PE
RH
EL TE
Man ser popinspirerede billeder med store superheltefigurer i flotte farver der er malet med stor akkuratesse. De befinder sig tilsyneladende i mismodige tilstande med baggrunde der visuelt leder tankerne mod Amerika. Det første man tænker er, at her er da sandelig ikke en diskret kunstner. Og det er ikke helt forkert. Vuk er ikke hoppet med på den avantgardistiske tilbageholdenhed. Leder du efter matematiske formler, ordintellektuel mystisk og cirklernes indbyrdes leg så er du gået forgæves. Det er meget mere amerikansk. Selvom Vuk er fra Serbien. Det er praktisk anvendeligt uden krumspring med en yderst hjælpsom titel. Det er teknisk godt lavet med en farveholdning der er ligeså konkret som de problemer de behandler. For hvad er det end ikke en superhelt kan redde os fra nu? For er det ikke netop superheltene der som den ultimative redning kan fjerne selv den mest overhængende trussel? Er det ikke netop superheltene der i den underholdningsindustri der til dels har skabt både Amerika og myten om Amerika der kan redde jorden fra den visse undergang? Ikke længere. Problemerne er vokset til en anden skala end den de fleste er opvokset med. Nu er det klimaet, en seksdobling af valutamængden og krige udkæmpet på den anden side af jorden der truer den sidste rest af idyl. Og hvad fortæller billederne om det som superheltene/politikerne forsøger at fortælle os svage tilskuere til dette morads? Intet. Taleboblerne er tomme. Magten kommer ingen til gavn. Det er ikke kun dollaren der er i bund, middelmådigheden er også ved at ramme bunden. Men er der håb? Måske. De er i hvert fald i god form de kære superhelte, musklerne ser blændende ud. Er der alligevel et rigtigt menneske i præsidenten og hans folk som kan rette op på situationen og ikke altid give folk det de beder om som moderen der kun giver sønnen slik? Er der kød på markedet? Lever der stadig en lille pige inde i Britney? Det er den fine balance mellem popart, æstetik og politik der gør Vuk til et spændende bekendtskab. Kedeligt er det ikke! - Michael Jeppesen, journalist
VUK VIDOR · FEBRUARY 2008