gå til. Det skyldes først og fremmest manglende plads i området, men også at området umiddelbart syd for er underlagt diverse restriktioner. Det ændrer ikke ved, at indretningen af spottet, bør tænkes ind i en strategi for sammenhæng i området mellem Restaurant Niels Juul, den store parkeringsplads og det, der i dag betegnes som surfområdet. Det skal ske i respekt for områdets egenart, idet man samarbejder med øvrige interessenter og tager hensyn til de virksomheder og foreninger, der også ﬁndes i området. Indgreb bør ske på en måde, som generelt gearer Ørhage til ophold i rekreativt øjemed. Det bør samtidig afsløre, at en aktiv livsstil i og tæt på den rå natur vitterlig er kendetegnende for Klitmøller. Det gælder for fastboende såvel som turister. £

RTS er via Ørhagevej. Nuværende BFN og NASA’s klubhus rives ned. Etablering af samlet offentligt PA ved spidsen af Ørhage. Trafikken ledes væk ad ensrettet vej enten ad nuværende Kræn Havs Sti eller længere mod syd, for eksempel ad Nordvestbak. RAW lægges fast umiddelbart syd for det nye store PA. Der dækkes af så nedgang naturligt foregår via PTC. Sidstnævnte er delt i to svarende til BLA i vind fra henholdsvis syd og sydvest. RAK findes neden for på sandstranden.

Opkøb af matrikel 25af og nedrivning af nuværende bygning. Etablering af nyt hus på matrikel 25af. Offentligt TCS integreres i hus med panorama til observation af havfugle. De to foreninger deles om bad, toilet, køkken og møderum. PA for klubbens medlemmer findes sydvest for den nye bygning.

RTS (Road to Spot)

A PA (Parking Area)

RAW (Rigging Area Windsurf)

B RAK (Rigging Area Kitesurf)

TCS (Toilet, Changing, Shower)

PTC (Path to Coastline)

Foreningsvejen

North Side Surfområdet

Beliggenhed og nærområdet

Vind fra nordvest giver bølgerne det længst mulige forløb fra Orkney øerne og Shetland hele vejen til den danske vestkyst. Når det har blæst kraftigt fra nordvest i et stort område af Nordsøen, og vinden drejer til vest, sydlig eller sydøstlig retning (eventuelt aftager helt) byder Nord Side i Vorupør på optimale forhold.

North Side ligger, som navnet antyder, på nordsiden af den store mole ved Landingspladsen i Nørre Vorupør. Mod nord ligger Vangså Hede, Vangså, Nystrup Plantage og endelig Klitmøller. Mod syd ﬁndes Sønder Vorupør, Stenbjerg, Lyngby og godt 20 km derfra Agger.

Et sådan vejrforløb gør, at dønninger fra nordvest slår ind på kysten. Med vind fra vest, sydlig eller sydøstlig retning (eller ingen vind) lær enten den store mole eller land, hvorved et eventuelt bølgebidrag fra en vestlig eller sydvestlig retning udelukkes. Molens beliggenhed har skabt undersøiske sandbanker, som giver det ønskede brydningsforløb. North Side virker også ved kraftig vind fra vestsydvest til sydvest. Under disse forhold skaber kystfremspring og mole spredning mellem vind og bølgeretning. Læ fra den store mole forhindrer til dels krapsøer og krusninger, som betyder, at området fortsat egner sig til paddelsurﬁng.

Der er cirka 680 fastboende i Vorupør. Området rummer kommunens største sommerhusområde. Byen er en blanding af gamle egnstypiske ﬁskerhuse og nyere parcelhuse. Aktiviteter i nærområdet Landingspladsen i Nørre Vorupør er primært i perioden juni, juli og august et yndet turistmål og opsøges af endog rigtig mange mennesker. De kommer for at spise og købe ind. De solbader på stranden, går en tur ud på den store mole og så videre. Nordsø Akvariet er en af attraktionerne i området. Besøgstallet har hidtil ligget på godt 20.000 om året. Imidlertid har man netop udvidet og råder nu over bassin til både makrel, sild og hajer. De nye lokaler rummer desuden cafe,

souvenirbutik og børneaktivitetsrum. Det anslås, at disse tiltag vil øge besøgstallet til 40.000 om året. Der drives fortsat erhvervsfiskeri fra en større kystbåd. Det sker direkte fra stranden i Vorupør, hvor båden trækkes ud med traktor og op igen med spil. Båden er organiseret i Vorupør Fiskeriforening. Kystfiskerne er ude på dagsbasis, når vejret tillader det. Der findes endnu en større kystbåd i området. Båden sejler på tur med lystfiskere og er aktiv fra påske til efter efterårsferien. Den er ligeledes ude på dagsbasis, når vejret tillader det. De to kystbåde deler et spil på den østlige del af landingspladsen. Hertil kommer godt 30 mindre både, som bruges af lystfiskere. Disse både er organiseret i Vorupør Pramforening. Bådene er aktive hele året og trækkes op med traktor på den vestlige del af landingspladsen. Endelig er den store mole et foretrukket sted for fiskeri med stang. Fra molen fanges hornfisk, makrel og fladfisk. £

1: Vesterhavsgade 2: Klochs Spisested

North Side

3: P-plads (37 biler) 4: Nordsø Akvariet 5: Offentligt toilet

6: Fiskercompagniets Detailsalg 7: Vorupør Røgeri

13 14

10 9

7 5

6 4

8: Vesterhavs Kiosken 9: Redningsstationen

10: Kiosken 11: Offentligt toilet 12 - 15: P-plads (i alt 98 biler)

Foreningsvejen i Vorupør sammenbinder de fire kystnære PA’s. Det åbner tilmed for bæredygtig færden i et område, hvor klitlandskabet på nuværende tidspunkt lider under voldsom påvirkning. Den følger landskabets konturer og er anvendelig, hvad enten man står, går, løber eller triller. Længst mod nordøst har vejen en vestlig og østlig gren. De leder henholdsvis til et plateau som også fungerer som RAW og en plads med fiskernes huse. Blandt husene findes offentligt TCS. På stranden mod nordvest findes RAK. Der anlægges PTC fra tre PA’s og fra RAW.

RTS (Road to Spot)

PA (Parking Area)

RAW (Rigging Area Windsurf)

RAK (Rigging Area Kitesurf)

TCS (Toilet, Changing, Shower)

PTC (Path to Coastline)

Foreningsvejen

Farvandsvæsenet har en motorrednings- og en MOB-båd liggende. De har en håndfuld øvelser og afprøvning af materiel i løbet af året. I 2006 havde man fjorten aktioner af den ene eller anden art fra stationen i Nørre Vorupør. Stationen deler et spil med ﬁskerne. Base

Oprindeligt opstod et landsbysamfund i nærheden af Vorup Sø (Førby Sø). På daværende tidspunkt ernærede folkene sig primært ved mindre klitlandbrug. Efterhånden som ﬁskeri ﬁk større betydning, rykkede folk tættere på fremspringet på kysten. Heraf sandsynligvis navnet Vorupør. Indvielsen af Thybanen i 1882 gav forbindelse til det tyske marked. Tekno£

BY OG BYGNING

Af et matrikelkort fra 1787 fremgår navnene Vorup og Vorupør Huse. Sidstnævnte refererer til 4 - 5 huse en halv kilometer fra det område, hvor Vorupør Landingsplads ligger i dag. Samme år er navnet registeret i forbindelse med en folkeoptælling.

Nord Side ligger i Nørre Vorupør. På lige fod med Klitmøller-området lå kysten væsentlig længere mod øst, da stenalderhavet for 6000 år siden dominerende Thy. Landhævning og sandﬂugt der senere blev klithedelandskab, udgør også i Vorupør grundlaget for områdets topograﬁ.

”På vinterdage tages dragten af under det varme vand. Man kører sit kort igennem og vælger bruser. Har man abonnement, trykker man bare sin kode ind. Det er alle pengene værd. Er man medlem, kan man bestille tid i saunaen. Det foregår over nettet, hvor man også betaler. Den tænder automatisk, og man lukker sig ind med en kode. Jo flere, der bestiller, jo billigere bliver det, systemet modregner selv. Der kan være otte ad gangen.”

logiske fremskridt i bådebyggeriet og endelig anlæggelsen af den 350 m lange læmole i 1909 gjorde til sammen, at Vorupør fra slutningen af 1800-tallet var et knudepunkt for ﬁskeri.

den store mole, hvor der ﬁndes ﬁre parkeringspladser. Området umiddelbart sydøst for er hedebeskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Hele kyststrækningen ved Vorupør er klitfredet.

Da det gik bedst, fandtes der over 30 større kystbåde i Vorupør. Bådene blev trukket ud fra og direkte ind på strandbredden. Efter anlæggelsen af en række havne, senest Hanstholm Havn, måtte afgang og landing drevet direkte fra stranden vige for kajplads og dermed bedre forhold. I dag er der kun to kystbåde og en del mindre pramme tilbage i Nr. Vorupør.

Anno 2007 gælder Kommuneplan 2005 - 2017 for Thisted Kommune på det areal, der før 2007 udgjorde den daværende Thisted Kommune. Surﬁng foregår som udgangspunkt på en del af et samlet areal, som er udlagt i rammeområdet 4311-6, Landingspladsen. 4311-6 anvendelse fastlægges til fritidsformål, det vil sige ferieområde, anlæg for endagsturister, cafeteria, restaurant og lignende. Der ﬁndes en lokalplan for hele området.

Siden 1850’erne har Staten haft redningsfartøjer ved Vorupør. Redningsbåd nr. 12 kom til Vorupør i 1851 fra København. Næsten samtidig kom raketapparat fra England. De første blev roet med årer. Den første motordrevne statsredningsbåd ankom i 1920. Farvandsvæsenet driver i dag en redningsstation med to større motorbåde fra Nr. Vorupør. I dag er Vorupør mest kendt som et feriested. Byen er i forretnings- og turisthenseende velfungerende og udpræget eksponeret. Vorupør har sit eget museum, som er en del af Museet for Thy og Vester Hanherred. Museet fungerer samtidig som byens turistkontor. Området der berøres af surﬁng, er privat ejet. Thisted kommune har ret til at disponere over et område sydøst for

Offentlige faciliteter i nærområdet

Det er muligt at komme til surfområdet både ad Hawblink og Vesterhavsgade. Via Hawblink støder man til Vesterhavsgade tæt på spottet. Mod vest slår Vesterhavsgade en løkke og bliver til en grusvej, der løber om spisestedet Landingspladsen for at støde til igen umiddelbart over for Klochs Spisested. Langs det forløb, ﬁndes ﬁre parkeringspladser mod havet til nordvest, hvor der i alt er plads til 98 biler. Man kan desuden parkere på en offentlig parkeringsplads på sydsiden af Fiskekompagniet, hvor der er plads til 37 biler. Pladsen afgrænses mod øst af et større offentligt toilet. Toilet£

BY OG BYGNING

Pladsen i Vorupør er tænkt som mødested mellem brugergrupper. Den indtages og gøres dermed indbydende for alle mulige. Bruserne er samtidig en slags skulpturer.

tet er med faciliteter til handicappede. Mod sydvest afgrænses pladsen af Nordsø Akvariet. Vestehavscafeen ligger mellem Nordsø Akvariet og Farvandsvæsenets redningsstation lige ud til Vesterhavsgade. Umiddelbart derefter mod vest ligger Kiosken, hvor der tillige ﬁndes toilet med handicapfaciliteter.

£ Udfordringer

Vorupør har længe været et centrum for turisme. Der er mere plads i Vorupør og infrastrukturen i det område, hvor surferne opholder sig, er bedre. Det er måske grunden til, at byen ikke i samme omfang som Klitmøller har oplevet integrationsproblemer.

Hertil kommer, at byen ikke har oplevet et boom i antallet af surfere. Det hænger først og fremmest sammen med, at der ikke er så mange, der windsurfer og kitesurfer i det område. Rygtet vil vide, at bølgerne, som potentielt egner sig til de to surfarter, kun i høje vindhastigheder rejser sig og opnår det punch, der skal til for at gøre surﬁng med sejl eller drage attraktivt. Til gengæld er stedet centrum for paddelsurﬁng. ’If in doubt go to Vorupør’ er en talemåde blandt paddelsurfere. Det fortæller, at der næsten altid sker et eller andet konstruktivt på et af de fem spots i området.

Surferne har i perioder en tendens til at heldagsparkere på pladsen overfor Nordsø Akvariet. Der kan være trængsel på det offentlige toilet i den østlige ende af pladsen. Det bruges udover det, det er beregnet til, til omklædning. Det kan tillige give problemer, når surfere (og andre) parkerer på et mindre areal foran redningsstationen. Udfordringen i Vorupør består i at få skabt plads og faciliteter til surfere (lystﬁskere og andet godtfolk) i umiddelbar nærhed af kysten, som er det område, der tiltrækker denne brugergruppe. Under optimale omstændigheder kan det også danne scene for et positivt møde mellem forskellige brugergrupper og lokale. Anbefalinger Vorupør har både en borgerog erhvervsforening, som med henholdsvis det ene og andet afsæt er involveret i planerne for området. Gennem projektperioden har der været afholdt møder med formændene fra begge foreninger.

Det er kommet frem, at man her er positivt indstillet over for surﬁng som en integreret del af lokalmiljøet. Det gælder både, hvad angår turisme, og som en af ﬂere mulige dynamoer i forbindelse med bosætning. Dog er man enige om, at faciliteter, der understøtter aktiviteten, er påkrævet.

Det anbefales, at man etablerer et nyt område i forbindelse med de fire parkeringspladser sydvest for landingspladsen. Det kan sprede livet ved landingspladsen, så fiskere og folk i al almindelighed herunder lystfiskere og surfere får en oplagt mulighed for behageligt ophold og udfoldelse nær kysten. Faciliteterne skal øge tilgængelighed, skabe sammenhæng og samtidig give området et æstetisk løft. Klitrækken mellem parkeringspladsen og stranden syd for den store mole er slidt. Indgreb kan tilmed geare arealet til de aktiviteter, som rent faktisk findes, og kan opstå i det område. Det skal ske i respekt for områdets egenart, idet man samarbejder med øvrige interessenter og tager hensyn til de virksomheder og foreninger, der også findes i området.

41 BY OG BYGNING

Foreningsvejen i VorupĂ¸r.

Middles Lars Petersen (D99), tilﬂytter og nu lokal windsurfer, er ophavsmand til navnet ’Middles’. Navnet importerede han fra Maui, Hawaii, hvor der på Hookipa Beach ﬁndes tre spots: Pavilions, the Point og midt mellem de to Middles. Tilsvarende ligger Middles ved Hanstholm midt mellem to spots nemlig Fish Factory og Hamborg. Navnet afspejler samtidig en historisk udvikling. Fish Factory blev opdaget og sejlet først, siden hen Hamborg og endelig Middles.

Surfområdet

I vindretningen vestsydvest til nordvest byder Middels ved Hastholm på optimale forhold til windsurﬁng og kitesurﬁng. Kombinationen af kystens fremspring ved Roshage og selve Roshagemolen skaber den ønskede spredning mellem vindog bølgeretning. Ved Roshage drejer kysten, så den efterfølgende peger mod sydøst. Derved kommer bølgerne til at bevæge sig diagonalt på dybdekoterne, hvorved de drejer. Derved opstår spredningen mellem vindog bølgeretning. Den stabile kalkgrund ved Middles giver bølgen det ønskede brydningsforløb.

