Page 1

PSYKLEN 38. årgang, april 2014

Chokafsløring: Drama til FAPIAs Generalforsamling

Pharrell indrømmer Dette handler ”happy” egentligt om

Svampebob Medicineret Vennerne udtaler: SÅ syg er han!

Tema: SLADDER en Hvem bliver d

ed nye institutl

agsbarerne Hørt til fred dte Nyt om de ken

er?


Indhold

12

Bidragsydere i denne udgave Pernille Melander Thorsen (ansvarshavende chefredaktør, layout, skribent), Laura Jakobsen (skribent), Anne-Sofie Schenider, Cecilie Dorthea Rask Clausen (skribent), Kasper Hjortsballe (skribent),

Eksterne bidrag og annoncer: FAPIA, AIP, Løse Rygter, Studiemiljø 2014, Studenterhuset. Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje: psyklen@gmail.com Næste deadline: 1. maj 2014 ... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdninger ...

14

ssssssssss Psyklen // april 2014

Vi erklærer ingen fotorettigheder Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & FAPIA

20


Indhold

ssI N D H O L D - A p r i lss

Forskningsnyt. Tekst: Laura Jakobsen

2

Eventkalender Tekst: Laura Jakobsen

6

Anmeldelse af Les Misérables Tekst: Pernille Melander Thorsen

8

Psyklen undrer sig

11

Psykopatologien i Svampebob Firkant Tekst: Fuld Svampebob-fan

12

Historien bag sangen Tekst: Fuld Psyklist

14

Dækning af FAPIAs Generalforsamling Tekst: Aleksander Miller og Mikkel Nielsen Årsberetning Tekst: Pernille Melander Sladder fra fredagsbarerne Tekst: Anonyme kilder Hvem bliver den nye institutleder? Tekst: Anne Sofie Schneider Hverdagsundring Tekst: Cecilie Rask Clausen

8

16 18 19 20 23

6


Public service fra Studieadministrationen

www.studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi

Studieadministrationen Bygning 1443, lokale 021, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C Åbningstid: kl. 10.00-12.00 & 12.30-14.00 studieadm.bss@au.dk Ønsker du at kontakte Studievejledningen? Find dem her: Psykologisk Institut Bygning 1350, lok. 125 Tlf.: 8716 5292, studvej@psy.au.dk

Ansvarsområde

Kontakt

Mail

Tlf.

Studienævnsbetjening

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Dispensationer

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Merit og forhåndsmerit

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Eksamensklager

Maja Weihrauch

majaw@asb.dk

871 52168

Studievejledning

Studievejleder

studvej@psy.au.dk

871 65292

Studieadministration (Bachelor)

Lise Pedersen

lise@psy.au.dk

871 52226

Studieadministration (Kandidat)

Susanne Slotsdal

susanne@psy.au.dk

871 52225


Forord

Leder

Af Ansvarshavende redaktør,Pernille Melander Thorsen

Forår. En ny begyndelse, hvor luften emmer af friskhed og lyset perler i takt med de lysgrønne skud på træerne smyger sig frem. Der skal ikke meget til, før man føler sig lykkelig og velsignet, og samtidig skal der rigtig meget til, før man føler, livet går én imod. Det er vel pudsigt nok lidt derfor, vi vælger at bo i en del af verden, hvor vi er underlagt så bipolare forhold - elendigheden i vinterhalvåret og velsignelsen, når vores parodi på et sommerhalvår er på vej. Det er nogle besynderlige vilkår at leve under, men som Benny Andersen siger; ”Men når forårssolen skinner, lever jeg!”. Så vi skal simpelthen igang med at leve igen. Jeg opdagede effekten af forår, for nogle uger siden, da vi havde en særligt varm weekend, hvor man ikke kunne gå tur, uden at lyne jakken op og stadig have det varmt. Jeg var i REMA 1000 med en veninde, hvor vi ville købe en lækker mørbrad på tilbud, som vi ville fejre foråret med. Og så noget is til dessert. Så skete der noget, der ellers normalt ikke sker i REMA, Aarhus, eller andre steder i Danmark, for den sags skyld; et fremmedt kærestepar på vores alder gav os til at smalltalke om den pistacieis, vi var ved at vælge! Fremmede mennesker! Som var glade! Og de snakkede til os!

normalt er det ældre mennesker, der tyer til denne smalltalk, og selv det er ret sjældent. Og så kan man undre sig over, at man vælger at bo i en del af verden, hvor man skal gå en stor del af året og brokke sig over vejret og kulden og finde sig i de energimæssige nedturer. Vi må virkelig være glade for vores samfund, vel. Omvendt må man også kende modsætningen, for at værdsætte det gode. Foråret ville jo nok være knap så fedt, hvis vi gik rundt i svimlende 20 grader hele året. Det var en kort snak om vejret. Det er nemlig noget man snakker om, når man ikke har bedre at give sig til. Lidt ligesom sladder er det, hvilket er det underlæggende tema for dette blad. Så du kan læse sladder om institutledertitlen, kendte, FAPIAs generalforsamling, etc. Så hvis du trods alt skulle føle lidt elendighed over bachelor, speciale, Biologisk eller hvad du nu er i gang med, så cykl en tur ned til vandet, nyd foråret og husk hvor ligegyldige dine bekymringer er i et større perspektiv. Du lever frem for alt. Hilsen til forårssolen Pe rn i l l e Melan d e r Thors e n

Af mangel på en bedre variabel, tilskrev vi forårssolen denne overraskende oplevelse, for

1


Forskningsnyt

FORSKNINGSNYT tekst: Laura M. V. Jakobsen

Kilde: Science Daily Forskningsdatabase

Derfor er det smart, at vi ikke ser subtile visuelle ændringer. Har du set Harry ‘Potter og Fønixordenen’ og lagt mærke til, hvordan hans bluse pludselig skifter, eller ‘Pretty Woman’ og hvordan Julia Roberts croissant forvandles til en pandekage? Hvis ikke skal du ikke bekymre dig. Det kan være ganske fornuftigt ikke at bide mærke i alle disse små ændringer. Forskere ved UC Berkeley og MIT har opdaget en positiv side ved den mekanisme, der kan gøre os blinde over for subtile, visuelle ændringer. De har opdaget et ”kontinuitetsfelt”, hvor vi visuelt fusionerer lignende genstande, set inden for en 15-sekunders tidsramme sammen, hvorfor det tidligere nævnte bluseskift går en ubemærket forbi. I den virkelige verden, i modsætning til i film, ændres objekter ikke spontant (fra fx. en croissant til en pandekage), og det kan derfor være smart nok, at kontinuitetsfeltet stabilisere det vi ser over tid. ”Kontinuitetsfeltet glatter hvad der ellers ville være en nervøs opfattelse af objektets funktioner ud over tid”, siger David Whitney , lektor i Psykologi ved UC Berkeley og ledende forfatter af undersøgelsen. “Det trækker fysisk, men ikke radikalt, forskellige objekter sammen, så de fremstår mere lig hinanden. Dette er overraskende, fordi det betyder, at det visuelle system ofrer nøjagtighed af hensyn til kontinuitet og en stabil opfattelse af objekter”, tilføjer Whitney. Forskerne mener, at man uden kontinuitetsfeltet ville opleve overfølsomhed over for alle

