Page 1

Medlemsblad for Randers Fugleforening

Fuglene

36. Ă…RGANG - 2011 - februar - Nr. 1


Fuglene Nr. 1 - 2011

Formand: Søren Søgaard Ting Parken 97 8950 Ørsted Tlf.20349815 - stenaltvej 29@hotmail.com Best. medl.: Jørn Bay Pedersen Baldersvej 10 8981 Spentrup Tlf87477468-24429477- jorn.bay@pedersen.dk

Markedsudvalg : Formand: Henrik Jensen, Fjordvej 3, Uggelhuse, 8960RandersSØ,Tlf.86495370 hanne-66@sol.dk Vibeke Lundorff, Bygaden 9, Uggelhuse 8900 Randers, Tlf. 61751751 Sibbern 1967@hotmail.com

Kasserer: Bent M. Sørensen Nørreboulevard 29 8900 Randers Tlf. 86434293 - bentms@elromail.dk

Suppleant: Kent Mathiesen, Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev, Tlf. 86474548 kmenslev@mail.tele.dk

Sekretær: Else-Marie Sørensen Solsikkevej 60 8700 Horsens Tlf. 75642543 - zebra.em@jubii.dk Best. medl.: Henning Skovby Rødtjørnevej 19 Laurbjerg 8850 Langå Tlf. 86468153 - 51862953 - inhe@privat.dk

Redaktion : Ansv. Redaktør : Bent M Sørensen Nørre Boulevard 29 8900 Randers Tlf. 86434293-21754293 bentms@elromail.dk

Suppleant : Kim Lund Hvilhusevej 5 8983 Gjerlev J Revisorer: Jørgen Bjerregaard, Gl. Hobrovej, 8900 Randers Tlf. 22437894 Poul Erik Jensen Solsortevej 11, 8370 Hadsten Tlf. 869893502

Ringsalg & DNA test : Bent M. Sørensen Nørre Boulevard 29 8900 Randers Tlf. 86434293-21754293 bentms@elromail.dk

Revisor suppleant Kurt Andersen Byparken 32 8961 Allingåbro

Bladudsendelse:

Udstillingsudvalg: Formand: Bent M. Sørensen Nørre Boulevard 29, 8900 Randers Tlf.86434293-21754293- bentms@elromail.dk

Næste blad udsendes : 1. April - 2011

Poul Erik Sørensen Solsikkevej 60 8700 Horsens Tlf. 75642543 - zebra.em@jubii.dk

Tryk. Søe Knudsen, Stoholm Jyl.

2

Vores hjemmeside : www.randersfugleforening.com


Fuglene Nr. 1 - 2011

12. januar 9. februar 13. marts 19. marts 11. april 13. april 11. maj 13. juni Juli

Medlemsmøde Generalforsamling Landsforeningen Australske Parakitter afhol - der Kåringsskue i Skæring Forsamlingshus Dansk Agapornis Klub afholder landskåringsskue i Brædstrup hallen Fuglemarked Medlemsmøde Medlemsmøde Medlemsmøde Sommerferie

10.august 14. september 12. oktober 10. november 13. november

Medlemsmøde Medlemsmøde Fuglemarked Medlemsmøde Medlemsmøde

Mødelokale: VESTERGADE 15 lok. 6 , 8900 Randers (Fritidscenteret) Hvor intet andet er anført begynder møderne kl. 19,00 3


Fuglene Nr. 1 - 2011

Onsdag den 9. Februar 2011 kl. 19.00 Vestergade ( Fritidscenteret lok. 6 ) Dagsorden: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 8a 9