Beliggenhed og nærområdet

Middles ligger umiddelbart øst for Roshagemolen. Mod sydsydøst langs Hanstholm Kystskrænt cirka 5,5 km derfra ligger Vigsø og Vigsø Feriecenter. Ovenfor skrænten mod syd ﬁndes Hanstholm by. Syd for Hanstholmknuden ligger Hanstholm Vildtreservat. Reservatet strækker sig til Klitmøller og dækker et areal på 4000 hektarer. Nordre Strandvej fører som den eneste vej til Middles. Spottet ligger, hvor vejen ender. Området er et havneindustriområde. Længst mod vest ligger Fiskeriforeningens Redskabsterminal og ES Trawl. Mod øst, på sydsiden af vejen følger Hanstholm Fiskemelsfabrik, Royal Danish Seafood (RDS) Auquakulture, RDS A/S og Hanstholm Rensningsanlæg. Overfor RDS Auquakulture på nordsiden af vejen ligger Coast Paint A/S.

RDS skønner, at de i gennemsnit har 2 - 4 levarancer i timen, døgnet rundt. Fiskeriforeningens Materialeforvaltning og Coast Paint A/S melder at de hver i sær ligger på 5 - 10 leverancer/afhentninger i døgnet. Hanstholm Rensningsanlæg har ikke noget af betydning. Området øst for Roshagemolen er for så vidt et naturskønt område. Skrænten og stranden bruges i mindre omfang primært af lokale til gåture og anden rekreation. Base

Middles ligger ved foden af Hanstholm Kystskrænt, som afgrænser Hanstholm Knuden mod nord. Sidstnævnte er en kalkklippe, som er dannet på et mere end 200 millioner år gammelt saltlag, der er trængt opad og har dannet en forhøjning eller en såkaldt saltdiapir i undergrunden.

Aktiviteter i nærområdet

Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S får ﬁsk det meste året, men betegner dog fortsat månederne juli, august, december og januar som lavsæson. Fiskene transporteres til fabrikken på alle tider af døgnet afhængigt af, hvornår de landes. Fabrikken har op til 50 leverancer i døgnet.

Under sidste istid vandrede isen hen over området og skrabede de øverste lag af bakketoppene. Det er årsagen til, at kalken i dag ligger tæt på overﬂaden. Isen smeltede og dannede stenalderhavet, som for 6000 år siden dækkede Nordjylland. £

ÂŠ COWI

3 4

1: Nordre Strandvej 2: Fiskeriforeningens Materialefor. 3: ES Trawl

6 Middles

4: Hanstholm Fiskemelsfabrik 5: Coast Paint 6: RDS Aquaculture 7: RDS 8: Hanstholm RensningsanlĂŚg

Hanstholm havneområde er resultatet af et arbejde, som startede for mere end hundrede år siden, hvor lokale fiskere i Hansted arbejdede på at overbevise regeringen om behovet for at bygge en fiskerihavn. Det lykkedes i 1917. Umiddelbart efter gik Ministeriet for Offentlig Arbejder i gang med forarbejdet til at få bygget en større fiskerihavn i Hanstholm. Hensigten var, at havnen skulle tjene som støtte og udvikling af det danske fiskeri fra Jyllands vestkyst. I årene fra 1917 til 1941 forsøgte man uden held at bygge en planlagt vestlig mole. Arbejdet blev aldrig gennemført og i 1951 konkluderede en komite under ministeriet, at Hanstholm ikke var egnet til havneanlæg.

tilmed som færge- og trafikhavn. Havnen har gennemgået to udvidelser i 1974 1977 og 1984 - 1987. Der er udarbejdet en masterplan for kommende udvidelser. Mere end 100 fiskefartøjer og et større antal følgevirksomheder hører hjemme på Hanstholm havn. Hertil kommer, at et stort antal andre danske og udenlandske fartøjer lander deres fisk i Hanstholm. I 2003 blev der landet 44.000 tons konsumfisk og 94.000 tons industrifisk. Hanstholm Fiskeauktion er landets største. Hertil kommer transport af gods, som ligeledes i 2003 kom op på 569.000 tons. Endelig er der færgeforbindelserne med Smyrilline til Skotland, Shetlandsøerne, Færøerne og Island og Fjordline til Vestnorge. Til sammen genererer de cirka 350.000 passagerer om året. Hertil er kommet Masterferries nye rute til Kristiansand med 250.000 rejsende.

I 1955 blev der nedsat en ny komite. Denne komite kom til den modsatte konklusion. Modelforsøg viste, at det kunne lade sig gøre. I 1960 blev beslutningen truffet og havnen blev bygget i perioden fra 1961 til 1967.

Området, der berøres af surﬁng, er ejet af Hanstholm havn. Til og med 2000 var havnen ejet af Staten. Fra 1. januar 2001 overgik havnen til kommunal selvstyrehavn ejet af Viborg Amt og Hanstholm Kommune. Ved kommunalreformen i 2007 blev den ny Thisted Kommune ejer af havnen. Havnen ejer desuden et 200 m bredt vandareal uden for havnens landareal.

Havnen har siden 1967 fungeret og udviklet sig som ﬁskerihavn, i de senere år

I medfør af bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden

i danske erhvervshavne (bkg. nr. 1146 af 25/11-2004) hører surfsporten under de aktiviteter, som i medfør af bekendtgørelsens § 24 nr. 7 kræver havnemyndighedens tilladelse. Området umiddelbart øst for havnens område er udpeget som EF-habitatområde. Dele af havnens område umiddelbart nord for Nordre Strandvej (helt op til vejen) er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3. Anno 2007 gælder Kommuneplan 2004 - 2012 for Hanstholm Kommune for det berørte område. Området der støder op til Middles, er udlagt i rammeområderne 10-H6 ’Havnearealer ved ﬁskemelsfabrik’ og 10-H7 ’Havnearealer øst for ﬁskemelsfabrikken’. Området 10-H6 anvendelse fastlægges til havneformål. Der må kun opføres bebyggelse til handels- og oplagsvirksomhed og lignende, som af kommunalbestyrelsen, efter erklæring fra havneudvalget, skønnes at have havnerelevans. Området 10-H7 anvendelse fastlægges til havneformål. Arealet reserveres til akvakulturformål. Der er placeret et saltvandsdambrug og et renseanlæg i rammeområdet. Området ved Middles er ikke omfattet af lokalrammeplanen. Offentlige faciliteter i nærområdet

Umiddelbart er der ingen. Thisted Kommune oplyser, at Nordre Strandvej har karakter af privat fællesvej, og dermed

ikke er optaget i deres vejregister. Vejen er asfalteret frem til stikvejen som fører op til Hanstholm Rensningsanlæg. Det resterende stykke er grusvej.

£ Udfordringer

Surfing ved Middles til hverdag kræver havnemyndighedens tilladelse. Det er grunden til, at building the Cold Hawaii blandt andet har handlet om at forsøge at indgå en officiel aftale med Hanstholm Havn. Efteråret 2006 blev der derfor formuleret et udkast til et aftalekompleks, som blev sendt til havnens bestyrelse. Surfklubben NASA modtog den 12/4, 2007 svar på ansøgningen. Havnen gør opmærksom på, at bestyrelsen på sit møde den 27/3 har besluttet, at der ikke: ”[…] før der er taget endelig stilling til havnens planer om at etablere akvakultur, kystbeskyttelse med videre i området øste for Roshagemoden kan indgås bindende aftale for brugen af området, og at windsurfing ikke er nogen havnerelevant aktivitet.” Havnen gør ved den lejlighed opmærksom på, at man derfor ikke vil kunne indgå nogen egentlig lejeaftale, men kun aftaler efter samme princip som i havnens brev af 11. maj 2006. Her fremgår det, at man rent undtagelsesvis vil tillade, at der afholdes et antal surfstævner i området, hvis vindforholdene gør, at Klitmøller ikke kan benyttes.

Havnens planer øst for Roshagemolen er beskrevet i debatoplægget fra 2005 Store vindmøller ved Hanstholm havn. Projektet anføres af Energicenter Nord og Hanstholm havn: ”Hanstholm Havn og Energicenter Nord ønsker at etablere et nyt landområde på og ud for den nuværende strand på nordøst siden af Hanstholm Havn. Det nye landareal bliver cirka 1,1 km langt og vil strække sig op til cirka 130 m ud i havet. Det nye landareal bliver beskyttet mod erosion af en stenkastning. Bag kystbeskyttelsen skal der opstilles fem vindmøller med en højde på knap 150 m, og det indvundne land skal bruges til akvakultur.” Det projekt vil sætte en stopper for surfing ved Middles. Derfor gik DS også ind i sagen. Hertil kom, at surfere fra hele Nordeuropa gennem foreningen Save Middles organiserede sig og indsamlede over 120.000 kr. Pengene blev brugt til at hyre ingeniørfirmaet NIRAS. De skulle undersøge alternativer til placeringen i debatoplægget og derved sikre surfing ved Middles. NIRAS kom med to alternativer. For nylig har Hanstholm havn valgt at deponere betydelige mængder jord og sand ved Middles. Der er tale om overskudsjord fra arbejdet med at byggemodne et areal ved Hanstholm Fiskemelsfabrik, som fabrikken skal bruge til nogle forestående udvidelsesarbejder. £

På daværende tidspunkt var Thy og Hanherred et øhav og Hanstholm Knuden en ø. Da tyngden af den enorme mængde is var forsvundet, hævede landskabet sig gradvist og gjorde til sidst øen eller holmen landfast med resten af det område, vi i dag kalder for Thy.

Fredag den 12/5, 2007 stoppede Thisted Kommune arbejdet med at deponere materialet ved Middles, da havnen ikke havde ansøgt om tilladelse. Udfordringen består fortsat i at forsøge at sikre erhvervsudvikling på Hanstholm havn samtidig med, at Middles bevares som et af Europas bedste surfsteder. Havnens ret er ingen i tvivl om, derfor inkluderer det først og fremmest, at surﬁng ved Middles anerkendes i en større sammenhæng som et aktiv for Thy og dermed en ting, man tager hensyn til i planlægningen for området. Anbefalinger

Over for stenkastning og store vindmøller umiddelbart øst for Roshage anbefales, at Cold Hawaii og Middles indarbejdes som et led i en større strategi for udvikling og branding af det Atlantiske Hanstholm. Atlantiske Hanstholm er en fælles vision for Hanstholm forstået som porten til Nordatlanten og det europæiske kontinent. Hanstholm skal være centrum for et væld af aktiviteter, som alle har det tilfælles, at de tager udgangspunkt i de kvaliteter, der karakteriserer det Nordatlantiske område. Ideen om det Atlantiske Hanstholm er af ældre dato, men blev for alvor tydelig i forbindelse med bosætningsstrategiprojektet Det Atlantiske Hanstholm – en bosætningsstrategi for Hanstholm. Pro-

jektet blev udarbejdet af Arkitektfirmaet Sven Allan Jensen A/S (SVAJ) i begyndelsen af 2006. Projektet udsprang af bosætningsprojektet Det gode liv på Vestkysten, som lå i naturlig forlængelse af den nationale vækststrategi Et Danmark i balance, som regeringen offentliggjorde i sin Landsplanredegørelse 2003. Landsplanredegørelsen udpegede fire såkaldte fiskeriafhængige kommuner som særligt indsatsområde. Hanstholm var et af dem. Af projektet fremgår, at Hanstholm Kommunes idé med projektet har været at gøre borgerne i byen opmærksomme på byens kvaliteter. Det fremgår desuden, at projektet er et led i en udvikling, der handler om at gøre byen attraktiv for erhvervsudvikling og bosætning med respekt for naturen og værdierne i området. Udviklingen af bosætningsstrategien tog blandt andet udgangspunkt i et planværksted, som blev gennemført fra den 9. - 13/1, 2006. Her kunne borgerne i Hanstholm komme med råd til udviklingen af en ny dispositionsplan for byen. Det kom frem, at en af de ting man ønskede, var ordnede forhold for surferne. I den endelige bosætningsstrategi gennemgås en række forslag til en ny dispositionsplan med fokus på blandt andet natur og landskab som enestående

kvaliteter ved Hanstholm. Det understreges, at byen har mulighed for at tilbyde en mangfoldighed af oplevelser, som dels sigter på fordybelse i stilheden og den uspolerede natur, men også mod et aktivt landskab med plads til et rigt udbud af sportslige friluftsaktiviteter. Som et væsentligt element i Hanstholms atlantiske karakter nævnes surferne, forstået som havets akrobater. Også som bosætnings-gruppe nævnes surferne som et eksempel på en attraktiv gruppe, der kan tilføre miljø og nye værdier. Det påpeges endvidere, at der er grund til at gentænke havet og lysets betydning i forhold til en samlet vision for Atlantiske Hanstholm, ikke blot i forhold til det eksisterende fiskeri, men også i forhold til at skabe et bredere fundament for byen, som bygger på turisme, friluftsaktiviteter, rekreation, kulturhistorie, bosætning, energiindvinding og lignende. Konkret foreslås flere ting, heriblandt at der etableres et sammenhængende stisystemer rundt på kanten af Hanstholm Skrænten med pointerede støttepunkter for ophold og udsigt. Som pendant til et stiforløb ”foroven” etableres et stiforløb ”forneden” langs Vigsø Bugt og Hansted Å. Langs Vigsø Bugt-stien gøres kystlinjen aktiv ved på udvalgte steder at opføre anlæg til surfere, lystfiskere og andre aktiviteter.

Det er oplagt at tænke Cold Hawaii og Middles ind i den sammenhæng og langt mindre oplagt at placere fem 150 m høje vindmøller ved Roshage. At surfsporten vil have glæde af det, kan ingen være i tvivl om, men også hvis formålet er at fremme Hanstholm som et attraktivt bosætningsområde. Det understreges også af, at 1300 holmboere har skrevet under på, at de ikke ønsker møllerne så tæt på deres by. Middles er for så vidt lige til at gå til. Vejen er anlagt og samtale med virksomhederne i området afslører, at ingen føler sig generet af surfernes tilstedeværelse. Indretningen af Middles, bør ske i respekt for områdets egenart, hvor så meget som muligt af den oprindelige form bør bevares. Indgreb bør ske på en måde, som gearer området som rekreativt (surf)område og skal samtidig afsløre, at både naturen og en aktiv livsstil værdsættes i Thy. £

Den sidste del af Nordre Strandvej droppes til fordel for en RTS, der fører bagom og hen til parkeringsøer. Vejen afsluttes af en vendeplads. Det betyder, at til- og frakørsel holdes fri af al håndtering af udstyr og færdsel til fods. Parkeringsøerne er valgt for at bibeholde udseende og fornemmelse af en vis spredning og hyggelig uorden. Der er plads nok, hvilket betyder, at RA ikke er opdelt i kite- og windsurfing. RA ligger umiddelbart op ad PTC, som igen fører lige ned til BLA. TCS er bygget skånsomt ind i klitterne og ligger lige ud til reminiscensen af foreningsvejen, som i tilfældet Middles forbinder BBF.

RTS (Road to Spot)

PA (Parking Area)

RAW (Rigging Area Windsurf)

RAK (Rigging Area Kitesurf)

TCS (Toilet, Changing, Shower)

PTC (Path to Coastline)

Foreningsvejen

”Det var virkelig smart. Der findes et Cold Hawaii kit, som fortæller alle de gode ting. Der stod også, at fem af spisestederne i Hanstholm annoncerer dagens tilbud. Man melder sig til og vælger betingelser. Jeg får besked, når det blæser mere end ti sekundmeter fra vest. Det hele foregår over nettet. De bringer det ud og har en rabatordning: jo flere bestillinger, jo billigere. Man kan også vælge fra menukortet. Hanstholm er kanon.”