2

visuelle udsving (skygger, bevægelser osv.). Til at fastslå eksistensen af et kontinuitetsfelt, havde forskerne fået undersøgelsens deltagere til at se på en række af barer, eller riste, på en computerskærm. Ristene optrådte på tilfældige vinkler en gang hvert femte sekund. Deltagerne blev instrueret i at justere vinklen på en hvid bjælke, så den matchede vinklen på hver rist, de lige havde set. De gentog denne opgave med hundredvis af riste placeret i forskellige vinkler. Forskerne fandt, at i stedet for netop at matche orienteringen af risten, matchede de det et gennemsnit af de tre mest nyligt viste ristes vinkel.

Er latter den bedste medicin? Tegnefilm kan hjælpe patienter med at håndtere kroniske lidelser Tegnefilm kan være en gavnlig måde at uddanne patienter på og give dem bedre muligheder for at cope med deres langsigtede vilkår. Det viser ny forskning. ”Humor er en hyppig og naturlig måde for mennesker med kronisk sygdom at forstå og tilpasse sig sin situation”, forklarer undersøgelsens leder. ”Vores undersøgelse har vist, at tegningerne kunne give patienter og være en måde at engagere sig med dem på. Det er en uudnyttet ressource, og det kunne være en potentiel tilgang til at støtte selvforvaltning.”

Lektor Dr. Anne Kennedy fra University of Southhampton, der ledede undersøgelsen siger: ”Vores undersøgelse har vist, at tegningerne kunne give patienter og være en måde at engagere sig med dem på. Det er en uudnyttet ressource, og det kunne være en potentiel

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss


Forskningsnyt tilgang til at støtte selvforvaltning.” Tegnefilm anvendes allerede i forbindelse med patientinformation, men indholdet kommer fra sundhedspersonale snarere end direkte fra patienterfaring - et unikt aspekt af Southampton-undersøgelsen. Forskerne brugte patient-feedback til at skabe en serie af tegnefilm, som demonstrerede fælles erfaringer, problemer og bekymringer. Tegningerne blev indarbejdet i en guidebog, der gives til patienter, der har en kronisk nyresygdom. Disse patienter blev bedt om deres mening om brugen af tegnefilm og humor i regelmæssig patientinformation og derefter om at vurdere tegningerne, der var tegnet til guidebog.

ans tankeprocesser.

”Vi var interesseret i at undersøge, hvordan individuelle forskelle i forhold til retfærdighed og rimelighed er repræsenteret i hjernen for bedre at forstå det følelsers og kognitions rolle i ens moralske domme”, forklarede ledende forfatter Jean Decety, Irving B. Harris professor i psykologi og psykiatri. Ved hjælp af en funktionel magnetisk resonans (fMRI ) hjernescanning, studerede holdet, hvad der skete i deltagernes hjerner, når de dømte videoer, der skildrede adfærd, der var moralsk god eller dårlig. Deltagerne blev bedt om at vurdere på en skala, hvor meget

Resultaterne viste en række følelser knyttet til tegningerne, herunder morskab, anerkendelse, fjendtlighed og incitamenter til handling. Overordnede fandt patienter tegningerne nyttige i forhold til at lysne tonen af oplysninger og give patienterne en indsigt og forståelse, de ikke havde haft før.

Hjernescanninger knytter bekymring om retfærdighed til fornuft - ikke følelser Folk, der bekymrer sig om retfærdighed er påvirket mere af fornuft end af følelser. Det peger en ny undersøgelse på. Psykologer har fundet, at nogle individer reagerer stærkere end andre på situationer, der påberåber sig en form for retfærdighed - for eksempel at se en person, der bliver uretfærdigt behandlet, såvel som med barmhjertighed. Den nye undersøgelse brugte hjernescanninger til at analysere mennesker med høj retfærdigheds-

de ville bebrejde eller rose skuespilleren, der sås i videoen. Folk i undersøgelsen udfyldte desuden spørgeskemaer, der vurderede kognitiv og følelsesmæssig indlevelse, samt deres retfærdighedsans. Som forventet udviste deltagere, der scorede højt på følsomhed over for retfærdighed, betydelig mere bebrejdelse, når de vurderede scener indeholdende dårlig adfærd. De samme mennesker udviste desuden mere rosende adfærd, når de bedømte en scene med god adfærd. Men man så også at mennesker med højere retfærdighedssans udviste mere aktivitet i

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

3


Forskningsnyt dele af hjernen, der har med højere kognitiv orden at gøre under videoerne. Områder i hjernen, der almindeligvis forbindes med emotionel behandling blev ikke påvirket.

Denne form for kronisk aktivitet producerede hvad neurobiologer kalder ‘socialt nederlagstress’ i de unge mus. Disse mus blev derefter undersøgt i en række adfærdsmæssige tests.

Konklusionen var klar: ”Personer, der er følsomme over for retfærdighed og rimelighed synes ikke at blive følelsesmæssigt drevet. Snarere er de kognitivt drevet”, sige Decety.

”Prøverne målte niveauer af angst, depression, og evne til at socialisere og kommunikere med en ukendt partner”, forklarer Enikolopov. Resultaterne viste, at de unge mus havde høje niveauer af angst hjælpeløshed, formindsket social interaktion og formindsket evne til at kommunikere med andre unge dyr.

Kronisk stress tidligt i livet skaber angst i voksenalderen I forsøg på at vurdere virkningerne af social stress på unge mus, benyttede et laboratoriehold sig af mange forskellige slags stresstest og midler til at måle deres konsekvenser. Forskningen viser, at et ”fjendtligt miljø i ungdomsårene forstyrrer psykoemotionelle tilstande og social adfærd hos dyret i voksenlivet”, siger holdet. I de senere år har adfærdsmæssige neuroforskere debatteret mening og betydning af et overflod af selvstændigt udførte eksperimenter, der søger at fastslå indvirkningen af kronisk tidlig stress på adfærd - både på det tidspunkt, stress opleves, og på de samme individer senere i livet, i voksenalderen. En forskergruppe ledet af lektor Grigori Enikolopov for Cold Spring Harbor Laboratory (CSHL) har nu rapporteret resultaterne af et forsøg designet til at vurdere virkningerne af social stress på unge mus, både på det tidspunkt, de erfarer stressen og i voksenalderen. Forsøgene startede med enmåned gamle hanmus - svarende til unge mennesker - der hver blev placeret i et bur i to uger sammen med en aggressiv voksen han. Dyrene blev adskilt af en gennemsigtig skillevæg, men de unge mænd blev dagligt udsat for korte angreb fra voksne hanner.