Valg af dirigent Valg af stemme udvalg Formandens beretning Kassererens beretning Kontingent fastsættelse 2012 Forslag fra bestyrelsen Forslag fra medlemmerne Valg af formand på valg : Søren Søgård for 1 år Valg af kasser på valg: Bent M. Sørensen Valg af sekretær på valg er Else-Marie Sørensen modtager ikke genvalg 10. Valg af udstillings udvalg: Valg af udstillings formand Bent M. Sørensen modtager ikke genvalg 11. Valg af markedsudvalg 12. Valg af suppleanter til bestyrelsen 13. Valg af suppleanter til udstillingsudvalget 14. Valg af suppleanter til markedsudvalget 15. Valg af revisorer 16. Valg af revisor suppleanter 17. Valg af årets fugle 2012 18. Valg af lokal 1. opdrætskontrol. + Koordinator Vores hjemmeside : 4 19. Evt. www.randersfugleforening.com


Fuglene Nr. 1 - 2011 Redakaktørskifte: Randers Fugleforening har fået ny redaktør: Derfor vil vi i bestyrelsen gerne sige Ivan V, Nielsen tak for det store arbejde han, og Tove som korektur læser har ydet, i forbindelse med, at lave og udsende medlems bladet Fuglene

Landskåringsskue Landsforeningen Australske parakitter (LAP) afholder kåringsskue i Skæring forsamlingshus Egå Møllevej 7 8250 Egå, Søndag den 13-3-2011 Alle fugle er bedømt enkeltvis. Der er åbent for interesserede fra kl. 10 til 16.00 Kørevejledning: Følg hovedvej A 15 "Grenåvej" nord for Århus til Skæring krydset, følg her skiltene. Kommer du af Djurslandmotorvejen fra eller mod Grenå, tag frakørslen Hjortshøj/ Egå, kør mod Egå , første vej på venstre hånd, er Egå Møllevej, fortsæt heraf ca. 2 km., følg her LAP’s skilte Med venlig hilsen Per Andersen Formand

5


Fuglene Nr. 1 - 2011

FOKUS PÅ ... Mexicansk Husfinke ( Carpodacus mexicanus ) P.L.S. Muller 1776 Udbredelse: Mexico, Nordvestlige U.S.A. (Texas, Californien, Idaho, Nebraska.) Introduceret til størstedelen af Hawaii. Kønsforskel: Hannen er rød på bryst, pande, isse, kind og overgump. Resten af kroppen er brunlig, varierende fra mørk på oversiden til lys brun på bugen, med mørke striber. Næbbet er hornfarvet og benene er gråsorte. Hunnen ligner hannen, dog uden alt det røde i fjerdragten. Fuglene er begge ca. 14 cm. Yngleadfærd :De Mexicanske husfinker må betegnes som værende ynglevillige og derfor laves der også en del af dem i fangenskab. I volierer bygges reden ofte så højt som muligt, gerne i en opsat kurverede. Der lægges 3-5 blågrønne æg, som udruges alene af hunnen på ca. 14 dage. Ungerne bliver i reden til de er ca. 3 uger gamle. Et par laver ofte flere kuld på en sommer Føde: Naturligt lever de af forskellige typer af ukrudtsfrø, sær-ligt thistlefrø er foretrukne. Herudover spiser de også en del frugt og grønt, bl.a. kirsebær, figner og pærer. Samt friske skud på træer og buske. De anses for at være skadedyr på frugtfarme og i orkide gartnerier i det vestlige U.S. A. I fangenskab er det en god ide´ at give dem en frøblanding bestående af 3 dele ukrudtsfrø og en del tropeblanding med et højt indhold af kanariefrø. Ydermere skal de have tilbudt noget frugt/grønt, det kunne 6 Fortsættes side 8


Fuglene Nr. 1 - 2011

L-H FODER Foder - vitaminer - mineraler - automater volierenet m. m.

