Radikal Politik 2008, nr. 5

Page 57

ØSTERGA AR D PÅ TUR NE I THY Næstformand i den radikale folketingsgruppe, Morten Østergaard, var i starten af august på rundtur i Thisted Kommune. Sammen med det lokale byrådsmedlem Preben Dahlgaard besøgte de to radikale forskellige institutioner i Thisted, blandt andre Bjergbo, Møllehuset og Huset på Refsvej. Det Radikale Venstre i Thy inviterer hver sommer en topfigur i partiet til denne egn af landet. Dette års tema var partiets Socialplan 2015, hvor Thisted Kommune også kan have noget at byde ind med, siger Preben Dahlgaard til Thisted Dagblad.

VÆR DIPOLITIK GIVER FLER E MEDLEMMER En analyse i Politiken viste i sommer, at medlemmerne strømmer til Radikale Venstre. Således har Radikale Venstre oplevet en massiv fremgang med næsten en tredjedel flere medlemmer fra 2001 til 2007 – endda inklusive den lille nedgang fra 2006 til 2007, som vi oplevede efter Ny Alliances ankomst i dansk politik. Samme fremgang oplever venstrefløjspartierne også, til gengæld må Venstre og Konservative se langt efter nye medlemmer, afslører analysen i Politiken. Siden 2001 har Venstre mistet næsten 15.000 medlemmer, hvilket svarer til næsten en femtedel af partiets medlemsstamme, mens de konservative har mistet mere end 4.000 medlemmer siden de gik i regering med Venstre. Ifølge Politiken er der en del fællesnævnere i tallene. Blandt andet, at det er de partier, der har markeret sig stærkest på den værdipolitiske dagsorden, som vinder. På hver sin side af det værdipolitiske spektrum er det således Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, der fra år til år er blevet gradvis større siden 2001, mens de store – og dermed ofte – midtsøgende partier har tabt medlemmer. Så som Politiken konkluderer, så er der ikke noget, der tyder på, at befolkningens interesse for at organisere sig partipolitisk og diskutere med andre politisk interesserede er i krise. Der skal bare være noget at diskutere.

R ADIK ALE.NET I FOR NEMT SELSK AB Det radikale svar på Facebook, Radikale.net, er kommet i fint selskab. Således har den anerkendte hjemmeside www.politicsonline.com nomineret Radikale.net til at være en af ”The 10 Who Are Changing the World of Internet and Politics”– altså en af de ti hjemmesider, der ændrer internettet og politik. I motivationen for nomineringen hedder det blandt andet, at Radikale.net er det første danske forsøg på at adoptere erfaringerne fra amerikanske kampagner og bruge dem til at ændre og modernisere et partis struktur, ligesom der er roser for at åbne partidebatter for alle, der har interesse i emnet. Radikale.net er med nomineringen kommet i fornemt selskab. Blandt de andre nominerede er number10.gov. uk, der er den britiske premierministers hjemmeside, mybarackobama.com, der er den demokratiske præsidentkandidat Barack Obamas hjemmeside til at organisere frivillige og græsrødder, samt think.mtv.com, der er musikkanalen MTV’s forsøg på at gøre unge verden over interesseret i politik. Det er politicsonline. coms læsere, der afgør, hvem der vinder prisen. Besøg derfor www.politicsonline.com for at stemme på radikale.net

FOLK ETI NGSK ANDIDAT PÅ VEJ TIL GLADSA XE Gladsaxe-kredsen efterlyste i sidste nummer af Radikal Politik en folketingskandidat og det har åbenbart båret frugt for den lokale vælgerforening. I hvert fald fortæller formand Jens Karlo Jensen nu, at i alt fire mulige kandidater har meldt sig på banen. Hvem den endelig kandidat blev afgjort efter redaktionens deadline ved en generalforsamling den 8. september 2008.

57


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.