4

En anden gruppe af unge mus blev også udsat for social stress, men blev derefter anbragt i et ikke-stressfyldt miljø i flere uger. Efter denne “hvile”-periode, og når musene var gamle nok til at blive betragtet som voksne, blev de adfærdstestet på samme måde som den første gruppe. I denne gruppe var de fleste mus nu vendt tilbage til en normal adfærd.


Historiens vingesus:

Topløs sko fra 1955-1960 Kilde: Retronaut.com

Skoen giver opfattelsen af, at bæreren står barfodet i skoven med dette karakteristiske, ironiske design. Beth Levine brugte surrealistiske udtryksformer, herunder plast, græs, racerbiler og sportsudstyr, i flere af hendes velkendte designs. I en version af Levines berygtede ”topløse sko”, ville skoen være blevet fastgjort til foden med selvklæbende puder.

5


Event-update

Eventkalender Af Laura M. V. Jakobsen

Tirsdag 8. april - 12. april: Dette Burde Skrives i Nutid Tag i Teatret Svalegangen og oplev Helle Helles scenedebut med teaterstykket ‘Dette Burde Skrives i Nutid’, der tager udgangspunkt i romanen af samme navn. Det er første gang, Helle Helles litteratur bliver omsat til teaterscenen, og det ikke i traditionel form. Instruktør Martin Lyngbo har haft fat i den store saks og brudt teksten op i stykker og sat den sammen på nye måder, dog med alle Helle Helles replikker. Stykket foregår i 80erne og handler om Dorte Hansen, der bor ved stationen i Glumsø og hver dag tager toget mod København og sit studie. Hun bliver dog ofte afbrudt. Der er nemlig meget, der forstyrrer. Se hvad i teatret. Onsdag 9. april - 12. april: Gæsten I Teatergruppen Stormens opførsel af Eric Emmanuel Schmitts ‘Gæsten’, møder vi Sigmund Freud i hans konsultation i Wien i året 1938. I stykket bortføres datteren, Anna, af en Gestapoofficer, og Freud opsøges af en ung mand, der påstår at være Gud. Forestillingen spiller 9.-12- april på Godsbanens Åbne Scene, klokken 19.30 på hverdage og klokken 16 om lørdagen. Studerende kommer ind for 75 kroner!

Torsdag 10. april: Tænkepauser: Mennesket Tænkepauser formidler forskning ud til borgerne i form af foredrag, bøger og læseklubber. På Hovedbiblioteket kan du denne torsdag komme til foredrag og høre om, hvor mennesket

6


Nyheder

kommer fra. Dette er der mange bud på - kristendommen har et, biologien et andet, og dette er blot to bud. Bliv klogere på dig selv og menneskets historie, når Ole Høiris fortæller om mennesket. Det foregår klokken 16 ved lille scene, og entréen er helt gratis.

Fredag 11. april: Foredrag om internetpsykologi Kom til gratis foredrag om internetpsykologi klokken 14-16, arrangeret af kursusgruppen på psykologi. Foredragsholderen hedder Anders Colding-Jørgensen og er anerkendt internetpsykolog og foredragsholder. Men hvad er internetpsykologi, og hvad kan vi som psykologer bruge internettet til? Foredraget her vil give en generel indføring i feltet internetpsykologi, og udvalgte problemstillinger vil blive inddraget, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Se mere på Kursusgruppens Facebookside.

Onsdag 23. april: Gregers L. Mogstad & The Groove: Release Tag på HeadQuarters fra klokken 19 og vær med til at fejre udgivelsen af EP’en Friday Vibes af Gregers L. Mogstad. Han er det nye inden for jazzy soulpop og vandt i efteråret titlen som ‘årets nordjyske jazz-navn 2013’, kåret af Jazzy Days Tversted, Huset i Aalborg og Dansk Musikerforbund. Kom og gå ikke glip af en hyggelig og musikalsk aften på HQ.

7


Anmeldelse af Les Misérables på Aarhus Teater Tekst: Pernille Melander En af verdens største og mest tragiske musicals huserer på Aarhus Teater de næste måneder. Psyklen var inde og nyde en stærk opsætning af Les Misérables en smuk mandag aften i marts. For tiden bliver der talt meget om anmelderbias (i hvert fald, hvis man spørger sociologen Henrik Dahl), og i dette tilfælde er det heller ikke helt ved siden af. Første gang, jeg kan huske, at jeg så historien, var en fransk filmatisering (uden musik), vi så i min 8. klasse og flere gange siden, har jeg siddet og nørdet diverse opsætninger af denne musical på nettet, så den fine filmproduktion sidste år og har dermed mere eller mindre, mentalt, sammensat mit Les Misérables-dream team. Og det er da lidt vægrende, jeg indrømmer det, for det er rimelig kitsch, men jeg falder altså for den episke historie, tragedierne, og musikken (af Claude-Michél Schönberg, der også har lavet musikken til Miss Saigon). Hav derfor in mente, at det er en fan, der anmelder denne. Men det er så langtfra alle musicals, jeg falder for.

Jean Valjean, just sat på prøveløsladelse

Til info kan jeg sige, at Les Misérables (da: ”De Elendige”, ”De Ulykkelige” eller ”Galejslaven”) udspiller sig fra start-1800 til 1830’erne. I begyndelsen er vi i fængslet, hvor den umenneskeligt stærke Jean Valjean slider sig halvt ihjel under opsyn af Javert, der til trods for, at Valjean har siddet 19 år i fængsel for at stjæle et brød til sultne børn, stadig ser ham som en gemen og farlig kriminel. MEN; en dag kommer hans prøveløsladelse, hvor Javert dog indtrængende forsikrer, at han altid vil holde øje med ham. I virkeligheden vil ingen ansætte en straffet, og Valjean bliver jaget fra by til by, uden chance for at overleve. Indtil en aften, hvor en biskop byder ham ind og giver ham en chance som menneske. Nogle år senere er han en anset borgmester af en større fransk by, hvor der dog er trænge tider, og det mindste fejltrin kan sende en på gaden. Her møder vi Fantine, der knokler for at sende penge til sin ”syge” datter, ”Har jeg ikke set dig før?”