Kom og besøg butikken vi har også andet end foder Skjoldhøjvej 38, Lading, 8471 Sabro, Tlf. 86 94 92 77 Butikken er åben:

mandag - fredag lørdag

8.00 - 17.00 8.00 - 14.00

Hvis du vil være med i vores nye service med at få en mail 2 dage før, der er et arrangement i Randers Fugleforening. Send mail til : mail: bentms@elromail.dk eller

7


Fuglene Nr. 1 - 2011 med fordel være revet gulerod, da det indeholder beta-carotin, et rødt farvestof der hjælper med at holde hannen røde farve. Under opdræt bruger de gerne noget animalsk foder (myrepupper, melorme) til at fodre ungerne op på. Det er og-så en god ide´ at spire/ iblødgøre deres frø i yngleperioden. Stemme: Den mexicanske husfinke han har en pæn sang, der dog ikke kan måle sig med dens beslægtede fætter Kana-rien, men alligevel er dejlig at høre på. Hannen har for vane at synge flere timer i træk, især hvis vejret er godt. Så findes der en plet i solen og så synges der af lungernes fulde kraft Slægten: Indeholder 21 arter, hvoraf 3 af dem er udbredt i Nord og Mellemamerika. Resten er de ægte Rosenfinker som har deres udbredelse i Asien og Mellemøsten. Den mexicanske husfinke ”familie” er opdelt i 11 underarter. I fangenskab: Arten har tidligere været importeret i rimelig store mængder. Dette er nok forbi, og det gør sådan set ikke noget. For som tidligere nævnt er det en temmelig ynglevillig art, som nok skal kunne levere så mange nye individer at vi ikke har behov for flere importer af vildfangede fugle. Fuglene må betegnes som værende hårdføre. De tåler at gå ude året rundt og kan sagtens gå sammen med andre fugle. Dog kan de godt være lidt rå i yngleperioden. Alt i alt en god voliere fugle, som er nem at holde og ikke van-skelig at få til at yngle. Eneste minus er nok at den ikke er den mest farvestrålende fugl man kan vælge til sin voliere. Til gengæld har hannen en smuk sang! Dennis Jensen. Givskud

8


Fuglene Nr. 1 - 2011

9


Fuglene Nr. 1 - 2011

10


Fuglene Nr. 1 - 2011

11


Fuglene Nr. 1 - 2011

Unger – foder planer og al det andet. Tekst: Peter Lauberg Herning fugleforening

Ja det er ikke nemt at have fugle. Ikke nok med, at vi hele vinteren har gået og ventet på foråret, og alle de kommende unger, men når det så bliver forår, går det ikke altid som vi ønsker. Jeg har en lille koloni af gråspurve her. Ja det er gråspurven. Den bor oppe under mine tagplader. Jeg havde kik på den, da jeg flyttede ind, havde også løsnet en plade for at se hvor lang ind den kom med rederne. Men de kan ikke komme mere end 20 cm op, og det kan jeg godt leve med, selv om det ikke ser flot ud, med de reder, det kan jo ses lidt mede fra. Men skidt, de skal også være der, og de ødelægger jo ikke noget. Det giver af og til noget sjov med dem. Først skal jeg sikre mig, at det jeg giver mine fugle til at bygge af, kommer helt ind i buret for ellers er det stjålet af grå-spurven. Det første år vil jeg tro at alle rederne var bygget af kokos trævler, for det havde jeg bare sat i tråden, men det gik ikke. Her har den været på rov hos mine fugle, de er gode til at fiske ting ud, der ikke er helt inde i buret. Nu har jeg styr på den del. Det næste er så ungerne, hvad skal de have at spise? Ja jeg kan igen se på mine næste tamme gråspurve, at de spiser levende, mens der er unger, ellers korn (græs frø). Ja det er lidt sjovt, for nu har de store unger (8 maj 2010), det vil sige jeg kan ikke sætte noget fra mig mens jeg kikker efter mine fugle, for så er det hugget. Så de spiser levende foder nu, og jo støre ungerne er, nu mindre sky er forældrene, men hvis de har 4-6 unger der vil have mad hele tiden, kan de heller ikke vente til jeg er gået. 12 Fortsættes side 16