Puddle Navnet stammer fra Norge og en gruppe windsurfere fra Biskopshavn Brettsejlerklubb i Bergen, som over en række sæsoner i 90’erne besøgte området. ’Pytten’ var et kælenavn til en sø, hvor windsurﬁng var godt, men hvis størrelse ikke imponerede nordmændene. Surfområdet

Når vinden blæser fra vest til nordvest byder Vandet sø på optimale forhold. Voksne mennesker kan bunde 450 m ud. Ydermere er der sandbund. Dette giver til sammen et sikkert og behageligt sted. Det lave vand forhindrer desuden kaotiske vindbølger og krapsøer selv ved relativt høje vindhastigheder. Alt i alt et spot, som er optimalt for begyndere og freestyle på mere eller mindre højt niveau. Beliggenhed og nærområdet

Puddle eller Pytten referer egentligt til Vandet Sø. Spottet ligger i den østlige ende af søen. Vandetvej går lige forbi og gør det muligt at komme til området både via Klitmøllervej, som går nord om søen, og (fra syd) via Vorupør- og Trapsandevej. Umiddelbart nord for spottet ligger Vester Vandet. Der bor knap 230 menne-

sker i Vester Vandet sogn. Syd for Vandet Sø ligger Nystrup plantage. Mod vest cirka 7,5 km derfra ligger Klitmøller. Aktiviteter i nærområdet

Nogle af lodsejerne ﬁsker fra både på søen. Lodsejerne er og skal være organiseret i Fiskeriforeningen for Vester Vandet Sø. Der foregår lystﬁskeri fra bredden i den vestlige ende af søen på den del, som ejes af Thy Statsskovdistrikt. Distriktet har derudover to badepladser, som benyttes af både turister og fastboende primært i juni, juli og august. Ved pladsen for enden af Søvej er der bålplads, borde og bænke. Det benyttes til rekreative formål ligeledes både af fastboende og turister. Endelig driver Thy Statsskovdistrikt dele af deres naturvejledning ved og på Vandet Sø. Der sejles en smule på søen, og der er adgang for offentligheden fra Statens arealer. Der drives en smule jagt på de tilgrænsende arealer dog ikke på de arealer, som ejes af Staten. Området opsøges desuden af ornitologer.

Foreningerne i spejdernes Klitdivision har en række aktiviteter i området og driver desuden udlejningsvirksomhed på deres faciliteter. Hytte og plads er lejet ud cirka 4 - 5 dage om ugen i sommermånederne. Base

Vandet Sø var en havbugt, da havet i stenalderen havde sin største udbredelse. I forbindelse med landhævning og siden hen sandflugt blev søen adskilt fra havet. Som sådan er der tale om en karstsø. Den er opstået dels ved sprækkedannelser, dels ved jordfaldshuller i de underliggende kalkformationer. Jordfaldshullerne er fremkommet som følge af vandets opløsende virkning på kalken. Søen modtager vand fra Rind Bæk og Skadekær Bæk. Søen har afløb mod nordvest gennem Klitmøller Å til vesterhavet. I henhold til bekendtgørelse af regulativ for fiskeriet på søen er det alene bredejerne, som har fiskeret. Der må jages på de tilgrænsende arealer. I henhold til bekendtgørelsen af lov om vandløb er Vandet sø som udgangspunkt åben for sejlads med småfartøjer uden motor. £

1: Klitmøllervej 2: Vandetvej

3: Landbrugsejendomme

4: Thisted Spejderne 5: Vester Vandet

7 8 3

6: Spejdernes Klitdivision

7: Badeplads 8: Søvej 9: Fiskeplads 10: Badeplads

RTS via Vandetvej som leder både syd- og nordpå. PA ligger længst fra spottet. RA ligger umiddelbart op ad foreningsvejen, som skaber sammenhæng mellem opholdsområdet, PTC og BLA. PTC er anvendelig til kajak og anden adgang til søen. Man kan forestille sig et plateau ud til vandgrænsen, hvor man kan stå eller sidde. TCS findes i opholdsområdet. ”Aktiv østende er et rigtig godt for børn. Vores var glade for sandbunden og ude at prøve både windsurfing og kajak. Instruktørerne var kompetente. Man booker online. En instruktør kan tage op til otte personer. Jo flere, jo billigere. Jeg fik en besked på mobilen, da holdet var fyldt op. Vi var på hold med to hollændere, en tysker og tre nordmænd.”

50 RTS (Road to Spot)

PA (Parking Area)

RAW (Rigging Area Windsurf)

TCS (Toilet, Changing, Shower)

PTC (Path to Coastline)

Foreningsvejen

Det område der berøres af surﬁng, er fredet og søbeskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 og § 16. Vandet Sø indgår desuden som et af landets 254 habitatområder. En del af området omkring Vandet Sø er privatejet. Et areal umiddelbart nord for spottet er ejet af Thisted Spejderforening. Staten ejer et større stykke på den vestlige og nordlige bred. En mindre del på den sydøstlige bred er ejet af Thisted Kommune. Området, hvor selve surfaktiviteterne kan foregå, er desuden ejet af Thisted Kommune. Anno 2007 gælder Kommuneplan 2005 - 2017 for Thisted Kommune på det areal, der før 2007 udgjorde den daværende Thisted Kommune. Det berørte areal indgår ikke i kommunerammeplanen. Offentlige faciliteter i nærområdet Vandet vej er asfalteret og løber forbi klos op og ned af spottet. Derudover ﬁndes der ingen faciliteter i relation til spottet.

£ Udfordringer

I 1988 lavede Viborg Amt en rapport over de naturmæssige konsekvenser af surﬁng. Rapporten mundede ud i en egentlig reguleringsplan for windsurﬁng. Reguleringsplanen var resultatet af overvejelser over de naturmæssige

konsekvenser af surﬁng og de samtaler Amtet havde med de forskellige interessegrupper inden for friluftslivet.

enstemmigt, at der blev udarbejdet et kommuneplantillæg og en lokalplan for det berørte område.

Der er ﬂere muligheder, hvoraf adgang fra søens østligste ende umiddelbart er at foretrække.

I Thisted Kommune sker der en afvejning mellem beskyttelse og benyttelse af Nors sø, Vandet sø, Førby sø og Ove Sø. Følgende fremgår af oplægget:

Det blev senere nedstemt i Økonomiudvalget, hvorefter et ﬂertal i Thisted byråd i stedet stemte for et ændringsforslag, som igangsatte en midlertidig løsning for den kommende sæson, således at surﬁng blev tilladt i et begrænset område. Beslutningen om udarbejdelse af lokalplan skulle da baseres på erfaringer fra sæsonen 2006.

Derudover ligger der en udfordring i at fremme friluftsliv på hele søen. Mere liv på søen burde med anlæggelse af de rigtige faciliteter ikke give problemer, blandt andet fordi søen er den eneste større sø i den nordlige del af Thy, som ikke er EF-fuglebeskyttelsesområde.

“Da de biologiske interesser er størst i søens vestende, og surferne er mest interesseret i den østlige del, bør der kunne tillades windsurfing i den østlige tredjedel, hvis der kan sikres en afgrænsning af det område, hvorpå der windsurfes [...] I så tilfælde bør der på længere sigt formentlig sikres offentlige adgang til søens østlige bred. Udviklingen bør dog følges nøje.” Det blev begyndelsen på en periode med forskellige midlertidige løsninger for faciliteter, der tillod surfing på Vandet Sø. Frem til 2004 var aftalen baseret på en lejeaftale med en privat lodsejer i søens østligste ende. På det tidspunkt ønskede vedkommende ikke at forlænge lejemålet. Lejer og de øvrige private lodsejere frabad sig i det hele taget windsurfing og kitesurfing på Vandet Sø. Man henviste til de gener aktiviteten påførte lodsejeren samt fugle- og fiskelivet. Siden da har forholdene vedrørende surfing på Vandet Sø i 2005 været annonceret i et offentligt debatoplæg. Samme år vedtog Miljø og Teknikudvalget i daværende Thisted Kommune

Kort efter fremførte private lodsejere ved Vandet Sø, at Thisted Kommune ikke har dispositionsret over de arealer, hvor man påtænkte at igangsætte forsøgsordningen. Området er et såkaldt fælleslod. Heroverfor henholder kommunen sig til, at det fremgår af Udstykningslovens § 46, at ”[…] fællesarealer, anses for at tilhøre kommunen medmindre andre godtgør at have ejendomsret over arealet”, og det er der ingen, der kan. Sagen blev behandlet i retten i Thisted den 4/4, 2007. Dommen falder den 4/6, 2007. Thisted Kommune mener, at udfaldet vil gøre, at de kan få tinglyst adkomst til området. Sker det, vil kommunen tage sagen vedrørende surﬁng i den østlige ende af Vandet Sø op igen. Udfordringen består altså fortsat i at sikre adgang til Vandet Sø. Det skal selvfølgelig ske under ordnede forhold.

Anbefalinger Det anbefales, at man etablerer adgang for surfere (og kano/kajak) i søens østende. Området er det mest egnede set i forhold til naturbeskyttelse. Men også ud fra en praktisk synsvinkel vil det være den bedste løsning.

Det skal i første omgang ske i form af en treårig forsøgsperiode, som foruden en plan for rimelig regulering af surfaktiviteter i søen inkluderer et aftale- og brugerråd med deltagelse af lodsejere, som i fællesskab kan finde en måde, hvorpå tingene løbende kan justeres og foregå på den bedst tænkelige måde. Det anbefales, at surfing fortsat foregår på søens østlige tredjedel. Endvidere skal Vandet Sø friholdes for kitesurfing. Området er for småt, og faren for at især begyndere vil kunne genere lodsejerne er for store. Anbefalingen ligger i tråd med den anbefaling, som Friluftsrådet er kommet

med efter et møde den 6/3, 2007. På mødet var sagen atter til debat. Dansk Ornitologisk forening, Skov og Naturstyrelsen, Thisted Kommune, Dansk Sejlunion, Friluftsrådet og Surfklubben NASA var repræsenteret. Danmarks Naturfredningsforening meldte afbud. Aftalen skal ses i lyset af, at surfing er tilladt på hele søen. Ifølge vandløbsloven har alle ret til at benytte, i dette tilfælde Vandet Sø, til forskellige former for sejlads i mindre ikke motoriserede fartøjer, hvis der er offentlig adgang til søen. Det inkluderer surfing. Alternativ adgangsmulighed er via endnu et areal, som ejes af Thisted Kommune. Det ligger imidlertid på søens sydøstlige bred og vil derfor presse aktiviteten længere mod vest og dermed væk fra det lavvandede område. Kan det ikke umiddelbart lade sig gøre, er der offentlig adgang via badepladen på søens nordlige bred. Det område kan efter alt at dømme geares til også at huse surfere. Her er man imidlertid langt væk fra det lavvandede område. Begyndere vil være mere eller mindre udelukkede fra at nå til søens østende. Øvede skal sejle dertil og tilbage igen, hvilket er upraktisk. Viser en forsøgsordning, at surfing er ustyrlig, har Surfklubben NASA indvilget i at trække sine aktiviteter ud af området. Skulle en sådan situation opstå kræver £

Der ﬁndes ingen særregler for området.

et egentlig forbud, at kommunen i samarbejde med politiet foranstalter en politivedtægt for området, som siden hen rettelig forbyder surfing på Vandet Sø. Det bemærkes, at en sådan aftale udelukkende er en win-win situation for de lodsejere, der mener, at surfing har en iboende tendens til at være i konflikt med alt andet på søen. Kan surfing på Vandet sø foregå på en ordentlig måde, er alle glade, også lodsejerne. Går det ikke, trækker Surfklubben NASA sig.

Etablering af adgang fra søens østende kan grundet diverse restriktioner være en krævende proces. Indretningen af spottet, bør generelt højne tilgængelighed, brugervenlighed og sammenhæng i et område mellem faciliteter på østsiden af Vandet vej og PTC på vestsiden af vejen. Det skal ske i respekt for naturen og områdets egenart, og idet man for eksempel tager hensyn til et stort sivområde, der grænser op til. Indgreb bør ske på en måde, som generelt gearer området til ophold i rekreativt øjemed. Et rekreativt område af høj kvalitet vil efter alt at dømme kunne gavne udtrykket for hele området og være til glæde for fastboende såvel som turister.

Lagoon Nikolaj Jørgensen, tilflytter og nu lokal kitesurfer, er ophavsmand til navnet ’Lagunen’. Navnet kommer af, at kitesurfing og windsurfing har været udøvet fra et område, hvor en bueformet bevokset tange giver fornemmelsen af et vandområde, som er adskilt fra resten af Krik Vig. Surfområdet

Vind fra stik nord over øst til stik syd giver lagunen optimale forhold for kitesurfere. Windsurferne kan bruge strømkanalerne, hvorfor spottet kun giver optimale forhold i stik øst. For både windsurfere og kitesurfere giver det lave vand på indersiden af tangen optimale forhold til freestyle. Windsurﬁng i området siges at være særligt svært, da de smalle kanaler ikke levner plads til nævneværdig kursændring. Beliggenhed og nærområdet

Lagoon ligger cirka 7 km syd for Agger. 2,5 km længere mod syd ved færgelejet ﬁndes forbindelsen til Thyborøn.

er desuden en del af den såkaldt Grønne Kystvej, der går hele vejen fra Holland til Norge. I sommermånederne fragtes ﬂere hundrede biler i døgnet. Ved færgelejet ﬁndes et slæbested, som benyttes af både fastboende og turister.

Med tiden har det skabte grundlaget for et nyt saltvandspåvirket naturlandskab opdelt i stadig skiftende strømrender. Sandbankerne vokser med mindst 50.000 m2 årligt og har foreløbig bredt sig over et areal på omkring 30 km2.

Agger Tange er mål for ornitologer. Der foregår lystfiskeri i området. Der findes to erhvervsfiskere, der fisker med ruser syd for Agger gammel havn.

Tangerne udsættes trods kystsikring for en stadig nedbrydning af vesterhavet, og i de senere år har man transporteret store mængder sand tilbage på stranden for at modvirke nedbrydningen af tangerne.

Base

Vestkystens store sandvandring har i flere tusinde år fungeret som Limfjordens værn mod vesterhavet. Først med stormfloden 3. februar, 1825 gennemskar havet tangen og dannede Agger Kanal, der under en ny stormflod i 1862 blev afløst af Thyborøn Kanal, sidstnævnte har siden fungeret som Limfjordens port mod vest. Kanalen afgrænses mod nord og syd af Agger Tange og Harboøre Tange, begge blev i slutningen af 1800-tallet stabiliseret fra Bovbjerg til Agger med en næsten ubrudt række af høfder.

Aktiviteter i nærområdet

Aggervej løber klos op ad området. Færgen over Thyborøn kanal er et vigtigt forbindelsesled for lokalområdet. Ruten

Sandmasserne fra vesterhavet bliver ført ind i fjorden, hvor de aﬂejres på tangernes læside som store sandbanker.

I dag er Agger Tangen ejet af Staten. Området med tilstødende dele af Limfjorden er fredet og klitfredet. Det fremgår af bekendtgørelse om fredning af Agger Tange, at netop brætsejlads på lige fod med jagt er forbudt i et større område. Ligeledes er en række andre ting herunder sejlads med motor over 8 knob. Området er natur og vildtreservat i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Desuden er Agger Tange internationalt naturbeskyttelsesområde (Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses- og habitatområde). Færdsel på Agger Tange er styret af regler, som primært er indført for at give fuglene fred i yngletiden. De bedste £

yngleområder ﬁndes på fugtige enge og i rørskovene. Her er de mest karakteristiske arter knopsvane, gravand, gråand, spidsand og blishøne. Af vadefugle yngler strandskade, klyde, vibe, rødben, brushane og stor kobbersneppe som de mest almindelige arter.