8


Anmeldelse der er i pleje, og ser hendes forvandling fra pæn til falden kvinde. Størstedelen af handlingen foregår dog i 1830’erne, hvor revolutionen ulmer i gaderne, mens to elskende håber på en umulig forening. Skulle jeg forklare hele handlingen, ville denne artikel blive trægere end et dårligt oplæg, så jeg går ud fra, at I har forstået pointen. Folk har det ikke godt her. Det til trods, formår Valjean at redde sin ånd, trods de usandsynlige odds. Min ven og jeg skulle af med 128 kr. pr mand (inkl. gebyr) for upåklagelige balkonpladser – dvs. salens nok billigste pladser, så vi var flyvende fra start. Som en ekstra bonus, kunne vi se durk ned til orkestergraven og dermed følge med i dirigenMarius med den tapre Éponine ved barikaderne tens gøren. Jeg studsede over Store Sals størrelse, som ikke forekom mig stor – jeg havde aldrig været derinde før – og var derfor spændt på, hvordan en scene af den størrelse skulle trække en så stor historie. Men mine bekymringer blev gjort til skamme! Pladsen blev udnyttet og skabte en vild fornemmelse af rummelighed, hvor man som publikum sad uden fornemmelse for, at scenerne blev spillet på samme scene. Nok fordi kulisserne og rekvisitterne var så gennemførte. Mit perspektiv som anmelder går hovedsagligt på det musiske, for det er i udpræget grad der, min interesse ligger. Og når man giver sig i kast med at lave en dansk udgave af en så legendarisk udgave, er der i dén grad noget og nogen at leve op til! Selvfølgelig var Stig Rossen eminent som Jean Valjean – med hans baggrund med rollen ville det næsten være underligt andet. Hans version af Bring Him Home er til dato en af de bedste, jeg har set (Hugh Jackmans – not so much), og hele vejen igennem var han naturlig – han VAR Valjean. Til info kan jeg sige, at han har spillet han 1500 gange i syv lande, siden gennembruddet i Londons opførsel fra 1990. Dog optrådte de øvrige sangere også med en sikkerhed og klasse, så man sad og følte sig tryk og hjemme ved lyden af deres stemmer. Og det er intet selvfølge. Trods de tre timer, følte jeg mig ikke rastløs et eneste minut, men hang halvvejs over gelænderet på balkonen – opslugt og spændt. Enkle tidspunkter blev jeg lidt anspændt på en måde, instruktøren nok ikke havde planlagt: jeg var virkelig ikke vild med Fantine. Hun blev spillet for aggressiv, for naiv og for glad (!) efter min smag. Og det passer sig ikke, når det er en stakkels Jomfru Mariaskikkelse, man burde gå efter. Det gjorde hendes del af stykket til en lidt anstrengt affære. Faktisk var hun lidt mere irriterende end Cosette, der ellers af flere ses som den mest irriterende person i musicalen, normalvist. Fantine håber på at få nogle penge til hendes datter Måske fordi hun har og får det noget

9


Anmeldelse nemmere end de fleste andre personer, med undtagelse af hendes første år hos de rablende Thénardiers. Her blev hun derimod spillet med en passende sødme. Noget jeg studsede over, som jeg siden har søgt svar på, er; hvorfor synes jeg altid, at Enjolras (lederen af Les Amis de l’ABC) er så usandsynligt tiltrækkende? I filmversionen var det det samme - Marius var en lidt vattet flødebolle, hvilket hans rolle også lægger op til, men Enjolras var en mandig, stærk og fræk rebel. Jeg kan så se, at det fra Victor De modbydelige kroværter, Les Thénardies Hugos side (som har skrevet værket, musicalen er lavet over) er helt intenderet. Enjolras er beskrevet som ”en charmerende, ung man, der er i stand til at være vild” og beskrives som havende en 17-årigs piges skønhed med lange øjenvipper, blå øjne, flagrende hår, rosenrøde kinder, smukke læber og udsøgte tænder”. Og så beskrives han som dydig, med fædrelandet som eneste kærlighedsforhold hard to get, much? Dertil er han også unægteligt noget mere dedikeret til sin overbevisning, end Marius. Den lille medløber. Fra en students perspektiv, er denne forestilling et pisse godt tilbud, alt i alt. Musikken er fremragende, skuespillerne er, overordnet, velcastede og stemningen er intens fra start. Godt håndværk, alt i alt. Er du en mand, og er du ikke til musicals generelt, er det nok ikke stedet, du skal lægge din SU – dog kan man sige, at hvis du er kommet så langt i artiklen, må der være noget, der griber dig.

Den brave Enjolras i kampens hede Det kan tælles på én hånd, hvor mange mandlige fans af musicalen, jeg har mødt, og det står i skærende kontrast til den kvindelige fanskare. Det er ikke for alle, det med, at alle replikker bliver sunget, og følsomheden og alvoren er så intens i så mange timer. Det skal man lige gøre op med sig selv. Spilleperioden er nu forlænget til den 24. maj, så gør dig en tjeneste og hengiv dig til en aften i elendigheden og oprørets tegn.

10

Spilleperiode: 21/3-24/5 Tidspunkt: Hverdage: kl. 19.30, lørdage kl. 16 Varighed: Ca. 3 timer inkl. Pause Sal: Store Scene Prisklasse: 245-405 kr. OBS: Aarhus Teater tilbyder halv pris til studerende og unge under 25 år til alle forestillinger. Rabatten gælder mandag - torsdag (til familieforestillingen kan der opnås rabat alle dage). Dvs. du reelt skal give mellem 120-200 kr. for en billet i hverdagene! Du skal dog vise et gyldigt studiebevis, der angiver studiested, årstal for studiets påbegyndelse samt at du er aktivt studerende på fuld tid. Husk studiebeviset, når du går i teatret.


Anmeldelse

ssssssssssssssss

Psyklen undrer sig Psyklen havde i martsmåned en skriveaften, hvor reglen gik på, at man skulle drikke sig fuld, og så skrive materiale til bladet. Planen var, at der skulle være en hel miidtersektion med fuldeindslag. Som I kan se, blev det ikke helt. Men de næste tre sider er det det kunne blive til: •

Hvorfor bliver ting mere interessante, når man ikke vil fortælle dem?

Er toiletpapir en dværgversion af køkkenrulle?

Burde ”skuffel” ikke være et ord?

Hvorfor er ”bananskræl” det eneste ord, der betegner affaldsstudiet af en frugt? Nå nej, æbleskrog … Men hvad med affaldsstudiet af en grøntsag?

Kunne mennesket have haft en fundamentalt anderledes udviklingshistorie?