Fuglene Nr. 1 - 2011

13


Fuglene Nr. 1 - 2011

Nymfeparakit eller Nymfekakadue ( Nymphicus hollandicus ) Australien

Kendetegn: 330 mm. Det er smukke fugle med en flot fjertop på issen. De finder sig godt tilrette i volierer, og er ynglevillige. Ryggen er grå, under siden lidt lysere grå med et svagt gulbrunt skær. Panden, kinderne og halen er lysegule, og på kinderne er der en orangerød øreplet. Midt nede langs vingerne er der nogle fremtrædende hvide felter. Næbbet og benene er mørkegrå. Hunnen ligner hannen, men det gule i hovedet og på halsen er ikke så lyst, og undersiden af halen har gule og grå striber. Behandling : Bortset fra undulater er disse fugle sikkert de bedst kendte og mest udbredte af papegøjefamilien. De egner sig glimrende for begyndere, da de er så lette at have med at14 gøre, og de vil kunne give opdrætter


Fuglene Nr. 1 - 2011 terne de erfaringer, der vil være nødvendige, før de går i lag med mere vanskelige arter. Et ynglende par må have en voliere for sig selv, hvis man skal gøre sig håb om at få held med opdrættet. Trods fuglenes størrelse er de forbavsende blide, og uden for yngletiden kan de godt være sammen med andre fredelige arter og med små finker. Kakaduer holder meget af at flyve, og de vil bedst kunne udfolde sig i en lang voliere med god plads til at røre sig på. De er meget hårdføre men må dog have et lunt tilflugtsrum i vintermånederne. Opdræt : Kakaduer er meget frugtbare, og et enkelt par i god form kan godt præstere tre kuld i løbet af en sæson. Det er en af de få arter papegøjer der lægger seks æg eller endnu flere hver gang, så det er indlysende , at der hurtigt kan blive trængsel i volieren. Et ynglende par må have en stor redekasse, der skal hænges op et afsides sted i volieren. Der skal savsmuld eller frønnet træ i bunden af kassen. Selv om fuglene er så ynglevillige, er de dog meget følsomme , og de tåler ikke forstyrrelser af nogen art, når de først er gået på reden. Bortset fra lidt spiret frø eller umodne frøgræshoveder er det ikke nødvendigt med ekstra foder til ungerne. Indtryk fra

jubilæums festen

15


Fuglene Nr. 1 - 2011 Her her er en han der lige har været inde i baggangen efter orm. Men det der er sjovt er, at så længe ungerne er i reden spiser de levende foder, men allerede dagen efter de er fløjet fra reden tager forældrene dem med ud i det åbne land, nu spiser de kun korn. Jeg ser ikke ungerne mere, men efter ca. 10 dage kommer forældrene tilbage og begynder igen at bygge, og nu starter det forfra igen. Dette giver mig også en god ide om melormene, for kan gråspurven foder unger op med fortrinsvis melorme, burde jeg også kunne få mine solfugle ung Og forhåbentligt undgå dette. Her er det en unge fra en blåvinget solfugle 21 dage efter rugningen begyndte. 2010 maj er til at overleve. Foto: Peter Laurberg

Flere fest deltagere

16


Fuglene Nr. 1 - 2011

Lillemøllevej 32 Hvornum v/ Klejtrup 9500 Hobro Tlf: 98546140 - 22871931 Åbningstider : 19/3 - 28/10

På en tur rundt i Zoo `en, som er med flisegange kan man se mini kænguruer, næse- og vaskebjørne, dådyr og hængebugsvin, som er en del af dyrebestanden sammen med farvestrålende fugle fra flere verdensdele. Hobro Mini Zoo har desuden en stor legeplads, og kiosk, hvor man kan købe pølser, toast, sodavand og is.