For Agger Tange har det blandt andet været et krav fra ﬂere organisationer, at trækfuglene skulle beskyttes. Det gælder specielt de mange mindre vadefugle, der under deres træk til og fra yngleområderne i Skandinavien også bruger sandﬂaderne i Krik Vig.

Offentlige faciliteter i nærområdet

Flere af de vadefuglearter der benytter sandﬂaderne, er tilmed truede arter, som man i henhold til både habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet er forpligtet til at beskytte bedst muligt og samtidig forsøge at forbedre forholdene for.

Det er muligt at komme til spottet ad Aggervej både fra syd og fra nord. Der er afkørsel ad grusvej til selve spottet. Derudover ﬁndes der ingen faciliteter i området.

£ Udfordringer

Lagunen ligger i et såkaldt jagt- og forstyrrelsesfrit kerneområde. Det betyder, at de regler, som gælder for fredning af området, først og fremmest skal sikre dyre- og fuglelivet dernæst tage hensyn til friluftslivet.

3 Lagoon

Den største udfordring ligger i at få de folk, der surfer området, gjort opmærksom på, at de skal holde sig væk. Mange er dårligt oplyst og ﬂertallet er efter alt at dømme turister, hvilket kan gøre det svært at trænge igennem.

1: Aggervej 2: Agger by 3: Agger gl. havn 4: Færgeleje 5: Slæbested

5 4

Skal der surfes på Agger Tange kan det i første omgang ske i form af en dispensation. Skov og Naturstyrelsen oplyser, at en ændring af bekendtgørelsen kræver enighed i brugergruppen for området. Brugergruppen for Agger Tange består af repræsentanter for en række interessegrupper.

I forhold til surfing fremføres det, at aktiviteten kan forstyrre vadefugle, der fouragerer. Kommer surferne for langt ned mod og ud for færgehavnen, vil der desuden være risiko for, at sælerne, der ligger på sandbankerne sydøst for og tillige fouragerer i Langholm Dyb og Kobberø Dyb, bliver forstyrret. Landarealerne mellem Agger Gammel Havn og færgehavnen siges at være et af landets bedste yngleområder for den sjældne dværgterne. Det kan ikke udelukkes, at surfernes tilstedeværelse ud for det område er nok til, at ternerne flytter. Det betyder, at udfordringen består i at afdække, hvorvidt der findes en løsning, som sikrer mindst mulig forstyrrelse af dyrelivet samtidig med, at surfing i området tilgodeses. Her er det ekstremt vigtigt at holde tingene adskilt. Det er £

RTS via Aggervej. Trafik ledes uden om opholdsområdet. PA på den sydlige del af arealet. Foreningsvejen sammenbinder området med samlet RA ved BLA. TCS findes i området. ”Ved Lagunen viste GPS’en PTA’s. Det svarer til de bøjer, som er langt ud. I det download, vi brugte var der også noget om fugle: billeder, gengivelse af sang, forklaring og små fortællinger sammen med en oversigt over de arter, som findes i området. Da vinden lagde sig, brugte vi en del tid på det. Det var egentlig ret spændende. Vi sad tilbage med fornemmelsen af to fluer med ét smæk. Nu har jeg har lånt en kikkert. På lørdag lader vi udstyret ligge og tager derned bare for at se fugle.”

RTS (Road to Spot)

PA (Parking Area)

RAW (Rigging Area Windsurf)

RAK (Rigging Area Kitesurf)

TCS (Toilet, Changing, Shower)

PTC (Path to Coastline)

Foreningsvejen

Det er muligt, at nogle surfere har bestemte præferencer, når de færdes i naturen. Men det ændrer ikke ved, at de på lige fod med for eksempel ornitologer hører til det friluftsliv, der kommer i anden række. Hvis alle har lige ret til at være i et område, har surfoplevelsen og fugleoplevelsen for så vidt lige berettigelse. I den henseende kan man måske argumentere for, at 50 mennesker, der har en positiv fugleoplevelse i et bestemt område, vejer tungere end 10 mennesker, der har noget positivt ud af at surfe i selv samme område. Det gælder selvfølgelig med mindre de 50, der går efter fugleoplevelsen, forstyrrer mere, end de 10, der går efter surfoplevelsen og så videre. Anbefalinger

Lokale surfere og medlemmer af Surfklubben NASA er informeret om forholdene på Agger Tange og holder sig fra området. Det anbefales, at man sætter ind med en international oplysningskampagne i forhold til surfere, som klart markerer PTA’s i forbindelse med Krik Vig. Det skal meldes ud på diverse surfrelaterede hjemmesider, så ingen kan være i tvivl. Det foreslås endvidere, at skiltningen i området gøres mere tydelig.

Yderligere anbefales det, at naturbeskyttelseshensyn indarbejdes i en spotguide, der i dette tilfælde henvender sig direkte til surfere. Formen skal være tydelig, ligefrem og uakademisk. Informationen bør være tilgængelig og kunne downloades via de websites, som brugergruppen benytter sig af. Det er et faktum, at både windsurfing og kitesurfing mildt sagt nyder ringe status, når aktiviteten relateres til fuglebeskyttelse. Forsøg med at introducere en plan, der tillader windsurfing og kitesurfing ved Lagunen, lider umiddelbart under det forhold. Det anbefales, at man benytter sagen om surfing på Agger Tange som et led i et forsøg på at kvalificere debatten vedrørende effekten af brætsejlads på især fugle. I den forbindelse skal det nævnes, at Friluftsrådet foråret 2002 tog initiativ til et såkaldt deskstudy, som ved at afdække og sammenskrive eksisterende forskning på området netop skulle kvalificere debatten om friluftslivets effekt på naturen i Danmark. Undersøgelsen udkom med støttet fra tips- og lottomidler i 2003. Det fremgår, at der er lavet undersøgelser, der viser, at friluftslivets effekt på naturen generelt afhænger af antallet af udøvende personer, varighed, hastighed og rytme det vil sige forudsigelighed og variation (årstid, døgnvariation, systematik), arealmæssig spredning, lydniveau og synlighed.

Der er desuden lavet undersøgelser, som anfører, at bevægelse på vand, som ikke støjer, for eksempel windsurfing (og kitesurfing), sejlbåde, roning og kano forstyrrer mindre end bevægelse, som støjer for eksempel speedbåde, vandskiløb og jetski. Heroverfor har det, der foregår fra bredden, så som fiskeri og fugleobservation, mindst forstyrrende effekt. Der gøres opmærksom på, at Kongelundens Fuglestation og DOF’s Københavnsafdeling har dokumenteret umiddelbare forstyrrelser af fuglelivet i 2002 ved stranden ud for Kongelunden på Amager som følge af kitesurfing. Området er EF-fuglebeskyttelsesområde og opholds- og fourageringsområde for blandt andet ænder og svaner. Man har tillige observeret, at også landarealet påvirkes i fuglenes yngletid. Der er endvidere lavet undersøgelser, som viser, at flugtafstanden fra windsurfing for pibeand er på 700 m, mens flugtafstanden til stationære jagtpramme var 100 m og 200 m til fiskerbåde i bevægelse. Endelig henvises til, at Danmarks Miljøundersøgelser ikke har data på den forstyrrende effekt af kitesurfing, men vurderingen er, at det må formodes, at kitesurfing i lighed med windsurfing har en forstyrrende effekt på vandfugle. Det konstateres, at sejlads og primært windsurfing og kitesurfing har en voldsom effekt på vandfugle. Det vurderes,

at problemet er kombinationen af fart, uforudsigelige bevægelser, store sejl eller drager samt det, at der ofte sejles i områder, som bruges til fouragering.

kan vise sig for blandt andet kano, kajak og motordrevet sejlads med op til otte knob, som man gerne må på østsiden af Agger Tange.

Af rapporten fremgår det ikke, om der er lavet undersøgelser, der viser, om fugle i et eller andet omfang vænner sig til windsurﬁng og kitesurﬁng. Det må være tænkeligt, eftersom hverken windsurferen eller kitesurferen modsat jægeren går direkte efter at skade fuglen. Netop det, at jægeren går efter at skade dyret, fremhæves som afgørende for fuglenes følsomhed over for forstyrrelser.

Det skal påpeges, at Danmarks Miljøundersøgelser på et møde den 6/3, 2007 om Vandet sø oplyste, at der ikke er nogen undersøgelser, der peger på, at et windsurfsejl er mere skræmmende for fugle end for eksempel en pagaj, der glimter i solen.

Det medtages heller ikke, at bevægelsesmønsteret inden for windsurfing og kitesurfing i lighed med et hvert andet sejldrevet fartøj afhænger af vindens retning. Det giver i forhold til for eksempel jetski en vis forudsigelighed i bevægelsesudslaget. Endelige er der som nævnt tale om en opremsning af undersøgelser og kun i begrænset omfang tale om en kritisk gennemgang af grundlag, metode og resultat. Generelt nævnes, at problemerne ved at vurdere graden af forstyrrelse samt konsekvenserne heraf i høj grad bunder i at de biologiske systemer er meget komplicerede. Bedre undersøgelser behøver absolut ikke at falde ud til surfingens fordel. Aktiviteten kan vise sig at være mere forstyrrende end først antaget. Tilsvarende

Thy Statsskovdistrikt har på et møde den 15/2, 2007 indvilget i, at der på et møde i brugergruppen for Agger Tange i august, 2007 fremlægges et forslag til en forsøgsordning med surﬁng på en nærmere deﬁneret zone ved Lagunen. Hvis der kan skabes konsensus, anbefales en forsøgsordningen, som strækker sig over en periode på tre år. Zonen markeres med bøjer, som betales af Thy Statsskovdistrikt og hvert år lægges ud af Surfklubben NASA. Området friholdes i fuglenes yngleperiode. Aktiviteten skal følges tæt med henblik på at afdække effekten på fuglelivet. Der kan skrides ind, hvis der opstår tegn på, at fuglelivet lider unødigt under den øgede aktivitet. Ordningen evalueres hvert år i brugerrådet med Surfklubben NASA som deltagere.

i første omgang dyrelivet og ikke bestemte gruppers oplevelse af dyrelivet, der skal tilgodeses og beskyttes.

Biler og campering windsurﬁng, freestyle og bølge-surﬁng (uden sejl) kunne komme på tale.

SURFER TO SURFER

Som noget nyt lanceres også det, der forhåbentlig blev opstarten af en årlig tilbagevendende surf-ﬁlm festival i Thy. Surfklubben NASA ligger den 5/5, 2007 i forhandlinger om dette års event.

Surfers and S2S presents NSP SoulFiles: Via projektet Building the Cold Hawaii præsenterede Surfklubben NASA og Surfers Magezine sammen NSP SoulFiles, 2006. Det foregik i Thy den 14. - 17. september. Begivenheden markerede samtidig afslutningen på Surfer to Surfer kampagnen. Netop Surfer to Surfer kampagnen var dermed et af fokuspunkterne, da blandt andet nummer ét på årets verdensrangliste, Viktor Fernandez fra Spanien, gæstede området. NSP SoulFiles bestod dog primært i afviklingen af et surfstævne, hvor både bølge-

Amatører såvel som professionelle lokale såvel som udlændinge deltog i stævnet. Som noget nyt fandtes inden for disciplinen ’surﬁng’ et ungdoms- og børnestævne, hvor primært lokale upcommings ﬁk mulighed for at hænge ud med et par af stjernerne og prøve kræfter med konkurrenceelementet.

Foråret 2006 ansøgte Surfklubben NASA Hanstholm, Thisted og Sydthy Kommune om midler til at gennemføre kampagnen Surfer to Surfer (S2S). Klubben ﬁk penge fra alle tre kommuner. Under overskriften ‘Earn and return respect – don’t be a sponger’ lancerede klubben en kampagne, der i al sin enkelthed handlede om at få surfere, der overnattede uden for campingpladser£

Biler og campering i biler uden for campingpladserne er en af de ting, der har været nævnt i forbindelse med surfernes tilstedeværelse i Thy. Det er der en grund til. Især området ved Ørhage har til tider været hårdt belastet, men også for eksempel omkring landingspladsen i Vorupør kan trykket været stort. Men der er også mange, der overnatter i biler på Hanstholm havn og generelt en del i skovene og langs vejene i Thy

· Fra Surfklubben NASA meldte 30 lokale medlemmer sig. Ud af de 30 blev der dannet femten hold med to personer på hvert. Hvert hold forpligtede sig en uge. Juni, juli, august og første halvdel af september kørte de rundt til steder langs vestkysten i Thy, hvor folk i autocampere normalt overnatter. · Med sig havde de foldere på henholdsvis dansk, tysk og engelsk, som informerede om baggrunden for kampagnen – og gav forslag til lovlige overnatningsmuligheder med videre · Der blev desuden lavet en underside til klubbens hjemmeside, som ekster kunne linke til fra andre hjemmesider, blogs med mere. På siden kunne man læse om kampagnen og downloade folderen. · Der blev udsendt pressemeddelelser til danske, tyske, engelske, hollandske, svenske og norske kernemedier. I løbet af sommeren blev medlemmerne af Surfklubben NASA meget klogere på situationen. For det første stod det klart, at det langt fra udelukkende er surfere, der camperer uden for campingpladserne. Det er alle mulige med alle mulige præferencer, der gør det. Generelt har folk i autocampere følgende indvendinger mod campingpladser.

Tendensen er siden hen blevet bekræftet af Dansk Autocamper Forening (i prioriteret rækkefølge): 1) Campingpladserne er for dyre (5 - 10 euro er acceptabelt). 2) På campingpladser betaler man som autocampist for en masse, man dybest set ikke har behov for (det ﬁndes i bilen). 3) Man vil gerne have ﬂere valgmuligheder – herunder brugerbetaling. 4) Man vil gerne være tættere på de ting (for eksempel i naturen), man er ude for at opleve. 5) Man kan ikke lide at blive tvunget ind på campingpladserne. 6) Man bryder sig ikke om kulturen på traditionelle campingpladser. For det andet kom det frem, at færdselsloven ikke forbyder, at vejarealerne anvendes til parkering, af registrerede køretøjer, selvom parkeringen har nogen varighed. Loven forbyder heller ikke, at et parkeret køretøj benyttes til en længere hvilepause, herunder overnatning. Kun hvor aktiviteten får karakter af en egentlig campering, er det i strid med loven. Man må kun campere på de tilladte campingpladser og andre steder, hvor

man følger campingreglementet. Sætter man for eksempel fortelt op, er det camping. Hvis der foretages ﬂere på hinanden følgende overnatninger, betragtes det også som camping. Færdselsloven giver politiet mulighed for med kommunens samtykke at indføre parkeringsrestriktioner. Sådanne foranstaltninger tilkendegives ved afmærkning af det pågældende sted i overensstemmelse med de bestemmelser, som fastsættes i medfør af lovens bestemmelser. Hvis et standsnings- eller parkeringsforbud ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, kan forbudet i stedet være bekendtgjort i en lokal bekendtgørelse.

