Radikal Politik 2008, nr. 5

Page 15

GLÆDE OVER K AR ADZIC-ANHOLDELSE Anholdelsen af Radovan Karadzic viser at ingen diktatorer kan føle sig sikre. Sådan siger Niels Helveg Petersen, der som bekendt, var radikal udenrigsminister under borgerkrigen i Bosnien i 1990erne. – Man kan sige at retfærdighedens mølle kværner langsomt. I tilfældet med Karadzic er der gået for lang tid, men bedre sent end aldrig, siger Niels Helveg Petersen til RadioNyhederne. Arrestationen viser, at det internationale retssystem er ved at vinde fodfæste. Og at man ikke kan begå forbrydelser mod menneskeheden uden på et tidspunkt at risikere at ende for en domstol, mener den tidligere udenrigsminister: – Politisk her og nu er det desuden også et signal om, at den serbiske ledelse meget gerne vil normalisere sit forhold til resten af omverdenen. Jeg tror, at hvis ikke spørgsmålet om en optagelse i EU var på dagsordenen, så var anholdelsen ikke sket, siger Niels Helveg Petersen.

AKUT BEHOV FOR N Y UDLÆNDI NGEPOLITIK Danmark har brug for en ny udlændingepolitik. Det står klart efter sommerens afsløringer af den nuværende udlændingepolitiks urimelige utilstrækkeligheder. Derfor vil Radikale Venstre i løbet af efteråret lancere en ny og effektiv udlændingepolitik. – Danmarks nuværende udlændingepolitik virker ikke. Det må i dag stå klart, selv for de mest fanatiske tilhængere af 24-års reglen og tilknytningskravet. Når danske statsborgere må forlade Danmark og tage på jura-shopping i andre EU-lande, illustrerer det desværre med al tydelighed, at man som dansker er bedre stillet i resten af EU end i ens eget hjemland. Hvilke andre lande tilsidesætter på samme måde helt bevidst deres egne borgeres rettigheder, siger Margrethe Vestager. Den nuværende udlændingepolitik er ineffektiv og hæmmer danske interesser. Derfor er der brug for nytænkning, som effektivt kommer tvangsægteskaber til livs samtidig med, at den sikrer borgernes rettigheder og igen gør Danmark attraktiv for kvalificeret arbejdskraft. – Danmark har brug for mere arbejdskraft. Vi mangler vidensarbejdere, vi mangler hænder på landets hospitaler og til at pleje vore ældre. Derfor er det vores ambition, at præsentere en politik, der på en gang fremmer og styrker integrationen, sætter en stopper for tvangs- og proformaægteskaber, og gør Danmark i stand til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Alle sammen områder, den nuværende politik på ingen måde bidrager positivt til, tilføjer Margrethe Vestager.

VENSTR E LEVER I EN OSTEK LOK K E Venstres kommunalordfører Erling Bonnesen kalder det klynkeri, når flere borgmestre forventer dårligere offentlig service de kommende år. Det er en direkte hån mod de mennesker, der i øjeblikket lider under, at regeringen har gennemført stramninger på kommunernes kerneområder, siger Radikale Venstres kommunalordfører Johs. Poulsen. – Det er helt grotesk, at Venstres kommunalordfører lever i en så isoleret osteklokke, at man intet aner om, hvad der foregår ude i virkeligheden. Kendsgerningen er, at stort set alle kommuner har været nødt til at gennemføre besparelser i større eller mindre omfang i år, og også må gøre det næste år for at holde sig inden for de økonomiske rammer og den lovgivning, som regeringen og Dansk Folkeparti har indført, siger Johs. Poulsen. Erling Bonnesen kalder de nuværende kommunalbudgetter for danmarkshistoriens største og beskylder kommunerne for at tage borgerne som gidsler i et politisk spil. – Når Erling Bonnesen kalder det danmarkshistoriens største budgetter er det ren spindoktorsnak. Realiteten er, at på en lang række af de kommunale kerneområder er der nu færre penge per barn eller per ældre end tidligere. Derfor ville det klæde Venstre at begynde at forholde sig til virkeligheden og ikke gemme sig bag Christiansborgs tykke mure, siger Johs. Poulsen. 15


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.