Hobro Mini Zoo

Billet priser: Voksne 50,- kr. Børn under 2 år gratis Børn under 14 år 30,- kr Familiebillet: ( 2 voksne & 2 børn ) 140,- kr.

forhandler Alle Naturals produkter K.Rasmussen Tlf: 98546140-22871931

Hunde skal holdes i snor

17


Fuglene Nr. 1 - 2011 De 4 arveregler Dominant Recessiv Kønsbunden Intermediær Af: Erik Grodt Viborg , Jørgen Møller Hansen Skive

Avl med mutationer. Arveregler og lignende er ofte blevet anset for noget vanskelig noget. Det kan det gøres til, men i bund og grund er det noget logisk noget, som man bør sætte sig ind i, når man arbejder med mutationer. 4 slags arveregler Kun ved mutationsavl (og måske krydsningsavl) taler man om forskellige arveregler, hvoraf de 4: dominant, kønsbunden, recessiv og ”halv dominant”. Disse forskellige arvetyper omtales i følgende, men inden kan det være på sin plads at komme med nogle generelle betragtninger omkring mutationsavl. For at kunne arbejde med mutationer, er det meget væsentlig, at man kender noget til arvelighedslære. Alt for mange køber mutationer uden at vide noget om , hvordan de avler. Derfor er det altid en god regel, at man spørger sælger om, hvordan den pågældende mutation nu avler Er det en rigtig avler, så får man den rigtige oplysning, men er det en avler, der ikke ved noget om hvordan man sætter mutationer sammen, så ved man også noget om den fugl, man er ved at købe. Den første sælger er værdifuld, mens den anden bør man undgå at købe af. Som ny mutationsavler, bør man nøjes med at avle med en mutation. Lad være med at købe mutationsfugle, som er kombinationsfarver, for her vil du have svært ved at styre dit avlsmateriale og finde ud af, hvad det egentlig er, du arbejder med. Avlsfugle skal være gode både i størrelse og type samt typiske for mutationen. Det er væsentlig at starte med mutationsfugle, der har en god størrelse og type, især størrelsen kniber det med hos flere mutationer. Er man nu faldet for mutationsfuglen, der ikke er blandt de største, så kan man som regel komme et stykke ved at parre den på en stor normalfarvet. 18 Fortsættes side 20


Fuglene Nr. 1 - 2011 JEG SKAL UDSTOPPES HOS O. K. Larsen Konsevator

Tlf. 86 43 67 70 Kristrupvej 116, 8960 Randers SØ

Salg af kød og hjemmelavet pålæg Åbningstider: Torsdag 13,00 - 17,30 Fredag 13,00 - 17,30 Lørdag 09,00 - 13,00

Enslev Slagte og Gårdbutik Kent Mathiesen Skolevangen 27 . Enslev . 8983 Gjerlev J . Tlf. 50725319

Det største udvalg og den bedste kvalitet til din have finder du på Også planter til større anlæg og beplantninger.

SPØRRING PLANTESKOLE I/S V/ Hanne og Peter Nielsen, Randersvej 570, 8380 Trige www.planteskole-ringen.dk/8380 - e-mail: plante@post6.tele.dk

19


Fuglene Nr. 1 - 2011 Normalfugle er det samme som fugle fra naturen. Normalfuglen kan dog være alt andet end ”ren” i arven, idet den kan være split for en eller flere mutationer. En splitfugl er en med skjult (kan ikke ses på fuglen) arv for mutationen. En splitfugl har altså skjult arv for mutationer, og for at gøre opmærksom på det i arven, så skriver man det skjulte efter en skrå streg. Er det en normalfugl med skjult arv for blå, så ”hedder” fuglen normal/blå. Mutationen er ligeglad med fuglearten. Når en fugle har en mutation, der giver sig til kende i fjerdragtens farve, så er mutationen en ændring, som i praksis er uafhængig af fuglearten. Det vil sige at en blå mutation er ens, enten den findes hos en dværgpapegøje, en aleksander parakit eller enj rødhovedet papegøjeamadine. Den ændring, der sker ved mutationen, er unik. Arven er ligeglad med fuglearten. De arveregler, der bliver omtalt senere er uafhængige af den enkelte fugleart. De arves altså ens, enten vi har en papegøje, en høne eller en pragtfinke. Flere mutationer kan arves ind i samme fugl. Findes der en mutation i en fugl, så siger vi, at fuglen er en ren mutation. Er der flere mutationer, så taler vi om en kombimutation. Når man arbejder med kombimutationer, så bør man være opmærksom på de enkelte mutationers arveregel. Er man usikker så spørg. Man kan godt via kontrolparringer og brug af tid finde ud af, hvilke mutationer en fugl indeholder, men som regel er det mere hensigtsmæssigt at springe over det lave gærde og spørge en erfaren opdrætter. De råd, han kan give, er som regel guld værd. Fortsætte i næste nummer af fuglene Årets julebanko aften