Hvorfor er børne-MGP-hits nice, når man er fuld?

CO2 fra vores tarme bliver udvundet i vores mund … men kun om morgenen giver det dårlig ånde?

11


Psyklen Undersøger

Psykopatologien i Svampebob Firkant Tekst: Fuld Svampebobfan Svampebob Firkant er elsket af børn, unge, gamle, kloge, mindre kloge – lige meget hvem man er, kan humoren appellere til én. Personligt falder det i god jord, når jeg er bagstiv og ikke orker at tænke over det store. Det er klassiske problematikker, på linje med de gamle græske komedier og tragedier. Dog skal man ikke have set mange afsnit, før man ved, at den er helt gal på Bikinibunden, og man kan undres over, hvorfor der ikke for længe siden er startet en psykologpraksis dernede. Og flere steder, har jeg set, at serien er skrevet med nogle psykiske lidelser in mente, hvilket er et lidt spøjst, men interessant udgangspunkt. Jeg vil komme på mine bud på, hvilke diagnoser, der ville kunne blive uddelt på Bikinibunden:

Svampebob:

Han er lidt omdiskuteret – nogle mener, han må være autistisk. Det virker dog usandsynligt, bl.a. fordi han er meget fleksibel og socialt motiveret. Et bedre bud kunne være William-Beurens Syndrom. Han er unormalt glad, går meget op i at være alles ven og bliver ligeså skuffet, hvis han ikke er det. Han er emotionelt intens, hyperaktiv og socialt akavet – alt det, børn synes er skønt at se i en tegneserie!

Patrick:

Patrick er under normalt begavet. Hans muskler er undertonede, hans hals er kort, hans led er korte og løse og der er noget spøjst ved hans stemme – alt i alt, han viser tegn på Downs syndrom. Måske er det det, der gør ham til Svampebobs perfekte sidekick og ven - han sætter også pris på de simple ting i livet som at fange gopler og tage på alle mulige andre, nogle gange lidt farlige, eventyr.

Sandy:

Bikinibundens indvandrer, egernet Sandy, ses nærmest aldrig lave andet end fysisk aktivitet – og hun formår endda at få Svampebob og Patrick med på den. Om hun har ADHD eller kun træningsmani, har jeg svært ved at bedømme.

12


Psyklen Undersøger Hr. Eugene Krabbe:

Hr. Krabbe er en vaskeægte liberal helt. Han tjener masser af penge på den super intrinsisk motiverede burgervender, Svampebob, og har derudover kun én ansat; Blækvard, der sandsynligvis ikke får løn efter sine kvalifikationer. Han er patologisk grisk, og ville dræbe Svampebob for en større omsætning, og græder gentagne gange over tabt fortjeneste. Ellers er han meget velfungerende, og vil egentlig Svampebob godt – han taler ham f.eks. fra at lege med de farlige fiskekroge, fordi han er bekymret for knægten (eller arbejdskraften?). Hvis Plankton skulle få fat i den hemmelige opskrift på krabbeburgere, er det dog ikke til at vide, hvad Krabbe vil ty til, for at få penge. Det bliver i hvert fald ikke kønt.

Blækvard Tentakel:

Alt taget i betragtning, er det ikke underligt, at Blækvard er deprimeret: han er belemret med verdens mest lalleglade kollega, alle han kender er nærmest klinisk ubegavede og forstår ikke at nyde de finere ting i livet, som kunst og jazzmusik. Han udviser en udpræget grad af håbløshed, og bliver meget let tirret. Hans interessefelt er meget indskrænket – egentlig begrænset til hans klarinetspil, hvor han ofte bliver mindet om, at han ikke er ligeså vellykket, som f.eks. hans evige rival, Squilliam Fancyson. Derudover døjer han med hypersomni.

Fru Puff

Pga. mange frygtelige køreelever (Svampebob inkluderet) lider Bikinibundens kørelærer af en slem grad af PTSD og lever i konstant frygt af, at en ny ulykke vil ske. Dette er et fint eksempel på, hvordan tegneseriens karakterer viderefører erfaringer fra tidligere, i modsætning til ældre tegneserier, hvor karaktererne kunne blive tæsket med en muggert, og så ellers bare have det fint med det bagefter. Fru Puff er fortsat i risiko for episoder, da Svampebob til dato ikke har fået sit kørekort (da han er en elendig bilist), så han skal jo stadig have sine køretimer.

13


Tema

Historien bag sangen

Tekst: Fuld psyklist

Troede du, at du vidste, hvad Happy handlede om? Eller Call me maybe, for den sags skyld? Så tro om igen. Tekster er aldrig så simple, som de lader til. Aldrig. Og alle ved, at fra børn og fulde folk, skal man høre sandheden. Dette er hvad, Psyklen kom frem til, på deres skriveaften: Happy: Pharrell Williams skulle sindssygt meget på toilettet og var så lettet, da han endelig sad der, at han brød ud i sang. Da han befandt sig på et fællestoilet var der flere andre mennesker inde i andre båse, og de syntes så godt om sangen og da snart ang med på kor, og deraf opstod grundidéerne til disse dages største hit.

Natteravn: Rasmus Seebach er med denne sang gået til bekendelse. Han har ganske enkelt stalket en kvinde gennem længere tid! Her får I noget af teksten, og så siger jeg ikke mere: “.. alt for længe har jeg været natteravn, så mange smukke mennesker, i indre København, ser en silhuet, du forsvinder med det samme, hvor er du nu, hvor er du nu… jeg finder dig, jeg ser dig for mig selvom jeg ikk’ kender dit navn. Jeg kalder på dig… Står her igen,og brænder mine penge af, jeg ser dig ude i mængden, og skipper lige et hjerteslag, alt forlænge har jeg været natteravn..”. Okay. Creeepy …

Nothing Compares To You: Prince havde været så heldig at falde over den lækreste citronmåne, han nogensinde havde smagt, og han var nødt til at skrive og dedikere en sang til den kage. Tænk blot over: “I can eat

14


Tema my dinner in a fancy restaurant, but nothing, I said nothing can take away these blues”. Intet tilfælde over under eller ved siden af.

Hit me baby one more time: Sangen opstod efter sigende i forbindelse med, at Britney blev kærester med Justin og fandt ud af, at hun faktisk var til lidt af hvert - også et klask eller to. Den information måtte hun sørge for, at Justin fik, og det gjorde hun på en ganske fin og indirekte måde.

Call me maybe: Carly Rae Jepsen har tidligere arbejdet som kassedame og havde i en mindre desperat periode en kunde, hun ikke kunne stå for. Hun satte dit nummer på hans bon og sluttede med et ‘call me maybe’. Historien lyder, at hun efterfølgende fulgte efter ham for at sikre sig, at han havde forstået beskeden, men efter sigende fik hun aldrig fat i ham. Til gengæld fik hun fat i et nyt nummer.