£ Udfordringer

Samtale med ﬂere hundrede mennesker efterlader et indtryk af, at surfere, der overnatter i biler uden for campingpladserne, udgør under halvdelen af et samlet antal på vestkysten i Thy. Gruppen er fælles om at efterspørge alternativer til den traditionelle campingplads og dermed først og fremmest et prisleje, som ligger væsentligt under det, som ﬁndes på campingpladserne. De vil gerne bruge penge, men bare ikke tvinges til at bruge dem på faciliteter, de ikke har behov for. Tendensen blev bekræftet af Dansk Autocamper Forening på et møde den 27/4, 2007. £

ne, ind på campingpladserne. Kampagnen inkluderede følgende elementer:

Anbefalinger I DK-CAMP skal alle campingpladser med over to stjerne have specielle pladser til autocampere. Det kaldes QuickStop. Der ﬁndes cirka 150 campingpladser, som tilbyder QuickStop. Med QuickStop kan op til ﬁre personer, der ankommer efter klokken 20.00 og rejser igen inden klokken 10.00 næste dag, anno 2007 overnatte for et sted mellem 95 og 120 kroner.

Ordningen inkluderer, at man har mulighed for at komme af med husholdningsaffald, spildevand, tanke nyt drikkevand og ellers benytte faciliteterne på campingpladsen. Efter alt at dømme er ordninger som QuickCamp under DK-CAMP for dyre for det segment, der opholder sig uden for campingpladserne. Hertil kommer, at de tilsyneladende ikke svarer til det rimelighedskriterium, man opererer med. Endelig stiller segmentet spørgsmålstegn ved, om livet i en autocamper svarer til livet på en campingplads. Hvorvidt dét er rimeligt, kan selvfølgelig diskuteres. Her kunne man overveje, om der ikke er noget forkert i, at folk vil have tingene så billigt som muligt. I en verden, hvor der er knaphed på ressourcer, er

det nu en gang vilkårene for forretning. For så vidt er en krævende kunde en god kunde. Der er egentlig heller ikke noget galt i, at folk gerne selv vil bestemme, hvad de betaler for. Her kan man spørge, hvad det hjælper, at hoppeborg, minigolf, svømmepøl og mooncars er inkluderet i prisen på en campingplads, hvis det ikke er det, kunden vil have? Og om det er fair nok, at folk, der for eksempel er i Thy for at fange ﬁsk, trekke, køre på mountainbike, sejle i kajak, surfe eller en kombination af de ting, så vidt mulig foretrækker at bruge pengene på det i stedet for? Hvorvidt ovenstående antyder noget generelt, hvorvidt det skyldes, at campingproduktet trænger til en justering og endelig, hvorvidt man er interesseret i at foretage de justeringer, må komme an på en nærmere undersøgelse og frem for alt dialog med både brugere og campingerhvervet. Januar 2007 blev der taget kontakt til Visit Nordjylland, for at høre om man her har blik på autocampismen. Det resulterede i, at man tog forhold vedrørende autocampering ind i et materiale, som man var i færd med at samle til større undersøgelse og udlægning af en oplevelsesog turismeproﬁl for Nordjylland. En ting ligger fast: En relativ stor gruppe turister i Thy overnatter i biler uden for campingpladserne. Hvis man umiddel-

bart skal foretage sig noget anbefales det, at Thisted Kommune overvejer, hvorvidt der kan etableres forsøgsordning med såkaldte standpladser til autocampere. Standpladser er primitive pladser, hvor man fuldt lovligt kan opholde sig for eksempel et døgn ad gangen. Eventuel registrering og betaling kan foregå på stedet via SMS. Kontrol kan foregå ved stikprøver foretaget enten af kommunens egne parkeringsvagter eller et privat vagtselskab. På pladserne kan der være henvisning til campingpladser, hvor man kan betale sig fra at komme af med husholdningsaffald/spildevand og tanke nyt drikkevand. Det kræver ingen eller et minimum af fysiske installationer. Forsøgsordningen vil med et minimum af omkostninger kunne påbegyndes og ophæves fra den ene dag til den anden. Ejeren af Nystrup Camping i Klitmøller har på et møde den 5/5, 2007 meldt ud, at man derfra gerne vil være med til at afprøve en sådan ordning. Pladsen kan oprettes ved Splittergab nord for Klitmøller.

Det betyder også, at brugergruppen efter alt at dømme gerne vil benytte sig af alternativer, hvis sådanne haves i lokalområdet. Udfordringen består i oprettelsen af sådanne alternativer, uden at man dermed leﬂer for eller fremskynder en overdrevet og krævende billigturisme.

Perspektivering UDDANNELSE Introduktion af surﬁng i forbindelse med uddannelse har først og fremmest bestået i ideudveksling og initiativer i samarbejde med Thy Uddannelsescenter. Det har fra start stået klart, at surﬁng alene langt fra er tilstrækkelig som udgangspunkt for en kobling mellem uddannelse og idræt.

Idrætsskolerne i Oure (Oure) har været brugt som paradigme på et sted, hvor netop forbindelsen mellem uddannelse og idræt ﬁndes og fungerer. Derfor blev der allerede tidligt i forløbet taget kontakt til Oure. Det resulterede i en del korrespondance og endelig et møde den 9/10, 2006 på Viborg Seminarium. Her deltog repræsentanter fra ledelsen på Oure, leder af Thy Uddannelsescenter og afdelingsledere fra henholdsvis pædagog-, sygepleje- og markedsføringsøkonomuddannelsen i Thisted. Mødet skulle afklare, om det kunne lade sig gøre at ”eksportere” den del af Oure, der handler om friluftsidræt. Som sådan skulle Oure fungere som leverandør af kompetencer og know-

how i forhold til opbygning, ledelse og markedsføring af friluftsidræt på højt niveau i forbindelse med uddannelsesinstitutioner i Thy. Konkret skulle der åbnes en satellit af Oure i Thy. Forholdet mellem Oure og uddannelsesinstitutioner i Thy skulle bestå i et parløb med det fælles mål at alle proﬁterede af en fælles satsning. Den 10/11, 2006 takkede Oure nej til et sådan samarbejde. De ville til gengæld gerne bistå med uddannelse af instruktører. Siden hen er der arbejdet videre med ideerne om at koble friluftsidræt med surﬁng som element og uddannelse i Thy. Det har konkret resulteret i, at leder af Thy Uddannelsescenter på et møde i Erhvervsudvalget i Thisted Kommune den 24/4, 2007 fremlagde visioner for, hvordan friluftslivet understøttet af uddannelse kan fremme udvikling inden for erhverv herunder turisterhverv og kultur i kommunen.

£ Udfordringer

En snak om uddannelse bliver hurtigt til betragtninger om kvaliﬁkationer, der sikrer velfærd i et moderne samfund.

På Thy Uddannelsescenter er der bred enighed om, at oplevelser i naturen er et vækstpotentiale for området. Man påpeger, at nøglen ligger i uddannelse og dermed også en øget professionalisering inden for turistbranchen. Sidstnævnte forstås selvfølgelig som et erhverv, der er i aktivitet hele året rundt. Udfordringen består i at skabe forløb, som tager udgangspunkt i de ting, som differentierer Thy i forhold til andre områder. Naturen og de idrætter, der dyrkes i naturen, virker som en oplagt mulighed. Ved uddannelse forstås længerevarende kvalificerende forløb og ikke enkeltstående kurser. De skal være akkrediterede og dermed omfattet af en bekendtgørelse, som gør at de studerende får de nødvendige godkendte kompetencer inden for eksempelvis surfing og undervisning i surfing. Det kræver efter alt at dømme uddannelser hvor ikke kun surfing, men for eksempel sejlsport, kano og kajak indgår som er led i forløb, hvor den studerende generelt kvalificeres inden for kystnært friluftsidrætsliv.

Anbefalinger Det er muligvis svært men ikke desto mindre oplagt at tænke uddannelse som led i en samlet strategi, der sætter fokus på udendørsaktiviteter i Thy. Hvis vingerne kan bære, kunne man ligefrem satse på at blive centrum for ikke kun surﬁng men friluftsidræt generelt. Det skal vise sig, men måske er det en af de muligheder, der også åbner sig med en nationalpark i Thy.

En kobling mellem IT og friluftsidræt på uddannelsesområdet kunne tillige være en mulighed i en verden, hvor en håndholdt GPS, et digitalt kamera eller bare en mobiltelefon anno 2007 giver endog rigtig mange muligheder for at formidle og kommunikere om naturoplevelser. Surﬁng i Thy har et langt stykke ad vejen eksisteret på andres præmisser. Det skal ikke opfattes negativt, men som en nøgtern konstatering af, at de stærkeste miljøer besøger området, men lever og udvikler sig alle mulige andre steder. Der er naturligt. Der er et langt større grundlag i for eksempel Ålborg, Århus, København, Kiel og Hamborg men dermed også et grundlag for et frugtbart

samarbejde, hvis man tør og er villige til at tage teten, henvende sig til og indgå i fællesskaber med andre. Tilsvarende gælder inden for alle andre friluftsidrætsgrene. Det siger sig selv, at Thy som centrum for udendørsaktiviteter ikke sker, fordi man siger, at det skal være sådan. Det kræver økonomi, handling, plads til at handle og dermed viljen til at operationalisere og professionalisere naturidrætskoncepter med mennesket som centrum. Thy Uddannelsescenter har meldt ud, at de ser sig selv som et naturligt afsæt for et brancheløft inden for turisterhvervet (i lokalområdet). Centret har allerede et velfungerende uddannelsesmiljø, netværk og samarbejdspartnere, som baserer sig på en bred vifte af uddannelsesinstitutioner. Efter eget udsagn er de fri af vanetækning og traditioner og vil gerne indgå i nye måder at tænke på. Case - læger og friluftsidræt

Mandag den 27/11, 2006 blev der afholdt et møde med tre turnuslæger og en studerende i vikariat. De var alle direkte eller indirekte endt i Thy på grund af sur-

Der uddannes et sted mellem 400 – 500 læger om året. På nuværende tidspunkt skal Sygehus Thy-Mors bruge tolv turnuslæger om året. Det er omkring tre procent af det samlede antal. Det er et problem at skaffe. Kan det passe, eller kan der gøres noget?

· Udstyrsordning og adgang til coaching inden for forskellige grene af friluftslivet. · Thy samlinger (lægernes adventure race, akademikerens adventure race) – læger (også dem under uddannelse) fra hele landet mødes til adventure race i Thy. · Sikring af socialt fællesskab - ”bo fællesskab” tæt på naturen (f.eks. i Klitmøller).

Det blev fulgt af ﬂere samtaler. Følgende er resultatet: Med henblik på at bedre turnuslægesituationen på Sygehus ThyMors kan man med fordel beskæftige sig med følgende:

· Facilitering af det sociale blandt læger i turnus – indadtil såvel som udadtil.

· Eksponering af det faktum at læringen på et mindre sygehus faktisk er rigtig god. Et lille sygehus byder på mange og forskelligartede opgaver og udforinger. Man kommer ganske enkelt hele vejen rundt.

· Turnuslæger som ambassadører.

· Eksponering af det faktum at naturen i Thy er endog særdeles velegnet til forskellige former for friluftsliv. · Beredskab der sikrer indføring i friluftslivet i området – herunder Sydnorge. · Beredskab der sikrer job til ægtefælle. · Transportordning i forbindelse med ophold i Thy.

· Løbende dialogbaseret justering og forbedring af konceptet.

Der er taget hensyn til ﬂere ting i ovenstående fremgangsmåde. Først og fremmest handler det selvfølgelig om at tage fat i dem, det drejer sig om, lytte til dem og på den baggrund vurdere, hvad man kan gøre for at tiltrække kvaliﬁceret arbejdskraft. Dernæst tages der fat i det, som vitterlig knivskarpt og positivt differentierer Thy og Sydnorge i forhold til andre områder. Det drejer sig om muligheden for et aktivt liv i og tæt på naturen. Ikke hvad som helst, men via en guidet indgang til muligheder og faciliteter i området.

Tesen er, at der ﬁndes omkring tre procent af den samlede masse, der interesserer sig for de ting og tilmed er i stand til at få eventuelle kærester eller koner med. Det er ikke utænkeligt, at sidstnævnte også interesserer sig for friluftsidræt og derfor gerne vil bruge i første omgang et år i Thy. For det tredje berøres det sociale aspekt. Job til ægtefælde besvarer spørgsmålet ’hvad skal jeg lave?’ for ægtefælle eller kæreste. Det, at man bor sammen eller tæt på andre i turnus, laver forskellige ting sammen og i det hele taget har en fælles referenceramme, kan betyde meget. Kærester og ægtefæller mødes løbende, og man er fælles om at søge ud. Endelig den dialogbaserede justering og forbedring af konceptet. Det er vigtigt hvis ikke det vigtigste. Det sikrer, at man aldrig hviler, men hele tiden tager stilling til, om der er noget, der kan gøres bedre.

ﬁng. Mødet foregik i Thisted i form af en brainstorm, hvor der blev sat fokus på, hvad man kan gøre for at bedre turnuslægesituationen på Sygehus Thy-Mors. Oplægget var:

Det sidste hænger sammen med forslaget om turnuslæger som ambassadører i forhold til kommende kandidater. Man får ganske enkelt ikke turnuslæger til at sige til kommende turnuslæger, at opholdet er godt, med mindre det forholder sig sådan. Og så er der kun en vej frem nemlig at lave gode og sammenhængende turnusophold.

I 2005 udgav Statens Byggeforskningsinstitut en rapport udarbejdet på bestilling af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Rapporten udgjorde en del af forskningsprojektet Bosætning i yderområder. Formålet med projektet var på daværende tidspunkt at give det, der blev kaldt De ni regionale vækstsamarbejder, inspiration og input til udarbejdelse af lokale strategier for øget bosætning i yderområderne. I konklusionen opstilles blandt andet en form for arketyper i forbindelse med tilflytning. Det drejer sig om ’de lokale’, ’de opsøgende’ og ’de frie og selvkørende’. De lokale flytter tilbage til det område, de har boet i under deres opvækst og barndom. De kommer efter et uddannelsesforløb, jobskifte eller for eksempel en skilsmisse, hvor de får brug for familie og gamle venner. De opsøgende har nøje overvejet og valgt at flytte til området. Denne type er uden nævneværdige relationer til hverken stedet eller dets beboere. Nogle kvitter jobbet med følelsen af at løbe en risiko. For langt de fleste er det dog så

En del af dem har en drøm, de søger at realisere, så som for eksempel et boligprojekt. Livet på landet eller en mindre by forbindes også med en mere tryg tilværelse i tættere og måske mere forpligtende fællesskaber. De er derfor afhængige af lokalsamfundet i form af inddragelse og accept. De er engagerede og nogen hævder, at de har viet deres liv til stedet. De frie og selvkørende søger områdernes boligog naturmæssige herligheder. De er ikke i samme grad afhængige af sociale relationer til beboerne på stedet, fordi de bevarer forbindelsen til det netværk, de hele tiden har haft. En del er typisk pendlere, arbejder hjemmefra eller har forladt arbejdsmarkedet for at realisere en otiumtilværelse.