20


Fuglene Nr. 1 - 2011 Kim og Ann’s fugle Salg af forskellige spids– og krumnæbs fugle. Hvilhusevej 5, Tørring 8983 Gjerlev J M 51 20 19 04 E kimlund@post.tele.dk W www.kimogannsfugle.dk

Nymfe-Svale-Katarina Dværg. Pap.Sort-rødsodbrun-jordbær grå- rosenhovedet, og div. mutationer

Anders Erbou Enghaven 28 Galten, 8370 Hadsten Tlf.22784981 mail:anderserbou@hotmail.com

Opdræt af div. parakitter:

Vi opdrætter Zebrafinker, Mågefinker og Risfugle i mange mutationer.

Kongeparakit, Gul Rosella, Rockpepler Barraband, Adeleide, Sangparakit

Familien Søgaard

Poul Erik og Else-Marie Sørensen

Tlf. 20349815-22892919 Ørsted Spentrup

Solsikkevej 60, Horsens, Tlf. 75 64 25 43 - zera.em@jubii.dk

Salg af egne opdrættede fugle Åben have med plantesalg Kurt Andersen Byparken 32, 8961 Allingåbro Tlf. 21 84 56 37 k.g.andersen@mail.dk

Australske Parakitter : Pennant - Barraband - Rossella - Nymfe og Sangparakitter

Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup Tlf. 26 20 90 30 neo2k_9@hotmail.com

21

Jørgen Bjerregaard Gl. Hobrovej 13, Randers tlf. 86 41 85 76


Fuglene Nr. 1 - 2011 Speciel opdræt af: Australske pragtfinker Græsparakitter Spurvepapegøjer

Opdræt af Frugt- og insektædere Alf Schmidt Tlf. 21710127

Bent M. Sørensen Nørre Boulevard 29, Randers tlf. 86 43 42 93 - 21754293 bentms@elromail.dk

Dværgpapepøjer Sort-Rødhovedet

Susanne Sørensen Solsikkevej 60 Horsens Tlf. 75642543

kajbaltzersen@stofanet.dk

Opdræt af Sortkappet Caigue og Counure

Tonny V. Pedersen Ølstvadbro 13 Ølst 8900 Randers Tlf.86448496

Poul Erik Jensen Solsortevej 11, Hadsten Tlf. 86 98 35 02-22460699 pej@muskel.dk

Farmens - Kanarier Rød&gul lipokrom Niels P. Lund Hammelvej 289A Bøstrup 8850 Langå Tlf. 86964064

22


Fuglene Nr. 1 - 2011

Kønstest med DNA Bent M. Sørensen tlf.21754293. for aftale ell. mail: bentms@elromail.dk Årets fugl Krumnæb Spidsnæb

2011 2012 Dværg og Spurvepapegøje Kanariefugle

Vores hjemmesiden

www.randersfugleforening.com

Lokal 1. opdræt Opdrætskoordinator: Henvendelse Bent M. Sørensen tlf.21754293. for aftale ell. mail: bentms@elromail.dk

Tilladelse til at sælge hønsefugle og duer og Import tilladelse: Fødevareregion Århus, Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup, Tlf. 72275000 ----------

Transport tilladelse: Fødevarestyrelsen, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg, Tlf. 33 95 60 00 ---------

CITES: Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Tlf. 39 47 20 00

Bladet udkommer februar, april, juni, august, oktober og december. Stof til bladet skal være indleveret senest den 1. i måneden før bladet udkommer. Sendes til: bentms@elromail.dk 23


Medlemsblad no. 1/2011  

Randers fugleforenings medlemsblad

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you