Synes du også, at Psyklen er fedt? Så giv din anerkendelse til kende på Facebook.

www.facebook.com/psyklen

Følg Psyklen på facebook, og få mulighed for digitalt at læse bladet både nye og gamle numre -og få løbende opdateringer om psykologoisk institut. Feedback, ris - og Især ros - er altid velkommen :)

15


Tema

FAPIAs Generalforsamling 2014

Tekst: Aleksander & Mikkel, nu forhenværende FAPIA-bestyrelsesmedlemmer.

Tiden er kommet for årets store finalekamp. især har haft styr på de nye regler i ligaen. Det har været et spændende år med Som sædvantligt har vi nogle solide mange gode scoringer for både FAPIA og bænkevarmere, der igen i dag ser ud til at udvalgene. Specielt forventes der nogle være klar med High-Fives til dem der laver helt fantastiske afleveringer fra FAPIAs store noget ude på banen. Specielt ser vi her holdkaptajn - Pernille Melander. Rygtet går Mikkel Nielsen, der som altid hepper højt og på at dette vil være hendes sidste kamp i smiler sødt, men her ser vi nok for alvor en ligaen, og vi forventer, at hun går efter at spiller, der ikke klarer det høje spil i endnu en lave noget spektakulært. Transfervinduet sæson. Han og hans ven Thorsten Iversen lukker snart, og der snurrer rygter om, at der er er dog også ved at blive for gamle til alle mange andre ligaer er interesseret i hende. de sene træninger, og må nok erkende de Pernille er ikke den eneste profil på holdet ikke når at få reel spilletid i en finale mere. som strækker sig flere profiler - de to solide Sidste spiller på holdet er den tilbagevente angrebsspillere, Aleksander og Leonie, har veteran Amalie, som har været lejet ud dele med deres 1-2 angrebsspil, imponeret hele af sæsonen til det fanbaserede hold Psykrådsæsonen. Det påfuglene. bundsolide forsvar Kampen starter henover med introduktion den brede af dagens midtbane, dommer - Osman spillet af Emil, Kingo - der godt Pernille S., nok ikke har Anne Mette dømt en kamp og Sophia, har siden 2001, men alle sammen han ser ud til været kendt at være klar til som holdet kampen. Det er frontlinie hele for inden blevet sæsonen. offentliggjort, at Taktiklederen FAPIA ønsker Ditte, som at færdiggøre Den seriøse journalist og en dedikeret tilskuer

16


Tema kampen hurtigt - Pernille Slipsager udtaler “Der skal bare laves rigtig meget benarbejde, så er vi færdige inden længe”. I den forbindelse interviewede vi tidligere Bjarnø, holdkaptajn for Fontex-Foxes, og han udtrykkede dog en del bekymring i denne forbindelse: “Jeg er bare bange for at kampen går i overtid. En forlænget spilletid vil være det værste, dette vil gå ud over min bar— som det sås i sidste års finale. Ikke kønt.. Ikke kønt”. Det bliver hurtigt tydeligt, at rygterne er rigtige. Det er Melanders sidste kamp. Men hun hamrer frygtløst derud af, og benarbejdet er gjort hjemmefra. Hun giver bolden videre til angriberne Aleksander og Leonie, der aldrig før har løbet så hurtigt. Ingen kan nå at få et ben til jorden inden der afsluttes i

hvem der skal overtage for veteranen Aleksander Miller – det er svært at se, hvem der kan udfylde hans tights. Lotteriet er nervepirrende, men Rasmus Bendixen De nye, lækre kasserere bliver dette års første draftpick. Ditte Lolk skal styre miniputterne i Psykrådet-påfuglene. Men; kan det passe? FAPIA kan ikke stille fuldt hold næste sæson! Vi prøver at få en udtalelse fra ny holdkaptajn Pernille Slipsager: “Ja det ser ikke så godt ud. Men vi må kæmpe os ud af det, og så have lidt færre udskiftere. Det betyder jo egentligt bare mere spilletid for dem, der ellers bare skulle sidde på bænken, så man kan jo på en måde være meget glad for det. Vi skal tilbage til det fundamentale”. Alt i alt en spændende kamp, og på trods af, at næste sæson bliver spændende, er det tydeligt, at det gamle hold har gjort et fantastisk stykke arbejde det sidste år. Tak for denne gang, og vi ses igen næste år!

mål. Fansene er bange for at der vil blive dømt offside og alle holder vejret og kigger på dommeren, men til alles lettelse havde dommeren fokus et andet sted, hvilket betyder at der hurtigt kan fortsættes. Emil Hjertmann kommer på banen, og har forberedt et special play hjemme fra. Første forsøg flyver dog helt forbi målet, men dette kuer ham han ikke, og han forsøger igen og får sat to sikre mål ind, der vil gå over i historien (vedtægtsændringer). Efter hoveddelen af kampen er overstået, bliver næste års hold udtrukket. Alle tilskuerne går amok da den nye holdkaptajn bliver vist på storskærmen - Pernille Slipsager. Der er dog lidt mistro blandt spekulanterne, da rygter om russersympati og købte stemmer har svirret tidligere. Nu bliver det trængt med angriberne. Det er simpelthen ikke til at sige,