Surferen som overvejer at flytte til Thy har ganske givet de naturmæssige herligheder i tankerne. Der er tale om en mand, som forinden er kommet i området i en årrække. Vedkommende kan meget vel have en betydelig del af sit netværk i surfmiljøet og i nogle tilfælde opnået et forhold til en eller flere af de mennesker, som i forvejen bor der på grund af surfing. Med det som udgangspunkt begynder

han at overveje, om der findes et job, så det i første omgang kan lade sig gøre at holde skindet på næsen eller måske oven i købet et, der svarer nogenlunde til mål og præferencer. Han kunne være fra femogtyve til midt i trediverne. Han har fået en kæreste eller kone. De er begge færdige eller næsten færdige med deres uddannelse. Han er presset, for hun vil gerne snart vil have nogle børn. Han ved, at det betyder, at han mister en relativt stor del af sin frihed og derfor ikke kan tage til Thy i tide og utide. Ved at flytte til området kan han kombinere begge dele. Derfor spørger han, om hun har lyst til at flytte til Thy og forklarer ved samme lejlighed, hvad det kan gøre ved deres situation. Hendes første reaktion er, at hun ikke kan se, hvad hun skal lave i Thy. Han nævner eksempler på koner og kærester med forskellige baggrunde, der alle har fundet noget at lave og faktisk er blevet rigtig glade for at bo i Thy. Han nævner også, at de har fortalt, at lokalområdet er et rigtigt godt sted for børn at vokse op. Endelig vil de af deres venner, hvor han surfer, sandsynligvis dumpe forbi oftere end tidligere og tage kærester med, nu hvor hun har et ordentligt sted at være. Der er ikke lavet nogen undersøgelser, men måske bliver de enige om at se, hvad der findes af huse i området. De går på nettet, hvor hun bliver overrasket over, hvor billige de er. I fællesskab reg-

ner de ud, at kan overleve med et hus og to biler selvom den ene er på dagpenge. Har de begge bare en nogenlunde indkomst kan de realisere blandt andet det hus, de begge er begyndt drømme om. Dagen efter ringer hun til ejendomsmægleren.

£ Udfordringer

Det er mere end naivt at forestille sig, at surfere, der flytter til Thy, kan redde hele situationen med faldende befolkningstal, stigende gennemsnitsalder og enten faldende eller stagnerede uddannelsesniveau. Men det hjælper, når omkring 80 voksne mennesker enten direkte eller indirekte er flyttet til området på grund af surfing. En gennemsnitsalder i første halvdel af trediverne og i omegnen af 40 børn tæller med. At langt de fleste har enten efteruddannelse, videregående eller længerevarende uddannelse er heller ikke dårligt. Der er tale om mennesker, hvor fritid snarere end arbejde har været afgørende for, at de har slået sig ned i Thy. Undersøgelser peger på, at personerne, som er flyttet til yderområderne, generelt er glade for det. De holder af stedet og er fælles om at mene, at folk fra byerne ikke har sans for, hvad det vil sige at bo i området. De hævder, at byfolket ikke kender til kvaliteter og de naturmæssige herligheder i provinsen og påpeger, at en kvalificeret og ærlig markedsføring af

områdernes på længere sigt kan skaffe tilflyttere. En ting ligger fast: Alle danske surfere kender som minimum Klitmøller og det, at vestkysten i det område byder på fantastiske surfforhold. Mange kommer i området og har tilmed de stærkeste udendørsoplevelser netop i Thy. Hvis kendskabet og relationen til områdets kvaliteter på det felt var tilstrækkelig, ville der være mange flere, som var bosat i Thy. En forøgelse af antallet kræver mere, og surfing Cold Hawaii siger da heller ikke så forfærdelig meget om, hvad det vil sige at bo i Thy. Fra politisk hold må man først og fremmest få gjort op med sig selv, om man overhovedet er interesseret i at flere surfere slår sig ned i området. Sager som for eksempel Vandet Sø og Hanstholm havn efterlader uanset, hvordan man vender og drejer det, et indtryk af det modsatte. Her skal man have for øje, at der ikke er tale om hvad som helst. Man skal rent faktisk have folk til at komme i tanke om at flytte. Kvaliteten af surfing Cold Hawaii må der ikke være tvivl om og skal for så vidt ligge lige til højrebenet. Dernæst må man finde ud af, hvad man i givet fald vil gøre for at signalere, at det rent faktisk forholder sig sådan. Kommer man frem til, at man gerne vil, består udfordringen i at finde frem £

BOSÆTNING

som så med risikoen, for de sikrer sig med mindst en indkomst i husstanden, før de ﬂytter. Siden lykkes det for mange at få plads på arbejdsmarkedet igen.

til det rigtige segment blandt surferne. Her kan man med det samme udelukke personer, som grundlæggende tænder på dagliglivet i storbyen eller større byer. Der er en stemning over hverdagen i storbyen og større byer. Er man til det, nytter det ikke noget at gøre opmærksom på, at der skam også ﬁndes cafeer og en biograf i Thisted. Tilsvarende gælder på kulturområdet. Det er og bliver bare ikke det samme end ikke tilnærmelsesvis. Personer med udpræget præference for byen og byliv vil til alle tider være gæster i Thy, også selv om de surfer. Anbefalinger

Det læner sig op ad et paradoks, når man fra forskelligt hold påpeger stilhed og roen som en overordnet attraktion ved bosætning i yderområdet. Hvad er succeskriteriet, når man markedsfører stilhed? Trækker man ﬂere mennesker til, er der gode chancer for, at produktet ødelægges. Hvad nu hvis der også kommer turister? De larmer. Hvad nu hvis der kommer folk med børn? De larmer, og det går helt galt, hvis børnene er teenagere. Og hvad nu hvis de vil noget med mountainbike, kajakpolo eller orienteringscykelløb? Hvad nu hvis de vil windsurfe eller kitesurfe for slet ikke at tale om motorsport? Så kommer de rendende og forstyrrer det hele.

Den bedste måde at markedsføre stilhed er vel, når alt kommer til alt, ved at lade være. Alternativt kan man bede folk om at holde sig væk – fredning, forbud, skilte, hegn og så videre. Men det er ikke ligefrem noget, der opfordrer til bosætning. I erkendelse af, at de fire ting hænger sammen, anbefales indsatsen rettet mod personer med en fritids-, familie-, boligog endelig arbejdsprofil, som tydeligt og ærligt matcher situationen og tilbud i Thy. Surfing er en ting og matcher fritidsprofilen for et bestemt segment, men hertil kommer familie, bolig og arbejde. Det betyder formentlig, at man generelt må blive meget bedre til at kæde fritids-, familie-, boligog jobtilbud sammen. IT kan meget vel være vejen frem, hvor oplysningerne også kan relateres til geografisk placering i lokalområdet. Det kan meget vel ske via Googles åbne kortservices. Det er man startet på andre steder i verden, det kan man starte på i Thy. Annoncering kan ske som løbende opdatering via digitale kernemedier for eksempel inden for surf. I forbindelse med sidstnævnte vil det være oplagt også at vende blikket mod Nordtyskland, hvor mængden af mennesker med en fritidsprofil, der matcher Cold Hawaii, er langt større. I så tilfælde må man selvfølgelig også tage højde for en anden sprogprofil.

Det anbefales desuden, at man mere generelt satser på en friluftsidrætsorienteret fritidsproﬁl. Det kræver imidlertid, at man får et endnu bedre blik over ressourcerne på netop det område. Den 20/10, 2006 blev en beskrivelse af projektet Thy – et aktivt liv i naturen afsendt i forbindelse med frist for ansøgning til Landdistriktpuljen under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ansøgningen blev fulgt af en anbefaling underskrevet af henholdsvis borgmester og erhvervs- og udviklingschefen i Thisted Kommune. Den 11/5, 2007 kom der svar med en bevilling på 250.000 kr. Projektets samlede budget er på 1,2 million. Det skal ses som en videreførelse af de tanker, der går forud for projektet Building the Cold Hawaii. Ideen er at udarbejde et resursekatalog for friluftsidrætsaktiviteter i Thy herunder planer for fremtidig adgang til og udbygning af faciliteter. Resursekataloget skal endvidere afdække og vurdere mulighederne for at tiltrække tilﬂyttere gennem en behovsanalyse baseret på bestemte målgrupper. Med baggrund i kataloget iværksættes tiltag for at øge bosætning. Tiltagene al blandt bland andet ske på IT-området. skal

EVENTS Ideen til projektet Building the Cold Hawaii kom med Hanstholm havns ønske om etablering af stensætning og fem havvindmøller ved Middles tilbage i 2005. En af de ting, der var i spil allerede dengang, var muligheden for en afdeling af World Cuppen i windsurﬁng i Danmark.

sluttede bestyrelsen i Visit Nordjylland, at en World Cup i Thy skulle indgå som en af ﬁre større begivenheder med det samlede formål at sætte regionen på Europakortet. De øvrige tre skulle være skaldyrsDen 9/5, 2006 modtog Surfklubben besked om, at PWA gerne ville komme til Thy.

World Cup Thy hed det første fokus og det blev nævnt allerede på et møde den 29/9, 2005 med borgmester og kommunaldirektør i Hanstholm Kommune.

I slutningen af august 2006 besluttede bestyrelsen i Visit Nordjylland, at en World Cup i Thy skulle indgå som en af ﬁre større begivenheder med det samlede formål at sætte regionen på Europakortet. De øvrige tre skulle være skaldyrsfestivalen på Mors, Operafestivalen i Ålborg og Tordenskjolddage i Frederikshavn. På det tidspunkt var en World Cup i 2007 fortsat en mulighed.

Det har hele tiden ligget fast, at formålet med projektet Building the Cold Hawaii var at skabe grundlaget for projektering og prioritering blandt andet for surfing som led i en regional turismestrategi i form af en større årligt tilbagevendende begivenhed med surfing som omdrejningspunkt. Det inkluderer selvfølgelig ikke afviklingen af begivenheden. Allerede i foråret 2006 blev der lavet en del research og benarbejde med henblik på at få afdækket basis for en World Cup i windsurfing i Thy. Der blev blandt andet taget kontakt til Professional Windsurfer Association (PWA), som forestår afviklingen af stævnedelen. Endvidere blev der korresponderet med arrangørerne af World Cuppen i Poso på Gran Canaria og Sylt i Nordtyskland. Den 9/5, 2006 modtog Surfklubben NASA besked om, at PWA gerne ville komme til Thy. I slutningen af august 2006 be-

I arbejdsgruppen bag projektet Building the Cold Hawaii blev det kort tid efter besluttet, at World Cup Thy ikke kunne blive med start fra 2007. Der var enighed om, at planerne ikke skulle droppes, men der var behov for mere tid til at vurdere, hvorvidt et World Cup stævne hører hjemme i Thy. Det blev meddelt på et møde med Visit Nordjylland den 1/9, 2006 hvorefter borgmestre i de daværende tre Thy-kommuner og sponsorer også ﬁk besked.

£ Udfordringer

Det tilbud, der foreligger fra PWA er baseret på en Grand Slam (to discipliner for både kvinder og mænd). Der er tale om disciplinerne wave performance og

Selve stævnet koster i omegnen af en million kroner. Udgifterne går til præmiepenge, licenser og stævnemanagement. Men hertil kommer management af alt det omkringliggende, leje og indkøb af materiel og udgifter til markedsføring. Overslagsberegninger viser, at begivenheden alt i alt kommer til at koste i størrelsesorden 2,3 – 2,7 millioner kroner. Det siger sig selv, at det kræver forholdsvis massive sponsorater og/eller anden form for økonomisk støtte. Der er ﬂere udfordringer. En endelig analyse af medie potentialet i begivenheden mangler fortsat. Korrespondancen med PWA og diverse arrangører i løbet af 2006 gav kun et broget billede med hensyn til eksponering og kontakt opnået via IT og trykte medier. Ligeledes mangler der fortsat et klarere billede af danske og udenlandske mainstream mediers interesse i en World Cup i windsurﬁng. Derudover skal et koncept kunne matche et worst case scenario eller slet og ret 10 dage uden vind. Udfordringen består her i at tænke en World Cup i

windsurfing som et omdrejningspunkt og dermed en begivenhed, der understøttes af andre begivenheder med det formål, at besøgende og lokalområdet får noget igen uanset hvad. Der ligger selvsagt en stor udfordring i at få sammensat en passende organisation, skaffet sponsorer og ressourcer i det hele taget, planlagt, eksekveret og dokumenteret et World Cup stævne i Thy. Det vil formentlig kræve en person, som arbejder fuld tid med projektet i længere tid. Optil og under stævnet vil der efter alt at dømme være behov for en yderligere intensivering af det professionelle beredskab. Hertil kommer, at Thisted Kommune i lighed med en større mængde frivillige skal på banen. Skal stævnet afholdes på Ørhage i Klitmøller er logistik en udfordring. Et World Cup stævne i det område påvirker ikke ”kun” erhvervsvirksomheder og folk i det offentlige rum, men også private, som har deres bolig lige ud til. Arrangører af SoulWave, et større tysk stævne afholdt hvert år i Thy fra 1995 til 2005, har nævnt at et World Cup stævne i Klitmøller kræver, at man etablerer en by i byen. Sidst men ikke mindst ligger der en udfordring i at finde konceptet for et holdbart image. Et World Cup stævne i Thy må nødvendigvis matche et flertal, så erhvervsliv såvel som både surfere og ikke-surfere, lokale og turister, der på-

virkes af situationen, føler at begivenheden har en plads og hører hjemme i Thy. Anbefalinger Det kan give mening at satse på en begivenhed af de dimensioner. Hvis det gøres på den rigtige måde, kan det få en positiv betydning for surﬁngens trivsel, integration eller kort sagt bæredygtighed og relevans i lokalområdet. Hertil kommer, at en World Cup i Thy kan bruges som indgang til at få sat fokus på kystnært friluftsidræt i Thy i det hele taget.

Det anbefales imidlertid, at man får bedre styr på de ting, der skal til for at få surﬁng Cold Hawaii ind i en større planmæssig sammenhæng og udvikling af friluftsidræt i Thy. Sideløbende og i forlængelse heraf kan det besluttes, hvorvidt det også betyder, at der skal lægges kræfter en World Cup med de krav til vilje, struktur og ikke mindst økonomi, det stiller. Den strategi blev bekræftet på et møde den 31/5, 2007 hos erhvervs- og udviklingschefen for Thisted Kommune. Ved mødet deltog turistchefen for Thy og direktøren for Visit Nordjylland. Her kom det også frem, at et bæredygtigt koncept for en tilbagevendende afdeling af World Cup Thy kræver, at begivenheden indarbejdes i en kommunal og regional strategi på turistområdet.

racing. Wave performance må være selvskrevet. Racing eller kapsejlads kræver langt mindre vind og er tilmed rigtig god underholdning. Det sikrer action selv på forholdsvis vindsvage dage. Hertil kommer, at Danmark anno 2007 og 2008 helt sikkert vil være rigtig godt repræsenteret i disciplinen.

Aﬂøser for Den Rådne Banan Det er et faktum, at hverdagen for mange af de 400.000 danskere, der bor i udkantsområderne, er plaget af butiksdød, (bebudet) skolenedlæggelser og tomme huse. Indtil for nylig var fænomenet ikke synderligt kendt i den brede danske befolkning. Det blev udtrykt kedeligt, konformt og politisk korrekt som Det skæve Danmark eller geograﬁsk ulighed, når det af og til dukkede op i den landspolitiske debat.

