Randers Storcenter magasin Jul 2019 (1)

Page 22

RANDERS HANDSKER /

Ny kvinde bag Randers Handsker

RINA HANSEN

CEO i Randers Handsker, som hun overtog i 2019. 41 år og bor i Randers med sin mand, Thomas Bro Hansen, og sine tvillingepiger på 7 år. Hun har de sidste 20 år arbejdet med international branding for bl.a. Burberry, Anne Klein og Malene Birger og har en ph.d. i omnichannel retail og branding fra CBS. Stiftede i 2016, sammen med sin mand, influencer-platformen Brandheroes.

RANDERS HANDSKER

Blev etableret i 1811 af en lokal købmand og har kun været ejet af fire familier, inden Rina Hansen og hendes mand overtog den i 2019. Er Kongelig Hofleverandør og laver handsker til Den Kongelige Livgarde, Jægerkorpset, politiet og søværnet. Randers Handsker har to butikker, en i Randers og en i København. Handskerne forhandles desuden i 400 specialbutikker i hele verden. Du kan købe Randers Handsker i Neye i Randers Storcenter.

“Det er vigtigt at finde balancen mellem tradition og fornyelse” Rina Hansen overtog Randers Handsker i starten af 2019. Hun har stor respekt for brandets lange historie og glæder sig til at fortolke det til nutidens kunder. “Det har været vildt at blive en del af en virksomhed med så meget historie,” fortæller Rina Hansen, der overtog Randers Handsker fra familien Vejrum i februar i år. Og man forstår hendes følelse. Selve handskefabrikken har nemlig 200 års historie med sig, og handskemageriet i Randers går helt tilbage til 1200-tallet. “Jeg kendte meget til virksomheden inden, men jeg er alligevel blevet overrasket over, hvor mange følelser og minder der er i den,” fortæller Rina, der tidligere har arbejdet med internationale modebrands som Burberry. Den nye direktør har modtaget beskeder fra både moderedaktører, arkitekter og designere, der ser Randers Handsker som en kulturarv og et håndværk, der har været med til at brande Danmark. “Det har gjort, at jeg har fået endnu mere respekt for brandet, selvom jeg næsten ikke troede, det var muligt,” fortæller hun.

Gamle traditioner i ny teknologi

41-årige Rina Hansen overtog Randers Handsker fra 81-årige Arne Vejrum. “Arne arbejder stadig hos os i virksomheden og er på mange måder et levende bevis på, hvad vi laver, og hvilke traditioner der ligger bag,” fortæller Rina og forklarer, at Arne er den første, der møder ind om morgenen. “Arne har en enorm viden, så jeg hører altid ham, inden jeg tager nye beslutninger.” Det er nemlig vigtigt at finde balancen mellem tradition og fornyelse. “Hvis vi ikke har hjertet og kvaliteten med, så ender vi med at miste vores kunder. Derfor har det handlet om at finde helt ind til kernen i brandet og fortolke det til nutidens kunder, oplevelser og teknologi,” fortæller Rina.

Vi skaber en digital fortælling

Et af de nye tiltag i Randers Handsker er, at virksomheden har fået en marketingafdeling.

22 / RANDERS STORCENTER

Ras_mag_0619-05-Handsker.indd 22

14/10/2019 10.18


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Randers Storcenter magasin Jul 2019 (1) by Randers Storcenter - Issuu