17


Tema

Hermed min sidste opdatering fra FAPIA, der samtidig fungerer som årsberetning for det forgangne år. Det har været et travlt år i FAPIA, Vores primære målsætning om at skyde flere penge i det sociale initiativer har lykkedes, og vi har derfor givet så meget, som vores konti og fremadsynethed har kunnet tillade. Det er vi godt tilfredse med, for vi synes også, at vi har set det har gjort gavn ude i udvalgene og til arrangementerne. I er blevet bedre til at bakke op om tilbuddene her på PI, og det er vi så glade for! Det er nemlig dét, der gør, at vi overhovedet kan tilbyde fede arrangementer. Samtidig spirer det også med nye tiltag, og PIF er blevet stærkt og veletableret. Man kan undre sig over, hvorfor det ikke er lavet før! Udvalgsinternt er der sket store udskiftninger, og en stor generation af garvede aktive studerende, har viget pladsen for en ny, frisk generation. Men der er ikke en opgaver blomsten af Danmarks ungdom ikke kan løse! ;) Som tidligere meddelt i Psyklen, har vores kompendieservice ændret sig, pga. nye regler besluttet af fakultetet, hvilket gør, at pensum bliver mindre, da vi kun må trykke bogkapitler - prisern er dog justeret efter indhold, som altid. Hvorfor er jeres medlemskaber så ikke blevet billigere? Jo, det er der flere grunde til. For det første, har vi ikke indblik i, hvad konsekvenser ændringerne har økonomisk. For det andet, mener vi også, at medlemsskabets værdi hovedsagligt ligger i støtten til udvalgene, da det er pengene fra medlemskabene, vi finansierer vores udvalgsstøtte for! Så dit medlemsskab går direkte til det fede udbud af kursus, du kan vælge imellem! Normalt tænker man vel i medlemskabet som rabat, men det er altså også i høj grad baggrunden for alle de tilbud, du får. Som en lille opfordring, må I gerne huske, at alle studerende på PI har muligheden for at få støtte til et arrangement, hvis de søger om penge i FAPIA-fonden. Du skal bare udspecificere, hvad, hvordan og hvornår i din ansøgning og have ressourcer til at gøre al forarbejdet, så er der basis for at få midler, Arrangementet skal dog være åbent for alle psykologistuderende. Til slut vil jeg bare sige tak fordi jeg måtte tjene jeres interesser gennem de sidste to år. Jeg vil fortsætte arbejdet i Psykrådet, hvor alle må komme og være med efter behov, Psyklen, og alt det andet,som de fleste nok synes er noget forvirrende, nørdet (studenterpolitisk) pis. Det har været fedt at være med i FAPIA, og jeg kan varmt anbefale det, hvis der sidder nogen, der tænker på at stille op næste år! Tak til den gamle bestyrelse for deres store indsats, og held og lykke til den nye! Kærlig hilsen, Pe rn i l l e Melan d e r Thors e n, nu forhenværende FAPIA-formand.

18


Tema

Sladder fra barer Flere af indlæggene denne måned hører til emnet ”sladder”., og skal der lyttes til sladder, virker fredagsbarer som det helt rigtige sted at tage hen. Derfor har en psyklenudsending været til en række barer, og selvom hun havde det med at glemme sin mission efter førstindtagede øl, lykkedes det hende alligevel at opsnappe en smule:

Medlem af UMBI udtalte til Umbibar: ”KC er kedelige … De er svære at trække op, og de gider aldrig drikke ordentligt igennem!” Hørt til Irish bar: Drama til FAPIA’s generalforsamling: ingen gad at være menige medlemmer, så man måtte rekruttere folk under pres. Der var blodkamp om kassererposten – det endte næsten i tårer! Medlem af PF udtalte til Swagfest: ”Den eneste grund til, at nogle drenge gider at læse Psykologi, er sgu da, at det er så sygt nemt at lave damer der. De skal jo overhovedet ikke kæmpe om det. Det siger de selv!” Mandlig Tinderbruger til Irish bar: ”Jeg har set vildt mange psykologipiger på Tinder. De vil bare ikke indrømme det, når man spørger dem.” Medlem af PF til Swagfest: ”Psykologis udvalg er jo ren nepotisme. Jeg fatter ikke, at det accepteres, at det køres så udemokratisk.” Medlem af UMBI til Brandbar: ”Psykologidrenge drikker så sygt langsomt. Men de er selvfølgelig også noget tøsede i det.” Nordisk-studerende til Umbibar: ”Jeg elsker barerne herovre. Medicinere fester, som da man var 16 – de drikker sig pisse fulde og alle snaver med alle.” Medlem af KC til Brandbar: ”Hver gang drengene fra PF og JUS står i baren, smider de på et eller andet tidspunkt trøjerne. De elsker virkelig bare at vise deres kroppe.”

*JUS er Juras festforening, PF er Statskundskabs festforening, KC er Psykologis barforening og UMBI er medicins festforening.

19


Tema

Hvem bliver den nye institutleder? - Ingen ved det. Alle vil vide det. PI holder vejret! Tekst: Anne-Sofie Schneider

Hvem bliver Psykologisk Instituts nye far? Eller mor? Vi har de forgangne år haft glæde af Høghen som vores primære omsorgsperson, og der er ingen tvivl – vi har alle været sikkert tilknyttet! Men hvad skal der ske, nu hvor han og Psykologisk Institut lige straks skilles? Som enhver familiekonstallation vil vores hjem uundgåeligt ændre karakter, når en ny patri- eller matriark indtager tronen som surrogat for den kongeørn, som Høghen I virkeligheden var. Der er fordele og ulemper ved de mulige kandidater til posten, men én ting er sikkert: Ved overdragelsen af tronen vil der næsten med sikkerhed blive tale om en degradering – vores nye institutleder er i hvert fald ikke, som vores forhenværende, ridder af Dannebrog I øjeblikket rygtes det blandt børn af instituttet, hvem, der nu skal tage sig af os. Lad os se hvilke risici, vi løber afhængig af hvem, der bliver erstatningen:

Hvad har vi i vente, hvis Peter Krøjgaard bliver den nye instituleder? På den ene side løber vi umiddelbart den risiko, at vores institut går hen og bliver ét stort spædbarnseksperiment. I forvejen må vi, når sandheden skal frem, indrømme, at Krøjgaard, under forelæsningerne i udvikling, virker mere end entusiastisk (er der måske nærmere tale om en mani?) omkring sine eksperimenter. Han er i hvert fald uden tvivl den, der udtrykker mest entusiasme i hele forelæsningssalen – for der er da ingen tvivl om, at entusiamen hos os alle ikke fejler noget, hvad angår spædbarnsforskning!

Flokkens leder takker af

Dog er det værd at nævne, at hvis han får magten og begynder at styre retningslinjerne for instituttet som helhed, kunne man være bange for, at han går hen og bliver ligeså manisk, som Psykologisk Revys Krøjgaardkarakterskuespiller (Jannik fra baren) fremstillede ham sidste år: Som en gal videnskabsmand, der har fået stød, og som vil udsætte alle sine børn, os, for eksperimentelle betingelser, der vil få “Lille Albert”-eksperimentet til at ligne et sødt, lille brægende lam, der ruller sig i velduftende lyngblomster på en fredfyldt eng en solrig søndag morgen. Så tro mig: Det rygtes nede fra Angstklinikken, at hvis Krøjgaard bliver kronet, er det ikke blot vores evne til at begribe objektpermanens, der skal testes! Nu er vi selvfølgelig i forvejen sikkert tilknyttet (takket være Høghen), men scenariet om, at vi skal udsættes for ting, som end ikke Piagets egne børn i deres vildeste fantasi kan forestille sig, er allerede med til at få vores indre