Det skæve Danmark ﬁk et navn der virkelig klingede og blev samtidig klart deﬁneret, da Weekendavisen påbegyndte en artikelserie den 23/3, 2007. Det skete under overskriften Bananen. På danmarkslandkortet tegner de hårdest ramte områder en stor krum banan, der strækker sig fra Nordvestjylland over øhavet syd for Fyn, Sjælland og til Bornholm. Regionalforskere kalder det Den Rådne Banan. Navnet refererer først og fremmest til, at Danmark igennem de seneste godt 15 år, har gennemgået en udvikling, som har skabt en reel underklasse i den yderste provins. Thy har landets laveste arbejdsløshed -

så lav, at man praktisk talt må sige fuld beskæftigelse. Det er til dels investeringer udefra, der har skabt den høje beskæftigelse i Thy. Investeringerne blev foretaget i forbindelse med egnsudviklingen i tresserne, hvor store virksomheder som Oticon og Coloplast ﬂyttede til området med statskroner i ryggen. I samme periode byggede staten Hanstholm Havn. Thy er et vidnesbyrd om, at Den Rådne Banan langt fra kun handler om penge og arbejdspladser, men højere aldersproﬁl, affolkning, lavere uddannelsesniveau og meget apropos image. Området har mange industriarbejdspladser og er dermed sårbart over for outsourcing, som i nogle tilfælde kan ændre tallene fra den ene dag til den anden. Navnet den Den Rådne Banan ligger i slipstrømmen på en international scene, hvor er der er godt gang i frugtskålen. En af de mest effektive var The Blue Banana, som blev introduceret af en gruppe franske geografer. De ønskede at gøre regeringen opmærksom på problemet i, at al europæisk erhvervsudvikling foregik i Norditalien, Benelux, Svejts, Vesttyskland og Sydengland.

Geograﬁsk er de lande placeret på en måde, så en markering på europakortet tager form som en bue. Tilføjes farven blå, har man The Blue Banana. Billedet vækkede folkene i republikkens magtcenter. Senere fulgte The Green Apple omkring Berlin, København, Stockholm, Hamborg og Randstad Holland, og Progressive Pineapple omkring Østfrankring, Vesttyskand, Benelux med satelliter i London, København, Birmingham og Oslo. Historien viser, at man kan udgive tunge rapporter med vægtige argumenter og lange regnestykker, hvis man virkelig vil have opmærksomhed og i sidste ende få sin vilje, så handler det om det visuelle udtryk.

North Atlantic Adventure Axis (N3A)

Akse forstået kan selvfølgelig også bruges positivt og samtidig være et konkret bud på, hvordan Thy som potentielt oplevelsesudbud kan relateres direkte til den Nordatlantiske region. N3A er først og fremmest betragtninger over, hvordan man i form af et samarbejde med virksomheder og institutioner i første omgang i Setesdalen i Sydnorge kan kommer videre i bestræbelserne på at udnytte Hanstholm forstået som porten til Nordatlanten. · The North Atlantic Adventure Axis Network (The N3A Network eller N3A) er et samarbejde om adventureidræt. · N3A dækker primært området fra og med Mors, Thy og Jammerbugt via Kristiansand til og med Hovden og Haugeligrend.

N3A og Friluftsrådet: Ideen om N3A blev præsenteret for repræsentanter for Friluftsrådets kreds for nordvestjylland på et møde den 12/2, 2007. N3A blev nævnt på repæsentantskabsmødet for kredsen i marts. Den 2/5, 2007 blev det beluttet på et bestyrelsesmøde at kredsen medtager N3A som et af fokuspunkterne i det Kommunale Friluftsoplæg. I løbet af 2007 skal der udarbejdes Kommunalpolitiske Friluftsoplæg for alle 98 kommuner. Det er Friluftsrådet, der er initiativtagere. Ideen med oplæggene er, at de skal indeholde lokale indspil til udviklingen af friluftslivet i de nye kommuner. Det vil sige kredsbestyrelsernes beskrivelser af de lokale visioner for friluftslivet og en prioritering af de lokale foreninger og organisationers ønsker og behov. Kredsen for Nordvestjylland præsenterer deres oplæg september, 2007.

Man taler om branding og mener dermed noget positivt. Men for så vidt er Den Råde Banan også et brand. Ordet ’akse’ har i minimum to tilfælde været brugt endog meget negativt i forbindelse med branding.

· N3A har som hovedformål at fremme området forstået som et centrum for adventure og friluftsidræt i Nordeuropa. Arbejdet berører og er relevant i forhold til bosætning, uddannelse, erhvervsudvikling og turisme. £

Cold Hawaii - (CEC)

Cold Hawaii - Coastal Explorer Center (CEC) er først og fremmest betragtninger over, hvordan man i form af (dele af) en bygning kan komme videre i bestræbelserne på at udnytte kystbyernes og kystområdernes potentiale i forhold til friluftsidræt, herunder udnyttelsen af friluftsmulighederne ved og på havet. Huset skal tænkes som element i N3A. VISION

Cold Hawaii - CEC skal være centrum i en fornyet tilgang til naturen og havet langs vestkysten i Thy. Det skal virke indeni, udenpå og frem for alt udadtil.

Cold Hawaii - CEC skal være den fysiske ramme og dermed danne udgangspunkt for fysisk udfoldelse og hvad angår kommunikation mellem mennesker, der foretrækker et aktivt liv i og tæt på naturen. Cold Hawaii - CEC skal indgå i et netværk af lokaliteter i Thy og Region Nord, Sydnorge og resten af Nordatlanten. Det skal virke til fremme af en bæredygtig, innovativ og åben tilgang til oplevelser i naturen. MÅL

Målet er at gå foran i arbejdet med at skabe ideelle rammer for udvikling, formidling og afholdelse af aktiviteter med relation til primært kystrelateret frilufts(idræts)aktiviteter.

Det skal være en vigtig brik i en større plan, der handler om at gøre Thy langt mere synlig og attraktiv set i relation til en aktiv livsstil i og tæt på naturen. Cold Hawaii – CEC har i løbet af projektperioden og senest på et møde den 8/6, 2007 været diskuteret med indehaver af Restaurant Niels Juul. Det gælder indhold, organisering, ﬁnansiering og placering. Herfra er man positive og åbne over for placering af (dele af) centret på matriklen i relation til de nuværende bygninger. Endvidere er man positive over for at indgå aktivt i konceptudvikling. Man ser desuden sig selv som en spiller i huset og som mulig ﬁnansiel partner.

Folkefiskekøkkenet er et eksperimentarium. Det kan foregå på mange måder. For eksempel som temaer over (varianter af) lokale egnsretter eller egnsretter fra andre steder i Danmark, Europa eller for den sags skyld resten af verden. Men også helt nye måder at tilberede fisken på vil få plads i folkefiskekøkkenet. Det skal være muligt at komme på ture, hvor man deltager i selve fangsten, men også at medbringe de fisk, man for eksempel har købt på havnen i Hanstholm. Som sådan kan dage i folkefiskekøkkenet være mere eller mindre planlagte. Folk kan komme dumpende eller deltage i hele eller flere dages arrangementer.

PROGRAM

Folkefiskekøkkenet vil også virke udad. Det kan være element i vandreture, cykelture eller for eksempel ture i havkajak. Det kan være som ’surf and fish’, hvor man efter en god dag på bølgerne, tilbereder fisk over åben ild, på ”hemmelige” steder, hvor udsigten og gode historier bliver nærværende og fantastisk levende.

Folkefiskekøkken: Man kommer i folkefiskekøkkenet for at lære noget om og tilberede fisk. Det kan være turister eller fastboende, som led i firma- eller familieture. Det kan desuden være børnehaver, skoler, universiteter, fritidsklubber, ungdomsskoler, højskoler med mere

Grejbank: Det er oplagt at etablere en grejbank med vægt på kystrelateret idrætsudstyr i forbindelse med centret. Som sådan kan der placeres en satellit af Grejbank Nord-Vest i centret. Grejbanken er ligeledes vigtig med henblik på at skabe en platform for det ﬂow af aktiviteter, som skal foregå ud fra huset.

Sidstnævnte forstås som bæredygtig legeplads og dermed noget af det, der for alvor kan være med til at sætte fokus på Thy regionalt, nationalt og internationalt.

Grejbanken vil i det hele taget gøre det langt nemmere og mere økonomisk at tilbyde et væld af aktiviteter. Med et fleksibelt korps af instruktører tilknyttet kan stedet danne base for udbud af alle hånde kvalificerede forløb til både turister og fastboende. Grejbank Nord-Vest er en ny grejbank for friluftsudstyr, som Friluftsrådet har oprettet i Nordvestjylland til brug for rekreativ udfoldelse for institutioner, skoler og familier. Grejbanken indgår i det samlede netværk af grejbanker i Danmark under Friluftsrådet. Det har været diskuteret, hvorvidt der kan ligge en afdeling af grejbanken i Klitmøller. Afdelingen kunne udmærket indeholde udstyr til windsurfing, kitesurfing og surfing. Det blev også vendt på et møde i grejbankes bestyrelse den 26/2, 2007. Her var man positive over for at arbejde videre med ideen.

Om grejbanken: En grejbank er et sted, hvor man kan låne forskelligt friluftsudstyr. Grejbankerne er typisk placeret på efterskoler, kommunale ungdomsskoler, klubber, fritidscentre og lignende. Grejbank Nordvest har særligt til formål at være model for grejbankers fremtidige udlån af udstyr til friluftslivet i de kommende nationalparker og det kystnære fritidsliv.

Det er billigt at låne grejet. Der er dygtige, engagerede lokale folk i grejbankerne, der sammen med kommunerne og brugerne vil få friluftslivet, særligt for unge, til at blomstre. Der er indkøbt 150 mountainbikes samt 15 havkajakker og klatreudstyr med videre. Udstyret er forankret via Friluftsrådet Nordvest i Grejbank Nordvest. Det er Friluftsrådets ønske at friluftsudstyret skal komme borgerne og turister i regionen til gode i mange år fremover, og med det særlige formål der knytter sig til friluftslivet i nationalparker og kystnære områder. På den baggrund har Friluftsrådet etableret en selvejende institution for Grejbank Nordvest/Friluftsruten med repræsentation i bestyrelsen fra Thisted Kommune og Jammerbugt Kommuner. Derudover består bestyrelsen af et medlem udpeget af ”Mens vi venter på Nationalpark Thy”, samt 2 medlemmer udpeget af Friluftsrådet Nordvests kredsbestyrelse. Placeringen af Grejbank Nordvest tænkes derfor på sigt at skulle knyttes centralt til Nationalpark Thy eventuelt med ﬂere afdelinger i Thisted/Jammerbugt kommuner. På nuværende tidspunkt er udstyret placeret i Jammerbugt Kommune.

Et sådan lokale kan også fungere i forbindelse med diverse former for holdundervisning. Det drejer sig om diverse skoler, højskoler og universiteter, hvor (kystnært) friluftsliv indgår som tema eller element i undervisningen, ligesom det kan fungere som base for foredrag, udvikling og medie produktion. Kontorfællesskab: Det handler om at give typisk enmandsvirksomheder et dynamisk sted at drive deres virksomhed fra. Nyt og attraktivt byggeri giver de mennesker et sted at mødes og arbejde under samme tag med de muligheder for inspiration, udvikling og fælles forretning, det giver. Tidsvarende og attraktive lokaler vil lokke flere til. Det handler om en værdig base for en udvidelse og udvikling af den selvstændighedskultur, som findes for eksempel i Klitmøller. Test og udvikling: Der findes gode muligheder for at teste forskellige former for (surf-)udstyr i Thy. Området kan udmærket tjene som paradigme på en bestemt type europæiske forhold og

derfor som et godt udgangspunkt for udvikling af de bedste egenskaber. Test kan også forstås som sælger og bruger, der tester udstyr og dermed får en viden og basis for egne investeringer. Som sådan taler man om teststationer.

Foreninger: Surfklubben NASA har meldt ud, at man er åbne over for en dialog om eventuelt nye lokaler. Den 9/5, 2007 blev der afholdt et afklarende møde med bestyrelsen i BFN. På mødet var der enighed om, at dialog om mulige forandringer absolut kan lade sig gøre. Det drejer sig om deling af lokaler herunder for eksempel køkken, toilet, bad og møderum. Bestyrelsen i BFN gjorde opmærksom på, at man gerne vil have bedre muligheder for indendørs observation af havfugle. BFN understregede, at den nuværende bygning har en historie og stor affektionsværdi, hvilket er årsagen til, at man er betænkelige ved at rive den ned til fordel for en reorganisering af forholdne på spidsen af Ørhage. Man var dog heller ikke her afvisende over for at indgå i en dialog om tingene. For både BFN og Surfklubben NASA spiller husleje en rolle. Bliver den for dyr, er man selvføgelig ikke interesseret.

Ørhagevej 185: Matrikel 25af har på nuværende tidspunkt to ejere. Maj måned, 2007 blev der afholdt telefonmøde med dem begge. Herfra er man positive over for en dialog om mulighederne for en bedre indretning af Ørhage. Det gælder også tiltag, hvor for eksempel indregning af RA berører deres ejendom. De er ej heller direkte afvisende overfor salg af ejendommen, men understreger dog, at man hidtil ikke har gjort sig overvejelser derom.

Multilokale: Det handler om et lokale, der blandt andet med de rette multimedie installationer kan indgå som base for møder og konferencer. Det glæder i relation til en aktiv kystkultur og det erhverv, der knytter sig til kulturen.

(Dele af et) Cold Hawaii – CEC kunne placeres på spidsen af Ørhage. Sydvestsiden af huset er naturrepræsentanten og er som sådan bygget ind i det oprindelige landskab. Her kan man trille en tur op på taget. Det danner glidende overgang, hvor huset eller slet og ret kulturrepræsentanten vokser ud af eller ind i naturen og dermed rent visuelt ligger skånsomt op ad det fredede område. BFN og NASA bliver integreret i bygning, hvilket konkret manifesterer sig i deling af lokaler, som udmærket kan have mange andre funktioner. Det bliver samtidig til et møde mellem forskellige præferencer og dermed en god base for dialog mellem brugere. Tendensen forstærkes af at offentligt TCS integreres i bygningen.

Thy Total

BUILDING THE

”Når mine kammerater fra studiet med lavmælt stemme og medfølende attitude drister sig til at spørge mig, hvordan det går på Sygehus Nord, svarer jeg: Fagligt er det en kæmpe udfordring, og så lærer jeg at windsurfe. Det er intet mindre end totalt fedt!” Christian Plascke

Vi har gennem hele projektperioden haft et samarbejde med Thisted Dagblad. Det er blevet til ﬁre såkaldt Thy Total.

BUILDING THE

THY SOM CENTRUM FOR SURFING I NORDEUROPA Thy som område henvender sig til mange grupper af mennesker. Det gælder inden for både bosætning og turisme. Surferne er helt klart en af grupperne. Målet med projektet Building the Cold Hawaii er at bane vejen for tre ting:

der så oven i købet er tale om unge initiativrige mennesker med gode uddannelser og forholdsvis mange børn, må vi gribe chancen og spørge:

Hvad er det, der får disse mennesker til at bosætte sig i Thy? Spørger man en surfer, der bor i Thy, er svaret ikke til at tage fejl af. Thy er et centrum. Fordi vi har det hele. I vores område kan vi på én gang udfordre verdens bedste bølgesurfere og tilbyde roligt, lavt vand til hele familien og ham eller hende, der bare gerne vil prøve.

Som borgere i Thy må vi fra tid til anden lægge øre til ord som randområde, udkantsområde, (heftig) affolkning, manglende arbejdskraft osv.

Er man surfer, vender tingene altså på hovedet. For surferen er f.eks. København, Århus og Odense randområder. Det er fint at tage på ferie i storbyen. Den inspirerer på en række områder, men det er da ikke et sted, man slår sig ned for at blive. Hjem er der, hvor bølgerne er.

”Vi bor i et randområde”, ”Thy er et udkantsområde”, ”Området er truet af affolkning”, ”Vi mangler arbejdskraft” osv. Vi har hørt det så tit. Vi siger det selv, det viser tallene, - det er et faktum.

Det er altså adgang til naturen og en helt bestemt ting i naturen, der trækker surferne til Thy. Det er interessant. Især hvis man ser det i et bredere perspektiv.