20


Tema

Billede af en “king” + billede af en guro = arbejdsmodel til at vakle (det sidste afhænger selvfølgelig af, om man tilslutter sig Bowlby’s teoretiske standpunkt om én overordnet arbejdsmodel for alle omsorgspersoner eller en arbejdsmodel for hver omsorgsperson – er det sidste tilfælde, har vi vist en go’ omgang diffus tilknytning i vente!). På den anden side har Krøjgaard store overarme. Så hvis denne nye mand indgår ægteskab med vores allesammens Psykologisk Institut, må vi tage det sure med det søde – og i dette tilfælde må man sige, at det søde er sødt! Uha det er sødt. En anden mulig institutleder kunne være Osman Kingo. Grundet sin deltagelse som eksperimentator for Krøjgaards spædbarnseksperimenter, kunne man måske foranlediges til at tro, at han står i ledtog med Krøjgaard. Men ikke desto mindre er der en række potentielle fordele ved, at Kingo får ansættelsen: Alene navnet! Det er næsten et must, at institutlederens navn skal være fængende – ellers sælger det ikke. En del af den store succes, Høghen og Psykologisk Institut har haft under hans ledelse, må tilskrives de potentialer, der har ligget i hans navn. F.eks. ville vi ikke have haft noget tema til sidste psykologifest, hvis ikke Høgh-Olesen havde været institutleder – hvordan skulle Fuld Fontex være blevet inspireret til temaet H2O, hvis ikke det var for Høghen? Vi må derfor også se på, hvilke potentialer Osman Kingos navn byder på: Det er ikke kun fordi han er navnebror med salmedigteren Thomas Kingo, at hans navn er godt pr-stof; der skjuler sig alene i hans navn lederpotentiale: KINGo. Så er vi da ikke i tvivl om hvem, der er kransekagefiguren! Der er også det faktum, at navnet ikke lader os glemme, at han jo er en (semi)celeb: Hans navn er en klar association til den sang, som Basix optrådte med til Melodi Grand Prixet (han var godt nok ikke bandmedlem på det tidspunkt, men det gør det bare endnu vildere, at han alligevel formår at sætte sit præg på sangteksten) : ”Jeg vil ta’ et KINGO-rohop over til dig” – ja, man skal da lige love for, at han får sat sit ego-aftryk på alt, hvad han laver – om det så er med sit “band” sørger han lige for at stikke ud! Det siges også, at han netop med dette vers giver os et fingerpeg om, at han har bagtanker og planer om at blive noget større: KINGURO. Via de egoistiske tegn han har plantet i sit bands sangtekster, får han lige formidlet, at han har planer om både at blive vores allesammen king OG guro! Det virker derfor meget sandsynligt, at

21


Tema

.. Billede af en “kingguro” = billede af vores nye king-guro? rygterne taler sandt, når de siger, at Basix’ deltagelse i Melodi Grand Prixet har været et bevidst træk fra Osmans side (allerede inden han officielt var med i bandet!), der skulle føre ham op ad den karrieremæssige rangstige, hele vejen til tops som institutleder. Hans celebritystatus som musiker er endnu en fordel: Skulle det gå helt galt med instituttets økonomi, så kan Osman altid genoptage sin nebengeschäft som sanger i Basix og så skyde pengene i instituttets økonomipulje. Og hvis vi er rigtig heldige, vil han måske (ligesom Krøjgaard vil gøre instituttet til et spædbarnseksperiment), gøre forelæsningerne til ét stort a capella-kor! Så er der forlydender om, at Lars Larsen skulle have muligheden for at gå hen og blive vores allesammens gerontofar. Igen vil jeg henlede opmærksomheden på vittigheden af de aliasnavne, som enhver institutleder bør besidde: Denne gang ville det være Kein Cortex, som havde stået uden inspiration til sidste bars tema: Ikke gerontofar, men gerontobar. Og igen: Navnet Lars Larsen kunne næsten ikke være et tydeligere tegn på jysk magt og rigdom! Og dertil kommer hans egen personlige fremtræden, som mest af alt minder om en italiensk mafiaboss – helt sikkert lederpotentiale hos Larsen! Men hvad vil der ske med Psykologisk Institut, hvis han bliver Høghens arvtager? Hvis vi bliver deltagere i Kingos a capella-kor eller forsøgspersoner i Krøjgaards eksperimenter, hvad skal der så blive af os, hvis Larsen overtager? At instituttet bliver et sengetøjslager virker urealistisk.

Alt i alt gisner folk om hvad, der skal til at ske, nu hvor Høghen flyver fra reden og efterlader sine unger, uden endnu at være flyvefærdige. Om det bliver King-Guroen, mafiabossen eller den gale videnskabsmand kan kun fremtiden vise, men én ting er sikkert: Man kommer aldrig til at dele blod med sin stedfar – Høghen er uerstattelig!

22


Tema

HVERDAGSUNDRING Tekst: Cecilie Rask Clausen Vi undrer os over rigtig mange ting i psyklen. Tidligere kunne du læse om fuldskabsundringer - her kommer tankerne fra en helt almindelig hverdag:

Hvorfor er Aarhus så bakket? Jeg kaster mit tøj af hver morgen, når jeg rammer PI på min jernhest. Og nej, jeg kan IKKE bare være i bedre tid om morgenen.

Hvorfor er AO så kedeligt? Hallo, det er ikke for sjov, at jeg ikke går på Handelshøjskolen…

Hvorfor skal man læse så meget om det samme? Jeg HAR fattet, at Taylor var et fjols.

Hvorfor bliver man altid træt, når man sætter sig på en læsesal? Og hvordan kan læsesale kontravirke koffein?

Hvorfor findes der så mange pæne ting, som jeg så gerne vil eje? #midseasonsaledinbitch

Hvorfor er der aldrig flere penge på min konto?

Hvorfor får jeg en hudfarve, som ikke skjuler mine blodårer, hver gang vi rammer marts?

Hvordan kan der komme så meget støv på mit gulv? Jeg bruger det jo ikke engang.

Hvordan kan jeg hver marts lave rookie-mistaken og pisse-fryse i min forårsjakke frem for bare at fatte, at 10 grader IKKE er varmt, selvom der er sol på?

Hvorfor er Føtex Food så dyr? Og hvorfor bliver jeg ved med at komme der?

Hvorfor er der altid så latterligt mange mennesker i gågaden om lørdagen? Og hvorfor glemmer jeg det altid?

Hvorfor åbner der så mange vilde slikmekkaer i Aarhus? Og hvorfor ligger de ikke lidt tættere på mig?

Hvorfor synes jeg, at McChicken Salsa er ligegyldigt og klamt til hverdag, men en gudespise, når jeg er fuld?

23


24

Psyklen April  

Så er der sladder! Vi har forsøgt at tage SE & HØR-brillerne på og levere noget gedigent sladder til masserne. Derudover er der en sektion h...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you