Derfor er det interessant, hver gang man møder en gruppe mennesker, der absolut ikke opfatter sig selv som del af en geografisk fejlplacering. Når

SURFING LOKKER LÆGER TIL THY Der er ingen grund til at lægge skjul på det: For mange nyuddannende læger er Sygehus Nord ikke noget, man vælger. Det er noget, man affinder sig med, når man skal i turnus. Turnus varer halvandet år og er obligatorisk efter endt uddannelse.

Med den nye hurtigrute til Kristiansand er udbuddet udvidet betragteligt. På rekordtid og til overkommelige priser står man i bunden af Setesdalen. Dermed har man adgang til riverrafting, klatring, ja – bjergbestigning og skiløb. Faktisk kan man surfe i Thy om morgenen og stå på ski i Hovden sen eftermiddag.

Thy har fået betegnelsen randområde. Det florerer mange steder – også i bevidstheden hos nyuddannede læger. For mange er det ensbetydende med ophold væk fra alt det, man holder af.

Thy er ganske enkelt et mekka - for enhver, der interesserer sig for aktiviteter i naturen. Derudover har vi solide og spændende arbejdspladser, gode forhold for børn og børnefamilier for slet ikke at tale om boliger, der er til at betale.

Ofte resulterer det i alskens krumspring for at undgå at komme til Thy. Administrerende overlæger på Sygehus Nord har prøvet det så tit. De unge turnuslæger får på den ene eller den anden måde sneget sig udenom med det resultat, at det turnushold, der egentlig burde bestå af seks læger, reduceres.

Det skal gøres synligt, forståeligt og tilgængeligt, når vi markedsfører Thy - som mål for både turisme og bosætning.

lll#bjcX]"^Y#Y`

1. En større årligt tilbagevendende begivenhed med surfing som omdrejningspunkt. 2. Surfing som led i en alternativ bosætningsstrategi for Thy. 3. Surfing som en del af et eller flere af de etablerede uddannelsestilbud i Thy.

Hvad med lystsejleren, golfspilleren, hesteentusiasten, lystfiskeren, fritidsdykkeren, paraglideren eller vedkommende, der interesserer sig for modelflyvning, kano, kajak eller roning - for blot for at nævne nogle af de områder, hvor vi vitterlig har det hele?

KLITMØLLER

Med et reduceret turnushold må de andre løbe hurtigere. Dermed bliver de værste fordomme bekræftet. Det giver en cocktail, som i alt for mange tilfælde består af læger med følelsen af at være i tvunget ophold og tilmed uden at opleve andet end benhårdt arbejde. Derfor er det selvfølgelig interessant, når man møder turnuslæger, der ikke opfatter sig selv som del af en geografisk fejlplacering og måske tilmed har valgt Thy frem for andre typisk mere attraktive områder.

Casper Hagen er en af dem. Han har valgte Thy på grund af surfing. Længere er den ikke. Christian Plaschke kender Casper. Han valgte Thy som det mindste af et antal onder, fordi Casper ville til Thy. Casper fik Christian i gang med at surfe. Christian er nu hooked af surfing og føler sig rigtig godt tilpas i Thy.

En anden kommende læge, Kristian Mikkelsen, er for tiden ansat i et vikariat på Sygehus Nord. Kristian kom også hertil på grund af surfing. Når han om kort tid er færdig med sit studium, vil han gerne ansættes som turnuslæge i Thy.

Det handler om et helstøbt og sammenhængende turnus(op)hold i Thy. Det gøres ved at give præcis den gruppe specielt gode muligheder for at dyrke deres interesse. Det gælder adgangen til udstyr, faciliteter, coaching og transport. Det gælder bolig og med hensyn til det fællesskab, der knytter sig til surfing og friluftsliv i det hele taget.

Louise Kollander er dansk mester i bølgesurfing. Hun læser til læge. Om to år er hun færdig, hvorefter hun gerne vil ansættes som turnuslæge i Thy …

Sammen med Casper, Christian, Caroline, Kristian, Helle og Louise tror vi på, at det kan give spændende og positive ophold for turnuslæger. På sigt får det læger til at vælge at tage deres speciallægeuddannelse her og siden hen slå sig ned som mediciner, kirurg eller praktiserende læge i Thy.

Projektet Building the Cold Hawaii handler bl.a. om at bane vejen for surfing som led i en alternativ bosætningsstrategi for Thy. Friluftsliv, herunder surfing, er en niche, der giver Thy nogle klare fordele i forhold til andre områder.

Thy turistbureau

Du kan også blive sponsor

Synes du det er et godt projekt, og vil du gerne støtte det? KLITMØLLER

Vi vender altså tingene på hovedet og spørger: Hvorfor ikke helt fra start af gå målrettet efter de læger der, i stedet for følelsen af at rejse væk, med relativt enkle midler kan få følelsen af at rejse ud og op til alle de ting, de holder af?

Christian er gift med Caroline. Hun er læge og blev ansat samtidig med Christian på Sygehus Nord. Til november kommer Caspers kæreste, Helle. Hun er også læge og har taget et vikariat på Sygehus Nord. Helle er vild med naturen i Thy.

Det kolde Hawaii er et eksempel på, at naturen giver mulighed for markedsføring rettet mod læger, der interesserer sig for surfing. Derfor foreslår vi et koncept for turnuslæger med hang til et aktivt liv i og tæt på naturen – f.eks. surfing.

Kontakt Rasmus Johnsen på nedenstående mail eller telefon.

;did/ BZiiZ?d]chZc#Y` // 9Zh^\c/ lll#bjcX]"^Y#Y`

Gennem den kanal har vi tematiseret Thy som centrum for surﬁng, men også forsøgt at knytte an til en generel forståelse af Thy som område for en anderledes og positiv fortolkning.

BUILDING THE

N r det lykkes arkitekturen, at gribe stedets egenart og oms¾tte relationen mellem natur og kultur, bliver det ikke kun sp¾ndende for husets brugere, men ogs for alle os andre.

Vi har lagt v¾gt p m¿det mellem naturomr det mod syd og havnekulturmilj¿et mod nord i et omr de, hvor stemningen er noget ganske s¾rligt.

Huset er til surferne og Biologisk Forening Nordvestjylland. Kan vingerne b¾re, bliver huset udgangspunkt for kystn¾rt frilufts(idr¾ts)liv p vestkysten i Thy.

Vi har lavet en r¾kke visualiseringer til projektet Building the Cold Hawaii. En af dem viser et nyt hus p ¯rhage i Klitm¿ller.

By og Bygninger

Det er ligesom med nydelsen af en kop kaffe. Det, der g¿r den rigtig god, er omgivelserne. De mennesker man er sammen med, stedet og stemningen.

I Thy bor der 46 mennesker pr. kvadratkilometer. Ting tager bare mindre tid, når man bor sådan et sted – fordi der er så få og mindre, der skal noget i de samme tidsrum.

Arkitekt Esben Broe

MASTERPLAN Download: www.coldhawaii.eu

BUILDING THE

Vestkysten i Thy eller Cold Hawaii er ikke et surfspot men et omr de, der har en historie, som er startet med opdagelsen af et spot og siden hen en r¾kke spots, der tilsammen g¿r omr det kendt som et af Europas bedste surfsteder.

TID TIL AT LEVE - MED SURFING I THY Det er altså ikke derfor, at det at være surfer i en storby eller bare en større by i mange tilfælde er lidt af en prøvelse. Folk der surfer og bor i byen har prøvet det så tit: Man har fået fri fra arbejde, universitet eller skole, det blæser, der er lige tid til en tur på vandet inden solnedgang, aftalerne er på plads, - nu skal der sejles! Men trafikken driller - som sædvanlig. Det går langsomt, man sidder fast og bliver mere og mere utålmodig. Tolerancen falder i takt med at blodtrykket stiger. Eder og forbandelser fylder luften. Vejen er en lang flaskehals - så tæt på og alligevel så langt fra. Der er bestemt ikke noget galt med f.eks. København. Hovedstaden i Danmark er fantastisk og bugner af (kultur)tilbud. Det kan bare være rigtig besværligt at bo et sted, hvor der bor op til 10.000 mennesker pr. kvadratkilometer. Ting tager bare tid i sådan et område. De fleste har prøvet myldretid og turen gennem en stor by, når den står på. Det tager en evighed at komme fra

A til B – hjemmefra og til arbejde, fra arbejde og hjem eller til den, dem eller det, der venter: kone, mand, kæreste, ven, veninde, børn, - daginstitution, varehus, fritidsinteresse osv.

timer at gøre godt med, kan man tage retur 50 gange, før det er brugt op. Og det er jo ikke fordi, man ikke har råd til at tage ﬂyveren, hvis man bor i Thy. Kvadratmeterprisen på parcel og rækkehuse er knap 6.500 kr. i Thisted kommune, mens den f.eks. i Frederiksberg kommune er 28.000 kr. Så også her må der være noget at tage af.

Det er ikke én dag, det er sådan, det er alle dage. Der er kø: på trappen, ved bussen, ind og ud af toget, på parkeringspladsen, ved krydset, på ringvejen, på afkørslen til motorvejen, på motorvejen og når man skal af igen.

De gennemg ende temaer for arbejdet med Cold Hawaii har v¾ret tilg¾ngelighed, integration og benhed. De tre begreber d¾kker ßere ting, heriblandt forslag til anl¾g og fysiske faciliteter.

Man hører det så tit. I byen er det hele inden for rækkevidde – koncerterne, teatret, museet, restauranten, cafeen, et hav af fritidsinteresser osv. Det er rigtig nok, men for langt, langt de ﬂeste fylder det forsvindende lidt i et (livs)forløb, som også handler om at komme fra A til B.

I Thy bor der 46 mennesker pr. kvadratkilometer. Ting tager bare mindre tid, når man bor sådan et sted – fordi der er så få og mindre, der skal noget i de samme tidsrum.

Tilg¾ngelighed g¿r s meget som overhovedet muligt tilg¾ngeligt p g ben, men ogs for ting p hjul. Det g¾lder alt fra barnevogne, over rullesk¿jter, l¿behjul til rullestole og rollatorer. Tilg¾ngelighed i Klitm¿ller g¿r ogs surfkulturen tilg¾ngelig for andre end surferne.

benhed g¿r omr der i Vorup¿r bne for surfere, men liges meget for lystÞskere, turister og fastboende. benhed kan ogs betyde, at faciliteterne bner for andre kystn¾re friluftsidr¾tsaktiviteter ved Vandet S¿ og Agger Tange. De bner for m¿det mellem nyt og gammelt, natur og kultur, landet og havet os s videre. Der er selvf¿lgelig tale om dybt seri¿se indspark, men det kan sagtens v¾re, at de forslag, vi kommer med ikke er gode nok. Vi mener dog, at tanken holder: I en verden, hvor der er knaphed p ressourcer, best r udfordringen i alle tilf¾lde i at kombinere ¿nsket om lav tr¾ngsel og h¿j mobilitet med hensyn til kultur, natur og milj¿. Det handler om at skabe almene faciliteter, som giver et v¾rdigt rum for specielle aktiviteter: Det kan v¾re surÝng, det kan v¾re alle mulige andre udend¿rs aktiviteter.

Download MASTERPLANEN p : www.coldhawaii.eu

Når man siger ’inden for rækkevidde’, har man en tendens til at tænke i fugleﬂugt. Det er ønsketænkning og højst det der gør, at den lille stær er ’åhh, så fornøjet’.

Slag på tasken: Det er ikke urealistisk, at en thybo sammenlignet med en københavner alt inklusivt fra mandag til fredag ”sparer” 1 ½ timer i kø om dagen. Fratrækkes 5 ugers ferie giver det 348 timer om året. Det svarer til 15 døgn.

Virkeligheden er en anden og grunden til, at folk i Thy disponerer over en masse tid, som de f.eks. kan bruge på noget af det, folk i byen ’har inden for rækkevidde’ og dog utrolig svært ved at nå, fordi man her bruger tiden på at sidde, gå eller stå i kø.

Det er en del, som man altså kan bruge på alt mulig andet. F.eks. tager det ca. 3 ½ time at komme med bil fra Thisted til Ålborg, videre med ﬂy til København og endelig taxi til Operahuset på Holmen. Har man 348

Foto: MetteJohnsen.dk :: Design: Tina Munch

Det er jo ikke fordi, der ikke er vand i nærheden af København, Ålborg, Århus og Odense. Ganske vist er der ingen rigtige bølger, men man kan sagtens surfe i de områder. Der er såmænd ikke en gang særlig langt til de nærmeste spots.

Det giver ikke sig selv. Der er udfordringer forbundet med ¿get traÞk i de zoner, som ber¿res af aktiviteten. Anl¾g af veje, parkeringspladser, opholdsomr der og sanit¾re installationer st r til tider i mods¾tning til andre interesser og mere eller mindre retm¾ssige krav til arealerne.

Integration skaber sammenh¾ng mellem steder, som ellers var mere eller mindre adskilt. Det kan v¾re tilf¾ldet, hvor surÞng ved Hanstholm bliver en integreret og accepteret del af livet ¿st for Roshagemolen. Men det betyder ogs et m¿de mellem forskellige brugergrupper.

MET TE JOHNSEN

Thy turistbureau

KLITMØLLER

Synes du det er et godt projekt, og vil du gerne støtte det? KLITMØLLER

Kontakt Rasmus Johnsen på nedenstående mail eller telefon.

Rasmus Johnsen | Projekt manager, NASA - Building the Cold Hawaii | m: +45 50 94 43 98 | e: contact@coldhawaii.eu

S aßeveres masterplan for Cold Hawaii. Det er et f¿rste fors¿g p at s¾tte fakta om surÞng i Thy ind i en st¿rre sammenh¾ng. Forh bningen er, at vi l¿bende kan diskutere og justere en bedste l¿sning p omr det og dermed ogs s¾tte gang i mere permanente tiltag.

“Jeg kan bare ikke forstå, at han sagde det der? Hvad var det – noget med en ﬂok tilfældige forbipasserende surfere, der vil ødelægge erhvervsudviklingen på Hanstholm havn?” Vi havde netop passeret Hotel Hanstholm og var stoppet for enden af Chr. Hansens Vej, hvor vi ventede på en lastbil, som var ved at slæbe sig op ad bakken. Bluewater stod der på siden.

”Men er det det, vi vil?” Spurgte jeg og svingede ud på Kystvejen. ”Næ, sådan har jeg ikke tænkt på det” sagde han og rømmede sig på en måde, som var tegn på, at han ikke havde overvejet, hvad det var han ville, men følte at han burde have en mening om det.

holm Centret og passerede Tårnvej med kurs mod svinget. Salt og sol fra en lang dag ved Middles gjorde mig stiv i ansigtet. Det var sidst i juli, klokken var halv ti, himmelen var dybblå og Hanstholm glødede på en måde, som kun Hanstholm kan gøre det en sommeraften, hvor det blæser femten sekundmeter fra vest. ”Jeg bliver sku aldrig træt af den udsigt” sagde han, da vejen svingede ud på Kystskrænten og vi ﬁk udsigt over reservatet. ”Hmm” sagde jeg ”Det må kunne lade sig gøre at ﬁnde en anden løsning.” ”Hold nu din kæft og nyd udsigten, du er på ferie – skal vi have pizza i aften?” sagde han.

Vi sad lidt og stirrede ud i luften, mens vi roligt trillede forbi Hanst-

Rasmus Johnsen, projektleder ‘Cold Hawaii’

MET TE JOHNSEN

Thy turistbureau

KLITMØLLER